Leder: SSI-forskeres private nebengeschæfter bør undersøges

I Sundhedsministeriets koncern med over 2.500 ansatte sker nu udskiftninger på flere vigtige chefposter. Statens Serum Institut har netop fået ny direktør, statsepidemiolog Kåre Mølbak samme sted går på pension, og i ministeriet har departementschef Per Okkels meddelt, at han forlader sin post medio januar. Det giver en tiltrængt anledning til at få sat en ny kurs i en organisation, hvor det i de seneste år har sejlet, hvad angår compliance, teknologioverførsel, forvaltningslov og ministerbetjening. Her venter væsentlige opgaver for både en ny departementschef og SSI-direktør.

Mens ministeriet udadtil har haft travlt med at få styr corona-indsatsen, har flere skandaler præget internt. På compliance-­området er der brug for en gevaldig opstramning. Den nu forhenværende SSI-direktør, Mads Melbye, sendte som projektleder hundredvis af blodprøver fra gravide danske kvinder til Stanford University i USA i et forskningsprojekt, der skulle føre til en blodtest, som kan forudsige for tidlig fødsel. Vigtig forskning, men overførslen skete uden de deltagende kvinders viden og accept i direkte strid med persondatalovgivningen, idet der, ifølge DR, ikke var indgået en databehandleraftale, og projektet var heller ikke godkendt i Videnskabsetisk Komité. Endnu er compliance-undersøgelsen ikke officielt offentliggjort, men hvilket ansvar, Mads Melbye har i denne sag, bør fuldt belyses, hvilket også gælder den til i onsdags konstituerede direktør Ole Jensen, der i årevis har været afdelingsansvarlig for netop hjemmelsgrundlag og forretningsudvikling. Det er langtfra første gang, at SSI ikke har orden i de vigtige regler, der skal beskytte persondata for at værne om vores privatliv. For et år siden kunne Version2 afsløre, at SSI ikke havde ført kontrol med sine databehandlere siden 2015.

Sagen om Stanford-projektet fortæller også om dybe problemer med teknologioverførsel og forskningssamarbejder på SSI. En kammeradvokat-undersøgelse fastslog tidligere i år, at Mads Melbye var alvorligt inhabil, idet han var medejer af en startup-virksomhed, der deltog i projektet med de danske gravides blodprøver – et samarbejde, hvor forførende sirener om en gylden fremtid lokkede Melbye ud på amoralens overdrev: »So congratulations, you are a millionaire right out of the chute!« lød det således i en mail fra Melbyes samarbejdspartner i USA i dialogen om, hvordan ejerandelene i det potentielt indbringende startup-firma skulle fordeles.

Mads Melbye forsømte ifølge Kammeradvokaten rettidigt at orientere om sit forskningssamarbejde med Stanford University, hvorfor kommercialiseringen af forskningen var så langt, at SSI fik en dårligere forhandlingsposition. Mads Melbye overholdt heller ikke regler om inhabilitet som medejer af det private firma, der ville udnytte forskningsresultaterne, herunder blodprøverne, til egen vinding. Kammeradvokaten indstillede Melbye til en tjenestemandssag, men Per Okkels lod ham slippe af sted med selv at sige op.

Også topforskeren Peter Lawætz Andersen har fået en skriftlig advarsel i en sag om licenssalg af et hiv-patent. Ikke alene var han »klart inhabil« – det er også tvivlsomt, om betaling af opfindergodtgørelser til Peter Lawætz Andersen (op til 216 mio. kr. frem til 2039 ifølge særaftaler) modsvares af merindtægter til SSI. Velkendt er dommerstandens bijobberi, men det var også værd at kigge nærmere på, hvilke private nebengeschæfter ansatte på SSI har kørende med tæring på ikke bare arbejdstid, men også forskningsudstyr og infrastruktur og med potentielle interessekonflikter med et hovedjob som tjenestemand for borgere og stat til følge.

Et gevaldigt rod er der også i Sundhedsministeriets compliance med forvaltningsloven, når det gælder opbevaring af akter. I september kom det således frem, at Sundhedsdatastyrelsen ved en fejl havde slettet alle mails, som ansatte i både styrelsen selv, SSI og departementets HR-funktion havde i deres mappe med sendte mails, og som var sendt før slutningen af juli 2020. Det betød bl.a., at Ingeniøren aldrig har fået aktindsigt i dokumenter relateret til Mads Melbye-sagen, ligesom det har forhindret offentligheden i vigtig indsigt i kommunikationen omkring den væsentligste sundhedskrise i nyere tid. Ud over at få styr på arkiveringen, bør den nye departementschef sikre sig, at de ansatte i koncernen lever op til deres notat- og dokumentationsforpligtelse.

Sidst, men ikke mindst, bør selve rollen som departementschef saneres. Per Okkels har indtaget en rolle som regeringens forlængede arm; tydeligst, da han ifølge en afdækning i Berlingske beordrede Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, til at forlade sin faglighed, herunder proportionalitetsprincippet; en afgørende del af embedsfunktionen, der indebærer afvejning af forventet effekt ved et indgreb med mulige skadevirkninger og ressourceforbrug. Ordren blev givet med henvisning til regeringens forsigtighedspolitik. Men ikke nok med det, Okkels afviste at bringe Brostrøms vurderinger videre til regeringen. Et embedsværk, der på den måde forholder regering og politikere faglige vurderinger – eller værre: alene snakker dem efter munden – har mistet sin eksistensberettigelse. /hm

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.