Leder: Stop nu med at lukke lort ud
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Stop nu med at lukke lort ud

16. august skulle de første bade­gæster være hoppet i det nyetablerede havnebad Sandkaj ved Nordhavn i København. Men man opgav at sende folk i vandet, da det var forurenet med – ja, undskyld udtrykket – lort. Det viste sig nemlig, at spildevandsledninger fra flere af de nybyggede etageejendomme var koblet til hovedledningen for regnvand og dermed ledt direkte i havnen.

Man tror ikke sine egne ører, når man hører, at det ikke bare er en enkelt kloakmester, der har sjusket, men at fejlkoblinger åbenbart er sket på så mange af Nordhavns byggerier, at alle endnu ikke er fundet her fire måneder efter. Hvor svært kan det være at finde den rigtige ledning, når der kun er to at vælge mellem?

Åbenbart svært, for det er ikke noget nyt problem. I 2011 fortalte miljøingeniør Thomas Aabling til Ingeniøren, at han i seks ud af syv oplande til søer fandt den slags fejl i spildevandssystemet, og ifølge en projektleder i Faxe Forsyning er tommelfingerreglen, at der er fejl i omkring 10 pct. af koblingerne i kloaksystemet. I 2016 vurderede seks spildevandsforsyninger, at der var mellem 1 og 15 pct. fejlkoblinger i separatkloakerede områder.

Spildevand koblet på regnvandsledninger er skidt for søer og have. Men det er heller ikke godt, hvis regnvandsledninger tilsluttets spildevandsnettet. Regnvand i spildevandssystemet giver risiko for tilbageløb og oversvømmelser, når det styrtregner, og det øger energiforbruget til pumpning og rensning.

Ét er fejlkobling fra en enkelt villa, noget andet er, at når det sker fra etagebyggerier, hvor én fejlkobling udleder spildevand fra mange husholdninger. Problemet bliver ikke mindre, efterhånden som der etableres flere separate regnvandsledninger i forbindelse med den galopperende byudvikling og klimatilpasning landet over.

Fejlene kan betyde årelang forurening. Som Københavns Kommune erkender i sagen fra Nordhavn, er det kun, fordi området huser et havnebad, at kommunen tog prøver af vandkvaliteten. Hvor kommunerne før i tiden førte tilsyn med nybyggerier, der kunne opfange sådanne fejl, er det i dag overladt til bygherrer og autoriserede kloakmestre. Men de kan eller vil tilsyneladende ikke tage deres faglighed alvorligt, hvorfor kommune og borgere må ud i et besværligt udredningsarbejde, hvis fejlen vel at mærke bliver opdaget.

Nogle fejl kan nok undgås, hvis bygherrer og kommuner strammer op med dokumentationskrav til det udførende led. Men hvorfor ikke lave et system, hvor disse fejl slet ikke kan ske? På andre områder, hvor menneskelige fejl kan lave skader, har man fundet oplagte løsninger: På tankstationer er der forskellige diametre på hanerne til diesel og benzin, på hospitalerne undgår man fatale fejl med medicinske gasser på samme vis, og på selv det mindste stykke legetøj er angivet pluspol og minuspol til batterierne.

Tilsvarende må det være muligt at indføre forskellige standarder for hhv. regn- og spildevandsledninger, så de ikke kan fejltilsluttes – eller i det mindste afmærke tydeligt, hvad der hører sammen. Det må også være muligt at udstyre rørene med billige sensorer, der kan advare hurtigt, når det alligevel går galt.

I en tid, hvor teknologien kan fortælle mig snart sagt alt, virker det håbløst gammeldags, at min badetur skal aflyses, fordi nogle håndværkere ikke kan kende forskel på spildevand og regnvand. Løsningerne ligger ligefor. Vi mangler bare en branche, nogle myndigheder og politikere, der vil tage ansvaret, inden problemet breder sig som – undskyld igen – lort i vandet.

Illustration: MI Grafik

Kan det være så svært at der skal foreligge en godkendt interface test, en standard test udarbejdet af kommunen/myndighederne ? Man kunne vel lavpraktisk hælde grøn farve i et toilet og så konstatere at der kom grøn vand ud det rigtige sted ?

  • 2
  • 0
  • alt lave en måling i et antal samlebrønde og bevæge sig baglæns efter behov ?

Hvem har et bud på en simpel måler, som i en snor hænges ned i en samlebrønd ?

  • 0
  • 0

USA har sendt tre mand til månen og tilbage igen, for jeg ved ikke hvor mange år siden, og nu er de på vej til Mars.

De projekter har logistikkrav, der siger spar to.

Og så kan vi i Danmark ikke en gang lede lort ud i Øresund, for logistikopgaven er åbenbart for svær.

  • 2
  • 4

I Vallensbæk er problemet godt nok ikke lort i regnvandsafløbet, men omvendt.
De sidste år er afløbene blevet testet for om regnvandet løb det rigtige sted hen, enten regnvandsafløb eller faskine.
Hvor er kontrollen blevet af. Da jeg lavede et nyt afløb for mange år siden kunne man ringe til kommunen, og han kom indenfor en time , og kontrollerede det før det blev dækket til.
Selvkontrol og fine kvalitetsmanualer hindrer jo ikke så simple fejl, som at tage fejl af afløbsledningerne. Sagen om en afløbsledning der blev koblet til vandforsyningen viser det. Men samlingen var uden tvivl tæt.

  • 1
  • 4

Lederen kan begynde med selv at tage fagligheden alvorligt.
At der er forskellige dim på hanerne til diesel og bensin forhindrer ikke, at man tanker bensin på en dieselbil.
Den manglende faglighed fortsætter i kommentarerne.

  • 2
  • 1

Det sættes så yderligere i relief, at medens en benzinmotor overlever diesel i benzinen, ødelægges en dieselmotor af benzin; så studsen på benzinstanderenburde have været den største og ikke som nu den mindste!

  • 3
  • 1

En benzinmotor overlever muligvis diesel, men det gør katalysator og lambda sonde ikke.. For at komme tilbage til emnet for artiklen, så er problemet vel, at udgifterne for entreprenør/bygherre ikke er store nok til at give dem incitament til at indføre sådanne systemer.

Jeg kan ikke forstå at offentligheden ikke kan sætte krav til at tilslutningen inspiceres og godkendes inden bygninger må ibrugtages. Byggebranchen er ikke kendt for at køre en nul-fejls kultur, så potentielle fejl på de dele af bygninger som rammer os alle kan der med rimelighed sættes krav om bliver kontrolleret.

Hvis kontrollen er for entreprenørens regning er der drivkraft for at farvekode rør o.lign. så kontrol bliver nem at foretage og dermed billig

  • 3
  • 0