Leder: Statens digitale ambitioner er blevet en ynkelig skygge af sig selv

Illustration: MI Grafik
Af 20

For en uge siden måtte skatteministeren meddele Folketinget og borgerne, at de nye ejendomsvurderinger ikke – som lovet – bliver udsendt fra slutningen af i år, men er udskudt til sommeren 2021. Vel at mærke alene ‘de første’ af slagsen. Først i 2024 forventer man at være igennem alle ejendomme. Og det fastslås samtidig, at planen er ‘usikker.’

Det er ikke første gang, at det meget ambitiøse it-projekt, der skal erstatte gammeldags vurderingsnævn med en automatiseret og digitaliseret værdifastsættelse, er meldt forsinket. Oprindeligt skulle systemet, der også bruger machine learning bl.a. til anvendelse af lokalplaner i vurderingen, have været køreklart i 2018, men forsinkelserne har stået i kø, og budgettet er tidoblet siden igangsættelsen i 2015. Det rammer de 700.000 borgere, der har en ejendom med for høj vurdering. Og samfundet taber penge på de godt en million ejendomsejere, der i årevis burde have haft en højere vurdering og dermed højere skat.

Forsinkelsen er desværre heller ikke en enlig svale hos Skat, når vi taler om udfordringer med udvikling af nye, store it-systemer. Væsenet ser ud til at være ramt af en systemisk brist. Rigsrevisionen konkluderede for præcis et år siden, at det nye gældsinddrivelsessystem PSRM manglede væsentlig funktionalitet, netop da man skulle til at sætte den sidste del i drift. Same old story gælder nu også det nye ejendomsvurderingssystem: Det mangler centrale moduler, f.eks. til vurdering af ejerlejligheder og sommerhuse, netop nu hvor de første af de nye vurderinger skulle spyttes ud. Og som tredje svale i reden er it-understøttelsen af de nye toldregler, der skal efterleves fra 2025, allerede nu ramt af massive forsinkelser.

Det er fortsat ubelyst over for offentligheden, hvad den egentlige baggrund er, for at forsinkelserne opstår igen og igen. Og dermed en gåde, hvorfor samtlige tre store it-projekter i skatteforvaltningen kører skævt. Det er også fuldstændig gedulgt, hvordan Skats udviklingsafdeling gentagne gange kan slippe af sted med at offentliggøre forsinkelser i sidste øjeblik, inden systemerne skal i drift. Konsekvensen er bestemt ikke ubetydelig – den omfatter forkerte skatteansættelser, manglende gældsinddrivelse i millionklassen og pinlige overskridelser af EU-deadlines.

Ikke bare skatteborgerne, men også medarbejderne i de styrelser, der skal forvalte opgaverne med de nye systemer – her især i Gældsstyrelsen, Vurderingsstyrelsen og Skatteankestyrelsen – bliver holdt for nar, når de i sidste øjeblik får at vide, at der alligevel ikke er grønt lys for det nye digitale arbejdsredskab. Rent ledelsesmæssigt kan man ikke misunde den opgave at holde de ansatte fornuftigt beskæftiget i en stadigt større uvished om, hvornår it-systemerne rent faktisk er færdige.

Den danske skatteforvaltning står ellers på en platform af store sejre. Intet andet land har været så tidligt ude med en digitalisering af selvangivelsen – de sidste mange år endog i en fuldautomatiseret udgave, hvor mange borgere ikke skal røre en finger. Men fortidens velfungerende it-udvikling og drift blev af febervilde politikere bulldozet i smadder med 5.000 færre ansatte på bare ti år fra 2005. Fiaskoerne synes i dag langt hyppigere end sejrene. Og man kan frygte, at fortidens sejre har gødet en indbildsk opfattelse i toppen af både Skat og blandt politikerne om, at yderligere digitalisering og machine learning fortsat som tryllestøv kan løse en række af udfordringerne i Skat.

Helt barokt bliver det, når skatteministeren under stor bevågenhed sidste år varslede et nyt it-tilsyn, som skulle sikre et »ekstra lag af kontrol og sikkerhed« så »den løbende kontrol med de milliardstore it-projekter bliver langt større«. 12 måneder senere er der stadig total tavshed om, hvem der skal udføre tilsynet, ligesom det er svært at få øje på forskellene på det annoncerede skatte-tilsyn og statens it-råd, der allerede har risikovurderet de skandaleramte projekter – uden mærkbar effekt.

Som et nyt lag i spørgsmålet om, hvorvidt staten vil og kan håndtere milliardstore it-projekter, er det påfaldende, hvor lidt den nuværende regering er optaget af de digitale muligheder. Digitalisering glimrer ved sit fravær på regeringens dagsorden, det gælder både Mette Frederiksens forståelsespapir med støttepartierne, i lovkatalog, åbningstale og tale ved afslutningsdebatten.

De store it-projekter i staten er startet op af tidligere regeringer til vælgere, der i højere grad afspejlede en Margrethe Vestager-begejstring for disruption og digitalisering. Når den nuværende regering åbenlyst ikke pejler efter it og machine learning som svar på nutidens udfordringer, så tegner det endnu mere dystert for de store projekters udkomme.

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Illustration: Lasse Gorm Jensen

/hm

Se også
Mere om Ledere
Leder: Teknologiske fiks kan ikke klare klimaet alene, MetteLeder: Teknologiske fiks kan ikke klare klimaet alene, Mette
Leder: Vi skal i krig – så giv os nu den elbilstrategiLeder: Vi skal i krig – så giv os nu den elbilstrategi
Direktør: Virksomheder bliver mere effektive, når medarbejderne bliver ejereDirektør: Virksomheder bliver mere effektive, når medarbejderne bliver ejere
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Københavns Kommune standser skandaleramt højhusbyggeri

Kommuner opdager pludselig 3.500 ukloakerede ejendomme

Årelange metrolukninger og mere byggerod forude

Spørg Fagfolket: Hvorfor hælder rundkørsler udad?

København afviser at stoppe skandaleramt højhusbyggeri

Københavns Kommune standser skandaleramt højhusbyggeri

Leder: Teknologiske fiks kan ikke klare klimaet alene, Mette

Årelange metrolukninger og mere byggerod forude

Professor angriber metroens forældre: »De burde holdes ansvarlige«

Daimler satser både på el og brint i lastbiler

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tjah, “Når alt er sagt, og alt er gjort - er mere sagt end gjort”

Hvorfor bliver jeg dog ved med at hive den gamle frase frem ? Fordi vores politikere er fremragende til at skabe smukke visioner om alt det, vi gerne vil have, så vi derfor glade og optimistiske stemmer på dem. For nu bliver alting nemlig godt, når de rigtige folk kommer til. Helt sikkert. Og det er forresten også deres egentlige fag.

Desværre er det, de lover os, næsten altid noget, som kræver ressourcer og fagfolk, og fagfolk på deres resortområder er de så’gu ikke. Meget sjældent og mest slet ikke - det ligger i sagens natur, for var de det, var de næppe blevet politikere ! Og det med ressourcerne er kun sjældent med i overvejelserne, mens den brede pensel maler smukke billeder af fx. Arne og elbiler på vejene for folket. Det ordner sig nok senere. Og hvis ikke, siger de det på en måde, så der ingen er at bebrejde, og kun de meget opmærksomme bliver gnavne. Se, dér møder vi fagfolk, som kan deres ting.

Så hvis vi lige vender tilbage til min indledning, ville det være fedt, hvis de folkevalgte, inden de indtager deres taburet, lige kom på et omskolingskursus fra drømmesælgere til fornuftige realistiske ledere med ansvarsfølelse for det sammensurium af interesser og muligheder, de selv har bedt vælgerne om at få lov til at styre.

Nå, for pokker da - nu er jeg vist selv i gang med at prøve på at sælge drømme...

  • 10
  • 0

Du har præsteret et super indlæg.

Hvis alle havde det klarsyn som du beskriver og holdt sig dine betragtninger for øje, ville meget nok have været behageligt meget anderledes. TAK.

  • 3
  • 1

Hvor hurtig bliver IT systemer forældet, set i forhold til de krav der bliver stillet i udbudsfasen? Et gæt kunne være 3 år. Bedre forslag?

Kunne man ikke nok stille krav til leverandører af IT systemer til staten, at hvis skidtet ikke kører tilfredstillende senest 3 år efter kontraktens underskrivelse, så falder der ingen betaling?!

  • 7
  • 0

Sorry BjarKe, Jeg har så sandelig opfattet din kommentar som ros - håber da ikke, at jeg, i min uhæmmede selvglæde, er faldet i en sprogfælde ;-) Bh. Mikael

  • 3
  • 0

Den generelle opfattelse er at statslige IT løsninger er penge smidt ud af vinduet.

Grunden kunne være, at politikerne laver lovene om hurtigere end programmørerne kan følge med.

Så er det Arnes tur.......regne..regne....bum..bum ....så ærdrer politikerne en del her og anden del der.....men for at den ligning skal gå op skal man lige fodre støtte partier med en CO2 afgift og benzinbilafgiftsændring. Fortsæt selv.

Regeringen i et land bør være hele landets regering og sammen med hele folketinget, træffe langsigtede lovændringer.

Fremfor som det har været i min levetid, at regeringer kun har været regering for statsministerens parti og støttegrupperinger ,så længe de havde et mandat mere end halvdelen af folketingets medlemmer.

Altså 91 stemmer mod 89 hvilket ikke er et demokrati værdigt. Ændrer grundloven så det overskydende stemmetal, ikke er minimalt som nu, men tæller en del flere stemmer gerne 110 for/imod.

  • 2
  • 1

Så længe en politikerne frygter indflydelsen af tabloidpressens døgnfluer på deres vælgere, vil hovsa-, ups- og zigzaglovgivning florere i rapt tempo.

IT konsekvenserne heraf kombineret med det demokratur, Bjarke Mønnike henleder opmærksomheden på, viser tydeligt, at overvejelser om lovenes praktiske brugbarhed ikke nødvendigvis har politikernes helt store bevågenhed, når det går løs...

Dette, og formodningen om en eklatant manglende politisk faglig indsigt selve maskinrummenes virkemåder, har nok været en stærkt medvirkende årsag til, at fx. det gamle gældsinddrivelses program endte som et af de mere spektakulære ofre. Og hér står vi i øvrigt stadig.

Elementet af afmagt genfinder vi in extremum i vurderingskaos’et, hvor overraskelse følger overraskelse - eller er det overraskelser ?

Udflytningen af mange af Statens institutioner er et andet eksempel på hovedløs leflen for marginale vælgersegmenter uden tanker for konsekvenserne for resten af befolkningen. Konsekvenser, som for de flestes vedkommende ikke bare har været negative, men nærmest katastrofale.

Og nu, ud over Arnes exorbitante samfundsomkostninger, vil vi næppe undgå elementer af indædt demokratur i forbindelse realiseringen af elbil / CO2 projektet, hvor yderpartiernes illusioner herom nødvendigvis skal tilgodeses, igen uden tanker for mulig voldsom indgriben almindelige menneskers dagligliv.

Ind imellem opstår indtrykket af at fornuft og politik er fødte modpoler...

  • 3
  • 0

Hvorfor skal disse IT projekter altid laves til af sig selv at kunne klare alle opgaverne? Love, regler og undtagelser er ikke udformet specielt logisk og entydigt, så det giver sig selv, at det bliver umuligt at automatisere alt. Derimod kunne man sikkert klare 80 eller 90% af afgørelserne automatisk, og så overlade resten til manuel behandling. Lidt som med selvangivelser. Hvis noget mangler eller der er nogle uoverensstemmelser, så ryger den ud til manuel behandling enten til skatteborgeren eller skats medarbejdere.

Ved at se på det der ryger til manuel behandling, kunne man iterativt forbedre automatiseringen.

  • 5
  • 0

... er ikke at man har vedtaget at lave nye smarte IT-systemer der så enten forsinkes, eller simpelthen bare ikke virker. Skandalen er at, på trods af de mange gange sådanne projekter ikke er gået efter planen, så vælger politikerne alligevel stort set straks at begynde at "høste" frugterne af de forventede besparelser ved at nedlægge de eksisterende systemer og fyre medarbejderne. Når tidsplanen så - til alles store overraskelse - går i vasken, står man med et kæmpe problem. Men så længe politikere kan køre kritiske dele af den offentlige administration ned i et hul i jorden, uden at det får konsekvenser for karriæren, så skal vi nok ikke forvente at det ændre sig.

  • 5
  • 0

Men så længe politikere kan køre kritiske dele af den offentlige administration ned i et hul i jorden, uden at det får konsekvenser for karriæren, så skal vi nok ikke forvente at det ændre sig.

Der må være noget galt med ansættelsesproceduren for chefer og direktører for disse organisationer og styrelser. Er det et krav, at de ikke ved hvad der foregår og derfor ikke kan sætte hælene i, eller klapper de bare hælene sammen og siger javel hr. minister. Når skandalen åbenbares er det ofte en ny minister. Det kan jo undre, så mange konsulenter der skal til, for at finde ud af hvad der foregår.

Det er svært at give ministeren og folketinget hele skylden, men de er skyldige i at vælge direktøren/chefen, som ikke er opgaven voksen.

  • 3
  • 0

.....har valgt at trække sig fra bestyrelsen, efter det er kommet frem at han har en dom i England for bedrageri. Finanstilsynet skal sikre at finansielle bestyrelses medlemmer er "Fit and Proper" men kan ingengang sikre deres egne udvælgelser. Så Svend du har nok fat i noget interessant 😉

  • 3
  • 1

Skandalen er at, på trods af de mange gange sådanne projekter ikke er gået efter planen, så vælger politikerne alligevel stort set straks at begynde at "høste" frugterne af de forventede besparelser ved at nedlægge de eksisterende systemer og fyre medarbejderne.

Jo, men man har jo gennemtvunget at ansvaret for diverse indrapporteringer er blevet overført til borgeren. På samme vis som når de gennemtrumfede IT-systemer er nede, så har man omhyggeligt sørget for at hverken leverandør, eller myndighed bærer ansvar for konsekvenserne. Det påhviler borgeren, som jo ikke kan gøre hverken fra eller til.

Så må der da kunne spares nogle penge, uanset om systemerne virker eller ej.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Ledere

Leder: Teknologiske fiks kan ikke klare klimaet alene, Mette

26 Kommentarer