Leder: Stik teleselskaberne en tudekiks
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Stik teleselskaberne en tudekiks

Et nyt slagsmål om fremtidens mobile netværk, 5G udfolder sig nu – foreløbig mest bag kulisserne. På den ene side står teleselskaberne, som ønsker at udrulle teknologien så billigt som muligt. På den anden står myndighederne med Energi­styrelsen i spidsen, som vil sikre flest muligt danskere adgang til de høje båndbredder.

Næste slag udkæmpes om en række auktioner vedr. benyttelse af nogle af de attraktive frekvensbånd til fremtidens mobiltjenester. Næste år ventes staten at afholde auktioner over, hvem der skal råde over båndene omkring 700, 900 og 2300 MHz. 5G kommer til at bestå af en række teknologier på flere forskellige frekvenser, og auktionerne er første skridt mod at indføre næste generations mobiltelefoni i Danmark.

Det første oplæg, Energistyrelsen har præsenteret telebranchen for, stiller skrappe krav til, hvor godt teleselskaberne skal dække også tyndt befolkede områder, og hvilke hastigheder befolkningen skal have adgang til. De teleselskaber, som byder højest ved auktionerne og vinder eneretten på at benytte dele af frekvenserne, forpligter sig derfor samtidig til en dyr udbygning.

Allerede inden processen er nået meget videre, vånder teleselskaberne sig. Kravene vil være alt for dyre at opfylde, lyder deres klage til politikerne. Vi har investeret 50 mia. kr. siden 2010 og givet danskerne verdens bedste mobildækning, så gør det nu ikke dyrere for os i Danmark end i vores nabolande, fortsætter de.

Til teleselskaberne er der kun at sige: Snup en tudekiks. Det er helt frivilligt, om I vil deltage i de fremtidige auktioner. Hvis ikke I kan se en forretning, så lad være, og vent på, at et eventuelt udbud må gå om.

For myndighederne gælder det derimod om at lytte og stå fast. Branchens påstand om, at enkelte adresser kan blive utroligt kostbare at dække og samtidig gøre det vanskeligere for selskaberne at udnytte deres netværk effektivt, skal selvfølgelig undersøges. Kravene til god dækning bliver ikke indført for at genere branchen, men for at gavne danskerne, uanset hvor de bor. Lidt som med elpriser, posten eller for den sags skyld en anden bredbånds­teknologi, ADSL: Kunder, der bor kilometervis ude ad en øde vej, betaler heller ikke ekstra, selv om transporten til dem er dyrere.

Branchen argumenterer for, at det er samfundsøkonomisk billigere at give tilskud til at dække de få husstande. Det klinger imidlertid hult. Selvfølgelig vil selskaberne hellere mødes af tilskud end krav. Men tilskuddene, som i dag gives via ‘Bredbåndspuljen’, skævvrider markedet, da ingen kan få en forretning ud af at dække yderområder uden tilskud, når andre får snablen ned i statskassen.

Frekvenser er et offentligt gode. I mobiltelefoniens barndom uddelte vi kun billetter til de selskaber, som lovede den bedste dækning. Siden kom 3G, som på en auktion i 2001 skaffede 3,8 mia. kr. til statskassen, og som blev fulgt af en stribe lignende auktioner, der lod højestbydende vinde. Staten har gradvist skiftet fokus, så målet i dag er at udbrede ny teknologi frem for at fylde kassen, nøjagtig som i GSM’s barndom. Det er den rigtige vej at gå, uanset hvor meget selskaberne vånder sig.

Illustration: MI Grafik

ADSL: Kunder, der bor kilometervis ude ad en øde vej, betaler heller ikke ekstra, selv om transporten til dem er dyrere

For at være fair, så må det nævnes at telefonkablerne blev gravet ned på et tidspunkt, hvor det var fælleskassen der betalte. Nu hvor kablerne ligger der, er det ikke væsentligt dyrere at levere xDSL på dem uanset afstand.

Faktisk kan man se at der hvor det ville være dyrere, nemlig hvis der skulle laves fremskudte centraler så de høje hastigheder bliver mulige, der sker investeringerne bare ikke. På den måde er der dårligere dækning på landet, også på kobber.

  • 3
  • 0

Energistyrelsen har præsenteret telebranchen for, stiller skrappe krav til, hvor godt teleselskaberne skal dække også tyndt befolkede områder, og hvilke hastigheder befolkningen skal have adgang til.

Hvor godt harmonerer ovenstående i øvrigt med bredbåndspuljen. Hvis bare politikerne og Energistyrelsen kunne bestemme sig.
Det er dem der er den største forhindring, sammen med kommunerne, for udrulning af hurtigt bredbånd til hele landet....

  • 1
  • 0

Til teleselskaberne er der kun at sige: Snup en tudekiks. Det er helt frivilligt, om I vil deltage i de fremtidige auktioner. Hvis ikke I kan se en forretning, så lad være, og vent på, at et eventuelt udbud må gå om.

Sådan fungerer verden bare ikke. Det er en useriøs kommentar og det virker ærligt talt ikke som om at @Magnus Bredsdorff har sat sig ordentligt ind i sagerne.

Han glemmer at politikerne på den ene side står og hyler om at der skal bredbånd ud i alle hjørner. Fordi der ikke fra politisk side bliver stillet de ressourcer tilgængeligt (og her tænker jeg ikke på penge), som skal gøre det muligt (der er masser og forhindringer og bump på vejen), og der samtidigt bliver delt skattekroner ud i tilskud til højre og venstre, så er det klart at markedet stopper op....

  • 2
  • 2