Leder: Slut med årtiers nøl – nu skal giften væk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Slut med årtiers nøl – nu skal giften væk

En kortlægning, som har været ventet i årevis, landede i sidste uge på miljøminister Jakob Ellemann-Jensens bord. De danske regioner har som aftalt forsøgt at skaffe et længe savnet overblik over, hvor mange steder vi har forurenet jorden med giftstoffer. Resultatet er lige så nedslående som ventet.

Over 36.000 forurenede grunde spredt i det ganske land. Halvdelen af dem kan være så problematiske, at der er brug for oprensning, men de er naturligvis ikke alle undersøgt i detaljer. 13.000 af dem kan true grundvandet, og på 160 er der et kendt behov for at sætte ind med det samme. Mellem dem er nogle af Danmarks største forureningssager, herunder Grindstedværket, hvor der, som Ingeniøren har omtalt, siver kræftfremkaldende vinylklorid ud i den lokale å, fordi ingen har ryddet op, selv om forureningen har været kendt i mere end 50 år.

Oprydningen af Grindsted alene ventes at koste et trecifret millionbeløb. Hidtil har regionerne kun haft 435 mio. kr. årligt til at kortlægge og rense forurenede grunde – tilsammen vel at mærke. Derfor kan det ikke undre, at bunken af kendte forureninger vokser langt hurtigere end oprensningen. Sidste år blev der renset under 100 grunde, som truer grundvandet. Med det tempo bliver vi aldrig færdige med at rydde op efter os.

Kortlægningen har fungeret som en syltekrukke. Regeringen har ikke villet finde penge til at rydde op, før problemets omfang var kendt. Nu har den lovet forhandlinger, og der tegner sig med det samme et flertal for at tilføre flere penge. Det er også helt nødvendigt at sende et signal om, at vi ikke lader stå til, mens giftige stoffer siver ud i naturen og ned i vores drikkevand.

Næsten uanset hvor mange penge der bliver hevet op af de offentlige kasser, kommer vi dog ikke af med forureningen foreløbig. Dertil er problemerne ganske enkelt for omfattende. Så meget desto vigtigere er det at understrege, at selv om der er tale om fortidens synder, så skal vi ikke langt tilbage i historiebøgerne. Det seneste nedbrydningsprodukt efter et svampemiddel, som er fundet på vandværker i bl.a. København, blev først forbudt i 2008. Helt op i 1980'erne blev landmænd opfordret til at grave pesticidrester ned med det resultat, at stofferne nu spreder sig til grundvandet.

Sådan kunne vi blive ved. Ingen tvivl om, at både lovgivning og praksis er strammet, så vi i dag forebygger forurening langt bedre, også selv om pesticider, der stadig benyttes, i nogle tilfælde findes over grænseværdierne i vandværkernes vand. Men fortidens synder, som forurener den danske muld og det danske vand, viser, hvor nødvendigt det er at tage vores omgang med stoffer i naturen alvorligt.

At det ikke altid sker, er opbevaringen af containere med lavradioaktivt affald i strid med miljøregler i fem kommuner et eksempel på. Affaldet er sandsynligvis ikke særlig farligt, men ingen af kommunerne havde foretaget den lovpligtige miljø­vurdering, og hverken Miljøstyrelsen eller Sundhedsstyrelsen mente sig ansvarlige for at gøre opmærksom på kravet – endsige at forsøge at håndhæve det.

Det viser en lemfældig omgang med de regler, som skal beskytte vores børn mod, at dagens praksis bliver fortidens synder, som de skal rydde op efter. Det må og skal vi undgå. /mbr

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

“Regeringen har ikke villet finde penge til at rydde op, før problemets omfang var kendt. Nu har den lovet forhandlinger, og der tegner sig med det samme et flertal for at tilføre flere penge.”

Er oppositionen kommet med et forslag til finansieringen?

Der er altid en vilje til at gøre noget ved miljøet. Der er altid en vilje til at bruge flere penge. Der er altid nogen som mener de andre end deres vælgere bare skal betale.

Når virkeligheden viser sig, er der stor vilje til at gøre noget ved miljøproblemerne i alle partier, og meget lidt vilje til at bidrage med finansieringen.

  • 3
  • 0

Fuldstændig enig.

Vi skal gerne være så miljøvenlige som muligt, købe elbiler og så videre, men når det kommer til "financeringen" så halter det.

Når man ønsker at få folk til at spise mindre sukker så er alle eksperterne enige om at den rette metode er at sætte afgifter på det man ikke ønsker så meget af.

Når det derimod kommer til ting man gerne vil have mere af, så er det åbenbart ikke de samme mekanismer, hvor man så logisk nok ville forvente at afgiftsnedsættelser var vejen frem, der virker.

Dette beviser for mig, at når man snakker om at man vil miljøet det godt, så er det bare en undskyldning for at lave FLERE afgifter for at få FLERE penge i kassen, uden vilje til at støtte miljøet ved at nedsætte afgifterne på de ting som ville gavne miljøet.

  • 2
  • 0