Leder: Støtten til biogas er løbet løbsk
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Støtten til biogas er løbet løbsk

For to år siden forventede Energistyrelsen, at de danske biogasanlæg ville modtage under en halv milliard kroner i støtte fra de danske elkunder om året. Det var en grøn teknologi, som endnu var i sine teenageår og derfor havde behov for en ekstra økonomisk hånd for at blive økonomisk flyvefærdig. Men styrelsen tog grueligt fejl. På to år er støtten til biogas fløjet i vejret, og nu ser det ud til, at over to milliarder kroner vil tilflyde ejerne af anlæggene, som omdanner hovedsageligt gylle til grøn energi. Det er vel at mærke alene fra de danske kunder. Energikoncernerne henter også tilskud ved at sælge hovedparten af gassen videre til kunder i Sverige.

Biogas er fem gange så dyrt per kWh som kystnære vindmøller, konstaterede Ingeniøren i oktober 2016. Siden er prisen på vindkraft på havet styrtdykket yderligere. Nu har Berlingske opgjort, at biogas lægger beslag på en fjerdedel af støtten til grøn energi herhjemme, selv om den kun leverer ti procent af energien. Og misforholdet vil blot vokse fremover.

For miljøet er der masser af gode grunde til at producere gas af de efterladenskaber, landmændene samler op fra produktionen af over 30 millioner grise og 17 millioner mink årligt. Gassen leverer grøn energi, også når det ikke blæser, den kan lagres, og den kan indgå i transportsektoren, hvilket hovedsageligt sker i bybusser, særligt i vores naboland. Desuden får vi mindre udvaskning af kvælstof til vandmiljøet og mindre afdampning af klimaskadelige gasser fra gyllen, når den kommer i biogasanlægget.

Men spørgsmålet er, om det er rimeligt, at det er borgerne, der betaler over energiregningen, og delvist over personskatten, fordi PSO er under aftrapning. Som energiprofessor Brian Vad Mathiesen pointerede for halvandet år siden her i Ingeniøren, bidrager støtten til at løse landbrugets miljøudfordring, hvorfor landbruget selv burde bidrage mere, hvis udbygningen skulle fortsætte. Dengang var støtte kun en fjerdedel af i dag. Nu er der tale om et milliardbeløb, og den største spiller er solgt af Naturgas Fyn til en britisk kapitalfond, som vil etablere yderligere ti store biogas­anlæg baseret på den høje støtte.

Allerede for halvandet år siden lovede energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) at gribe ind over for støtten. Et flertal af Folketingets partier krævede også handling. Siden er intet sket, bortset fra en frivillig aftale om inspicering af biogasanlæg, så de værste læk af drivhusgassen methan kan undgås. Undersøgelser har nemlig vist, at den slags udslip kan fjerne helt op til halvdelen af klimafordelen ved at omdanne gylle til biogas.

Det handler om den grønne dagsordens troværdighed. Danmark har i årevis haft en førerposition inden for vedvarende energi. Det har kostet milliarder, som befolkningen velvilligt har betalt. Den folkelige opbakning er afgørende at bevare, hvis vi også i fremtiden skal gå foran. Det går ikke, hvis der er berettiget mistanke om, at milliarderne til biogas, som efter vind modtager det største støttebeløb, i virkeligheden er industristøtte til landbruget. Lars Chr. Lilleholt burde have holdt ord og reduceret borgernes regning til biogas allerede for halvandet år siden. Nu har han en bunden opgave med at skrive mere rimelige støttesatser ind i et nyt energiforlig.

Illustration: MI Grafik

Jeg har ikke som sådan noget mod biogas, men regeringens politik på dette område har meget lidt eller slet intet med grøn omstilling at gøre, men er derimod blot slet skjult landbrugsstøtte. Havde det været vindmøller, eller solceller så havde man været der med leen for længe siden, mens det føg med fraser om ansvarlig omgang med skatteborgernes penge mv.
Men nu er det jo til gavn for landbruget (men betales af den brede befolkning), lige som udgifterne i forbindelse sprøjtegift i grundvandet, antibiotika resistens, MRSA, hegn ved grænsen, belastning af søer, åer, fjorde og havet etc. Og ikke nok med det, men erhvervet modtager så yderligere milliarder i tilskud hvert år.

  • 20
  • 1

Inden man løber med halve vinde og råber op om hvor dyrt biogas er så overvej lige hvor mange miliarder vindmøllerne har fået gennem tiden og stadig får..
Biogas kan være en af flere kilder til energi og modsat vindmøller så løser produktionen af biogas flere opgaver på en gang. Biogas kunne bruges som grundlag for at fjerne areal tilknytningen til husdyrhold og gøre op med tanken om at landbrug ikke er industri. Landbruget kan nemt underlægges krav der pålægges affaldet som gyllen og stille krav til at den skal bortskaffes inden for nogle rammer. Dette kunne være til biogas , således at jord og antal dyr adskilles og der fokuseres på problemet med miljøpåvirkning ( og tåbelige høje jordpriser)
Vindmøllerne har fået miliarder og får stadig f.eks ved ikke selv at betale for tilslutingen til elnettet og via sikrede mindste priser og andre skattemæssige og lovgivnings mæssige forhold så inden der råbes højt og vindmøller udråbes som det billigeste/bedste så tjek lige om man ikke står inden i drivhuset når man kaster stenen ud mod marken....

  • 5
  • 14

Det handler om at fjerne vådt organisk affald samt at udnytte restenergi i gylle - Men Gylle er ikke nogen hensigtsmæssig måde at gøde på da den tilføres længe før der er planter til at udnytte den -
Så der skal findes en løsning for gyllen mm vi fortsat vil have masser af udvaskning og spild af gødning
Magnus Bredsdorff fatter ingenting med sit enøjede og alt for begrænsede regnskab for biogassens pris
Danmark tjener mange penge på at lave vindmøller og - biogas teknologi . Uden statens tilskud havde vi ikke udviklet teknologierne . Er det rimeligt ? Ideologi har intet med det at gøre !
Det har været en kanonforretning og er det fortsat
Biogasanlæg behandler organisk affald fra vandrensning - medicinfremstilling - fødevareproduktion - husholdninger restauranter mm Hvis vi lukker al biogas i morgen vil det organiske affald tårne sig om - Jeg vil foreslå vi lægger det i Magnus Bredsdorff baghave

  • 3
  • 12

Der nævnes i artiklen, at biogas kun udgør 10 procent af den grønne energi. Men i den seneste energistatistik fra Energistyrelsen (foreløbig for 2017) fremgår det, at det udgør under 5 procent af forbruget af vedvarende energi i 2017.
Kilde: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...

Det gør denne enorme skjulte landbrugsstøtte endnu mere grotesk - biogas betyder reelt nul og niks for et kommende VE-energisystem og handler alene om, at skatteborgerne også her skal betale for yderligere et af den industrielle svineproduktions mange ulemper for samfundet. ..

  • 8
  • 2

Vi får behov for en vis mængde biogas i fremtidens energiforsyning
Proces, Kraftvarme og transport.
Det betyder også at vi skal udfase gas til almindelig varmeproduktion.
Der er langt billigere måder end biogas til det formål.
Uanset det så skal både pris og tilskud til biogas reduceres i takt med udbygningen.

  • 9
  • 0

Hvilke andre alternativer er der? Jeg er også venlig stemt for at man skal have mest for pengene, men biogas er reelt der hvor vindmøller var for 20 år siden. Dengang var der også rigtig rigtig mange der var imod vind,, men vil kan da godt blive enige om at det vist var godt at vi subsidierede vind dengang, ellers havde vi ikke en af Danmarks største eksport varer. Ville skal fortsat støtte biogas, men ordningen er måske lidt for god som den er i dag.

Hvis vi skal indføre mere vind, og undgå at sende det til andre lande til negative priser, kunne det tænkes at bruge elektrolyse? Lave brint, og opgradere det, så det kan indførtes i gasnettet? Der kan vi bruge masser og masser af el produceret på vind, og disse elektrolyse værker kan placeres ved byerne og tabet i form af varme kan indføres på vores fjernvarmenet.
Jeg aner intet til virkningsgrader eller det økonomiske i det, men det er da et alternativ. Det er da en måde at få flere vindmøller på, indføre mere VE på nettet, og undgå at sende strøm til andre lande på negative priser

Jeg syntes nu også at biogas har sin plads. Produktet ud i den anden ende er ikke kun gas, men også et opgraderet slutprodukt som bruges til gødskning af markerne. Der er mange fordele ved at køre gylle og andre produkter igennem et biogasanlæg.... Når det så er sagt. Så er støtten alt alt for god. Når jeg taler med landmænd som har proppet penge i et biogasanlæg, så er der dollar tegn i øjnene på dem, og det er altså ikke okay. Biogas nu er på samme niveau som solceller på den gamle ordning.

  • 9
  • 0

Politisk er alle enige om mere VE, hvilket medfører behov for hurtig back up, når sol og vind ikke er tilgængeligt.

Biogas sammen med motorer / gasturbiner kan startes op på minutter, hvor opstartstiden for dampkedler er timer - døgn.

Der skal store effektive varmepumper ind over fjernvarmen, så man slippe for at drive rov i de Baltiske skove.

Kan landbruget o.a levere nødvendig mængde biogas, og kan prisen komme ned et fornuftigt niveau i fremtiden ?.

  • 5
  • 2

Er biogas nødvendig...? Nej...
Som flere anfører, er der behov for en vis mængde energi i et fuldt omstillet VE-energiscenarium, som kan klare tung transport, fly og tung industri.
Men det kan produceres som såkaldt "elektrobenzin" som Kim Merrild også er inde på... altså benytte strøm fra sol og vind og producere brint, som så igen kan bruges som kilde til flere former for flydende brændstoffer. Med den især voksende mængde vindmøllestrøm er dette en oplagt udnyttelse frem for at eksportere VE-strømmen. Ingen steder er gas nødvendig.

Til jer der peger på at biogas er en "ny" energiform som også skal støttes på linje med vind og sol....Prøv at se på, hvor stort et energipotentiale der er i gyllen alene....det er stort set ingenting, fordi gylle næsten kun er vand. Derfor fungerer biogasanlæg også kun fordi man hælder alt muligt andet organisk materiale ned i anlæggene sammen med gyllen og en stor del af den biogas der produceres, kommer fra alle disse andre kilder. Også majs der dyrkes på landbrugsjord. Alt sammen bare for at løse et affaldsproblem for det industrielle svinelandbrug....
Hvis man som jeg mener, at vi skal have afviklet den industrielle svineproduktion og omstillet landbruget til 100 % økologi, kan man ikke samtidig støtte biogasudbygningen, som er knyttet til den gylle, der kun kommer, så længe vi har den industrielle svineproduktion - økologisk svineproduktion har ikke gylle - så støtter man biogasanlæggene, støtter man svineindustrien...man skal altså bare gøre sig klart, at disse to ting hænger uløseligt sammen...

  • 9
  • 0

Gylle består af ajle (urin) og møg (en blanding af fast afføring og strøelse) og er et umådeligt ringe substrat, vel først og fremmest fordi det oprindelige foder har tjent som næringskilde en gang. Urin indeholder urinstof, urea, carbamid, (NH₂)₂CO som med et højt kvælstof indhold anvendes som som gødning og urea er et vigtigt stof i den kemiske industri og anvendes til f.eks. lim produktion. Men der dannes formentlig ikke meget metan af urinfraktionen. Så det er møget der bidrager til metan produktionen. Når jeg skriver at ajle er et ringe substrat skyldes det at forholdet mellen CH₄/CO₂ i den ikke raffinerede biogas vil være lille (under 50% CH₄). Dette forhold (CH₄/CO₂) er stærkt afhængigt af substratets kvalitet (energiindhold) som altså er lavt i ajle. Derfor er substrat berigelse nødvendig.

Som Flemming Ulbjerg er inde på kan substrat berigelsen ske ved at tilsætte kulhydrater i form majs, kål eller andet ”overskuds produktion” og det er her problemet opstår. Der er ingen øvre grænse for substrat berigelse. Og det giver landbruget mulighed for at overskudsproducerer med henblik på at trække støttekroner ud af staten. Det er den samme problemetik som med industriel spildvarme. Altså at producerer spildvarme alene af den grund at man kan få en god pris for varmen.

I min optik skal ajlen behandles lige som alt muligt andet affald i Danmark skal behandles. Og biogas produktion er en god måde at gøre det på. Men der skal være en stram styring af hvordan man substrat beriger. Og her er der alternativer til ”overskudsproduktion”, f.eks. substrat berigelse med elektrolyse brint. Se flg. link:

http://www.biopress.dk/PDF/biogas-og-brint...

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 8
  • 0

Prisen er allerede nu mere end 1,5 kr/m3 ekstra for bionaturgas
https://www.natureenergy.dk/gron-plus-gas
Og teknologiforbedringer ser absolut ikke ud til at kunne udligne de tilskudsredektioner der er besluttet

I princippet afregnes biogasejeren den pris som der er på gasmarkedet og ikke mere når gassen sendes ud i gasnettet, og meget af gassen ender som alm naturgas og sælges på samme vilkår. At der så er nogle som vil hæve prisen med 1,5 kr ved at sælge gassen er en anden sag.

  • 0
  • 3

Hej Fleming

Et bud er ca. 275nm³ metan/ton tørstof halm og 275nm³ metan har en nedre brændværdi på ca. 2,73 mWh. Dette er mindre end den nedre brændværdi for halm på ca. 4,0 mWh men der er også en rest tørstof fra fermenteringen der ikke bliver omsat (formentlig lignin) som har brændværdi. Man vinder ingen energi ved at fermenterer på organisk stof (og i princippet heller ikke noget tab) men man får metan som energibærer.

Forskning i substrat m.h.p. maksimering af metan udbytte er i sin vugge. Men med brint som potentiel substrat vil man i princippet kunne få CH₄ udbytte på ca. 100% (og CO₂ på ca. 0 %).

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 2
  • 1

meget enkelt. er biogas støtten kørt løbsk som denne leder siger. kigger vi på værdien. af den energi, som vi har med biogas. så er de penge meget bedre brugt, i fremmelsen af elbiler ved at sænke permanent registreringsafgiften på elbilerne. og give direkte støtte til tovejs lade stationer, der både kan lade og aflade elbilerne. så de kan virke som det en elbil er nemlig et rullende batteri og energi buffer.

Ligningen er enkel i dansk energi flere elbiler på vejene med, energi buffer i elbilerne. lig flere vindmøller lig mere billig strøm. for os alle støt batteri lager og brint lagring af overskuds strøm af vindmølle og solcelle strømmen.

Argumentet med affaldshåndtering giver giver plads til en håndfuld biogasanlæg. max.

Selve husholdningsaffaldet. er som brændværdi, ca lige så godt energimæssigt set overfor affaldet som biogas faktum er at vi MANGLER husholdnings affald, til forbrænding der bruges til kraftvarme som igen bidrager i den decentrale kraft varmeforsyning. omlagde vi energiafgifterne. til at være kildebaseret. så behandlede vi energi, som energi, og lod marked i højere grad selv finde løsningen, her vil biogas næppe blive den rette løsning. det er helt enkelt fordyrt, målt i forehold til hvad energi vi har ud af biogassen,

Det vil faktisk energimæssigt være langt billigere og lave decentrale. brintlagere på vores kraftvarme værker med brændsels celler som der. omdanner el til brint og tilbage til el igen når vi har underskud i energisystemet. med elbilerne som energi buffer.

med et rent energi system uden olie kul og naturgas. og flere elbiler online vil vi se elbilernes batterier blive genbrugt, til at bygge nye elbiler. og hermed er problemet. med elbilers miljøproblem løst.

  • 1
  • 3

For biogas gælder at støtten kun kan opnås hvis højst 25% af tørstoffet kommer fra energiafgrøder. Fra 2018 er det 12%. Restprodukter som dybstrøelse, halm, organisk industriaffald med mere indgår ikke i mængdebegrænsningen.
Støtten betales i øvrigt ikke til landbruget, men til biogasanlægget. Hvis landmænd har investeret i biogasanlægget opnår de derigennem støtte til deres investering - ligesom alle andre kan. Formålet med støtten er at opbygge kapacitet og fremme en udvikling så anlæg og drift forbedres - ligesom med vindmøller. Støtten til vindmøller er i praksis ved at være nul for de nyeste udbud.
Med tiden vil støtten udfases. Det er klart at de som lever af fossil naturgas gerne ser at indfasningen af opgraderet biogas (som jo er lig med udfasning af fossil naturgas), slet ikke hjælpes igang.

Problemet med brug af brint til omdannelse af CO2 til methan er at brint er for dyrt at fremstille. Der skal bruges 50-80 kWh til at fremstille 1 kg H2 ved elektrolyse, og den ene kg H2 kan opgradere ca 1,4 kg CO2 under dannelse af 0,5 kg CH4.

For det første skal elektriciteten have et CO2 aftryk der er bedre end 20 g / kWh . Ren vindkraft ligger på 4-10 g /kWh ifølge Siemens livscyklusanalyse. Så i princippet går det an CO2 mæssigt, men så er der ikke plads til meget CO2 aftryk af hydrolyseanlægget.

For det andet koster elektriciteten og driften af anlægget penge. Med 30-40 EUR /MWh strømpris, bliver det 16-18 kr/kg H2. Vi får dermed en direkte brintomkostning på >20 kr / m3 CH4. (Prisen for brint på en tankstation er omkring 85kr/kg, men en stor del af disse omkostninger er selvfølgelig distribution og tankanlægget).

Så kan det være jeg har regnet en faktor 2 eller 3 forkert, og også antaget lidt rigeligt, men der er lang vej ned til de ca 2-3kr/m3 som man har at gøre godt med i dagens gasanlæg.

  • 0
  • 2

Hej Jesper

Dine regninger på brint er helt hen i vejet. Jeg kan anbefale dig at sætte dig ind i støkiometriske mængde beregninger.

1 kg brint fjerner 5,4 kg CO₂ og der dannes ca. 2,0 kg CH₄ eller ca. 3,0 nm³ CH₄. Til elektrolyse af 1 kg brint forbruges ca. 33 kWh og ved en strømpris på 0,20 kr/kWh kan en nm³ CH₄ fremstilles til 2,20 kr. Hertil kommer afskrivninger på proces anlæg og evt. tab.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 1
  • 0

@Peter
Det er muligvis forkert. Har antaget
CO2 + 4H2 —> CH4 + 2H2O
og kan godt se at have regnet forkert på støkiometrien.
Ifølge praxair er hydrolysebrint dog 65 kWh/kg men der kan jo ligge et forbrug i kompression og transport som udgør en vis del heraf.
Dog med dagens elmix i Danmark med 200g CO2/kWh koster det stadig for meget at lave brint CO2 mæssigt. Ren elmøllestrøm og bidrag fra norsk og svensk el hjælper selvfølgelig på det
Prisen på brint på en tankstation er dog stadig 85kr/kg så helt billigt er det ikke og selv med 3 Nm3/ kg brint er der lang vej endnu. Du må jo være nede i en pris på 6,60kr/kg brint hvilket er lidt i kontrast til de priser man kan købe brint til i dag.

  • 1
  • 0

Hej Jesper

Jeg vidste ikke at prisen på automobil brint var så høj. Og det er helt klart at det koster at lægge tryk på brinten. Der er ikke noget at sige til at ny brint teknologi har svært ved at få fodfæste på markedet.

M.h.t. brint til metanisering af biogas behøver man ikke et højt tryk. Det er mere et spørgsmål om lager kapacitet hvor højt trykket skal være.

Ideen om at anvende brint til metanisering af ikke reduceret kulstof er ikke grebet ud af den blå luft. Der er ingen tvivl om at det fosil frie samfund vil komme til at mangle kulbrinter. Til transport der ikke kan erstattes med el-drevne køretøjer. Og til den kemiske industri. Og som måske den mest effektive metode til at lager energi på over tid, en metode naturen selv har udviklet.

En nyudviklet metode til at fremstille kulbrinter på hedder ”katalytisk hydro pyrolyse” hvor en klassisk pyrolyse af biomasse tilsættes brint. DTU kemiteknik er en af aktørerne. Du kan læse om projektet i flg. link.:

https://videnskab.dk/naturvidenskab/fra-bi...

http://ipaper.ipapercms.dk/TechMedia/Dansk...

https://ing.dk/artikel/nyt-forsoegsanlaeg-...

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 1
  • 0

Ingeniøren mener i en leder 6. april, at støtten til biogas er løbet løbsk!

Dette udtryk må siges at være en meget negativ ladet beskrivelse af, at landmændene rent faktisk har gjort det der var folketingets ønske, nemlig at få gang i biogasproduktionen.
Siden energiforliget for 7 år siden har landmanden modtaget den samme afregning pr m3/opgraderet biogas, og der er bygget ca. den i forliget forventede biogaskapacitet. Den eneste ændring der er sket over de 7 år i forhold til energiforligets præmisser er, at naturgasprisen ikke har fulgt den forventede prisudvikling, med deraf følgende større statslig støtte pr m3, for at fastholde den samme afregning overfor landmanden. Og en sådan gas pris kan jo gå begge veje, de seneste måneder er den i øvrigt steget en del.

Men i stedet for ensidigt at fokusere på effekten af fluktuationer i naturgasprisen, var det måske at forvente, at Danmarks førende tekniske blad, anskuede biogassen i et lidt større perspektiv.
Ønsker Ingeniøren i grunden den grønne omstilling, eller skal vi hellere lave en ny gasledning til Rusland?
Hvis man ønsker den grønne omstilling, og man ønsker at samfundet også fungerer når det er mørkt og vindstille, må man jo angive realistiske alternativer til den grønne biogas.
Biogassen kan lynhurtigt flyttes rundt i hele landet uden at belaste vejene, og den kan lagres om fornødent et helt år, den passer til allerede eksisterende forbrugere og kraftværker m.v.

Vil vi den grønne omstilling, er massiv import af træpiller fra hele verden det eneste økonomisk realistiske alternativ til biogassen, men efter lange, både bil- og skibstransporter, kan man jo spørge sig selv hvor grønt det er, og blev det belagt med samme afgifter som den opgraderede biogas bliver når den sælges, blev der jo næppe solgt meget. Og hvad med den grønne omstilling for den tunge transpoert, her mener ingeniøren måske vi skal finde krigstidens generatorer frem, så lastbilerne kan drives med træpiller?

Retfærdigvis opremser ingeniøren i et enkelt afsnit, at produktion af biogas, ud over at fortrænge fossilt CO2, også har en række andre gode egenskaber, så som muligheden for lagring og brug i transportsektoren. Og kommer også lige ind på, at der i kraft af selve produktionen tilvejebringes en stor miljøgevinst. Denne ekstra miljøgevinst er faktisk langt større end den direkte CO2 fortrængning, En tilsvarende gevinst fremkommer på ingen måde ved produktion og brug af træpiller. Ingeniøren kunne på listen af fordele have tilføjet, at biogasproduktion skaber mange vedblivende jobs i Danmark, giver en stor forsyningssikkerhed, samt støtter et erhverv med potentiale til at blive på størrelse med vind-sektoren. Men her må man huske, at der gik langt mere end 7 år, før støtten pr kWh vindenergi begyndte at blive reduceret.

I alle andre sammenhænge er vi vant til, at energi ikke koster det samme pr. kWh, men en pris, der afspejler energiens kvaliteter. Vi betaler f. eks. gladelig 4 kr. for et batteri, selv om vi dermed kommer til at betale 800 kr. pr . kWh.

Konkluderende synes jeg således, at hvis Ingeniøren mener afregningsprisen landmanden får pr m3 opgraderet biogas skal reduceres, kan det meget let betyde et stop for nye anlæg.
Produktionsomkostningerne for landmanden bliver jo ikke billigere af, at naturgassen ikke stiger i samme takt som forventet. I denne situation synes jeg så det ville klæde ingeniøren at anvise, hvad der fremover skal være den ”energimørtel” der skal holde sammen på ”vindstenene”, så der, indenfor de fastsatte åremål, kan fremstå et sammenhængende og solidt grønt hus!

Anker Jacobsen civ. Ing.

  • 6
  • 1

@ Anker Jacopsen

Jeg synes også ofte, at Ingeniøren burde forholde sig lidt mere jordnært og positivt til teknologi, frem for overordnet at problematisere noget, som - bl.a. (tilskudsydende) IDA-medlemmer – har gang i. Smagsdømning under ofte overdrivende/misledende overskrifter – og ofte fortrinsvis promoverende ”vind og sol” burde i højere grad være en sag for bl.a. den alm. dagspresse.

På den anden side er jeg enig i, at støtten til biogas snarest bør kunne reduceres, så hvad siger du og andre biogassagkyndige til mit følgende – nu snart 15 år gamle - løsningsforslag?

1: Biogasanlæg dimensioneres for modtagelse af –lad os bare sige - 50 % mere gylle (m.m.), men uden at øge selve reaktorerne, så opholdstiden reduceres med 33 %. Gasproduktionen antages således at stige 20 % (+50 % minus 20%? af de 150 % pga. af afkortet opholdstid). Graden af kvælstof-mineralisering antages næsten uændret, da den mig bekendt foregår tidligt i processen. Pga. den senere nævnte supplerende termiske udnyttelse, kan der – så vidt teknisk muligt - tilføres tungt omsættelig dybstrøelse o.l. særligt kvælstofholdige produkter, selvom den bakterielle omsætningen forringes af den afkortede opholdstid.

2: De resulterende – ikke helt så godt omsatte – restfibre separeres f.eks. vha. en dekantercentrifuge og gerne fortrinsvis, når el er billigst.

3: De separerede fibre tørres til lagerfast fugtighed ved energiøkonomisk damptørring, der f.eks. får energi fra et træ-/halmfyr. Tørreriets kondensvarme benyttes til opvarmning af reaktortanke, hvorved tørringen energimæssigt er næsten gratis (ifht. hvis fyret opvarmede reaktortanken direkte).

4: De tørrede fibre kompakteres til lager- og transportvenlig densitet og lagres tørt.

5: Hvis der er behov for eksport af kvælstof, separeres ammonium fra damptørringen på passende koncentreret og transportvenlig form og ellers tilblandes tørreriets kondensat blot returvæsken.

6: Ildelugtende ikke-kondenserbare gasser fra tørreriet afbrændes i bio-kedlen eller afkastes via et biofilter.

7: På nærmeste større træ-/kulfyrede termiske kraftvarmeværk tilføjes én eller flere brændselsfleksibilitetsgivende og askeseparerende - overvejende halmfyrede -, lavtemperaturforgassere, med kapacitet svarende til aftag af lokal halm, biogasrestfibre, spildevandsslam mm. fra et endnu større område (= 100 – 200 MW indfyret?)

8: Ved udsigt til tidsrum med stort behov for el og fjernvarme kaldes halm, biogasrestfibre, lignede tørret spildevandsslam, m.m. ind på kraftvarmeværket, som – om nødvendigt – kan køre 110 % last 24/7 på billigt og næsten tabsfrit langtidslagret brændsel, der alternativt ville give anledning til emission af også stærke klimagasser. Kraftvarmeværket betaler – efter energiindhold – biogasanlægget f.eks. samme pris som for halm og kan så spare på importen af dyrere træpiller og/eller uønsket og CO2-kvotebelagt kul. Måske bør der også betales noget for indeholdt fosfor?

9: Asken, der er befriet for lugt, smittestoffer, mikroplast, hormonlignende stoffer, cadmium, … og har bedre P/K forhold end i både halmaske og biogasrestfibre/spildevandsslam, afsættes til bl.a. sjællandske planteavlere, som så ikke behøver at importere så meget kalium samt fosfat (sidstnævnte fra miner, der snart går tomme i bl.a. Marokko). Samtidig kan tilførslen af fosfor lettere undgås i områder, hvor der i forvejen er rigeligt og/eller vandmiljøet skal skånes - også for tilførsel af fosfor.

10: Landmænd, der særligt hurtigt gerne vil opnå et varigt øget kulstofindhold i deres dyrkningslag, telefonerer til kraftværket og beder om noget særligt koksholdigt aske, som kan gøre især grovsandede jorde - som de vestjyske - meget bedre til at holde på vand og næringsstoffer. ”Biokoksen” (som vi tidligere kaldte kokstab.:-)) er stort set biologisk uomsættelig og kan derfor tilføres med mange års mellemrum og - i princippet - blot en gang for alle. Derved bliver der bedre mulighed for reduceret jordbehandling, så iltningen af allerede organisk bundet kulstof reduceres, traktoren+ploven holder længere, ligesom der kan spares på dieselolien. Sådan kulstofdeponering i dyrkningslaget - også kaldet ”bioCCS” - bør tælle med i opgørelser af landbrugets CO2-ballance.

Hvis de ovennævnte muligheder for regional omfordeling af både kvælstof og fosfor ikke er nok til at bringe sygt vandmiljø på fode, kan det skyldes afgivelse af forfor fra organisk sediment på bunden af søer og fjorde (vist primært fra byernes tidligere spildevandsrensning/vaskepulver?).
Sedimentet skal så ”blot” suges op og have ca. samme termisk oprensende, energiudnyttende og næringsstof-fordelende ”tur” som biogasrestfibrene.

For at undgå, at alle aktører fortsat forholder sig passive til sådan kombineret biologisk og termisk forgasning, bliver der formentlig brug for hjælp fra politikerne for at få fordelt de økonomiske fordele og byrder fornuftigt (inkl. evt. tilskud betinget af CO2-reduktion, værdi af, næringsstoffer, back-up til sol og vind, …?) og/eller landmændene må finde endnu mere af andelsånden frem og købe sig nogle kraftværker:-)

Ellers bør landbruget - på forpligtigende måde - udmelde en interesse for især aftag af den næringsstof- og evt. biokoksrige aske, for ellers vil kraftværksejeren frygte, at landmændene vil spille ud med et krav om betaling for modtagelsen, hvorfor salg af aske i bedste fald sættes til 0 kr i investeringskalkylen.

Tilsvarende bør politikere og systemansvarlige være opmærksomme på, at igangsættende støtte til demonstration af anlæg, på især større kraftvarmeværker, ikke kan bruges til noget i en investeringskalkyle, hvis investor må frygte at støtten/back-up –betalingen hurtigt reduceres, - måske endda allerede inden anlægget er færdigbygget. Især i en situation med manglende politisk forståelse for værdien af god bio-energi/kraftvarme besluttes ellers i bedste fald kun midlertidige capex-lette løsninger, som fyring med dyre importerede træpiller.

Og hvis man vil være endnu mere sikker på, at investor tænker i kortsigtet, er det en rigtig god ide at støtte konkurrerende fluktuerende kapacitet med garanterede mindstepriser i en situation, hvor el-markedsprisen i forvejen ofte i bund de fleste timer.

  • 2
  • 0

Hej Peder

Vedr. forbrænding af gyllefibre, i forlængelse af ”støtten til biogas er løbet løbsk”

Tak for dit konstruktive forslag om alternativ anvendelse for de afgassede gyllefibre.

Dit indlæg indeholder mange tanker og ideer. Her vil jeg imidlertid nøjes med at kommentere spørgsmålet om behandling og anvendelsen af den forgassede biomasse.
Som du er inde på, kan den anvendes til meget andet end spredning på landbrugsjorden.

Vi oplever i disse år en stor vækst i økologien. En af grundfilosofierne i økologisk jordbrug er, at jorden er det centrale element. Er den sund, vil planterne også blive store og sunde.
En sund jord, er en jord hvor der findes en rig mikroflora, der kan producere de næringsstoffer planterne har brug for. Denne mikroflora skal imidlertid fodres, da den jo hverken kan leve af sand eller ler. Sundeste foder for mikrofloraen er tungtnedbrydelige organiske forbindelser, hvoraf humus stofferne ( muldjord) kan dannes.
Afgasset biomasse er nærmest et ideelt foder i så henseende, og er derfor guld værd for de økologiske brug ( de bygger i disse år biogasanlæg med jordforbedringen som hovedformål, og gassen som biprodukt).

Men en god jord er jo heller ikke så ringe for de konventionelle landbrug. Ganske vist kan man her kunstgøde og sprøjte, men humusstofferne virker også som udlignende lager for jordens næringsstoffer og vand, så enhver landmand vil være glad for et godt muldlag. Og her viser forsøg, at fjerner man år for år afgrøder uden at returnere biomasse, så svinder muldlaget, hvorimod man ved systematisk udbringning af gylle ( forgasset eller ej) kan fastholde muldlagets tykkelse.
Der er således vægtige grunde, er taler for at få de tungtnedbrydelige bestanddele ( hovedsagelig lignin) fra biomassen tilbage til markerne. Og bl.a. derfor er der visse lovmæssige restriktioner i henseende til afbrænding af gylle m.v.

Der kan imidlertid være tungtvejende grunde, der nogle steder taler for at den forgassede gylle skal underkastes en eller flere processer.
Det vil typisk være relateret til samspillet mellem hvor meget N og P de lokale jorde kan klare. Men kan også udspring af ønsket om at anvende gyllefibrene alternativt. F. eks ser vi i stigende grad disse fibre i en tør og varmehygiejniseret form anvendt som blødt liggeunderlag for køerne.

Overordnet set er det imidlertid mest økonomisk med så få håndteringsled som muligt. Dit forslag om at lave og udbringe trækul kan utvivlsomt tilføre jorden nogle gode egenskaber ( sandsynligvis i stil med humus), men termisk forgasning er kompliceret og knapt nok kommercielt tilgængelig i Danmark. Forbrænding kan sagtens lade sig gøre. Men aske er ikke umiddelbart let at udbringe på jorden, og P heri er dårligt tilgængeligt for planterne. Kemisk kan man sagtens ” oplukke” den, men så nærmer vi os jo etableringen af en hel gødningsfabrik, men uden at der for landmanden er skabt nogen merværdi i forhold til den ” rå” forgassede biomasse.
Selv biogasprocessen har kun begrænsede positive effekter for landmanden, men har som bekendt en meget stor miljø-og samfundsmæssig effekt, så derfor bør biogasfremstillingen jo fortsat støttes.

M.v.h.
Anker Jacobsen

  • 3
  • 0

@ Anker Jacopsen

Tak for dit omfattende svar, selvom jeg må opfatte det som en afvisning af det foreslåede potentielt støttebehovsreducerende samspil.

Uanset om det skal være økologisk eller konventionelt er vi enige om behovet for biogasanlæg, til især lokal/indledende processering af gylle og mange af de øvrige våde, sukker-, fedt- og/eller kvælstofrige restprodukter som biogasanlæggene pt. modtager, men - ikke mindst økonomisk set - mener jeg stadig, at supplerende termisk lavtemperaturforgasning byder på store fordele.

For at indikere, hvad der økonomisk set mistes ved manglende biologisk-termisk samspil, vil jeg bidrage med følgende noget forenklede beregning af den simple tilbagebetalingstid for tilføjelsen af en 100 MW (indfyret) termisk lavtemperaturforgasser på et væsentligt større – som udgangspunkt - træpillefyret kraftvarmeværk:

Hvis det antages, at der årligt køres 5000 timer og der sparres 15 kr/GJ indfyret på at fyre med halm o.l. i stedet for træpiller spares på brændselsindkøb:

100 MW * 5000 timer * 3,6 GJ/MWt x 15 kr/GJ = 27 mio. kr/pr år

Hvis etableringen af halmsamfyringsanlægget (– i længden formentlig konservativt -) antages at koste 300 mio. kr, bliver den simple tilbagebetalingstid uden hensyn til hverken tilføjede eller sparede yderligere variable driftsomkostninger, uden indtægter fra salg af oprenset, nærings- og koksrig aske og uden støtte:

300 mio. kr / 27 mio. kr pr år = 11 år

Hvis der regnes med en elvirkningsgrad på i gns. 40 % og en netto kWh-støtte ca. som til biologisk forgasning på netto 1,15 kr/kWt el (efter fradrag af mistede 0,15 kr/kWh til undladt fyring med træpiller) bliver støtten:

0,40 – x 100.000 kW x 5000 timer x 1,15 kr/kWt = 230 mio. kr pr år

Dermed falder den simple tilbagebetalingstid til:

300 mio. kr / (27 + 230) mio. kr pr år = (vanskeligt moralsk forsvarlige) 1,2 år

Derfor bør det ikke være noget problem for kraftvarmeværket at betale samme pris for gyllerestfibrene som for halm og heller ikke, hvis støtten til (biologisk og termisk) forgasning reduceres væsentligt.

Forklaringen på det langt mindre støttebehov er i høj grad ”economi of scale” (som du glemmer i din tale om kompleksitet), ligesom kraftvarmeværket byder på langt højere energieffektivitet for især biologisk tungt omsættelige fraktioner. Dette ved en opholdstid, der er minutter i stedet for uger-måneder.

Hvis du er bekymret for, at de lavtemperatur-foraskede næringsstoffer behøver oplukning/processering på en gødningsfabrik, og at der vil mangle mad til regnormene mv., så kast lige et blik på det resultat af potteforsøg med biokoksholdig halmaske i grovsandet jord, som her fremgår af dias nr. 13 (se midterste ”Halm-B”):

http://orbit.dtu.dk/files/123702160/Biokul...

Efter høst efterlades både stubben og det prægtige rodnet, der fremgår af figuren t.h., ligesom opbygningen af humus (og samlet omfang af ”bioCCS”) yderligere kan fremmes ved både dyrkning af efterafgrøder og reduceret jordbehandling. Endelig vil jorden fortsat blive tilført lidt organisk materiale med biogasanlæggets returvæske, fordi fiberseparationen ikke vil være 100 % effektiv.

Når lavtemperaturforgasseren endnu ikke er demonstreret i nær den tilsigtede 100 MW-skala, selvom det er mere end 13 år siden, at faklen på vores bl.a. halm og biogasrestfiber-fyrede 500 kW anlæg lyste himlen op over DTUs forsøgsområde i Lyngby, kan det skyldes, at landbrugets eksperter næsten udelukkende har vinket i retning af (kun) biologisk forgasning af gylle mv., så denne del af din argumentation synes meget ”cirkulær”.

Nu mener man videregående endda, at også den tørre halm skal i biogasanlæg, selvom den kunne anvendes langt mere energi- og klimaeffektivt og langt mindre støttekrævende på især større exergetisk effektive kraftvarmeværker, som derved kunne begrænse importen af dyre træpiller.

  • 1
  • 0