Leder: Stop svineavlernes uhæmmede antibiotikaforbrug

Flokmedicinering af svin med antibiotika er en skik i landbruget, som det danske samfund må sige fra over for. Det duer ikke, at et af vores mest værdifulde lægemidler anvendes af landmænd med rund hånd som tilsætning til foder eller vand. Så rundhåndet, at der i 2012 herhjemme blev anvendt 112 ton antibiotika til dyr, heraf 76 procent til svin, mod knap 49 ton til mennesker.

Anvendelse af antibiotika forstærker en proces, hvor enkelte resistente bakterier får plads til at brede sig i kroppen, hvorfor der skal anvendes endnu skrappere typer antibio­tika, som igen fremmer udviklingen af endnu mere resistente bakterier: En ond spiral er i gang.

WHO har udpeget antibiotika­restistente bakterier som en global udfordring for den humane sundhed. Den er gal med resistensudviklingen i landbruget. Stikprøver af danske svin på slagterier har påvist MRSA CC398 – en stafylokokbakterie, som er resistent over for bl.a. penicillin – i 8 ud af 10 svin. Resistente E. coli-bakterier i svin og kyllinger er også et stigende problem.

Da svin er raske smittebærere gøres der ingen indsats for at begrænse spredningen af bakterierne eller slå dem ned. Tværtimod stiger smittetrykket på mennesker. Naboer til svinefarme har næsten fordoblet risiko for at blive smittet med resistente MRSA-bakterier, viser forskning fra Iowa City VA Hospital.

Antallet af danskere smittet med MRSA er fordoblet siden 2009. MRSA fører langtfra altid til sygdom; de fleste raske mennesker vil hurtigt tabe bakterierne. Problemer­ne opstår, hvis de bæres ind på hospitalerne, eller hvis smitten udvikler egentlig infektion med bylder og blodforgiftning – i værste fald en livstruende infektion. Det kræver, at hele familier må behandles, ligesom det er nødvendigt at bruge bredspektret antibiotika, som kan skabe ny resistens. En brik blinker i et dystert billede: European Center for Desease Prevention and Control anslår, at 25.000 europæere årligt dør af infektion med resistente bakterier.

Historien viser, at en kulturændring kan gøre en forskel. En intensiv indsats over for familielægerne har i høj grad sat en stopper for udskrivning af antibiotika efter blot en telefonkonsultation eller uden podning. I dag vil langt de fleste danskere opleve, at der skal en positiv stafylokokprøve til for at få en recept på antibiotika mod f.eks. halsbetændelse. Forbruget er faldende.

Samme kultur bør indføres i landbruget. Syge dyr skal behandles – hvis der findes en kur. Men vanvittigt er det, når landmænd behandler hele flokken, selv om kun enkelte dyr er syge. Eller når de giver antibiotika uden en diagnose. Luftvejsinfektion eller diarré kan skyldes stress eller vira, som antibiotika ingen effekt har på.

Politikerne må kaste fløjlshandskerne og kræve, at landmændene bliver medspillere i kampen mod resistens. Diagnostisk undersøgelse af syge dyr, før der medicineres, skal gøres obligatorisk, fuldstændig som i Tyskland. Forbruget af bredspektret antibiotika stiger; det skal sanktioneres hårdere. Landmænd skal blive dygtigere til at anvende de rigtige typer medicin i de rigtige doser i det rigtige antal dage – og ikke give deres dyr medicin, som var det slik. Svineavlerne burde tænke på, at de selv og deres familier står i første række i forhold til risikoen for at få en uhelbredelig bakterieinfektion.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bæredygtigt Landbrug har tidligere kontaktet Gitte Ortved Bjerager fra Fødevarestyrelsen for at høre, hvordan man er nået frem til, at otte ud af 10 svin på slagteriet har haft MRSA på kroppen, og så ser det selvfølgelig ikke så slemt ud, som det fremføres af ing.dk.

Man har gjort som følger: 600 svin er i 2012 blevet udtaget til prøve før slagtning. I 88 procent af tilfældene blev der konstateret MRSA på svinene i slagteriets ventestald. MRSA kan igennem luften flyttes fra gris til gris, og det sker hurtigt, når mange grise fra mange besætninger sættes sammen i ventestalden.

Prøven er taget ved at man cirka har udvalgt ét svin per besætning. Prøven er altså taget efter svinene har stået sammen i lastbiler og efter de har stået sammen i ventestalden.

En lignende undersøgelse fra Norge vist, at når man efter prøvetagningen på slagteriet gik tilbage og tog en prøve fra besætningerne, som de smittede svin stammede fra, så viste det sig at langt de fleste svin havde fået påført smitten efter de havde forladt besætningen – altså med al sandsynlighed i lastbilen eller i ventestalden. Ifølge Fødevarestyrelsen kan smitte flyttes rundt via støv, så der skal ikke meget til at overføre smitte i ventestalden.

Danmark er blandt de lande i EU, der har bedst styr på MRSA. Se link herunder: http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder...

Smågrise færdes sammen i kuld bestående af mere end 10 individer, og når de går tæt sammen, så giver det mening at medicinere den lille flok samlet, når de udbryder sygdom i den.

Lederen beskriver, at der er anvendt 112 ton antibiotika til dyr, heraf 76 procent til svin, mod knap 49 ton til mennesker i 2012. Det må jo enten betyde, at mennesker får utroligt store doser af antibiotika, eller at svin får meget lidt pr. dyr. Der produceres i Danmark cirka 30 millioner svin på årsbasis, og vi er cirka 5,7 millioner mennesker, så skal sammenligningen laves imellem mennesker og dyr på dette område, så er det ikke dyr og dyrlæger, der har et problem, men mennesker og læger.

I lederen frembringes Tyskland som et godt eksempel, selv om MRSA er mere hyppigt forekommende i Tyskland end i Danmark. Flere svinebønder har også oplevet, at ansatte fra øvrige EU-lande har fået konstateret MRSA uden at smitten findes på den danske gård, de arbejder på, og derfor er det vigtigt for kampen mod MRSA, at der holdes et vågent øje med, at smitten kan blive tilført til Danmark via mennesker, dyr og den store import af udenlandske varer til danske fødevarebutikker fra lande med stor udbredelse af MRSA. http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/media/6...

Flere steder i Danmark og i Holland arbejder landmænd på eget initiativ på at benytte probiotika til forebyggelse af blandt andet MRSA i produktionerne for at nedbringe antibiotikaforbruget, så landbruget arbejder på at bedre forholdene, og det er godt med en sund debat om de udfordringer, der findes på landbrugsområdet. En sund debat er dog betinget af, at de fremførte data er pålidelige.

Med venlig hilsen Jakob Tilma, mediechef Bæredygtigt Landbrug

  • 9
  • 15

Kære Jakob Tilma

Tak for replikken til min leder. Jeg er helt enig i, at der er behov for en faglig debat i forhold til medicinforbruget i landbruget. Derfor er det også glædeligt, at området er genstand for både en del forskning og opmærksom fra den videnskabelige verden.

Du anfægter den MRSA-stikprøve, som der er gennemført på slagterierne. Det er åbenlyst, at der er behov for mere viden om, hvordan MRSA spredes. Men uanset om der er svagheder i de undersøgelser, vi har, er der klare faglige anbefalinger til i højere grad at sætte ind også i svinestaldene for at bremse spredningen af MRSA blandt mennesker. Derfor er det kritisk, at faglige anbefalinger til at sætte ind mod spredningen netop i staldene - sådan som vi har omtalt - bliver standset hos myndighederne.

Desuden antyder du, at mængdeforbruget af antibiotika til svin ikke er et problem, sammenlignet med det humane forbrug. Tallet er en indikation, og fagfolk arbejder på at udarbejde valide opgørelser, som tager højde for, hvilken type antibiotika der anvendes - og desværre ser det ud til, at forbruget i landbruget af visse typer bredspektrede antibiotika stiger. Uanset det er de fleste forskere enige i, at antibiotika skal bruges med større omtanke i svineavlen. Antibiotika skal først og fremmest reserveres til at undgå, at vi mennesker dør af en infektion.

Hovedpointen i min leder er imidlertid, at det er måden, hvorpå man medicinerer i svineavlen, som lovgivere og myndigheder må sætte ind over. Når vi mennesker f.eks. har diarre eller en luftvejsinfektion, tager lægen en mikrobiologisk prøve for at kunne stille en underbygget diagnose, inden vi får antibiotika. Samme krav må være rimeligt at stille forud for medicinering med antibiotika i landbruget.

Syge dyr skal behandles, og sygdom hos dyr skal landmænd arbejde på at minimere på mange fronter med bedre hygiejne, luftskifte etc. Men landmænd skal ikke agere dyrlæger og i vid udstrækning medicinere selv. Lige som der kun skal anvendes den korrekte medicin, læs den mindst skadelige, og i de rette doser.

Med venlig hilsen Henning Mølsted, redaktionschef, Ingeniøren

  • 16
  • 4

Trist at dette problem bliver behandlet i Ingeniøren, med samme retorik som benyttes i tabloidpressen. Fakta er pluk og imødegåelse af seriøs kritik, bliver til en sideløbende agitation for egne holdninger, i stedet for en gendrivelse punkt for punkt. Kan det vises tydeligere end her: ”Samme kultur bør indføres i landbruget. Syge dyr skal behandles – hvis der findes en kur. Men vanvittigt er det, når landmænd behandler hele flokken, selv om kun enkelte dyr er syge. Eller når de giver antibiotika uden en diagnose. Luftvejsinfektion eller diarré kan skyldes stress eller vira, som antibiotika ingen effekt har på.” Hør nu her. Patienterne er vidt forskellige og kommunikationen imellem og deres forhold i øvrigt er vidt forskellige. Derfor findes der både menneskelæger og dyrlæger. Sagen er vigtig og fortjener et helt andet objektivt og balanceret oplæg til debat, end det har fået i denne og de seks foregående artikler.

  • 8
  • 14

Trist at også ing.dk har besteget Mount Stupids overbefolkede tinder (http://bit.ly/1hisvEE) og herfra brøler ensidig og fordummende Ekstrablads-retorik. Det er et vigtigt emne, så skal vi ikke tage en ordentlig debat baseret på fakta og med nogle kloge folk der har brugt lidt mere tid end en formiddag på Google på at sætte sig ind i sagerne?

  • 8
  • 11

Der finder ikke et uhæmmet forbrug af antibiotika sted i svineproduktionen.

Forbruget i svinebesætninger i DK er blandt de laveste i verden fordi vi har så regulerede forhold og en offentlig overvågning. Ingen dansk svineproducent kan efter forgodtbefindende tildele antibiotika.

Al medicin er ordineret af en dyrlæge på basis af en diagnose stillet i besætningen.

Det landmanden gør svarer til det du gør når du har fået en recept af din egen læge: du går ned på apoteket og henter medicinen og så indtager du den selv. Svineproducenten får en recept efter at dyrlægen har stillet en diagnose dernæst får han medicinen udleveret fra et apotek og tildeler den til de dyr dyrlæger har stillet diagnosen til.

Alt forbrug bliver registreret i Vetstat http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/... Forbruget overvåges af myndighederne og overskrides grænser fastsat af myndighederne får svineproducenten et gult kort der inkluderer skærpet overvågning indtil forbruget atter er bragt ned.

Ingen svineproducent kan derfor gøre bare som det passer ham. Myndighederne kræver en rådgivningsaftale mellem svineproducent og en autoriseret dyrlæge for at der overhovedet kan ordineres medicin og der er fastlagte intervaller for dyrlægens besøg i besætningen. Bemærk dertil at dyrlæger i DK ikke sælger medicin - de må tjene deres løn ved at fungere som rådgivere vedrørende sundhed i besætningerne og ikke ved at sælge medicin. Herved adskiller DK sig også i forhold til mange andre lande inklusive Tyskland så påstanden om at forholdene vedr. diagnostik i Tyskland skulle være bedre end i DK holder ikke.

Bemærk også at svinebranchen frivilligt undlader at bruge visse antibiotika som fx chephalosporiner. Svinebranchen er i allerhøjeste grad medspillere i kampen mod resistente bakterier og samarbejder med myndigheder og universiteter om dette og har endvidere i egne rækker en lang række højtuddannede fagpersoner der beskæftiger sig med problematikkerne. Se fx http://vsp.lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2014/02/1...

For svineproducenterne er det opslidende altid at skulle lægge ryg til skriblerier a la nærværende leder når de vitterlig ikke agerer som lederen påstår

Karsten Ambrosen, cand.agro Danske Svineproducenter

  • 9
  • 9

Problemet er jo, at flokmedicinering er en del af produktionsformen, og bliver ikke brugt for at behandle syge dyr, men alene for at øge profitten. Skal man ikke flokmedicinere, så kræver det at dyrene har langt langt bedre forhold, og ikke stresses så meget. Det vil dog stadigvæk være et problem, at dyrene skal behandles grundet produktionsformen. Det siger sig selv, at når dyrene går så tæt, spiser og skider det samme sted, så har bakterierne optimale betingelser for at mutere. Grise er fra naturens side meget renlige, og skider ikke hvor de skal sove og spise - men i stalden har de ikke andet valg.

At nogle af bakterierne kan spredes til mennesker, gør problemet endnu mere alvorligt. Det er en bakteriesuppe som skaber optimale vækstbetingelser for noget virkelig skidt, og man kan frygte, at det er et spørgsmål om tid, før der dukker noget op som ikke kan helbredes.

  • 11
  • 7

Svineinfluenza som det er blevet populært at kalde den er en influenza, mennesket har påført svinene. Første smittekilde til denne influenzatype kom fra hospitalsmiljøet. Men FUGLE- eller SVINEinfluenza giver større sensationsoverskrifter.

Vores største problem med resistens kommer slet ikke fra dyr, det kommer fra mennesker. Indien f. eks. her er penicillin og andre antibiotika i håndkøb. Dette er i sig selv problematisk, men det værste er, at uden kontrol fra læger, så stoppes behandlingen når vedkommende føler sig rask, og så er det netop, at de overlevende bakterier kan udvikle resistens.

  • 7
  • 9

Forudsætningerne for al medicinering i svinebesætninger er at en dyrlæge har stillet en diagnose og ordineret en behandling.

Størups bemærkninger om "alene for at øge profitten" er et af desværre alt for mange unuancerede postulater vi ofte støder på.

For at have en kvalificeret mening om medicinering er det en god ide at have et vist mål af biologisk indsigt. Derfor kan fx ingeniører og journalister ikke autoriseres til at udskrive recepter på medicin men derimod godt få lov til at beregne hvad der skal til for at en Storebæltsbro ikke bryder sammen lige med det første henholdsvis referere en fodboldkamp.

Diagnose af lidelser og ordinering af behandling er lagt i hænderne på dyrlæger som så rådgiver svineproducenten om den mest optimale behandling. Svineproducenten kan derfor ikke på egen foranledning igangsætte en behandling - det forudsætter dyrlægens regelmæssige besøg i stalden, en diagnose og en behandlingsvejledning og en recept på evt. medicin og hvordan denne medicin doseres til enkeltdyr eller flok.

I relation til resistens og anvendelsen af antibiotika pågår der løbende forskning i mange sammenhænge og vi står os ved at basere forståelse og praksis på hvad denne forskning og myndighederne i forlængelse af denne forskning udstikker af retningslinjer. Et interessant forskningsprojekt og de foreløbige resultater herfra blev præsenteret på KU af PhD-studerende Inge Larsen ved et seminar den 29/1-2014 http://cphpig.ku.dk/seminarer/up-to-date/ . Når de endelige resultater herfra foreligger på et senere tidspunkt kan det være at de faglige konklusioner siger noget andet end det folkeviddet hidtil har bestemt sig for er rigtigt.

Svin roder i alt uanset om de er inde eller ude mange eller få har mindre eller mere plads. I moderne produktionssystemer finder man en langt højere grad af hygiejne end i ældre staldsystemer eller udedørs. I moderne stalde er stierne typisk indrettet således at der hvor grisene gøder er der spaltegulv således at gødningen hurtigt forsvinder - dvs at muligheden for at en gris roder i gødning i en sådan sti er langt mindre end den fx er i en dybstrøelsesstald eller hvis dyret går udenfor. I en nutidig svinestald har grisen så til gengæld mulighed for at rode / bide i træstykker, reb, halm eller andet af naturlig oprindelse for at tilgodese den behov for at udføre rodeadfærd.

Netop det forhold at grise er renlige dyr udnyttes i forbindelse med indretning af stien. Man opererer med tre zoner i en sti til grise. Et hvileområde - et aktivitetsområde (hvor der ædes, drikkes, rodes) - og et gødeområde. Gødeområdet er som før nævnt ofte med spaltegulv netop af hensyn til gødningshygiejnen. Bakteriesuppen er derfor ikke et fænomen der er nemt at finde i en svinestald. Antallet af mikroorganismer der er der pr cm2 er nok omtrent det samme som pr cm2 karklud du har liggende på dit køkkenbord, med mindre du da lige har taget en nyvasket i skuffen.

  • 5
  • 7

Du skriver følgende ''Lederen beskriver, at der er anvendt 112 ton antibiotika til dyr, heraf 76 procent til svin, mod knap 49 ton til mennesker i 2012. Det må jo enten betyde, at mennesker får utroligt store doser af antibiotika, eller at svin får meget lidt pr. dyr. Der produceres i Danmark cirka 30 millioner svin på årsbasis, og vi er cirka 5,7 millioner mennesker, så skal sammenligningen laves imellem mennesker og dyr på dette område, så er det ikke dyr og dyrlæger, der har et problem, men mennesker og læger''

Du tager fejl, når du siger at det er menneskerne og lægerne der er galt på den, og ikke dyr og dyrlægerne. Antibiotika skal bruges til at behandle infektioner, og jeg tror næppe af en læge vil udskrive recept til en rask person, uden en form for infektion. Vi har trods alt på ingen måder skabt antibiotikaresistente bakterier, i så stort omfang som hos dyr, ved at medicinere mennesker.

De 85 tons antibiotika bliver jo ikke brugt på alle 30 millioner grise, for så ville vi ikke have et problem. De bliver brugt på en lille andel, og dette er grunden til at bakterierne bliver resistente overfor antibiotikaen. Når først disse bakterier er blever resistente, siger min rene logik mig, at det er fuldstændig ligegyldigt om man bruger 1 eller 1000 tons antibiotika på grisene, og det er nok også derfor at der ikke bliver brugt mere end 85 tons.

  • 2
  • 0

Du kunne selvfølgelig også vælge at se på doser pr. kg, men tvivler på at 85 antibiotika til 30 millioner svin, ville resultere i at en bakterie ville blive resistente. Et menneske anbefales at få 15 mg/kg clarithromycin, så 15*80 = 1200 mg = 1,2 g pr døgn.

Hvis de 85 tons skulle række til at ALLE grisene skulle medicineres hver dag, i et år, så skulle hver gris kun have 0.007762 g, hvilket langt fra vil have en betydning. Og her snakker vi om den penicilin som man dosere mindst af. Snakker man om primcillin, så skal et menneske på 80 kg have 4 gram pr. døgn.

Konklusion: Få grise har fået for meget antibiotika, hvilket har gjort bakterierne resistente.

  • 2
  • 1

og hvem i flokken at kritikere har faktisk være i en produktionssvinestald.

de (svinene) er tvunget til at gå i deres egen afføring. og der trives bacillerne sikkert perfekt side om side med antibiotica. dette er mit lægmandssynspunkt, men det vil være interessant at høre en uvildig (nu skal jeg passe på) veterinærs mening.

jeg kan berette, at svin faktisk er renlige dyr - hvis de får muligheden (og pladsen)! men det kræver mere end 1 m2 per dyreenhed og det er netop mindstekravet, dvs det, en procesoptimerende svineproducent tilstræber - når svinet er vokset til over 110 kg. for slagtesvin mellem 50 og 85 kg er det kun 0,55 m2.

tak til flere for afballancerede indlæg. til andre: kritiske indlæg - uden navns nævnelse - til en farvet artikel bliver altid lidt komiske, når de er lige så farvede.

  • 1
  • 1

Som Peter Bue Westh siger det, meget ironisk og præcist: Jamen så er der jo intet problem.

MEN sådan står det desværre ikke til. Havde alle fulgt en fornuftig dyrlæges råd, så ville man aldrig se skyggen af en antibiotikaresistent bakterie hos svin.

Lur mig om om en dyrlæge eller to ELLER måske flere, står på lønningslisterne hos de store medicin selskaber.

  • 3
  • 2

Det er ikke fair det Christopher Aboo insinuerer om dyrlægerne og praksis i det hele taget - det debatniveau burde ikke forekomme her.

Vi har med biologi at gøre og derfor opstår resistens - i relation til at fremprovokere denne resistens er der mange årsagsforhold hvor af rigtig mange fremgår af DANMAP som Svend Hansen henviser til, men der findes flere end dem nemlig alt det der relaterer til human brug af antibiotika.

Når en afrapportering fra myndighedernes side kan finde sted så detaljeret som det sker i DK så er det fordi vi i alle henseender er et foregangsland på området. Prøv fx at læse det der står i DANMAP rapporten om importeret kød - det afspejler situationen i de lande hvor det kød kommer fra.

  • 2
  • 2

Karsten Ambrosen, jeg underskylder hvis nogle ærlige dyrlæger skulle føle sig trådt over tæerne her, for dem findes der helt sikkert mange af endnu. Men man bliver altså nødt til at forholde sig til virkeligheden. Vi lever altså i en tid, hvor den største del af os vægter vores egen økonomi langt højere end alt andet, så som grisenes og medmenneskers helbred.

Vi har jo i forvejen set utallige eksempler på at læger har stået på lønningslisterne hos medicinfirmaerne. Så sent som for ca. en måned, hvor man så at nogle læger udskrev recepter på lykkepiller i stor stil, også stod på flere lønningslister hos de firmaer der lavede medicinen. Lur mig om der ikke er nogle dyrlæger, som er lige glade med at nogle grise der bliver alvorlige syge, når der desværre er læger der leger med unges menneskers liv.

  • 4
  • 3

Christoffer Aboo, jeg synes uagtet dine argumenter hentet fra lægeverdenen at man skal lade være med at beskylde folk for noget der ikke foreligger bevis for - det plejer at høre med til almindelig civiliseret dialog.

Når nogle læger røg i fælden var det vel fordi myndighederne afslørede det og vi må gå ud fra at noget tilsvarende vil ske hvis der findes eksempler i den veterinære sammenhæng, mig bekendt har der ikke været eksempler herpå.

Situationen i DK er bedre reguleret end stort set alle andre steder i verden grundet myndighedernes overvågning og restriktiv lovgivning - det faktum at dyrlægerne ikke sælger medicin men kun kan udskrive en recept til et apotek efter at der er stillet en diagnose og at al landmandens og dyrlægens gøren og laden skal dokumenteres via medicinregnskab / VETSTAT, besøgsrapporter osv. holder snor i disse ting.

Du behøver kun at køre syd for den Tyske grænse for at finde det anderledes. Der kommer dyrlægerne stort set ikke i besætningerne men lever af at agere medicin-distributører og den situation har man stort set i hele resten verden bortset fra DK og et par andre nordiske lande - derfor hører disse lande til de lande med absolut lavet forbrug af medicin og et pålideligt datamateriale om forbruget. Jeg har i andre indlæg i denne debat yderligere beskrevet hvordan myndighederne overvåger forbruget og har sat rammer for hvordan det skal foregår når der er et forbrug.

  • 4
  • 4

Det er et meget rosenrødt billeder du fremstiller af forholden i staldene - den fremstilling ligger meget langt fra mine personlige oplevelser.

"I moderne stalde er stierne typisk indrettet således at der hvor grisene gøder er der spaltegulv således at gødningen hurtigt forsvinder - dvs at muligheden for at en gris roder i gødning i en sådan sti er langt mindre end den fx er i en dybstrøelsesstald eller hvis dyret går udenfor. I en nutidig svinestald har grisen så til gengæld mulighed for at rode / bide i træstykker, reb, halm eller andet af naturlig oprindelse for at tilgodese den behov for at udføre rodeadfærd"

Specielt denne passage ligger meget langt fra den reelle virkeligheden - jeg er helt med på, at erhvervet gerne vil have forbrugeren til at tro at det forholder sig sådan.

  • 4
  • 4

..- dvs at muligheden for at en gris roder i gødning i en sådan sti er langt mindre end den fx er i en dybstrøelsesstald eller hvis dyret går udenfor.

Dette står i kontrast til det Peter Bue West også skriver om grisenes adfærd, nemlig det at svinet er et renligt dyr. Hvis de roder i gødningen, så er det fordi de mangler plads. På friland betyder rodningen i gødning, at de mangler rene mudderhuller de kan tage mudderbad i. Læs; naturlig beskyttelse mod sol og utøj.

Så ifølge din beskrivelse, kan det kun tolkes som "Problem solved" i de moderne stisystemer. Mine personlige oplevelser stammer fra nogle måneders arbejde i svinestalde (også i nogle ældre arbejdsintensive). Det var nemt at rense stierne, da der kun skulle skrabes fra et hjørne af stien.

  • 1
  • 4

Til Peder Størup, Jan Damgaard mfl. Det er ikke noget rosenrødt billede jeg tegner men en ultra kort beskrivelse af hvad der har været de faglige anbefalinger i 3 årtier eller mere baseret på forskning og forsøg og en indgående indsigt i svins adfærd. Enhver svineproducent er vidende om dette, ethvert dansk firma der producerer staldinventar, varme- og ventilationsanlæg mv. ved det (og lykkes endda at forklare ingeniørerne det så de kan lave de tekniske løsninger under skyldig hensyntagen til biologien), ethvert byggefirma der bygger svinestalde ved det og alle seriøse aktører agerer derefter fordi vi har et højt biologisk vidensniveau i den danske svineproduktion opbygget i branchen i samarbejde med de offentlige forskningsinstitutioner og tilknyttede erhverv. Derfor er vores knowhow efterspurgt verden rundt. Har du lyst til at se mere vedr. faglige anbefalinger så brug lidt tid på http://vsp.lf.dk/Viden/Stalde/Staldindretn.... Der kan man se beskrivelser af hvordan de enkelte staldafsnit til de forskellige kategorier af grise indrettes. Med hensyn til rode- og beskæftigelsesmaterialer så er det jeg tidligere har skrevet baseret på virkeligheden. Lovgivningen foreskriver at dyrene skal have adgang til det og at det skal være af naturlig oprindelse ex halm, reb af naturmaterialer, træklodser der kan bides i osv. Læs mere her http://vsp.lf.dk/Viden/Beskaeftigelses-%20... I relation til hygiejne så kan det også lige være værd at bemærke at moderne svineproduktion forgår i det man kalder holddrift - dvs at når en produktionsrunde er afsluttet fx når grisene er vokset fra 30 til godt 100 kg levende vægt og bliver slagtet så tømmes et helt staldafsnit og staldrummet vaskes og desinficeres og udtørres/opvarmes inden næste hold grise sættes ind. Dette for at minimere smittespredning og sikre en god hygiejne. I fx dybstrøelsesstier, der ikke altid har et veldefineret gødeområde, er opstaldningen baseret på at grisenes gødning bliver sammenblandet med strøelsen og det skal grisene altså ligge i - grisene er derfor i meget kontakt med deres egen gødning til forskel fra stier der indrettes som jeg tidligere har beskrevet i zoner hvor grisene netop gøder i et bestemt område af stien og holder en god hygiejne i resten af stien. Når grise udenfor søler så er det primært når det er varmt af hensyn til afkøling da grise ikke kan svede. Har grise en passende temperatur så reduceres søleadfærden. I moderne stalde imødekommer man dette behov for køling ved at ventilere (fx 100 m3/slagtevin/time som standard max ventilation hvis det skulle have interesse på ing.dk) og ved overbrusning/forstøvning af vand over den del af stien hvor der er aktivitet/gødeområde således at der opretholdes en passende temperatur. Alt hvad jeg har beskrevet er taget ud af den virkelighed der udspiller sig ude i de moderne svinestalde. Myndighederne sikrer ved kontrolbesøg / stikprøve at det forholder sig sådan - der hvor det ikke gør får den pågældende besætningsejer en sanktion. Branchen selv har en audit-ordning "Danish Produktstandard" hvor besætningerne besøges og bl.a. opstaldningsforhold kontrolleres af uafhængige kontrollanter. Sidst men ikke mindst så foreskriver lovgivningen at alle besætninger har en aftale med en dyrlæge der aflægger et månedligt besøg hvor hele besætningen gennemgås. Har du lyst til at møde en virkelig svineproducent anno 2014 så klik på http://map.danskesvineproducenter.dk/front... og se mulighederne

  • 4
  • 2

Når grise udenfor søler så er det primært når det er varmt af hensyn til afkøling da grise ikke kan svede. Har grise en passende temperatur så reduceres søleadfærden.

Da grisens hud ikke har svedkirtler, har de lettere ved at kompensere for lavere temperaturer end for høje temperaturer. I stalde: http://vsp.lf.dk/viden/grisens%20adfaerd/n...

For udendørs hold: I varme perioder skal grisene have mulighed for at sølebade for at køle sig og for at undgå at blive solskoldede. http://vsp.lf.dk/Viden/Friland_Oekologi/Ge...

  • 2
  • 0

Det er fuldstendig fair, hvis du mener at det jeg siger er noget vrøvl. Set fra mine øjne, lever du i en verden, som du tror er et glansbillede.

Hvis du virkelig har ret i det du skriver, så ville der ingen problemer, eller debat være lige nu.

  • 3
  • 5

Nu har jeg vel ikke skrevet at der ikke er nogen problemer. på samme måde som der ude i trafikken sker ting der ikke skulle ske så kan tilsvarende forekomme på dette område. Det får dog vel alligevel ingen til at mene at alle trafikanter er forbrydere.

Det er ikke noget glansbillede jeg beskriver af den danske svineproduktion. Det er et faktum at der næppe findes nogen anden husdyrproduktion i verden der er så velreguleret og overvåget som den danske og at det branche og myndigheder baserer deres virke på er en videnskabelig tilgang hvor alle er enige om hele tiden at øve sig på at gøre tingene bedst muligt i forhold til den foreliggende viden.

Biologi er en kompleks størrelse uanset det drejer sig om dyrevelfærd, sundhed/sygdom, antibiotikaforbrug mv.

Alle der har lidt biologisk indsigt anerkender dette og derfor er ingen grund til at gå til formuleringsmæssige yderligheder som fx lederskribenten har gjort. Det appeller kun til ganske få som kan bruge det i politisk øjemed.

Når dagen er gået lander tingene på basis af en faglig tilgang - det er det gode ved at være borger i et land hvor den videnskabelige forståelse af ting vejer tungt hos myndigheder mfl. Man har opstillet nogle rammer og krav for svineproduktionen fra samfundets side - myndighederne kontrollerer se fx http://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Sider... og i dialog med relevante faglige input fra forskere, erhverv mfl. justeres tingene via politiske beslutninger.

  • 4
  • 4

Et andet sted på ing.dk udtrykker lederskribenten "Ingeniøren er et medie, som prioriterer præcision, dokumentation og substans højt i vores artikler"

De nævnte værdier er tilsidesat i lederen fra den 14/2 og på trods af adskillige indlæg i debatten der påpeger misforståelser er reaktionen sparsom. I svaret til den første indsigelse snakkes udenom - der holdes behørig afstand til andre kommentarer der anfægter lederskribentens påstande.

Det er trist når der på lederplads sættes så heftige udsagn i omløb som kun støtter sig til nogle få aktører på området - oplægget til debat kunne have fået meget mere præcision, dokumentation og substans hvis nogle få yderligere kilder var frekventeret inden udgydelserne blev iværksat.

Lederen efterlader den læser der ikke har indsigt i disse komplicerede biologiske sammenhænge og tillige ikke er kendt med de faktiske forhold omkring lovgivning og praksis i relation til dyrs opstaldningsforhold, veterinærlovgivning, myndighedernes systematiske overvågning og kontrol mv. med det indtryk at moderne svineproduktion er det rene wild west hvor alle kan gøre som det passer dem. Sådan er det ikke i det her land. Der er nok en grund til at der fra mange andre steder i verden bliver kigget til DK for at få inspiration og viden.

Antibiotikaresistens er et for alvorligt emne til at det i populismens navn skal behandles overfladisk. Vi er alle i samme båd - hele vores levevis influerer på disse ting - vores eget medicinforbrug, vores medicinforbrug til kæledyr osv osv.

Ytringsfriheden er en værdifuld ting men på lederplads forpligter den.

  • 4
  • 4

Amerikansk MRSA-undersøgelse er en tynd kop te

Undersøgelsens resultater er blevet råbrugt af bekymringsdanmark de seneste uger inklusive lederskribenten til nærværende leder.

I et svar til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har sundhedsministeren redegjort for at undersøgelsen jf. Statens Seruminstitut ikke er det papir værd den er skrevet på.

Se hele svaret her http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/flf/...

  • 2
  • 3

Karsten Ambrosen Undersøgelsen er spist og skidt ud for længst af de hungrende skadefugle, der er fløjet videre til næste foderbræt. Tak for linket alligevel. Det er altid godt at få sin dømmekraft testet og fundet vel fungerende. Mvh Svend

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten