Leder: Et stærkere datatilsyn er helt nødvendigt i det moderne demokrati
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Et stærkere datatilsyn er helt nødvendigt i det moderne demokrati

Stort set hver uge får redaktionen på Ingeniørens it-medie, Version2, tip fra læserne om datalæk, hvor navne, adresser og CPR-numre ligger og flyder åbenlyst på nettet. Man kan diskutere, hvor nemt det er at bruge et opsnappet CPR-­nummer til identitetstyveri i dagens Danmark. Men det sker, og de mange CPR-læk fra bl.a. webshops, foreninger og offentlige myndigheder er tegn på sjusk og kritisabel omgang med personlige oplysninger.

Problemet bliver ikke mindre med den eksplosion af dataindsamling og anvendelse, vi ser nu. Det gælder i særklasse i det offentlige.

Skolerne bliver i 2019 koblet på megasystemet Aula, som samler data om testresultater og lærervurderinger. Men også om elevernes chats, klik, søgninger mv. Også GPS-tracking af brugerne er i spil.

Hos politiet skal avancerede analytics-redskaber forudsige og imødegå kriminalitet. I Sundhedsdatastyrelsen vil man etablere et superregister over sundhedsdata, som giver læger nem indsigt i hver enkelt borgers brug af f.eks. psykofarmaka eller abortpiller og behandling for kønssygdomme eller depression.

I Skat opruster man også på data­analyseområdet, først og fremmest for at screene regnskaber og dokumenter mere automatisk, men der er ikke langt til at krydstjekke, om samliv, arbejde, boligforhold og sociale ydelser hænger sammen. Og det nye ejendomsvurderingssystem vil samkøre op til otte forskellige registre og således give en enorm indsigt i dybt private boligforhold.

Ligeledes buldrer dataindsamling og behandling i det private derudad. Forsikringsselskaberne vil bruge avanceret dataanalyse til at øge præmierne til dem, der oftere trækker på deres forsikringsdækning.

Finansverdenen vil langt mere minutiøst segmentere kunder og vurdere kreditværdighed på baggrund af data fra sociale medier og købemønstre. Og annoncører tracker vores indkøbsadfærd på tværs af telefon, arbejds-pc, sociale medier og fysisk tilstedeværelse i butikker for at ramme os, netop som vi er mest ‘købemodne’.

Tusinder af it-specialister arbejder på nye muligheder med data. Det er en uundgåelig udvikling af det moderne demokrati, og det vil utvivlsomt styrke forebyggelse, mindske forskelsbehandling og give os bedre brugeroplevelser. Men det vil også øge risikoen for megalæk af følsomme persondata, hvor uvedkommende får indsigt i personlige data.

Derfor er en stærk myndighed, som screener nettet for datalæk og kontrollerer, at dataejere og -behandlere passer godt på vores data, også en helt nødvendig institution i et demokratisk samfund af i dag.

Det rækker ikke, når Datatilsynets 40 mand i dag skal holde øje med det hele og forvalte den nye store persondataforordning samt rådgive, afgive høringssvar, behandle klager og deltage i internationale fora. Og det rækker heller ikke, når Finansloven øger tilsynets bevilling med 60 pct. til 36,5 mio. kr. Det øger bemandingen til 50 ansatte i 2018 og 59 i 2019 og bringer os knap nok op på niveauet i vores nabolande.

Det er helt åbenlyst ude af proportioner med opgavens omfang. Aldrig har mulighederne for at bruge og misbruge data været større. Aldrig har privatlivet været mere presset. Vi har brug for et datatilsyn med muskler, der matcher udfordringerne.

Derfor er en stærk myndighed, som screener nettet for datalæk og kontrollerer, at dataejere og -behandlere passer godt på vores data, også en helt nødvendig institution i et demokratisk samfund af i dag.

Jeg savner ligesom en motivering for relationen til det demokratiske samfund.

  • 2
  • 5

Jeg savner ligesom en motivering for relationen til det demokratiske samfund.

Ditto. Landbruget skal have styr på personfølsomme oplysninger og have dokumentation på det. Betyder: DJØF-produkt til dyre penge, til ingen verdens nytte. Alternativ er bøde eller hæfte.
Hvis datatilsyn skal se på noget, er det retssikkerheden mod ublu krav.
Hvidvaskregler? Hvis man skal være kunde i banken skal banken kende kunden, men hvad skal banken vide og til hvilken nytte og hvor længe.
Indberetninger om aktiehandel og udbytte til SKAT har været indført men hvad bruges det til? Overhovedet?

Alt kan registreres og indberettes, men er der nogen der spørger hvorfor? Giver det nogen mening? Er det bare en tilfældig sygelig nysgerrighed? For at holde dokumentationsindustrien beskæftiget med "ingenting" eller noget brugbart eller er det nødvendigt?

Det er vel nok at dem der ejer data også passer på dem. Så outsourcing af af denne ydelse stiller mange flere spørgsmål.

  • 1
  • 2