Leder: Stop forureningen fra krydstogtskibene
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Stop forureningen fra krydstogtskibene

»På ti timer udleder de (krydstogtskibe, red.) mere partikelforurening, end hvis 10.000 personbiler tog turen fra København til Milano. Derfor foreslår jeg, at vi etablerer et såkaldt landstrømsanlæg til skibene.« Sådan lød en af Københavns overborgmester Frank Jensens (S) mærkesager ved kommunalvalget i 2017. Tættere kommer man ikke et valgløfte. I dag er valget overstået, og det er business as usual. Ingen landstrøm er etableret, og Frank Jensen er glad for at have sat gang i en ny undersøgelse af løsninger på partikelforureningen. Imens stiger partikelforureningen fra krydstogtskibene, i takt med at stadig flere krydstogtgæster knuselsker vores lille land – alene i 2018 voksede besøgstallet til over en million, heraf cirka 875.000 gæster fra i alt 346 skibe i Københavns Havn.

For nylig kunne en ny rapport konstatere, hvad vi vidste i forvejen – i hvert fald hvis man har fulgt Ingeniøren de seneste ti år: Skibstrafik er en af de største kilder til partikelforurening. Og når man ligefrem lader skibene sejle skorstenen direkte ind i byen og pulse videre, er det ikke overraskende, at nærområder som Østerbro og Nordhavn oplever forurening svarende til at gå en tur på Danmarks tættest trafikerede vej, H.C. Andersens Boulevard. Så hvorfor stikker folketings- og lokalpolitikerne ikke bare skibene et kabel og beder dem slukke motorerne i stedet for kun at rette skytset mod biler og brændeovne?

Lad os lige se på argumenterne imod landstrømsanlæg et øjeblik. 1. Internationale regler gør det ulovligt at kræve, at skibene bruger landstrøm. 2. Krav om landstrøm skal være en del af en international aftale. 3. Landanlæg er for dyre. De koster omkring 75 mio. kr. pr. krydstogtskib. 4. Stort set ingen krydstogtskibe kan modtage landstrøm. Med de argumenter må man være ærlig og sige, at det giver nul mening, hvis for eksempel en lille by som Hirtshals skulle investere mange millioner i landanlæg, der ikke kan bruges af krydstogtskibe. Det ville være som at opstille ladestandere i en by uden elbiler.

Argumenterne holder imidlertid ikke til en trykprøve. Det har man opdaget i Norge, hvor flere havne har fået nok af partiklerne. De er begyndt at installere landanlæg flere steder, herunder i Olso og Kristiansand, hvor Europas største anlæg findes til en pris på kun 30 mio. kr. pr. kajplads. Og her fortøjer også krydstogtskibe med landstrøm. Faktisk kan hvert sjette skib, der lægger til i Kristiansand, modtage landstrøm. Og i København gælder det hvert femte skib, hvis man skal tro regeringens klima- og luftudspil fra november sidste år. Så der er altså masser af krydstogtskibe, der kan tage mod landstrøm – også uden internationale aftaler.

Udviklingen ejer dén, som griber den og påvirker den. I stedet for at sætte os ned og vente på internationale aftaler så lad os følge Norges eksempel. Vi skal støtte denne udvikling sideløbende med vores arbejde i internationalt regi. Det må aldrig være et enten-eller. Erfaringerne skabes på havet og i havnene. Aftalerne bliver til omkring forhandlingsbordet. De to ting kan fint gå hånd i hånd. Med respekt for de økonomiske udfordringer ved landanlæg kunne man passende starte med at installere dem i landets største byer, Aarhus og København, hvor man i forvejen har brugt millioner på at forhindre krydstogtskibenes spildevand i at flyde ud i havet. Og når først anlægget til strøm er sat op, kan vi passende tage en forureningsafgift fra de skibe, som står i havnen med motorerne tændt. Det er kun fair, at krydstogtgæsterne er med til at finansiere de hospitalsindlæggelser, som deres partikler koster byens borgere. Beregninger fra Dansk Energi viser, at et anlæg på 30 MW, svarende til tre kajanlæg, kan spare københavnerne for 220 ton NOx årligt; det samme som 43.000 bilers årlige udledning.

Jamen, hvis vi presser krydstogtselskaberne, så sejler de uden om os, lyder en bekymring. Her må vi altså have lidt større tiltro til gæsternes interesse for vores byer. At bede dem installere et stik til strøm er – uanset størrelse – ikke en uoverkommelig opgave. Det har masser af krydstogtskibe allerede. Vi løfter endda det tunge kabel op til dem. Det er mere, end man kan sige om helt almindelige lystbådshavne, hvor sejlerne jo også kobler sig på landstrøm - uden klynkeri. Og her medbringer man selv kablet. Så det er egentlig meget enkelt, Frank Jensen: Du skal straks opstille de landanlæg – ikke kun, fordi du lovede det under kommunalvalget, men fordi det er en simpel måde at give københavnerne renere luft på.

thd


Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

346 skibe om året - det er jo et om dagen.!
Det er en skandale. Start en demonstration.!
Kør 1.000 biler ned på havnen og parker med 40-50 cm afstand i en halvcirkel rundt om skibet der oser. Bliv der i en times tid ind til alle gæster er kommet fra borde, så de alle har set demonstrationen.
Så bliver det da synligt for skibenes ejere at de bør rette ind og virkelig åbne for mulighederne for landstrøm.
Og naturligvis skal havnen tilbyde et landanlæg som kan bruges. Det er kendt teknologi så det kan ikke tage lang tid når først beslutningen er taget.

  • 8
  • 2

Parker partikel sprederen 3 km fra land og bed turisterne ro ind til land. Det kan simpelthen ikke være rigtigt at man sviner den by til, som man besøger. Bliv væk tak.
Hvad faen er det for en mentalitet.

  • 10
  • 2

Færgen til Oslo får landstrøm i Oslo, men har fået nej i København. minby.dk

Bemærk i øvrigt følgende citat fra artiklen: "I USA er havnene og skibene bygget i forvejen til landstrøm."

Og endnu et citat: "... men jo, jeg synes, det er mærkeligt, at der ikke findes et eneste anlæg,« udtaler Stein Kruse, som sidder i ledelsen af den kæmpe krydstogtsvirksomhed Carnival Corporation, ..."

Så det er tilsyneladende ikke krydstogtsrederierne der stritter imod landstrøm.

  • 12
  • 0

Krydstogtskibe og ferieflyvning er forurening for sjov.

Det er lidt bisart at vi tillader både kæmpe CO2 udslip og partikkelforurening, ovenikøbet midt inde i vores største byer, for sjov.
Især når vi har alternativer til at begrænse, i hvert fald, noget af det.

Hvis vi fortsætter på denne måde, vil krydstogs skibene snart kunne sejle længere ind i vores storbyer.

Men nu handler alting her på Ing.dk jo om penge, og økonomi.

Så hvad koster sundhedsudgifterne til KOL, Astma, lungebetændelse og lungekræft, forårsaget af luftforureningen, fra skibe, i forhold til 2-4 landstrømsanlæg a 30 til 75 millioner kr?
Det må jo kunne beregnes hvad der bedst kan betale sig: sygdom og død vs turistindtægter?

  • 8
  • 3

Krydstokt er en stor forretning, men hidhører under fritids fornøjelser. Hvorfor man da fortsat skal have ret til miljøbelastning, når man ikke har nogen kalender der presser, er ikke at retfærdige. Det er problematisk nok at disse fartøjer belaster i internationalt farvand, men de burde ikke have denne option når de lægger til i byerne.
Hvis man venter på at den internationale søfartsorganisation skal opnå konsensus omkring dette tema, viser historien at man ikke skal holde været til det sker. Derfor bør man gå sammen med andre besøgsbyer og opstille krav om at fartøjerne skal benytte de landanlæg der stilles til rådighed.
Teknologien er tilgængelig og afhængig af løsning kan landstrømsanlæg også levere systemydelser og dermed åndre business casen.
Ydermere kan udviklingen medvirke til at gøre anlæggene billigere og udbrede teknikken til andre områder.

  • 13
  • 0

Passagererne på krydsogtskibene må være dem, der bliver udsat for allerflest partikler. Det må også være i deres interesse at kunne lægge til kaj i storbyer uden at være indhyldet i en ekstrem partikelsky.
En smule oplysningskampagne kunne nok få passagererne til at lægge pres på rederierne.

  • 10
  • 1

At byer er meget interesseret i krydstogtsskibe der lægger til kaj i deres havne og hvis disse byer ikke er interesserede i udstødningsgasser kunne de stille en løsning med el der var meget billigere for skibene, end at anvende deres eget elværk. Omvendt vil jeg antage, at skibene bliver væk hvis man bliver alt for restriktive, i vore krav til deres tilsstedeværelse.

  • 0
  • 7

Hvad er vigtigts Københavnernes helbred eller krydstogtsturisternes penge?

Hvorfor ikke bare lukke for krydstogtsskibene indtil der er installeret landstrøm i Københavns Havn og derefter kun lade krydstogtsskibe der kan tilsluttes anløbe København.

  • 5
  • 2

I 2016 takkede København nej til at få et 30 mio. kroners landstrømsanlæg forærende af virksomheden PowerCon fra Hadsund mod selv at betale etableringen. Anlægget blev i stedet sendt til Kristiansand i Norge, som var hurtige til at tage imod tilbuddet. Etableringen kostede dem fire millioner kroner.

Vi ville forære anlægget med EU-midler og vores egen investering i anlægget gratis til byen, bekræfter medejer af PowerCon, Peter Knudsen, der gerne havde bidraget til forbedret luftkvalitet i hovedstaden.

https://www.tv2lorry.dk/artikel/koebenhavn...

  • 13
  • 0
  • det er på høje tid!
    By & Havn har været skandaløst fodslæbende i forhold til landstrøm. De har konsekvent nægtet at forholde sig til mulighederne, men har hele tiden henholdt sig til, at det ikke kan lade sig gøre, at det er for dyrt, at det ville få krydstogtrederierne til at vælge andre havne, at ingen krydstogtskibe ville være i stand til at aftage landstrøm osv. - også selv om masser af krydstogtskibe og -havne rundt om i verdens faktisk benytter/tilbyder landstrøm (fx hele den Nordamerikanske vestkyst og en række havne rundt langs Østersøens bredder, såvidt jeg er orienteret). By & Havn har sågar på et tidspunkt meldt ud, at man nu lukkede et projekt, hvor man havde kigget på mulighederne - uden nogensinde at have haft et sådant projekt, blot for at melde offentligt ud, at man overhovedet ikke gad forholde sig til emnet (søg i Ingeniørens arkiv og find selv dokumentationen).
    Danmark og især København bør gå foran med at få etableret landstrøm til krydstogtskibe hurtigst muligt - og dernæst medvirke til at gøre det til et krav i hele EU (og gerne resten af verden), at krydstogtskibe og andre skibe over en vis størrelse SKAL aftage landstrøm, med mindre de kan dokumentere, at deres egen strømmaskine giver mindre forurening.
  • 10
  • 0

Der har for flere år siden været offentliggjort rapporter, der dokumenterede, at især krydstogtskibes strømmaskiner stod for ca. 25% af svovl- og partikelforureningen i København. Denne andel er formentlig steget siden da. Findes der opdaterede opgørelser over krydstogtskibes og andre skibes andel af de forskellige forureningskomponenter (partikler, svovl, NOx, CO2 etc.) i relevante byer i Danmark?

  • 1
  • 2

Hvilken ny rapport henviser Ingeniøren til? "For nylig kunne en ny rapport konstatere, hvad vi vidste i forvejen – i hvert fald hvis man har fulgt Ingeniøren de seneste ti år: Skibstrafik er en af de største kilder til partikelforurening."
Miljøprojekt nr 978 fra 2005 lavet af Danmarks miljøundersøgelser (link herunder), der bygger på beregninger af forurening fra 259 krydstogtskibe í Københavns Havn, konkluderer ellers:
"Bidraget til forurening med partikler er særdeles beskedent i forhold til EU's grænseværdier", og "At NO2-bidraget fra krydstogtskibe ikke tilnærmelsesvis er i stand til at løfte koncentrationerne op i nærhden af grænseværdierne for NO2, hverken lige omkring krydstogtskibene eller længere væk".

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/20...

  • 7
  • 0

Tak til Bárður Michelsen for et sagligt indlæg med fuld dokumentation.

Samtidig med at Ingeniørens Thomas Djursing leverer henvisning til den af ham citerende ”ny rapport”, bedes han også henvise til dokumentation for følgende fra artiklen:

Beregninger fra Dansk Energi viser, at et anlæg på 30 MW, svarende til tre kajanlæg, kan spare københavnerne for 220 ton NOx årligt; det samme som 43.000 bilers årlige udledning.

Thomas Djursing, din dokumentation er efterspurgt. På forhånd tak.

  • 5
  • 1

At forureningen blæser mod øst, er vel ikke grund til at ignorere problemet?

Det er efterhånden, langsomt, ved at gå op for de fleste at vi deler atmosfære, vand og natur, med alle her på planeten.

  • 2
  • 1

Lige for at starte et andet sted: I denne diskussion er det afgørende, at man skelner mellem, hvor meget krydstogtskibe udleder, når de sejler og hvor meget de udleder, når de lægger ved kaj. På samme måde er det afgørende at skelne mellem, hvad de udleder, og hvad der ret faktisk rammer befolkningen i hovedet, og hvem det rammer. Når det så er sagt, så hænger det hele lidt sammen alligevel, fordi partikelmængderne skifter ....ja som vinden blæser.

Så ja, nogle gange er partikeludledningen ikke rigtigt noget problem(vestlig vind) og nogle gange er det et særdeles stort problem, især for beboerne på Østerbro(østlig vind).

Siden 2005 er der kommer flere undersøgelser af partikelforureningen fra skibe, herunder krydstogtskibe, og den seneste jeg refererer til er fra november 2017 af det økologiske råd, hvor partiklekoncentrationerne er målt på østerbro.
https://www.ecocouncil.dk/images/Luftforur...
Jeg medgiver dette ikke er en rapport, der udkom helt "for nylig" som jeg skriver. Den fejl skyldes, at det troede jeg, da krydstogt-debatten netop blussede op for nylig igen, på baggrund af tal Kåre-Press fra det økologiske råd fremturede med i blandt andre Politiken. Her fik den hele armen med at "et stort krydstogtskib udleder flere partikler end alle biler i København"https://politiken.dk/rejser/art7000385/Et-...
Det synes jeg er at gå lidt over stregen, selvom det faktuelt er rigtigt. Men pointen er jo, at sådan ser virkeligheden ikke ud, når skibet lægger ved kaj. Det ændrer dog ikke ved rapportens konklusioner om partikelkoncentrationerne på Østerbro og omeng, som jeg har referet i lederen.
Kåre Press udtalelser er også interessante af en særlig grund, nemlig, at han sidder i den styregruppe, der - af kbh kommune - er sat til at analysere forureningen fra krydstogtskibene, der anløber Københavns Havn.
Og så ønskes der dokumentation for flg. påstand: "Beregninger fra Dansk Energi viser, at et anlæg på 30 MW, svarende til tre kajanlæg, kan spare københavnerne for 220 ton NOx årligt; det samme som 43.000 bilers årlige udledning."
Den finder I her, hvor vi har interviewet interviewet vicedirektør Anders Stouge om præcis de tal:
https://ing.dk/artikel/krydstogtskibe-svin...
God weekend
mvh Thomas Djursing

  • 3
  • 0

I Tyskland har man også målt partikler, NO2 og NOx. Bidrag fra al form for forbrænding er væsentlig, bremser på biler bus, lastbiler og tog er betydelig, em fra madlavning.
Dernæst er der de sidste 20 år, blevet fremført en uvidenskablig niveau for hvad der er sundhedskadelig. Særligt diskrimineres der ikke på hvad der er sundhedsskadelig.
Der blev ikke svaret på rapport fra DMU 2005, der undersøgte emnet før DØR blev indraget som de "politiske" forskere. Det er for svagt kun at bygge på denne organisation lige meget hvor meget øko/eco der påklistres. Eller netop derfor der ikke bør bygges på denne ene organisation.

  • 3
  • 0

By & Havn har været skandaløst fodslæbende i forhold til landstrøm. De har konsekvent nægtet at forholde sig til mulighederne, men har hele tiden henholdt sig til, at det ikke kan lade sig gøre, at det er for dyrt...

Tidl. overborgmester Jens Kramer Mikkelsen var bossen, men han tog i god tid vejen mod den evigt gyldne solnedgang.

Hans afsked kostede mere end et anlæg til landstrøm, men det er jo en hel anden og aldeles uvedkommende sag ;) ..https://politikenbyrum.dk/Navne/art6837015...

  • 1
  • 0