Leder: Staten må beskytte os mod løgn og svindel – også fra it-giganter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Staten må beskytte os mod løgn og svindel – også fra it-giganter

Vi skruer tiden tilbage til Jasmin-revolu­tionen i Tunesien i 2011. Høj arbejdsløshed – særligt blandt unge – høje fødevarepriser og en udbredt mangel på respekt for menneskerettigheder fik demonstranter på gaden i protest mod præsident Zine El Abidine Ben Ali.

Sociale medier spillede en stor rolle, og bl.a. Facebook nød anerkendelse for at være vigtig i organiseringen af det tunesiske oprør og til formidling af information og mobiliseringen af især unge og middelklassen. Facebook blev med Det Arabiske Forår udråbt som et nyt og vigtigt middel i kampen for demokrati, folkets stemme og frihedsrettigheder.

Her syv år efter er samme Facebook symbolet på det stik modsatte: et redskab for anti­demokrater, for superkapitalistiske kræfter med slette hensigter, for svindlere, og dem der vil begrænse individets frihed. Eksempelvis blev op mod 500 Facebook-profiler styret af russiske såkaldte troldefarme under den amerikanske valgkamp. De russiske aktører købte over 3.500 Facebook-annoncer, hvoraf nogle åbenlyst forsøgte at bedrage og manipulere vælgerne med fejlinformation.

Facebook har selv reageret ved at slette de russiske konti, men intet tyder på, at Facebook og selskabets topchef, Mark Zuckerberg, er modne nok til selv at regulere den gigantiske medieplatform. Facebook er en medieplatform, med hvad dertil hører af ansvar for at bringe korrekt information. Det anerkender Zuckerberg bare ikke – han mener blot, han er en ingeniør, der stiller en teknologisk platform til rådighed.

Som Version2 har afdækket, anvendes denne såkaldte platform nu også af svindlere til at sælge uvederhæftige produkter. Bagmændene udnytter specialdesignet software til at snyde Facebooks annonceringssystem for at levere falske nyhedsartikler på dansk til danske Facebook-brugere. Ofrene lokkes ind på svindlersider, hvor salgstaler på dansk lokker dem til at betale flere tusinde kroner f.eks. for en bot, der angiveligt kan købe kryptovalutaer, når de er billige, og sælge dem, når de er dyre. Men det er det rene fup og fidus.

Og sammen med formidling af svindel og løgne samler Facebook gigantiske mængder data om vores netadfærd og vores fysiske færden for at skabe profiler af brugernes religiøse, seksuelle og politiske interesser. Op til 98 datapunkter på hver person anvender it-giganten, når den vil målrette annoncer til os. En dataindsamling, som vi ikke har givet et tilstrækkeligt samtykke til, og som med al tydelighed viser, at Zuckerberg ikke bare stiller en teknologisk platform til vores rådighed – han går ikke af vejen for at manipulere os, så vi står til rådighed for ham.

En anden af de amerikanske it-giganter, Google, er absolut ikke bedre. En omfattende undersøgelse foretaget af selskabet Cliqz viser, at trackere fra Google kigger med på seks ud af ti hjemmesider, når du surfer online. Og Google gemmer samtlige dine søgninger. Hvad kan de ikke sige om dig?

Nærmest endnu mere skræmmende er den grotesk fintmaskede profilering af brugernes færden, hvor lokationsdata sendes fra mobiltelefonen til Google mere end 14 gange i timen i snit, hvis den har browseren Chrome kørende. Og selv hvis man har forsøgt at deaktivere indsamlingen af lokation, kan det sagtens foregå alligevel, har nylige afsløringer påvist.

»Sandheden er ubestridelig. Onde mennesker øver vold mod den, og uvidende spotter den, men den er og bliver dog sandheden,« sagde Winston Churchill. Mark Zuckerberg kalder sig selv en ‘enlightened despot’. Han er optaget af Facebook som forretning. Og – selv om han ikke indrømmer det – af profit.

Det er åbenlyst, at vi er ude på et skråplan, når vi tillader despoter og svindlere at manipulere med vores fine samfundsindretning, hvor den enkelte skal have størst mulig indflydelse på sit eget liv.

Staten mister sin egen eksistensberettigelse, hvis den ikke længere kan beskytte borgerne mod kriminalitet, løgn og frihedsberøvelse. Hvis de folkevalgte ikke indser dette i tide, eroderer deres egen – og vores – platform.

Vi er ikke der, hvor store sociale medier og internetservices skal forbydes – som det f.eks. sker i Kina. Men hverken it-giganter eller politikere må glemme, at der slet og ret kan slukkes for giganternes virke på dansk eller europæisk jord, hvis de ikke tager et basalt samfundsansvar. Kontakten sidder hos teleselskaberne, som snildt kan blokere bestemte hjemmesider.

Illustration: MI Grafik
Emner : It-sikkerhed
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det store problem er hvad er løgn/fakenews, en bestemt vinkling på en historie, hvor de ubehagelige fakta bliver undladt, hvordan skal dette tolkes.
Hvem er den rette til at lave den cencur

  • 4
  • 0

Bare vore politikere var dem der stod forrest med hensyn til sandheden og kreative fakta !

Venstre er ude i øjeblikket med at skrige velfærd til alle verdenhjørner, hvor der i stor stil fremtures flot og pralende med ting der er etableret for længe længe siden.

Fortælles bevidst på en måde så det nemt kan opfattes som om det er noget helt nyt de har sørget for.

Alle andre partier laver samme nummer, ovenstående er bare et aktuelt eksempel på 'borgens' generelle opførsel.

  • 9
  • 2

Har Ingeniøren slået hjernen fra. Skulle det på noget tidspunkt blive nødvendigt at forbyde sociale medier som i Kina???

Staten mister sin egen eksistensberettigelse, hvis den ikke længere kan beskytte borgerne mod kriminalitet, løgn og frihedsberøvelse.

Løgn har eksisteret lige så længe der har eksisteret sandhed. Hvornår har en stat nogensinde beskyttet sine borgere mod løgn.
Jeg heller beskytter en stat mod frihedsberøvelse, det er oftest staten der gør det.

Statens eksistensberettigelse består i at beskytte vores negative rettigheder til liv, ejendom og frihed.

Vi mennesker må lære at leve med løgnen. I gamle dage sagde man at man ikke skulle tro på alt hvad man læste i avisen. Nu skal vi bare til at lære at man ikke skal tro på alt hvad man læser på internettet. Det er faktisk ikke så svært igen.

At tro staten kan beskytte os er en løgn i sig selv!

  • 13
  • 0

"Det rigtige", som det fremføres i det højtidelige forsvar for kampen mod fake news og for sandhed, kan isoleret set være rigtigt nok, men det er kun et nedslag, aldrig "sandheden selv".

Den type fakta, som er naturvidenskabens, ing.dks speciale, er kvalificeret inden for nogle iagttagelsesformer, der ikke hverken gælder selve videnskabens eller samfundets kognitive kompetencer.

Sandheden er mere end den inden for naturvidenskaben kvalificerede betragtning. Samfundets tilgang til sig selv kan fx ikke analyseres og forklares kausalt, dvs. ud fra kvantificerede og entydige årsag-virknings-relationer.

Nogle former for sandhed, dvs. sociale grundforhold, opstår i samfundets relation og forholden til sig selv. Beskrivelsen af markedsværdierne skaber dem, det gælder kvinder, mænds og deres ejendom, hvor de møder markedet med deres udbud af budskaber, sig selv som sexobjekter, koversationspartnere og forbrugere af samme og alt andet. Markedsværdierne er skabt på markedet, og svarer ikke til noget. Pengene ligeså, de laves af den private finanssektor, og når boblerne, de kunstige værdier truer med at falde, som følge af for stor pengeproduktion på det fri marked, så samler nationalbanger og stater op af lortet, for at redde det fri marked.

Den gamle ordens iboende paradokser er lammende for den forpligtende sociale selvbeskrivelse.

Den menneskelige sanselighed skabes i den sociale kontekst, og de værdier, sociale værdier, som kommer til udtryk i de nye medier, opstår og går under i selv samme.

De gamle medier, her under ing.dk og alle de andre kommercielle såvel som public servicemedier, er truet på eksistensen af de nye. Deraf den skinhellige kamp for sandheden, som alle principielt går ind for. Løgnen er altid blevet skabt i sandhedens navn.

De nye medier er langt mere levende og lader indholdet opstå langt mere differentieret, end de gamle mediers ekstremt topstyrede produktion af budskaber nogen sinde har kunnet lade det ske, uanset hvor eksplicitte de omtaler sig selv som forkæmpere for demokrati og kommunikation nede fra folket og op efter. De nye medier fører i udgangspunktet på demokratifonden, uanset om de gamle vil det eller ej, så er de bag ud her.

Den økonomiske magt, som google og facebook har fået, og de metoder, som de bruger i deres også klart nok centrerede behandling af informationer og fordeling af samme, skævvrider selvfølgelig det samme højt besungne ideal om decentraliseret magt og demokrati (markedsideologi og demokrati i enhed/ideologien i de gamle medier). Men det er ikke der, at de gamle mediers præokkupation ligger begravet. De er truet på eksistensen, og det er deres problem.

Hvis de gamle medier skal bevare deres eksistensberettigelse, så skal de droppe deres skinhellige og eksplicitte kamp for sandheden. De skal skal være ærlige, og holde fast i den i stedet for. Så bliver kampen for den overflødig igen.

Det, som vi ser nu, er ikke en kamp for en bedre kvalificering af sandheden, end den som vi ser på de nye medier. De gamle medier fatter ganske enkelt ikke hverken sig selv, eller det, der sker omkring dem.

Obama har faktisk bragt pointen her i dag. Trump, selve symbolet på fake news, er ikke sygdommen, men et symptom på sygdommen. Demokratiet er truet. Det har Obama ret i, og deltagelsen i valgprocessen op til midtvejsvalget kan ses som del af et redningsforsøg i forhold til det demokrati, som Trump ved grød ikke er nogen god forkæmper for. Men Obama er del af en gammel orden, som ikke forstår sig selv fundamentalt nok.

Demokratiet har altid været en rigtig god ide. Men i virkeligheden har det udfoldet sig som så meget andet. Sandheden gik under og opstod i nye former i nullerne. Fordi hele det politiske system løj om årsagerne til de vigtigste af sine beslutninger. Fogh, Blair og Bush D.II var så fulde af lort, så man fik lyst til at kaste op i lårtykke stråler ud over de gamle medier, som bragte deres løgne råt, uhæmmet og ubegrænset.

De største problemer, global opvarmning, overbefolkning krige og flygtningestrømme skabt af netop vesten med det ekstravagante overforbrug og den kyniske manipulation med forholdene i miljø og nabolande, rammer os med fuld styrke i dag, som konsekvens af fx nullernes politikførelse og den patetiske sociale selvbeskrivelse, som medierne praktiserede omkring tidens store spørgsmål.

Hvis de gamle medier skal genvinde deres eksistensberettigelse, så skal de holde sig til det de ved. Ing.dk ved noget om naturvidenskab, man kender lidt til de tekniske løsningsmodeller på nogle praktiske problemer. Men hverken ing.dk eller de gamle medier er kompetente til at udtale sig om statens kompetencer ud i de discipliner, som de på ingen måde behersker selv.

Erkendelsesteori er for svær en disciplin for teknikeren. Sociologi kan de ved grød heller ikke finde ud af. Det er ikke fikst og færdigt nok. Journalister er også generelt for svage i disse discipliner. Deres intentioner med kampen for sandheden går måske nok på sandheden, men ikke kun. Så det bedste de kan gøre, det er at koncentrere sig lidt om det bare at holde fast i den, og så holde kæft med deres lunkne og forlorne forsvar for den.

Den erklærede kamp medier og Trump imellem er om noget skoleeksemplet på, hvordan sandheden går under i konflikt, konfliktens realitet, hvor realitetens konflikt (virkelige modsætningsforhold og problemer) fortrænges. Hvis de gamle medier havde været troværdige, så var fænomenet Trump aldrig opstået. Men man diskuterede fx spørgsmålene om den globale opvarmning, som om sandheden om dets omfang og karakter kunne bestemmes i en demokratisk diskurs. Nu kommer man så og forlanger af Trump, at han skal respektere sandheden. Det gjorde man jo ikke selv, for det var ikke et demokratisk spørgsmål, om problemet var stort og alvorligt, men et videnskabeligt spørgsmål, noget som de aldeles udemokratiske men så meget mere videnskabelige institutioner alene kunne afklare. Ingen kan klandre hverken DF eller Trump for at skalte og valte med budskaberne på dette område. Det har de gamle medier altid gjort, i misforstået kamp for demokrati og økonomisk vinding.

De nye medier producerer i en hvis forstand slet ikke budskaberne. Ruslands indsats i den amerikanske valgkamp 2016 var ikke så imponerende, når man ser på hvad Muellers undersøgelse er kommet frem til målt i penge, 1,3 million US$. Alligevel er de gamle mediers selvforståelse nu skrevet ind i et forældet modsætningsforhold til de onde fra det gamle kommunistiske imperium. Det handler om magt, ikke om sandhed. Det handler om en orden, der har mistet troværdigheden.

Drop kampen for sandheden. Hold fast i de virkelige problemer i stedet.

  • 2
  • 2

Har Donald Trump måske alligevel fat i ét eller andet med sin indstilling til pressen?

F. Eks. Set fra et teknikersynspunkt er de skiftende udmeldinger "frem og tilbage" en fiks måde at destabilisere et komplekst system med feed - back.

  • 0
  • 1

Det er åbenlyst, at vi er ude på et skråplan, når vi tillader despoter og svindlere at manipulere med vores fine samfundsindretning, hvor den enkelte skal have størst mulig indflydelse på sit eget liv.

Og despoten er: Henning Mølsted, der proklamerer spøgelser ved højlys dag.

Det eneste, der kan beskytte os mod Staten, løgn og svindel og Henning Mølsted er os selv og vor egen (sunde) dømmekraft.

  • 3
  • 0

går på, at medarbejderne ikke må gå for meget i dybden med stoffet!

Det står eksplicit i det nye medieforlig, at DR ikke må lave lange og dybdeborende artikler:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/oppositi...

Kritikken fra oppositionen er faktisk på kanten af det uanstændige, for det er jo en decideret afsløring af, at man ikke ønsker alt for forpligtende journalistisk arbejde fra DRs side. Det er ikke bare brud på armslængdeprincippet, men en indskrænkning af redaktionernes muligheder for at opfylde den fjerde statsmagts fornemste opgave.

Det skal sættes ind i betragtningen over den måde, som man fra alle de vestlige mediers side har valgt at fokusere på det, som man selv kalder kampen for sandheden/mod fake news.

Jeg forundres over, at regeringen kan komme ad sted med det.

Hvordan kan man på en gang hævde, at man vil sandheden og foreslå, at staten skulle have ansvar for formidlingen af sandheden, når selv samme medier finder sig i, at staten forhindrer dem i at lave det alt for dybdeborende journalistiske arbejde!

Man ser desværre alliancen mellem de gamle medier og staten i kampen mod sandheden.

Det lugter fælt i retning af Orwells dystopi, 1984, skrevet i 1948. Skal vi skrive 2081 i 2018! (med den tilføjelse, at virkeligheden overgår de dystopiske fantasier ud i kunsten at fake viljen til sandhed!)

  • 0
  • 0