Leder: Sundhedsplatformen er blevet en kold spareøvelse – Hæstorp må genoplive visionerne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Sundhedsplatformen er blevet en kold spareøvelse – Hæstorp må genoplive visionerne

Projektet Sundhedsplatformen har bevæget sig ind i en ond spiral og fremstår for de østdanske patienter og ansatte blottet for visioner. I dag ligner platformen mest af alt et koldt spareprojekt, med fyringer af ansatte og et ringere sundhedsvæsen til følge.

Det er en forudsætning for at øge vores velfærd, at alle både i det offentlige og det private arbejder mere effektivt. Men opfattes et it-projekt alene som et grønthøsterredskab uden at give mere kvalitet vil det øge modstanden blandt de ansatte, og dermed trække både projekt og arbejdsplads endnu længere ned med flere fyringer til følge...osv osv. En virkelighed, som må få selv en erfaren politiker som regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) til at ligge søvnløs om natten.

Der er røster, der mener, at Sundhedsplatformen skal skrottes. Det kommer under alle omstændigheder ikke til at ske de første mange år af juridiske og økonomiske årsager. Men der bør være andre veje ud af moradset.

Udviklingsprojektet Sundhedsplatformen blev for alvor slået i dørken på popularitetsskalaen i sidste uge med Rigsrevisionens stærkt kritiske beretning (PDF) om Region Hovedstadens forberedelse fra programmets start til første ibrugtagning af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital i maj 2016.

‘Uprofessionel og kritisabel', lød dommen, fordi regionen bl.a. tog platformen i brug, trods at den havde en række fejl og mangler, gav brugerne en for ringe uddannelse og styrede ud fra et helt forkert og udokumenteret glansbillede af, at der hurtigt kunne høstes økonomiske gevinster.

Fastholdt glansbillede for at presse medarbejdere

Selv efter at have være blevet klogere fastholdt man nogle af fejlopfattelserne for at presse organisationen, hvilket selvfølgelig har medført endnu større uvilje end nødvendigt.

I dag er Region Hovedstaden krøbet i skjul, mest af alt for sig selv, og visionerne med det store forretningsudviklingsprojekt er forsvundet helt ind bag de tykke mure på regionsgården. De ansvarlige politikere taler nu alene om et system, der giver ‘standardiserede arbejdsgange’ og er leveret ‘til tiden og til prisen,’ hvilket er alt fattigt for borgere og patienter.

Visionerne om hvordan systemet skal give os et sundhedsvæsen, der tilbyder patienterne bedre og mere sikre behandlinger – og de ansatte en sjovere arbejdsplads – må fortælles. Og det skal være meget snart! Sundhedsplatformen kan f.eks. advare klinikerne, hvis de er ved at give en patient medicin, som er farlig eller forkert. Men der mangler en beslutning om et mål for, hvor stor nedgang i medicineringsfejl, vi skal opleve på sygehusene. Eller hvor mange færre (unødige) genindlæggelser systemet skal give. Eller hvor mange færre ambulante besøg kronikere skal til pr. år.

Sådanne kvalitative gevinster blev faktisk lanceret for flere år siden med projektets business case (PDF), men det blev droppet for et år siden – genopliv visionerne og få sat målbare mål på. Så vil man kunne se fremad.

Eller hvad med at tænke nyt: give adgang til videokonsultation med ambulatorielægen, så patienterne kan undgå at rejse en lang vej ind til hospitalet. Eller lad os booke vores egen tid hos lægen i Min Sundhedsplatform. En forebyggende sundhedsindsats kunne også lanceres med avancerede algoritmer i den højt specialiserede Sundhedsplatform, så man kan forudsige, hvem der er i særlig farezone for f.eks. at få blodpropper eller forhøjet blodtryk.

Det er gevinstrealisering – et begreb der på urimelig vis er blevet fy-ord, men som faktisk handler om, hvad vi vil have ud af investeringen på 2,8 mia. kroner i Sundhedsplatformen. For der skulle gerne være flere gevinster end at vi har installeret noget nyt it-grej og er kommet af med de gamle it-systemer, som ikke længere duede.

Historien om internationalt digitaliseringsniveau er helt væk

Overordnet mangler der i dag altså målbare mål for, hvordan Sundhedsplatformen skal løfte det østdanske sygehusvæsen ind i en ny digital tidsalder og eksempler på, hvorfor platformen var et bedre valg end andre systemer.

Man valgte Epics system, bl.a. fordi det kunne løfte Østdanmark op på et højt digitaliseringsniveau af international format til gavn for regionens patienter – men dén historie er helt væk, når regionen alene taler om flere ‘kliniske byggere’ eller om at ‘styrke uddannelsesindsatsen.’

Der er jo heller ingen almindelige ansatte, der selv taster koder ind i et lønsystem for at få trukket den rette skat, pension mv.

For at gøre ondt værre er den oprindelige gevinstrealisering erstattet med noget så enfoldigt og koldt som at politikerne hvert år i budgetforhandlingerne vil tage stilling til, hvor store beløb man kan spare - kaldet 'realisering af gevinster' - ude på afdelingerne. Det er for fattigt.

For de ansatte venter vi på fortællinger om, hvordan den real-time dokumentation af patientdata, som Sundhedsplatformen tilbyder, forbedrer sundhedsfagligheden. Og om hvordan man vil undgå at læger og sygeplejersker brænder ud i kampen for at gennemføre de alt for mange tastetryk for at dokumentere en banal indsats som at give en hovedpinepille.

Skær mindst 20-30 procent af lægernes forpligtelse til at påføre de forjættede DRG-koder, som skal sikre regionen penge fra staten og andre regioner, og overlad dette tastearbejde til kodehajer. Der er jo heller ingen almindelige ansatte, der selv taster koder ind i et lønsystem for at få trukket den rette skat, pension mv. Eller få indført algoritmestyret og automatiseret kodning, så lægerne kan koncentrere sig om arbejdet med at gøre syge borgere raske. Og hvad blev der af ideen om talegengivelse?

Der er masser af gode formål at bringe i spil og at kræve af Sundhedsplatformen. Leverandørerne Epic og NNIT skal selvfølgelig også gøres medansvarlige for reelle velfærdsafkast fra løsningen og ikke bare tekniske mål om svartider, netværk, datacentre og Citrix-løsninger.

Det er og skal være hele meningen med digitalisering og it – at sikre en hverdag for alle, der er bedre, sikrere og livsforlængende.

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Første år efter idriftsættelsen af Sundhedsplatformen, var der afsat 30 mio kr til tilpasninger/ fejlrettelse, hvilket jeg påpegede overfor IT-ledelsen i Region Sjælland, at det burde være ti gange så højt, for implementering af et US baseret system i DK. Ledelsen mente at det var et perfekt system som de havde købt.

Det er tilsyneladende ikke blevet mere realistisk senere. Ved kontraktindgåelsen, var prisen desuden 800 mio. kr - så der er sket en væsentlig tilpasning af budgettet.

Afsæt de nødvendige midler til at få rettet de tusindvis af uhensigtsmæssigheder i systemet. Og jo det koster. Kroner eller velfærd..

  • 2
  • 0

Man valgte Epics system, bl.a. fordi det kunne løfte Østdanmark op på et højt digitaliseringsniveau af international format til gavn for regionens patienter – men dén historie er helt væk, når regionen alene taler om flere ‘kliniske byggere’ eller om at ‘styrke uddannelsesindsatsen.’

  • eller som Weekendavisen d.d. skriver:

»HVIS Sundhedsplatformen havde været en sygdom (hvad den på sin vis er), ville en eller anden få Nobelprisen i medicin for at udvikle en vaccine mod den,« skriver Steffen Jacobsen i bogen Hvis De lige vil sidde helt stille, frue – dr. Jacobsen er ny på afdelingen, der udkom tidligere i år. Ifølge den forhenværende overlæge vil Sundhedsplatformen aldrig blive en elektronisk patientjournal, der letter patientbehandlingen. Den er fra begyndelsen udviklet af firmaet EPIC som et stykke faktureringssoftware, der er skabt til at kradse penge ind til amerikanske hospitaler fra patienternes forsikringsselskaber, og Steffen Jacobsen lader sin satiriske harme få frit løb: »Man skulle måske også, før man købte Sundhedsplatformen og software for flere milliarder kroner ..., have haft med i sine overvejelser, at EPICs grundlægger, Judy Faulkner, ynder at klæde sig ud som Den gale hattemager fra Alice i Eventyrland eller som Harley Davidson-rocker – hun er 73 år gammel – når hun afleverer motivations-taler til de glade brugere af Sundhedsplatformen. For mig ville det have været en klar deal-breaker. Samme Faulkner mener, at strømper – som sådan – nedsætter evnen til at tænke.« HVILKE sokker de ansvarlige embedsmænd og politikere har haft på, da de indførte Sundhedsplatformen, foreligger uoplyst, men de havde i hvert fald ikke tænkt sig godt nok om. Det må være konklusionen på den sønderlemmende kritik, som statsrevisorerne i sidste uge leverede efter at have undersøgt indførelsen af det nye it-system. Den har været »uprofessionel og kritisabel«, fastlår de...

  • 2
  • 1

Da Metroen blev idriftsat for over 15 år siden, var der en masse velbegrundet kritik. Togene kunne ikke overholde rejsetiderne, der var uforklarlige stop, og nogle afgange "blev væk". Det arbejdede Metroselskabet på at afhjælpe i en rum tid.

Men de valgte at informere om driftsstabiliteten i den lille pjece, de lægger i vognene. De var ærlige - det var ikke godt i starten. Men passagererne kunne følge arbejdet, og de kunne se, hvordan tallene bedredes efterhånden. Til sidst var det normen, at driften var i orden, og man fik en forklaring på de hændelser, der stadig forekom.

Jeg tror, at det ville være en stor fordel for Sundhedsplatformen, hvis de gjorde det samme. Hvis de dokumenterede - på en troværdig måde, hvor dårlige oplevelser også bliver rapporteret - hvordan systemet har det, og hvor forbedringerne sker. Det ville også hjælpe på moralen indadtil, så de ansatte, der faktisk forsøger at løse problemerne, hører på andet end kritik hele tiden. Og lederen har ret - til tiden og til prisen er ikke nok, vi skal have dokumentation for at de reelle problemer med funktionalitet og performance bliver løst.

Men man kan selvfølgelig også bare sætte en teflonbelagt pressemedarbejder til at fortælle os at alt er godt, og true med sagsanlæg, hvis du mener noget andet.

  • 5
  • 0

Overskriften er ment i spøg, men det er underligt at vi "kun" er på en 25. plads?:

01.03.2019, jp.dk: Her er verdens sundeste lande. Madvanerne, levealderen og sundhedssystemet gør Spanien til verdens sundeste land, ifølge Bloombergs undersøgelse: Citat: "... Generelt er det højindkomstlande og lande i Stillehavsområdet, der ligger øverst på listen, men man skal helt ned til plads nummer 25 for at finde Danmark. Top 10 over verdens sundeste lande Spanien Italien Island Japan Schweiz Sverige Australien Singapore Norge Israel Kilde: Bloomberg ..."

  • 0
  • 0

....med at financiere den såkaldte "Ældrebyrde" ville det være smart, at starte det rigtige sted, at regulere udgifterne.

De naive har troet på socialkontrakten mellem generationerne og har betalt en høj skat for at betale "de gratis ydelser" som skolegang,universitetsuddannelser, bibloteker, lægebesøg og hospitalsindlæggelser.

Nu hvor de naive er blevt gamle , og regnede med at få hjælp, når de ikke kunne klare sig mere , siger ungdomsgenrationen, der har nydt godt af at få en gratis uddannelse og gratis alting åbenbart fra og konfirmandpolitikerne mener at hjemmehjælp og et bad hver tredie uge må være rigeligt.

Mit forslag er så, at de første 7 år stadigt skal være gratis, men derefter skal udgifterne til skolegang stigende dækkes af egenbetaling.

Så vil argument jammeren lyde på, at så vil der ikke komme møsterbrydere.

Med udgangspunkt i min og tre efterfølgende brødres skæbne. så har vi måttet betale for vor studenter eksamener, da vore skilte forældre ikke havde midler.

Så det argument køber jeg ikke.

Generationerne der har fået alting gratis, tror at de vedvarende kan leve på nas på samfundet og klage over ting der har været med til at skaffe os det velfærd, som vi nu har. Vi har eksporteret vor svinende industri til Kina, Indien, Bangladesh, Vietnam, hvor vor åh så sarte ungdom nægter at købe varer fra, der kunne være fremstillet af børn, for at de kan blive billige nok til at vi vil købe det. Hvis vi ikke gør det dør børnene af sult.

De ny generationer af unge aner ikke hvorfor skoleåret er anderledes kalender mæssigt og hvorledes ting kommer tilveje.

For ligesom i Ulandene skulle børnene her i landet hjælpe til med høsten om sommeren for senere at høste æbler kartofler og roer. Børnene havde fri for at hjælpe til i "ferierne" og gik kun i skole hver anden dag i sommerperioden, så de kunne passe gæs, får,køer og hakke roer. Det opdagede jeg til min store undren ,som feriedreng på landet. Først plukke to kg ribs for siden to kilo solbær, siden samle æg uden for reden i selve hønsegården, før end man kunne gå ned på stranden og få en svømmetur. Toiletbesøg skete på møddingen !. Det var i 1954. Længere er det ikke siden.

Socialkontrakten er idag værdiløs, fordi det eneste den har formået, er at fremme er en stor flok brokkerøve, der ikke kan skelne og hvor en smule forurening er verdens undergang, som man gladeligt og med åbne øjne eksporterer abroad, er det på tide at at skære i den ende af statens udgifter, så vi får færre der kommer ud i livet med en forkert opfattelse af, at de er en guds gave til samfundet.

  • 1
  • 10

Generationerne der har fået alting gratis, tror at de vedvarende kan leve på nas på samfundet og klage over ting der har været med til at skaffe os det velfærd, som vi nu har...

- jammen hovsa Bjarke, har du ikke bare fået det forkerte ben først ud af sengen d.d.? :)

Jeg blev så glad her til morgen, da jeg 'erfor', at Venstres spidskandidat til EP-valget markedsfører sit kandidatur med et forslag om, at alle fremtidige EU-tiltag skal klimavurderes! Dét forslag må da sparke r.. - og sikre V et kanon valg!(?) :))

PS Nå, ovenstående har vel forresten heller ikke noget med Sofies (u)sundhedsplatform at gøre, men pyt!

  • 0
  • 1

@Bjarke: Du gør virkelig indtryk på mig: Alt det din egen generations børn har fået, er du i færd med at tage fra de kommende - for at "ældrebyrden" kan få det lidt bedre formodes? Måske burde du begynde et helt andet sted: Om din præmis 'ældrebyrde' overhovedet holder begrebsmæssigt.

  • 4
  • 2

Inden man fortsætter kritkken af SP, burde flere nok overveje, om der mon kan være andre motiver, herunder hvorvidt SP påvirker kulturen på hospitalerne, hvor en læge havde en halv sekretærnormering til at skrive det ind, han havde dikteret (og hente kaffe mv), sætter standarder for lægernes arbejde (av) og at rigtig meget nu dokumenteres samlet (hvis det overhovedet blev dokumenteret tidligere). Jeg har ikke selv førstehåndskendskab til SP, men har generelt indtrykket af, at nogle ganske enkelt ikke evner at gabe over systemet (det kunne de heller ikke med forgængeren).

  • 0
  • 0

at det kinesiske borger kontrolovervågningsapparat endnu ikke er blevet alment aktivt her i landet. Det findes skam. Søik er på vej. Jeg har det sidste halve år arbejdet for kinesere. Det første de sætter op er digital overvågning i alle rum (toiletter dog undtaget :) Dette kan give en høj social status og pointantal og ret til at købe togbilletter hvis man ikke kritiserer den statslige magt elite :) Jeg er ret glad for min alder, når jeg ser den hast man har med at begrænse vor frihed herhjemme. Pengeløst samfund, Ebox beskeder, mobilpay. Det er ligesom i "Hans og Grethe, og heksen i pandekage huset. At der var en bagtanke med at fodre de to børn.....kan give mig kuldegysninger......Wir wollen arbeit ud brot. Så tommelfingre betyder intet :)

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten