Leder: Smæk skoleporten i for tech-giganterne

Illustration: MI Grafik

Microsoft tablets, Apple iPads og Google Chromebooks har sammen med Googles digitale værktøjskasse til skolebrug, Education, indtaget den danske folkeskole. En rundspørge fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) viser, at mindst 560 danske skoler i dag anvender Google Education. Og det vurderes, at de fleste af disse også har købt Chromebooks med apps, der ligger i skyen.

Udviklingen skyldes i høj grad, at priserne på de bærbare enheder er lave, og de er nemme at anvende for lærerne. Ifølge kommunerne findes der ingen ­konkurrenter, der kan levere den samme funktionalitet til folkeskolen. Men det er åbenlyst, at der følger en anden mere skjult betaling med i form af store udfordringer for børnenes privatlivsbeskyttelse.

Mange kommuner har – som Ingeniørens it-medie Version2 har afsløret – ikke styr på det juridiske grundlag for at lade børn gå til tasterne. Måske endnu værre er det, at det er uklart, hvilken datatapning de multinationale virksomheder udsætter børnene for. Det er simpelthen ikke muligt at få et klart svar fra Google om den præcise brug af de data, der indsamles om børns aktiviteter i skolen. Det står dog klart, at der samles data ind om børnenes geografiske lokation og deres anvendelse af de bærbare enheder. Samtidig har de kommunale indkøbsvalg en konkurrencemæssig slagside. Det er ikke svært at forestille sig, at udbredelsen af big tech-produkterne med apps som Gmail, Docs og Sheets markant øger muligheden for, at børnene fortsætter med at benytte disse, når sidste skoledag ringer ud. På den måde er kommunerne blevet it-giganternes forlængede arm i deres stræben efter at øge deres i forvejen store markedsandel på verdensplan.

Det er et direkte anstød mod ‘den danske model’ for arbejdsdeling mellem det offentlige og det private, når det gælder dansk teknologi­udvikling. Danmark står på mere end 100 års succes med at skabe danske erhvervssucceser ved hjælp af den rette offentlige efterspørgsel. Virksomheder inden for produktion og eksport af høreapparater, insulin, vandrensning og vindmøller er skabt for flere generationer siden gennem meget tidlige, risikable offentlige investeringer og fremsynet lovgivning. På vej er flere virksomheder inden for robotteknologi, grøn omstilling og fødevarer, men når det gælder en stor del af indkøbene på skole-it-området, især computere og apps, misser vi muligheden for selv at skabe arbejdspladser med den digita­lisering af det offentlige, vi hvert år poster massive milliardbeløb i.

På EU-niveau bryster vi os i Danmark af, at vores egen Margrethe Vestager er ansigtet på et opgør med tech-giganternes kreative bogføring. Men når vi samtidig accepterer en situation, hvor de danske folkeskoler er afhængige af de selvsamme amerikanske virksomheder, scorer vi et både moralsk og økonomisk selvmål.

Vi har ellers formået at skabe store danske it-virksomheder på baggrund af vores frontrunner-position inden for offentlig digitalisering – også på undervisningsområdet. Netcompany har således udviklet skolernes kommunikationsplatform, Aula, hvor kommunerne har ubegrænset brugsret, og de kommercielle rettigheder ejes af Netcompany, der således frit kan sælge det til andre lande. Helt problemfri er modellen ikke – slet ikke så længe vi har ganske få spillere. Der kan rejses tvivl om, hvorvidt kommunerne betaler for meget for de løbende releases af systemet, og det er meget svært for kommunerne at skifte til en anden leverandør.

En forjættende løsning er at kræve open source på kodninger, der er udarbejdet til et offentligt system. I efteråret lancerede Europa-Kommissionen en open source-strategi, ‘Think Open’, som netop skal sikre et digitalt Europa, der er uafhængigt af andre lande, og at borgernes privatlivsbeskyttelse øges. Det vil give rigtig god mening, hvis det offentlige – som det er sket i f.eks. Frankrig – skiftede til åbne styresystemer og kontor-software som Ubuntu og LibreOffice. I Tyskland har flere byer også vedtaget at gå efter open source.

Mere tvivlsomt er det, om man kan få danske it-virksomheder til at udvikle store specialiserede fagsystemer til rets-, skole- eller sundhedsvæsen som open source. Eksemplerne på det globale marked, når det gælder specialiserede fagsystemer baseret på open source, er i hvert fald meget få, og et krav om open source vil påvirke udviklernes mulighed for kommercialisering, hvilket igen vil få betydning for prissætningen af et produkt til den offentlige kunde.

Open source eller ej, så er Danmark kendt for sit didaktiske niveau og har allerede en underskov af også mindre edtech-virksomheder, der udvikler digitale undervisningsmidler. Der er altså ingen grund til at gå til udlandet og dermed på kompromis med vores fine tradition for offentligt-privat samarbejde for teknologisk udvikling. Den rigtige offentlige efterspørgsel kan både give os en edtech-branche med arbejdspladser og eksportindtægter – og bedre kontrol med de data, den digitale undervisning samler op.

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Open source er ikke løsningen alene.

KMD udviklede for år tilbage en læringsplatform til skolerne og flere andre har lavet lignende løsninger.

Alle er de rendt ind i samme fundamentale problemer: Manglende indhold, samt at de skal opfinde det hele selv.

Manglende indhold Det fag-relevante indhold er i Danmark spredt over en håndfuld store leverandører og en underskov af mindre leverandører. De har i forvejen svært ved at have en fornuftig forretning og mangler forretningsmodellen ved at levere ind til diverse skoleplatforme

Opfind det hele selv Det er ret meget op ad bakke når/hvis man vil prøve at konkurrere med de store mega-leverandører ... for man skal gøre så utroligt meget før man kan komme igang. Stumperne er der ... det er der vist ikke den store tvivl om ... men de er ikke koordinerede, ikke integreret særlig godt med hinanden, ser forskellige ud, har forskellige licenstyper, udvikles asynkront ... peg selv på flere områder der halter. Det er en opgave der kun kan løses på overnationalt plan eller af meget store virksomheder med store lommer, så ikke så sært, at det er det som er sket hos netop Google og Microsoft ...

  • 2
  • 0

Vi afleverer vel størstedelen af vores personlige data og oplysninger om vores gøren og laden helt frivilligt til hovedsageligt amerikanske tech giganter, amerikanske myndigheder har adgang til disse data når og hvis de vil, det er vel kun Apple der stritter lidt imod, tak for det. Vi bruger så resten af vores vågne tid på at klage over at nogen (måske) kinesiske, russiske, iranske samt nord koreanske IT kriminelle (alle IT kriminelle med en smule talent findes åbenbart i det firkøver) prøver på at hacke sig til de sidste 5 (?) %. Hold øje med bolden....

  • 5
  • 0

Netcompany har således udviklet skolernes kommunikationsplatform, Aula, hvor kommunerne har ubegrænset brugsret, og de kommercielle rettigheder ejes af Netcompany, der således frit kan sælge det til andre lande.

Hvis der udvikles et godt opensource program til undervisning, så vil vi hurtigt se den integreret til den pakkeløsning som giganterne "forærer væk"

Et relateret eksempel er Elastic som hidtil har været opensource. Den software har Amazon taget uden at betale en cent for det, og fortsætter nu på sin egen klon, efter at Elastic har fjernet sine produkter fra Open Source.

Man kan godt se at Aula er et "Dansk" produkt. Det mangler den finish som de store software giganter kan levere. Brugerinterfacet er simpelthen mere færdigt. Der er de shortcuts mellem features som giver mening, og der er tilpasningsmuligheder.

  • 1
  • 0

Hvordan kan Ingeniøren kære sig om børnenes privatliv, når man samtidig går ind for at registrere deres forældres bilkørsel, i form af roadpricing?

  • 4
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten