Leder: ‘Sluk lyset’-kampagnen spreder faktaresistens i klimadebatten
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: ‘Sluk lyset’-kampagnen spreder faktaresistens i klimadebatten

For 10. gang holdt miljøorganisationen WWF Verdensnaturfonden i lørdags sin ‘Earth Hour’. Sluk lyset mellem kl. 20.30 og 21.30, lød opfordringen igen over hele verden. Ideen med kampagnen er at skabe medieopmærksomhed og debat og lægge pres på politikernee. ‘Det er så vigtigt, at vi husker politikere og beslutningstagere på, at klimaforandringer skal stoppes', lyder det på organisationens danske hjemme­side.

Medieopmærksomhed har kampagnen ganske rigtigt skaffet – men ikke nødvendigvis positiv. Da den for ni år siden kom til Danmark, var Ingeniøren blandt de første medier til at fremføre kritik: Det kræver mere energi og udleder mere CO2 og flere forurenende partikler at tænde et stearinlys end en energispare­pære. Kampagnen risikerer derfor at virke stik imod sin hensigt og øge udledningen af klimagasser.

Gennem alle årene har WWF affærdiget kritikken, som ofte er gentaget af energiselskaber, forskere og endda andre miljøbevægelser, med henvisning til, at det vigtige er symbolikken i, at lyset på bl.a. 3.000 ikoniske bygninger verden over bliver slukket.

Men Earth Hour er desværre ikke kun et symbol på ønsket om at bekæmpe klimaforandringerne. Den er også en kedelig legitimering af faktaresistens i klimakampen.

WWF har helt ret i, at det er vigtigere end nogensinde at stå sammen i kampen for at bremse de galopperende klimaforandringer. Ikke blot har USA i Trump fået en præsident, som aktivt bekæmper indsatsen for at nedbringe udslippet af klima­gasser. Også i Europa træder regeringerne på bremsen. En opgørelse fra miljøorganisationen Carbon Market Watch viste således i denne uge, at kun tre EU-lande – Sverige, Tyskland og Frankrig – foreløbig ser ud til at leve op til deres forpligtelser i forhold til klimaaftalen i Paris. Danmark ligger i øvrigt nr. 14 på organisationens rangordning.

Den globale opvarmning har fra starten været det område, hvor beskyldningerne om fusk har raset mest – også før Donald Trump gjorde begrebet fake news til et kendt begreb verden over. Med en offentlig debat, der i stigende grad præges af holdninger løsrevet fra fakta, er det stadigt vigtigere at holde sig på dydens smalle sti. Det gælder i allerhøjeste grad de kræfter, som arbejder på at påvirke beslutningstagerne.

I det lys er konsekvensen af Earth Hour skræmmende. Den ene time uden elektrisk lys påvirker såmænd ikke klimaet overvældende, hverken i positiv eller negativ retning. Den store skade ligger i, at en organisa­tion, der ønsker den grønne omstilling, sætter symbolik over fakta og viger uden om ethvert forsøg på en seriøs dialog. Det rammer ikke blot organisationens egen troværdighed, men alle, som arbejder for en mere bæredygtig brug af vores ressourcer, når argumenterne ikke er på plads og saglige.

Illustration: MI Grafik
Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg syntes her at lederen gør sig skyld i grov overforsimpling. Hvis formålet med kampagnen er at øge opmærksomheden omkring energiforbrug / klimaforandringer, så er det ikke et ubetinget krav at "aktionen" man benytter hertil i sig selv behøver at resultere i en lavere CO2 emission. Hvis en sådan aktion rent faktisk får nogle mennesker til at tænke mere over deres adfærd / energiforbrug og dettes indflydelse på klima og miljø, så kan det sagtens have mere langsigtede effekter, som fx at de køber mere energieffektive / mindre forurenende biler, isolere deres huse bedre, køber A+++ mærkede elartikler eller hvad ved jeg, som de måske ellers ikke ville have gjort. Og i så fald kan den samlede miljøeffekt heraf sagtes blive positiv. Så det giver ingen mening kun at kigge på den ene time som lyset slukkes, og så ellers ignorere alt hvad der derefter sker.

  • 9
  • 4

Jeg tror ikke det har den store effekt at slukke lyset. Jeg har 2 x 4W LED i reolen, og 9W LED i en uplight. Det er den normale grundbelysning i min stue. Men hvis det er for at få folk til at tænke over deres forbrug, så kan sådan en kampagne måske være god.

Men når alt kommer til alt, så er det stort set kun økonomien der tæller. Vi har ret grøn strøm, elværker der med god virkningsgrad laver både el og fjernvarme, og fjernvarmeværker. Men når el og varme bliver fordyret af tåbelige afgifter, så taber miljøet.

Fjernvarmen her hvor jeg bor, er i den dyre ende, og det gør at folk har bål i stuen i en blikspand. Derfor taber miljøet. Fjernvarmeværket, kan lave varme på den mest miljørigtige måde, hvorfor så ikke lade det gøre det 100%. Afgifter på gode forsyningsenheder, det er dumt med dumt på, og det bliver svært at komme det til livs.

  • 3
  • 1

Det, der irriterer mig mest ved Earth Hour, er, at den forbinder en klimaindsats med at leve i mørke (og kulde).

Det gør i virkeligheden sagen en bjørnetjeneste, fordi det skyder mange mennesker væk og fjerner dem dermed fra en reel indsats.

Den reelle indsats sker ikke ved at folk med lilla ble om halsen (NB) lænker sig fast til en kulkran, men ved at der udvikles teknologier, som producerer energi uden forurening. For vi har brug for energien. Vi skal på ingen måde ønske os et liv med mindre energi til rådighed. Stort set alt godt i vores samfund, såsom helbred, velstand, civile rettigheder, miljøindsats, osv. kommer som direkte eller indirekte konsekvens af masser af energi til rådighed. Der er mange kilder til rigelig energi uden emissioner, og de skal forfølges.

På et lavpraktisk plan, tror jeg ikke at der går en politiker forbi mit hus i den landsby hvor jeg bor og lægger mærke til, hvis der er mindre lys tændt. Det kunne der være alligevel af andre årsager. Ejheller tror jeg politikerne sidder og overvåger elforbruget og siger, "Hov, jeg lægger mærke til, at det er blevet lavere i en time. Det må være fordi vælgerne gerne vil gøre noget for klimaet, så jeg ændrer min politik".

Som mange andre, der har haft sympati for diverse miljøorganisationer, er jeg blevet stødt helt fra dem pga. mange af de samme faktorer nævnt i lederen, såsom dogmatisme og faktaresistens. Og insisteren på symbolik og symbolske handlinger. Jeg har det som en af medstifterne af GreenPeace, som siger, at deres kamp mod a-kraft har været medvirkende til nogle af de klimaudfordringer vi har i dag, og man kan ikke seriøst ville gøre noget effektivt ved CO2 emissionerne og være dogmatisk imod akraft. Nuvel, det skal nok ud af kløerne på organisationer som Tepco, men det er heller ikke den eneste måde, værker kan drives på. Det står ikke i nogen universel grundlov, at kraftværker skal være privatejede og profitmaksimere hvert kvartal.

I mange regioner kunne akraft lægge en bund, svarende ca. til natforbruget og f.eks. solenergi dække det meget større dagsforbrug. Jeg vil på ingen måde hijacke denne tråd til at debatere akraft, for det kunne lige så godt være kulkraft med CCS, men noget vi kan finde ud af i dag, hvor der kan lagres enorme mængder energi, som kan tændes ved tryk på en kontakt, til at supplere VE.

(NB) No kidding, talspersonen fra aktionen på Nordjyllandsværket september sidste år havde et lilla tørklæde om halsen, som lignede de stofbleer mange farvede og tog om halsen i 70'erne. Hvis jeg havde beskrevet min fordom om disse mennesker til en "sketch artist", ville det have lignet hende på en prik.

PS. Jeg ved tilfældigvis, at på samme tid som aktionen mod Nordjyllandsværket arbejdede Aalborg Kommune for at finde et troværdigt alternativ til kul på Nordjyllandsværker. Men den slags tager tid, og problemet bilver ikke løst ved at stoppe energiforsyningen fra den ene dag til den anden. Så der var allerede 'seriøse' folk på sagen. Heldigvis er de folk så seriøse, at de tager sig tid til at undersøge forskellige løsninger, inden de investerer et meget stort beløb i noget der skal sikre varme i radiatorerne for >200.000 borgere.

  • 11
  • 0

Hvis en sådan aktion rent faktisk får nogle mennesker til at tænke mere over deres adfærd / energiforbrug og dettes indflydelse på klima og miljø, så kan det sagtens have mere langsigtede effekter, som fx at de køber mere energieffektive / mindre forurenende biler, isolere deres huse bedre, køber A+++ mærkede elartikler eller hvad ved jeg, som de måske ellers ikke ville have gjort. Og i så fald kan den samlede miljøeffekt heraf sagtes blive positiv.

Det er fuldstændig ligegyldigt, når Danmark har en politik om fossilfri energiforsyning.

Udfordringen med forsyningssikkerved ved VE har INTET at gøre med, om du har et klasse C eller A+++ køleskab. Det er et tidsmæssigt problem, ikke mængdemæssigt. Vi kan uden problemer stille lige så mange vindmøller op, som det skal være.

Og inden nogen indvender, at højere forbrug kræver mere backup, så vil jeg bare minde om, at hvis jeg som elforbruger bruger mere strøm, så betaler jeg også for backup. Jeg kan vælge, om jeg vil have et klasse C køleskab, som kan køle en kasse øl ned på 2 timer, eller et A+++ med en 35W kompressor, som tager 6 timer om samme opgave. Jeg betaler selv. Jeg foretager et valg om, at jeg vil bruge en større del af min disponible indkomst til el, for at nyde nogle af de fordele der følger med. Det har en pris, som indeholder omkostningen til backup for mit eget forbrug. Det påfører ingen omkostninger til det omkringliggende samfund.

Og jeg skulle hilse at sige, at klimaproblemerne kan ikke løses ved at købe energisparende apparater. Det kan kun løses ved at fjerne CO2-emissionen fra kildeledet, dvs. den el-/varmeproducerende enhed.

Enhver besparelse i energiforbrug for et givent apparat bliver ædt op af nye apparater og flere mennesker på jorden med køleskabe. Desuden er selv 75% energibesparelse i apparaterne (slet ikke muligt i alle klasser af apparater) ikke tilstrækkeligt for at få CO2 emissionen ned på et "sustainable" niveau.

  • 2
  • 1

Fjernvarmen her hvor jeg bor, er i den dyre ende, og det gør at folk har bål i stuen i en blikspand.

Det har jeg nu svært ved at tro på. Men grundlæggende har du ret. Symboler og moralske fingre har ingen effekt. Det er pengene der tæller og det er gennem fornuftig og målrettet brug af afgiftværktøjet vi kan fremme en bæredygtig teknologisk udvikling. Udgangspunktet bør være at samfundet tager sig betalt for de skader de forskellige aktiviteter og teknologier forårsager - altså ikke noget med at dumpe affaldsstoffer i naturen - luften, havet og på jorden - uden at betale for det.

Vi har masser af afgifter - men det mangler en gennemgående strategi. Hvorfor er el belagt med højere afgifter end fossiler? En stor del af elektriciteten produceres forureningsfrit - hvilket netop et overordnet politisk mål. Det er selvmodsigende. Denne afgift bør sættes ned og afløses/suppleres med en kulstofskat. Hvorfor er bilafgifter lavet så kmprisen falder jo mere du kører? Ovenikøbet får man skattefradrag for at køre meget. Pip. Boligsalg og privatøkonomi er voldsomt og uhensigtsmæssigt påvirket af disse forhold.

I stedet for en overordnet afgiftstrategi der bruger markedsmekanismerne til reduktion eller fjernelse af forurening til gavn for fællesskabet har vi et sammensurium af alle mulige systemer der prioriterer særinteresser på bekostning af fællesskabet.

Her er noget at gøre for kompetente politikere. Hvor er de?

  • 4
  • 1

...at du ikke stiller op til folketingsvalg Søren.....du har jo løsningerne på alt :)

Fælleskabet kan ikke finde ud af købe tog , IT og spare de rigtige steder og få sparket faktaresistente politikere ud af børnehaven....derfor må vi have nogle kompetente politikere.
Stil op Søren.

  • 0
  • 6

Det skal man ikke tage fejl af. Og ofte er de de ting man ikke selv mener er af betydning, der skaber den størst læring hos folk. Sig "op på månen" tilstrækkeligt mange gange til folk, og så får folk problemer med at forstå solsystemets 3-dimensionelle opbygning.

Jeg tror at sådan en sluk-lyset-kampagne kan være medvirkende til at skabe et varigt og afgørende indtryk af energipolitik hos mange mennesker. De fleste folk er ikke ingeniører med interesse i energipolitik. Masser af mennesker får deres input til forståelse af energi-politik fra den slags kampagner.
Og med sluk-lyset-kampagnen taler vi om en total fejlopfattelse der impodes i folk. Det vigtige er ikke at slukke for LED-pæren men at udvikle de rigtige energikilder og føre en politik, der fremmer brugen af disse energikilder.
Sgu' da klart at folk ikke gider det der moderne energi-noget hvis de tror. at det er noget med at leve i halvmørke og aldrig mere måtte køre bil ned til farmor i Vordingborg.

  • 5
  • 0

Debatten burde handle om de meget store adfærdsmæssige og tekniske muligheder for at undgå SPILD af energi. For mange år siden lavede ingeniører på DTH rapporter om hvordan samfundet ved at benytte "best available technology" kunne få de samme energitjenester i form af lys, varme, mekanisk drivkraft osv. med 1/3 af energiforbruget ved at bruge BAT. Siden da er der udarbejdet tusindvis af konkrete energirapporter for virksomheder og bygninger, men samfundet er stadig meget langt fra at udnytte potentialet for energibesparelser. Lad os få en række grundige temaartikler i Ingeniøren.

  • 1
  • 0

En af årsagerne til at faktaresistens opstår er, at modtagerne af diverse budskaber har mistillid til afsenderne. Det er der desværre mange gode grunde til.
For så vidt angår forskerne er problemet, at rigtig mange forskere ikke har villet stille sig tilfreds med at formidle viden, men har ønsket at deres videnformidling gave sig udtryk i politiske initiativer. Og så så snart det sker, så er der en uheldig tendens til, at data begynder at tilpasse sig så de understøtter de initiativer, som forskerne anser for hensigtsmæssige. Og så snart modtagerne af forskernes resultater opdager dette, så mister de tilliden - herunder også til de data, der rent faktisk er holdbare.
Vejen ud af dette er, at forskerne holder sig fra at foreslå politiske handlinger, men nøjes med at formidle data herunder usikkerheden ved de pågældende data.
Samme fænomen har gjort sig gældende inden for journalistikken, hvor formentlig Watergateafsløringerne medførte, at nu var det journalistiske ideal ikke objektiv vidensformidling, men påvirkning af den politiske proces. Også ændre det vidensformidlingen idet på umærkelig vis så styrede vinklingen af artikler, hvilke data der kom med i artiklerne, hvorefter læserne hurtigt opdagede dette, hvilket igen medførte at journalistik er et af de mindst troværdige erhverv. Igen er medicinen at journalisterne vender tilbage til idealet om objektiv vidensformidling - selvfølgelig med bevidstheden om, at idealet ikke kan opnås fuldt ud.
Men jeg må desværre indrømme, at jeg er meget pessimistisk mht. at forskerne og journalisterne vil indtage denne medicin. Det er jo mere spændende, hvis man kan påvirke begivenhederne.....

  • 0
  • 0