Leder: Smørkrig udstiller ideen om kostråd som forældet og forsimplet

En ny krig mellem forskere viser, hvorfor det er nødvendigt med et opgør med måden hvorpå, myndighederne formidler viden til os om ernæring.

Krigen handler om smør. Ifølge Fødevarestyrelsens officielle kostråd, som DTU Fødevareinstituttet udarbejder grundlaget for, kan det kun gå for langsomt med at fjerne smørret fra de danske køleskabe, fordi smør er den lige vej til indsnævring af dine blodårer.

Andre forskere mener, at smør er at foretrække frem for udbredte olier af f.eks. solsikke og majs, som hovedsageligt består af omega-6-fedtsyrer. Blandt dem leder af Københavns Universitets ernæringsforskning, Arne Astrup, og hjertelæge Steen Stender. I en ny artikel har de givet udtryk for deres skepsis. Det burde de ifølge DTU ikke have gjort.

»Det er problematisk, skaber manglende tillid til forskerne og er stik imod den videnskabelige evidens, vi lige har vurderet i forbindelse med kostrådene, når smør fremhæves som sundt,« tordnede Gitte Gross, leder af ernæringsafdelingen på Fødevareinstituttet, i Jyllands-Posten.

Sikke en absurd tanke, at forskerne skal holde sig fra at udtale sig om de seneste resultater, fordi de går imod kostrådene. Forskningens natur er at revolutionere vores viden. Forskernes drivkraft er at skaffe ny og bedre viden. Den skal ingen lægge bånd på.

Spørgsmålet er ikke blot, hvem der har ret i smørkrigen. Det er som med mange andre ernæringsspørgsmål umuligt at gennemskue for den almindelige dansker. Det afgørende er at formidle, at videnskab er dynamisk, så det, vi tror er rigtigt i dag, kan være modbevist i morgen.

Der er skrevet over to millioner videnskabelige artikler om ernæring – et af de mest komplekse forskningsområder overhovedet. I praksis er det umuligt eller etisk uforsvarligt at benytte de samme randomiserede undersøgelser, som vi kræver af medicinalindustrien. Derfor bygger meget forskning på befolkningsundersøgelser, hvor fejlkilderne – og fortolkningsmulighederne – er langt større.

De danske kostråd bygger på et langvarigt arbejde med at finde vej gennem junglen af undersøgelser. Det foretages af en nordisk komité hvert fjerde år. Dermed bliver rådene hurtigt forældede.

Ideen om at mejsle kompleks videnskab på tavler hævet over kritik er forkert. Verdens førende ernæringsforsker, Walter Willett, besøgte Danmark for et par år siden og blev da spurgt, om vi ikke risikerer at forvirre folk ved at præsentere dem for en mere kompleks virkelighed. Jo, men vi har i årevis forsimplet den alt for meget, svarede amerikaneren. Han leder Harvard-universitetets ernæringsforskning, som har udarbejdet sine egne kostråd. De var i årevis i direkte modstrid med de amerikanske myndigheders, som fik folk til at spise raffinerede kulhydrater – en af hovedsynderen bag fedmeepidemien.

Det må ikke gentage sig. Fødevarestyrelsen kan overveje at følge FN’s klimapanel IPCC’s eksempel. IPCC nøjes med at udgive en rapport om, hvad videnskaben viser, og lader andre udtrække rådene. Hvis vi skal have officielle kostråd, skal de som minimum følge med tiden og justeres løbende. Samtidig må rådgiverne erkende, at faglig kritik er en kilde til at blive klogere, i stedet for at tage det som en fornærmelse.

Kommentarer (11)

Nej, smør i større mængder er ikke godt for kredsløbet - men for meget omega-6 (i forhold til omega-3) er efter alt at dømme heller ikke ligefrem sundt (det bliver inflammatorisk). I vores vestlige kost får vi rigeligt omega-6 (og sikkert for meget), og de fleste får nok alt for lidt omega-3. Der er absolut ingen grund til at booste dette betydelige misforhold ved at erstatte smør med margarine eller visse blandingsprodukter - smør smager tillige bedre. Jeg bruger smør på brødet (når der skal noget på - og det er slet ikke altid), og det vil jeg blive ved med, men jeg sparer på det - og så spiser jeg fisk. Til stegning er det smør/olivenolie. Selvfølgelig skal vi have omega-6, men vi skal have omega-3, der står i et fornuftigt forhold dertil ( http://en.wikipedia.org/wiki/Omega-6 ). Det har taget overhånd med de ensporede kostråd - de er simpelthen for unuancerede! Jeg var en af dem, der klappede, da jeg så Bitz og Frisk's program om netop smør - dejligt at der er nogen, der udfordrer det etablerede. Der er folk med gigt og auto-immune sygdomme, der har gavn af at reducere indtaget af omega-6. Det er utrolig komplekst for menig mand at gennemskue alt det her, men en ting er sikkert - gældende kostråd er ikke hele sandheden!

  • 7
  • 0

Menneskets fordøjelse ændrer sig ikke meget i løbet af få års evolution, så når man ikke kan regne med fire år gamle råd, fordi de ikke indregner den nyeste forskning, er den oplagte konklusion, at man heller ikke kan regne med kostråd, som baseres på de nyeste resultater. Problemet ligger i selve det at udgive generelle og forenklede kostråd, som slet ikke tager højde for det individuelle menneske.

  • 3
  • 3

Der har aldrig været noget bevis for nogen skadevirkning ved mættet fedt og siden man begyndte at råde folk til at undgå fedt i kosten er fedmeepidemien eksploderet, så måske er det på tide at pakke denne nymodens overtro sammen.

Se blot på denne fine graf, der viser en fordobling af smør-forbruget i Sverige, sammen med faldende antal hjertetilfælde: http://www.dietdoctor.com/real-association...

Hvis smør på nogen måde var skadeligt, så ville grafen jo se anderledes ud, så fra nu af bør der ikke være nogen tvivl om at smør ikke er skadeligt.

Det største problem med moderne kost er at man er bange for fedt, den vildfarelse giver anledning til 6 af de 10 officielle kostråd, som blot kan slettes:

  • Vælg fuldkorn: Nej, mennesker skal slet ikke spise korn, vi er ikke fugle.
  • Vælg magert kød og kødpålæg: Nej, vælg det fedeste kød du kan lide, det mætter mere og smager bedre.
  • Vælg magre mejeri-produkter: Nej, så får man jo sukker-baseret slik fra mejeriet der smager grimt.
  • Spis mindre fedt: Nej da.
  • Spis mad med mindre salt: Nej, spis alt det salt du har lyst til, for uden for meget kulhydrat i kosten kan kroppen sagtens eliminere det salt du ikke har brug for.

Rådet om at spise meget frugt er også problematisk, for mange tror at det betyder at alle produkter med "frugt" et sted på papkassen er sundt og de overser at juice er nøjagtigt lige så usundt som sodavand, fordi det ikke er hele frugten, men blot sukkervandet fra frugten.

  • 9
  • 4

synes at være de eneste kostråd, som indtil videre har stået "the test of time". Og så vil jeg gerne selv tilføje et, som jeg selv tror på: Hvis det virker til at være naturlig mad, og i højere grad man kan gennemskue hvad det er, jo bedre :)

  • 8
  • 0

Hej.

  1. ULRIK SMIDT:

Jeg kan ikke se, at du forværrer forholdet mellem n-6- og n-3-fedtsyrer ved at vælge et blandingsprodukt som Kærgården fremfor smør. Det er rapsolie, som Arla bruger i Kærgården. Og dette gør de måske også i flere andre blandingsprodukter. Og rapsolie har et udmærket n-6/n-3-forhold.

Og hvis man vælger en margarine med et godt n-6/n-3-forhold, forværrer dette heller ikke n-6/n-3-forholdet i forhold til smør. Problemet er bare, at det er svært for den travle forbruger uden fagviden at finde ud af dette forhold i mange margariner. Og der findes vel stadig margariner med et dårligt n-6/n-3-forhold.

  1. FLEMMING FRANDSEN:

På baggrund af den artikel, som du linker til, skriver du ordret: " Hvis smør på nogen måde var skadeligt, så ville grafen jo se anderledes ud, så fra nu af bør der ikke være nogen tvivl om at smør ikke er skadeligt".

Jeg er ikke enig med dig i, at du kan konkludere dette ud fra undersøgelsen og grafen. Undersøgelsen er vist af den type, hvor man skal passe på med konklusioner.

  1. FORSKEL PÅ BLANDINGSPRODUKTER:

Der er i øvrigt stor forskel på blandingsprodukter. F.eks indeholder Lurpak Smørbart hele 80 % smør og Kærgården hele 75 % smør, mens Bakkedal kun indeholder 50 % smør.

Disse forskelle vil måske betyde, at der er forskel i, hvor meget de belaster eller gavner helbredet.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 0
  • 0

…var et populært diskutionsemne for en del år siden.
Dyrlæger kigger bl.a. på fækalierne, da patienten kan være vanskelig at få i tale.

Totalt useriøst kan jeg kun sige, at efter jeg er begyndt at tilbringe 50% af min tid i Catalonien, hvor god olivenolie i høj grad erstatter mine smørvaner, er mit tidsforbrug på toilettet halveret og min mavefornemmelse er meget bedre.
Unge som gamle her i huset jubler når jeg kokkererer på dansk, men dagen efter piver de over maven.
Om det så skyldes smørstegning og flødesovs, eller simpel forædning skal jeg ikke kunne sige noget om.

  • 1
  • 0

Hej.

Jeg har i den senere tid været i kontakt med flere af de nedenstående personer angående emnet fedtstoffer. Og jeg er stadig i kontakt med flere af disse, da vi udveksler spørgsmål, svar og kommentarer i øjeblikket.

Der har næsten lige været et program ved navn " Bitz og Frisk - Madmagasinet" på DR-TV, hvor fagperson Christian Bitz, journalist Mette Frisk, professor Arne Astrup med flere udtaler sig om, om smør, blandingsprodukter eller margarine er sundest. Jeg reagerer også på den efterfølgende aktivitet og debat om udsendelsen, som jeg har fulgt rimeligt nøje.

Der har været utrolig mange meninger fremme p.g.a. udsendelsen. Fagperson Christian Bitz og / eller professor Arne Astrup konkluderer i udsendelsen, at et blandingsprodukt som Kærgården måske er det sundeste valg. (Kærgården indeholder ca. 75 % smør og dermed mange mættede fedtsyrer. Disse molekyler forkorter jeg fremover SFA ). Hvad de 2 personer helt præcist sagde om rent smør, kan jeg ikke huske. ( Arne Astrup har dog siden sagt noget andet på sin Facebook-profil. Dette kommer jeg tilbage til i et senere indlæg ).

Cand. Scient i Human Ernæring Per Brændgaard Mikkelsen skrev sammen med andre personer en klage til DR. Og han påstod, at visse margariner er sundere end blandingsproduktet Kærgården og smør. Visse margariner indeholder mindre SFA og flere poly/fler-umættede fedtsyrer end smør og Kærgården. Per nævner bl.a. produkterne Becel. Det gør han måske fordi, at han mener, at de har et godt forhold mellem n-6- og n-3-fedtsyrer. Det må man spørge ham om.

Cand. scient Morten Zacho, der bl.a. er kendt for sin hjemmeside motion-online.dk konkluderer, at det er ligegyldigt, hvad man bruger. Han mener, at smør, blandingsproduktet Kærgården og margariner som Becel er lige gode eller lige dårlige valg.

Professor og overlæge Bente Klarlund er enig med Morten Zacho. Hun mener, at det er ligegyldigt om man vælger smør, blandingsproduktet Kærgården eller Becel.

Kostvejleder Anette Harbech Olesen - eller den såkaldte "kassedame :-) Hi Hi - er uenig med de fleste af de overstående personer. Hun mener, at blandingsprodukter som Kærgården og margariner er dårlige produkter. Disse produkter består nemlig af olier, som - ifølge hende - har været udsat for en alt for hård industriel forarbejdning. Derfor foretrækker hun en mindre mængde gammeldags kærnet smør, da dette er skånsomt bearbejdet. Og smør indeholder bl.a. smørsyre, som hun mener er sundt. Hun anbefaler også skånsomt forarbejde olier.

Radiodoktoren og læge Carsten Vagn Hansen har flere gange advaret folk imod at bruge margariner, da han mener, at de er sundhedsskadelige.

DET-ernæringsterapeut og biopat Frede Damgaard er imod blandingsprodukter som Kærgården og flere margariner, da han mener, at disse fedtstoffer har været igennem en alt for hård industriel proces.

Fødevarestyrelsen skriver i forbindelse med de nye kostråd ordret: " Skær ned på dit forbrug af mættet fedt. Vælg planteolier fx rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine ".

Læge Peter Marckmann, der har beskæftiget sig meget med ernæring, har skrevet et læserbrev i avisen Politiken om dette. Han er meget skeptisk overfor Arne Astrups meninger i Bitz og Frisk Tv-program på DR.

Så der er et hav af meninger, som stritter i hver sin retning.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
(og Projekt Trafiksikkerhed)

  • 1
  • 0