Leder: Stik teleselskaberne en tudekiks
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Stik teleselskaberne en tudekiks

Et nyt slagsmål om fremtidens mobile netværk, 5G udfolder sig nu – foreløbig mest bag kulisserne. På den ene side står teleselskaberne, som ønsker at udrulle teknologien så billigt som muligt. På den anden står myndighederne med Energi­styrelsen i spidsen, som vil sikre flest muligt danskere adgang til de høje båndbredder.

Næste slag udkæmpes om en række auktioner vedr. benyttelse af nogle af de attraktive frekvensbånd til fremtidens mobiltjenester. Næste år ventes staten at afholde auktioner over, hvem der skal råde over båndene omkring 700, 900 og 2300 MHz. 5G kommer til at bestå af en række teknologier på flere forskellige frekvenser, og auktionerne er første skridt mod at indføre næste generations mobiltelefoni i Danmark.

Det første oplæg, Energistyrelsen har præsenteret telebranchen for, stiller skrappe krav til, hvor godt teleselskaberne skal dække også tyndt befolkede områder, og hvilke hastigheder befolkningen skal have adgang til. De teleselskaber, som byder højest ved auktionerne og vinder eneretten på at benytte dele af frekvenserne, forpligter sig derfor samtidig til en dyr udbygning.

Allerede inden processen er nået meget videre, vånder teleselskaberne sig. Kravene vil være alt for dyre at opfylde, lyder deres klage til politikerne. Vi har investeret 50 mia. kr. siden 2010 og givet danskerne verdens bedste mobildækning, så gør det nu ikke dyrere for os i Danmark end i vores nabolande, fortsætter de.

Til teleselskaberne er der kun at sige: Snup en tudekiks. Det er helt frivilligt, om I vil deltage i de fremtidige auktioner. Hvis ikke I kan se en forretning, så lad være, og vent på, at et eventuelt udbud må gå om.

For myndighederne gælder det derimod om at lytte og stå fast. Branchens påstand om, at enkelte adresser kan blive utroligt kostbare at dække og samtidig gøre det vanskeligere for selskaberne at udnytte deres netværk effektivt, skal selvfølgelig undersøges. Kravene til god dækning bliver ikke indført for at genere branchen, men for at gavne danskerne, uanset hvor de bor. Lidt som med elpriser, posten eller for den sags skyld en anden bredbånds­teknologi, ADSL: Kunder, der bor kilometervis ude ad en øde vej, betaler heller ikke ekstra, selv om transporten til dem er dyrere.

Branchen argumenterer for, at det er samfundsøkonomisk billigere at give tilskud til at dække de få husstande. Det klinger imidlertid hult. Selvfølgelig vil selskaberne hellere mødes af tilskud end krav. Men tilskuddene, som i dag gives via ‘Bredbåndspuljen’, skævvrider markedet, da ingen kan få en forretning ud af at dække yderområder uden tilskud, når andre får snablen ned i statskassen.

Frekvenser er et offentligt gode. I mobiltelefoniens barndom uddelte vi kun billetter til de selskaber, som lovede den bedste dækning. Siden kom 3G, som på en auktion i 2001 skaffede 3,8 mia. kr. til statskassen, og som blev fulgt af en stribe lignende auktioner, der lod højestbydende vinde. Staten har gradvist skiftet fokus, så målet i dag er at udbrede ny teknologi frem for at fylde kassen, nøjagtig som i GSM’s barndom. Det er den rigtige vej at gå, uanset hvor meget selskaberne vånder sig.

Illustration: MI Grafik

ADSL: Kunder, der bor kilometervis ude ad en øde vej, betaler heller ikke ekstra, selv om transporten til dem er dyrere

For at være fair, så må det nævnes at telefonkablerne blev gravet ned på et tidspunkt, hvor det var fælleskassen der betalte. Nu hvor kablerne ligger der, er det ikke væsentligt dyrere at levere xDSL på dem uanset afstand.

Faktisk kan man se at der hvor det ville være dyrere, nemlig hvis der skulle laves fremskudte centraler så de høje hastigheder bliver mulige, der sker investeringerne bare ikke. På den måde er der dårligere dækning på landet, også på kobber.

  • 3
  • 0

Energistyrelsen har præsenteret telebranchen for, stiller skrappe krav til, hvor godt teleselskaberne skal dække også tyndt befolkede områder, og hvilke hastigheder befolkningen skal have adgang til.

Hvor godt harmonerer ovenstående i øvrigt med bredbåndspuljen. Hvis bare politikerne og Energistyrelsen kunne bestemme sig.
Det er dem der er den største forhindring, sammen med kommunerne, for udrulning af hurtigt bredbånd til hele landet....

  • 1
  • 0

Til teleselskaberne er der kun at sige: Snup en tudekiks. Det er helt frivilligt, om I vil deltage i de fremtidige auktioner. Hvis ikke I kan se en forretning, så lad være, og vent på, at et eventuelt udbud må gå om.

Sådan fungerer verden bare ikke. Det er en useriøs kommentar og det virker ærligt talt ikke som om at @Magnus Bredsdorff har sat sig ordentligt ind i sagerne.

Han glemmer at politikerne på den ene side står og hyler om at der skal bredbånd ud i alle hjørner. Fordi der ikke fra politisk side bliver stillet de ressourcer tilgængeligt (og her tænker jeg ikke på penge), som skal gøre det muligt (der er masser og forhindringer og bump på vejen), og der samtidigt bliver delt skattekroner ud i tilskud til højre og venstre, så er det klart at markedet stopper op....

  • 2
  • 2

Branchens påstand om, at enkelte adresser kan blive utroligt kostbare at dække og samtidig gøre det vanskeligere for selskaberne at udnytte deres netværk effektivt, skal selvfølgelig undersøges.

Vi er efterhånden en del selskaber i Danmark, der har specialiseret os i at levere derude, hvor de store synes det er dyrt. Det er til en billig penge, som hver husstand sagtens selv kan betale.
Men politikerne overhører fuldstændigt hvad vi fortæller dem. De giver millioner i tilskud til de store selskaber (som griner hele vejen hen til banken).

Bredbåndspuljen giver ikke hurtigt bredbånd der hvor der mangler. Tværtimod. Den fjerne det investeringsincitament, som vi mindre selskaber havde til at investere i de områder.

SUK!

  • 3
  • 0

Bredbåndspuljen giver ikke hurtigt bredbånd der hvor der mangler. Tværtimod. Den fjerne det investeringsincitament, som vi mindre selskaber havde til at investere i de områder.


Det er netop samme argument, som lederen bruger. Bredsbåndspuljen er industristøtte, og de store selskaber vil selvfølgelig gerne have snablen ned i de offentlige kasser for at udkonkurrere bl.a. Skywire. Men de penge ligger ærligt talt bedre i vores fælleskasse.

Derimod kan vi som samfund godt tillade os at stille krav til dækning, når vi giver teleselskaberne eneret til at benytte et fællesoffentligt gode: Et frekvensspektrum.

Det kunne derfor være rart, hvis du udbygger, hvilke sager jeg ikke har sat mig ind i.

  • 2
  • 1

Hvilke ressourcer er det teleselskaberne skal have stillet til rådighed uden at betale eller uden der stilles krav? Staten er ikke en gavebod, hvis ikke selskaberne vil betale eller overholde de krav som følger med ja så må de lade være og skabe en foretning på anden måde.

  • 0
  • 1

Det kunne derfor være rart, hvis du udbygger, hvilke sager jeg ikke har sat mig ind i.

Frekvensauktionerne. Politikere, stat, folketing, kommuner osv. vil gerne have bedre dækning. Det kræver så at der stilles ressourcer, som f.eks. frekvenser til rådighed.
Det kræver staten milliarder for og se bare på de benspænd, som f.eks. kommuner laver. Her er et strålende eksempel, Rudersdal Kommune
https://www.business.dk/digital/tdc-piller...

Den pris vi skal give for at have antenner på et kommunalt vandtårn i det nordlige Jylland er helt horribelt, ifht. hvor mange kunder vi kan få på. Samme kommune har i øvrigt ansat en bredbåndsmedarbejder, som kontakter os og beder om bedre dækning i kommunen.
Det er altså noget svært at levere, når de samtidigt kræver ind.

Faktisk er vores (Skywire) største forhindring i udbredelsen af hurtigt bredbånd, kommuner og staten.
Bredbåndspuljen ødelægger bla. enormt meget. Det er kun de store selskaber der kan være med. Vi kan ikke bygge til flere hundredetusinde for først at få pengene når projektet er færdigt.
På den måde har man med bredbåndspuljen udelukket de (små) selskaber, som faktisk gerne vil, og i øvrigt ofte leverer væsentligt billigere end de store. Så kunderne får dyrt bredbånd, og der opstår i øvrigt små monopol net, som en konsekvens heraf...

Endnu mere grotesk er tilskuddet. Det er i 2017 puljen gennemsnitligt givet kr. 40.000,- pr. adresse.
Det ville vi kunne lave væsentligt billigere.

Det er slet ikke nødvendigt at give tilskud. Hvis kommunerne sørgede for koordinering (som de i øvrigt gør i Guldborgsund Kommune, Årets Telepris kommune (http://www.guldborgsund.dk/da/Nyt/2017/okt...)), sådan at de interesserede adresser blev gjort tilgængelig for bredbåndsselskaberne, så skulle der nok være nogen der ville investere, uden tilskud fra det offentlige.
Det er jo faktisk det der sker med bredbåndspuljen, man kaster bare millioner efter projekterne.
Selv TDC har jo sagt at mange af projekterne ville de lave uden tilskud.

Så jeg har svært ved at se det med tudekiksen.....

  • 2
  • 0