Leder: Statens Energinet er ude af kontrol
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Statens Energinet er ude af kontrol

»Den uformelle karakter og begrænsede gennemsigtighed af den nuværende regulering svækker legitimiteten af Energinet.dk’s aktiviteter.«

Det lyder tørt, men tag ikke fejl: Ovenstående er det tætteste, statsligt betalte konsulenter kommer på en gennemgribende kritik af et af landets offentlige selskaber, Energinet. Citaterne er taget fra en rapport, som tre konsulentfirmaer i 2016 samarbejdede med Energistyrelsen, Energiministeriet og Finansministeriet om. Den borer fingeren dybt ned i en række områder, hvor det halter med kontrollen med Energinet, som selskabet hedder i dag.

Det gælder ikke blot den økonomiske overvågning af virksomheden, som har en omsætning på ca. fem milliarder kr. årligt. Der mangler helt grundlæggende kontrol med, at Energinet handler i samfundets interesse, konstaterede konsulenterne og Energistyrelsen. Andre lande, herunder Norge, har desuden meget bedre lovgivning og regulering af virksomheder med ansvar for energisystemet.

Med sådan en klar konklusion skulle man tro, at politikerne satte sig ved arbejdsbordet og strammede gevaldigt op på kontrollen, og at de samtidig integrerede statens eget energiselskab i planerne for at udbygge både forsyningssikkerhed og sikre den grønne omstilling i Danmark. Der er trods alt tale om 1.300 medarbejdere, som med en gennemsnitlig årsløn på 700.000 kr. forvalter el- og gasinfrastruktur for 31 mia. kr.

På papiret lød det også flot, da et bredt politisk flertal sidste år indgik en aftale, der skulle øge »transparens om Energinets forretninger og investeringer« og styrke løsninger, »der på den korte og lange bane kan sikre en effektiv indpasning af vedvarende energi og grøn omstilling«. Desværre indeholder aftalen ikke et ord om, hvordan det skal ske – kun øget opsyn med de priser, vi betaler for at sende strøm og gas gennem Energinets infrastruktur.

Det har vist sig helt utilstrækkeligt. Energi­net er lige nu ved at foretage to af det offentlige Danmarks mest kritiserede investeringer. Den ene er i en 800-1.000 km lang gasledning, Baltic Pipe, som skal transportere norsk naturgas til Polen fra Nordsøen, tværs gennem Danmark og videre gennem Østersøen. Det danske bidrag lyder på 6,3 mia. kr., der bliver investeret i tryg forvisning om, at Polen vil mere end betale milliarderne tilbage gennem prisen for transport af gassen.

Den anden rædselsinvestering er 11 mia. kr. i Viking Link, et 770 km langt jævnstrøms­kabel mellem Jylland og England. Det bygger hovedsageligt på, at strømproducenterne vil betale for at bruge kablet, fordi de kan sælge deres el dyrere i England. Men prognoserne blev skudt ned i Ingeniøren i sidste uge.

Fælles for de to milliardinvesteringer er, at de ikke bidrager til den grønne omstilling. Det kan ikke dokumenteres, at de sparer atmosfæren for så meget som et eneste gram CO2. De øger ikke engang forsyningssikkerheden, som takket være først og fremmest Energinet selv i forvejen er tårnhøj herhjemme.

Der har heller ikke været nogen politisk debat, for formelt skal kun energiministeren nikke til at bruge 17 mia. kr. af de danske forbrugeres penge på den måde. Energinet har ganske vist et såkaldt interessentforum, men der er udelukkende tale om en snakkeklub uden nogen form for formel magt, som ikke engang kan få indsigt i forretningsplanerne bag milliardinvesteringerne.

Det største problem er faktisk ikke, at investeringerne ser tvivlsomme ud. Det er derimod, at vi kunne have brugt pengene til meget vigtigere formål, som ovenikøbet er mere økonomisk attraktive. Igen og igen har forskere for døve øren påpeget, at vi med investeringer i varmepumper, i første omgang til fjernvarmen, ikke blot ville få en bedre udnyttelse af vores grønne energi. Samfundsøkonomisk giver det også langt bedre mening, selv hvis de optimistiske forretningsplaner bag Viking Link holder.

Energinet har formelt kun ansvaret for forsyningssikkerheden samt at drive transmissionsnettene til el og gas. Selskabets forsvar for prioriteringen lyder: Det er ikke os, der bygger varmepumper. Det er ganske enkelt ikke godt nok. Der er ingen grund til, at el- og gasnet skal være på statens hænder, hvis ikke selskabet handler i samfundets interesse. Det er begrædeligt, at energiministeren ikke har haft vilje til at udøve den magt, som han alene har over selskabet.

Løbet er måske kørt for Baltic Pipe og Viking Link. Men vores el- og gasnet er alt for vigtige redskaber i anstrengelserne for at nedbringe vores belastning af klimaet til, at vi kan overlade det til et selskab, der kun tænker på selv at vokse sig større. Politikere og myndigheder må træde til og få det under kontrol.

/mbr


Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Foruroligende læsning. Men hvad er årsagen til fokus nu efter 3 år?
Den citerede rapport fra 2016 udarbejdet af Implement, Qvarts og Deloite må findes her:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Forsynin...
"Den uformelle karakter og begrænsede gennemsigtighed af den nuværende regulering
svækker legitimiteten af Energinet.dk’s aktiviteter, og kan dermed skabe unødvendig
modstand mod den nødvendige udvikling af transmissionsnettene og markederne.
Derfor børe den formelle, økonomiske regulering af Energinet.dk styrkes.
Samtidig oplever andre markedsdeltagere, at der er for stor videns-asymmetri, da
Energinet.dk’s kompetencer inden for markeds- og netudvikling ikke udfordres så meget
som de ønsker af ejer og myndigheder"

  • 14
  • 0

Er nu en del af Energinet.
I en række tilfælde har Dansk Gas Distribution meget aktivt og meget nidkært modarbejdet omstilling fra individuel gas til anden forsyning. For eks. fjernvarme, men også individuelle varmepumpeprojekter kan opleve problemet.
Det er meget betænkeligt at en offentlig organisering som DGD gør det, da det er stik imod det politiske ønske om at udfase fossil energi indenfor en kortere årrække.
Det skal siges at den problemstilling næppe var aktuel i 2016, men er opstået efter at DGD er dannet.

  • 12
  • 3

Den uformelle karakter og begrænsede gennemsigtighed af den nuværende regulering svækker legitimiteten af Energinet.dk’s aktiviteter

  • lyder næste som indledningen til en rapport vedrørende fiskeriforvaltningen! :)
  • 5
  • 6

Jeg er komplet lægmand; men helt intuitivt ser det ud som om ca. 25-30% af vores gennemsnitlige elforbrug vil kunne suges ud af det kabel i tilfælde af stille vejr i de danske vindmølleparker. Alt andet lige burde det betyde at vi slipper for at skrue op for kedlerne og i stedet kan importere strøm fra UK (i tillæg til det vi importerer fra nord og øst).

Tilsvarende omvendt - nu kan vi bedre sælge overskudsstrøm når det blæser meget her.

Det ser - igen helt intuitivt - ud for mig som om det må betyde en klar forbedring af det grønne regnskab, alt andet lige. Og være et skridt på vejen mod forsyningssikkerhed uden kul.

Hvordan bliver det til: "Det kan ikke dokumenteres, at de sparer atmosfæren for så meget som et eneste gram CO2."?

Jeg er helt med på at der er laverehængende frugter, som man sikkert med fordel kunne have brugt de 13 mia på (eksempelvis varmepumper); men er det virkelig så rædselsfuldt?

  • 12
  • 7

Hvis Energinet kun står for forsyningssikkerhed er interessen for politisk vedtagne beslutninger omkring CO2 og andet ligegyldige.
- Gas udgør en kæmpe stor del af vores forsyning med varme i en størrelsesorden, hvor jeg ikke kan forestille mig hverken vindmøllerog/eller solceller afløser. Vkiking link er nok noget spekulativ - det er en meget lang og dyr forbindelse. Ville mere lokale alternativer ikke have givet bedre sikkerhed, især når vi bestandig hører at nabolande slet ikke vil 'åbne' for forbindelserne.
- Politisk er der stadig store problemer med prioriteringen. Det går alt for langsomt med forbedring af boligmassen. På Christiansborg står Danfoss termostaterne altid skruet helt op (der er altid for lidt til at varme op - der er nul isolering). Transportsektoren går det langsomt med. Flytransport er helt fritaget - fudstændig barokt, og i skibstransporten kommer der først fra næste år forbud mod det tunge svovlholdige olie.
Vindmøller forsinkes af 'not in my backyard' syndromet.
- Regeringen render fra afgivne aftaler til solcelleejere og der gives stadig rabat til storforbrugere af EL, forbrugere der ikke en gang gider installere en varmepumpe - det er sku' da helt tåbeligt.
- Energimærkningen der er total plat og subsidiering af nogle konsulenter ændrer ikke noget men fortsætter med at udstede falske certifikater. Ministeren vil ikke høre på det og nægter indsigelse, hvis man ikke selv er parthaver. Er man selv interessant er std svaret: "Vi går ikke ind på konkrete sager"!
- Kraftværkerne lægger om til træpiller det reducerer da ikke CO2 og Dansk - Naturfredning vil have naturskove, der altså øger CO2 udslippet.

  • 5
  • 4

Det er fair nok at undre sig og at stille spørgsmål til oplysninger som på overfladen ser rimelige ud. Der er skrevet både tykke bøger og mange rapporter om emnet, men her er eet indspark:
1. Landene i Europa er stadigt den stærkeste struktur. Det betyder, at eltransmission over landegrænser sker på markedsvilkår (pris) OG der ikke er leveringsgaranti.
Det betyder, at der ikke er garanti for forsyning til e.g. Sjælland fra Sverige og Tyskland HVIS der er sket en katastrofe (orkan) OG disse lande selv skal bruge effekten.
Så disse internationale kabler er altså pris-instrumenter, men kan ikke opfattes som en 100% del af forsyningssikkerheden.
I Danmark er der TO forsyningsområder med en svag forbindelse (600 MW) under Store Bælt. Det er Energinet’s ansvar at der er forsyningssikkerhed, som også omfatter at nedbrud har en begrænset varighed - svarende til den tid det tager at starte et slumrende kraftværk.
Denne forsyningssikkerhed er så, efter min opfattelse, ikke helt tilfredsstillende, idet muligheden for selektivt at indkoble samfundsvæsentlige væsentlige områder er mangelfuld. Det så vi ved sidste nedbrud i Østdanmark. Eksempel: det burde være muligt at retablere strøm til tog (metro, S-bane, regionaltog) uafhængigt af meget andet forbrug, så 1.000.000 ikke strander i København uden at kunne komme hjem). Det er ikke tilfældet ifølge mine oplysninger FORDI effekten kommer fra det generelle net.

  1. Hvis nabolandene ikke vil deltage på fair måde i udvekslingen af elektrisk effekt (f.eks. Tyskland indtil nyligen - ved ikke om det kommer til at virke), så kan disse elektriske infrastrukturprojekter ikke forsvares eller forrentes.
    De seneste undersøgelser viser, at den forventede økonomi i Viking Link er endnu mere tvivlsom. Den engelske elforsyning er vist af en helt anden standard end vores; derfor er det meget sandsynligt at Viking-kablet alene bliver en eksportforretning - altså ikke et bidrag til dansk forsyning - men alene et økonomisk tvivlsomt projekt.
    Derfor er argumentet, om 11-14 mia kr. Ikke kunne bruges med større udbytte på andre måder.
    Eksempel: en brøkdel af beløbet kunne flytte den nu udskudte, jyske, vindmøllepark yderligere 10-20 km til havs så den blev usynlig. DET ville være godt OG så havde vi fået den nye vindmøllepark snart.
  • 11
  • 1

Hamburg har ikke brug for mere Vind-energi, problemet er manglende el-infrastruktur mellem Nordtyskland der drukner i vind-el og Sydtyskland der kan aftage.
Derfor vil det være underordnet med juridiske EU-triks, når problemet er fysisk. Modstanden mod infrastruktur i Tyskland kan trække afgørelser ud i årtier, og det var endda optimistisk.

  • 8
  • 0

Tak, Jan.

Det forklarer fint at Viking Link ikke kan erstatte de kulbaserede kraftværker som en form for sidste udvej.

Ved du om Englændernes uvilje til at eksportere strøm kun gælder når de selv har knaphed eller er om denne tilstand er mere kronisk? Hvis UK aldrig er en situation hvor de reelt har overskud (men hele tiden supplerer deres forsyning med kul), kan jeg godt forstå at forbindelsen kun kan anses som et eksportværktøj; men hvis de har perioder hvor sol/vind/kernekraft/kraftvarme mv mere end dækker deres behov forekommer det åbenbart at de burde have lyst til at eksportere.

Jeg tænker ikke på forbindelsen som et værktøj til at sikre forsyningen (som i: Uden den står togene stille); men mere som et værktøj til at aflaste/udjævne. Man skulle tro at der var perioder, hvor vi har "for lidt" vind til at vi kan klare os uden kul - og at de samtidig havde overskud hinsides Vesterhavet.

Kan man i øvrigt ikke forvente, at UK også skruer op for mere vedvarende (og mindre stabile) kraftformer, så situation for forbindelsen bedres inden eller snart efter færdiggørelsen?

  • 2
  • 0

Sludder PHK, dette er fra loven om energinet.

  1. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan oprette Energinet som en selvstændig offentlig virksomhed.

Stk. 2. Den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet, som varetages af Energinet, skal forblive i offentligt eje.

Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan ændre Energinets navn.2)

  • 4
  • 1

Jeg vil nødigt, især i disse BREXIT-tider, komme med polemiske eller politiske indlæg.

På samme måde som Tyskland har et seriøst problem som nævnt med at omfordele sin vindenergi mellem nord og syd (borgerne vil ikke have master og kabler), så har andre lande forskellige lignende problemer. Ingen kraftværk i min baghave.
https://ing.dk/artikel/beslutning-viking-l...
Her er flere relevante links.

Det er mit indtryk at UK har et langt mere anstrengt el-produktion end e.g. de nordiske lande. Også fordi A-kraft udfases. Derfor ville Viking-forbindelse være et kærkomment bidrag (omend målt i MW en dråbe i havet).
Jeg mener det har været belyst i een af artiklerne på ing.dk som jeg ikke vil refere ud fra hukommelsen.

Men du kan jo også på ing.dk søge på "viking link" og scanne nogle af de gamle artikler.

Og så er det jo især interessant, at projektet oprindeligt var EU-støttet; men hvad nu hvor UK med stor sikkerhed forlader EU, hvad så ? Så vil EU vel ikke betale til et kabel for UK ? -jfr. artiklerne.

  • 2
  • 0

Englænderne er allerede med i NordPools handelsystem, og som du kan se af forsiden på https://www.nordpoolgroup.com/ så kunne et kabel betyde adgang til billigere strøm

Englændernes uvilje til at eksportere strøm kun gælder når de selv har knaphed eller er om denne tilstand er mere kronisk?

Næ, det er bare fordi, vi ikke gider køber dyr A-kraft fra England (se https://ing.dk/artikel/britisk-havmoellest... m.fl.), når vi har billigere VE i de nordiske lande.
Selv om England også er i gang med massiv VE udbygning, og det hovedsalig blæser samtidig på deres og vores vindmøller, så er der unægtelig en times forskel på solcellerne og kogespidsen i de to tidszoner, Viking Link forbinder, og det giver da nogle fordele (men næppe nok til at retfærdiggøre forbindelsens pris)

  • 2
  • 1