Leder: Solceller og batterier underminerer afgifter
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Solceller og batterier underminerer afgifter

Den 22. marts 2012 indgik den daværende regering et energiforlig, som hovedparten af det daværende folketing stod bag. Målet var at gøre Danmark grønnere, og et af midlerne var en undersøgelse af ‘tilskuds- og afgiftssystemet med henblik på at vurdere behovet for justeringer af det eksisterende system’, som det blev formuleret i aftaleteksten. Målet var at give ‘samfundsøkonomiske og hensigtsmæssige incitamenter til et grønt energisystem’.

Her over fem år senere er analysen mere påkrævet end nogensinde, men den er fortsat ikke offentliggjort. Den har vokset sig til (endnu) et gigantisk projekt i Skatteministeriet, som har udgivet fem såkaldte delanalyser, men fortsat holder den samlede rapport tilbage.

I mellemtiden er tiden på flere områder løbet fra de nuværende energiafgifter. Lige fra 2012 har Ingeniøren i gentagne artikler dokumenteret det uhensigtsmæssige i, at al biomasse er 100 pct. fritaget for afgift. Resultatet er, at Danmark importerer træpiller, der samlet indeholder mere energi end den samlede produktion fra vores vindmøller. De futter af i både fjernvarmeværker og private hjem, hvor varmepumper til gengæld slet ikke har fået den udbredelse, som politikerne havde håbet i 2012. Resultatet er blandt andet, at varmepumper ikke kan opsuge overskudsstrømmen i blæsevejr, så den i stedet bliver sendt til udlandet til ekstremt lave priser.

Nu truer også en af de største globale succeser i udbredelsen af vedvarende energi, billiggørelsen af solceller, med at udhule de danske afgifter. Gang på gang forringer skiftende ministre ellers vilkårene for at sætte solceller op for at undgå et hul i statskassen fra manglende energiafgifter. Senest skete det for et par uger siden, da energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) søgte flertal for at gøre anlæg over 6 kW til en dårligere forretning. Det rammer erhverv, herunder boligforeninger.

Den politiske kamp har ikke blot spoleret investorernes tillid til at sætte solceller op i Danmark og en mulig dansk førerposition i udviklingen af teknologien. I længden er den også forgæves, medmindre politikerne tager fat om nældens rod: afgifterne. Solcellerne er først og fremmest attraktive, fordi danskerne ved at producere deres egen strøm helt eller delvist kan undgå at betale de elafgifter, som i 2015 indbragte statskassen godt 12 mia. kr.

Ved konstante forringelser har politikerne højst forsinket det uundgåelige: at flere danskere går off grid, altså at de producerer en del af strømmen selv uden overhovedet at lade anlægget komme elnettet til gode. Det vil ske, efterhånden som solceller og senere lagringsteknologier falder yderligere i pris. Batterierne er ikke i sig selv et onde, for de kan bl.a. tage spidsbelastninger og bidrage til at gøre det billigere at styre elnettet. Men det kræver, at de bliver integreret i nettet og ikke kører i deres eget lille system hos ejeren, og det er netop det sidste, som de danske afgifter tilskynder.

Fem år er gået, hvor politikerne i stedet for en ordentlig løsning er kommet med det ene hovsa-indgreb efter det andet for at bremse udbredelsen af en miljøvenlig energiteknologi og ovenikøbet har tilladt en flåde af skibe lastet med træ uden at kræve en øre i afgift. Det er en mangel på rettidig omhu. Det haster med at skrue nye afgifter sammen, som er til gavn for både miljø, energi­forsyning og Danmarks status som troværdigt foregangsland.

For Gud ved hvilken gang skal vi konfronteres med hvilken bremseklods afgiftssystemet er på alting.
Meningen angives til at skulle være 'adfærdsregulerende', mens der skovles penge ind.
Og hvis den adfærdsregulerende del viser sig at virke, er man pludselig på spanden fordi pengene forsvinder.
Afgifter er og bliver intet andet end et dejligt politikerredskab. Fordi:
-Det hævdes at befolkningens sundhed og/eller sikkerhed stiger, fordi afgifter sænker folks forbrug af <usund/farlig ting eller handling>. Og det skal man som borger da ikke kimse ad!
-Ingen spørger (modsat indkomstskat) hvor pengene forsvinder hen. I stedet for har folk travlt med at pege fingre ad hinanden, fordi de kunne jo bare lade være med at bruge/gøre <usund/farlig ting eller handling>, så skulle de jo heller ikke betale.

Denne opfattelse styrkes kun af den måde afgifter introduceres på: I begyndelsen en lav, måske et par kroner, som så stiger lidt efter lidt. Officielt for at det ikke skal ramme så hårdt.
I virkeligheden drejer det sig om at folks økonomi skal nå at adaptere sig til at tingene bliver dyrere.
Hvis man virkelig ville have folk til f.eks. at holde op med at ryge, så kunne man lægge en afgift på 50 DKK oven i en pakke cigarettet fra dag ét. Så skulle det nok flytte noget. Men næh-nej, to kroner her, og to kroner der, så når cigaretterne om 25 år koster 90 kr., så er dette beløb lige så stille gledet ind i budgettet.

Afgifter er simpelthen en pengekilde, som må have fået politikere verden over til at skrige af fryd da de fandt på det i sin tid.

Og nu ser vi så resultatet: Vi er i en situation hvor vi seriøst kan gøre en masse af alt det rigtige - som der ikke er afgifter på. Og politikerne vrider sig som orme, for at vedligeholde pengestrømmen samtidig med at borgerne skal bildes ind at de stadig ønsker 'grøn omstilling', 'flere over i offentlige transportmidler', 'sænkning af CO2-udledningen', etc.

Så vi får sænket afgiften på de første ca. 9.000 el-biler der bliver solgt i Danmark, og så må vi desværre... [indsæt ævl her].

Jo, godmorgen!

  • 25
  • 4

ING er vel på Bornholm i denne weekend, jeg håber at I har lavet store bannere med teksten.
FÅ NU DE AFGIFTER FIXET'

  • 9
  • 0