LEDER Slap nu af - kort kandidat gør os ikke nødvendigvis dummere

Illustration: Ingeniøren

Der gik ikke lang tid, efter at den nyslåede regering havde præsenteret sit ­reformfyldte regeringsgrundlag, før ramaskrigene fra berørte sektorer, institutioner og meningsdannere lød.

Da reformers natur er at lave om på status quo, er det helt forventeligt med skarpe reak­tioner. Men at nogle af de skingreste skrig kommer fra den uddannelsessektor, hvis kerne bør være udvikling og nytænkning, er alligevel tankevækkende.

Regeringens forslag om at indføre en etårig kandidatuddannelse som erstatning for godt halvdelen af de toårige kandidatuddannelser, som universiteterne udbyder i dag, er således mødt af automatreaktionen: Regeringen vil gøre Danmark dummere. På Erasmus Montanusk vis lyder argumentationen: Man skærer halvdelen af uddannelses­tiden på kandidatuddannelsen, ergo får vi halve kandidater.

Men hvem siger, at en universitetsuddannelse absolut kun kan bestå af fem sammenhængende år delt i en treårig bachelor og en toårig kandidat? En struktur formet i en tid, hvor det var en lille elite, der specialiserede sig på landets højeste uddannelsesniveau. For tre årtier siden var det 10 pct. af en ungdomårgang, der havnede på universitetet. I dag går udviklingen mod, at hver tredje unge vælger universitetsvejen. Er det så dumt at tilpasse strukturen til den nye virkelighed?

At der er behov for reformer, er svært at lukke øjnene for med høj dimittendledighed, især inden for humaniora – og med alt for mange universitetsuddannede, der ender i job, de er overkvalificerede til. Samtidig angiver de studerende selv i en undersøgelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet fra 2020, at den viden, de tilegner sig på universitetet, er for teoretisk, i forhold til hvad arbejdsgiverne efterspørger, og at de i mindre grad er i stand til at løse ‘virkelige problemstillinger’. Kun halvdelen af de humaniorastuderende og 60 pct. af de samfundsuddannede oplever en god sammenhæng – det gælder 70 pct. på teknologifagene.

Vi vil ikke kimse ad det høje vidensniveau og den almendannelse, der foregår på universiteterne, og både kandidatgrader og ph.d.er har bestemt sin berettigelse til nogle job og opgaver. Men det dur ikke, at vi parkerer en tredjedel af en ungdomsårgang på femårige uddannelser uden blik for arbejdsmarkedets behov, når vi samtidig står over for en omstilling til et fossilfrit samfund, der både kræver de rigtige hoveder og hænder.

Samtidig går udviklingen i dag så hurtigt, at det, vi lærte på uddannelsen i går, ofte vil være ude af trit med virkeligheden i dag. Og specialiseringen foregår inden for de enkelte sektorer i en sådan grad, at f.eks. en it-specialist ikke bare skal have generelle it-kundskaber, men også have dyb viden i den branche, hun servicerer. Der er således behov for meget mere sammensatte kompetencer, end en femårig universitetsuddannelse i dag kan byde på.

Læser man ned i regeringsgrundlaget, vil man opdage, at stort set hele udspillet om uddannelser er hentet fra den reformkommission, den tidligere regering nedsatte for bl.a. at sikre et uddannelsessystem, der matcher arbejdsmarkedets behov. En kommission med tidligere vismand Nina Smith i spidsen og deltagelse af bl.a. en prorektor fra KU og professorer fra både Aarhus Universitet og Roskilde Universitet. Kompetente folk, der kender systemet indefra.

Tanken med den etårige kandidat – benævnt erhvervskandidat – er netop at sikre en bedre sammenhæng med nutidens arbejdsmarked ved at få de unge ud i virkeligheden ­hurtigere, samtidig med at der åbnes op for gratis adgang til videre- og efteruddannelse, så de kan specialisere sig efter det behov, de møder på arbejdsmarkedet. Det er også tanken, at kandidaten skal kunne tages over to år, sideløbende med et job, så job og uddannelse kommer til at gå endnu mere hånd i hånd.

På ingeniørområdet har vi med diplom­ingeniørerne allerede arbejdsmarkedsnære uddannelser, og de fleste af dem bor i dag på universiteterne, hvor de deler undervisere, faciliteter og sågar nogle kurser med civilingeniøruddannelserne. Ingen vil vel sige, at diplomingeniørerne er halve ingeniører, og lønstatistikkerne fortæller os også, at de er lige så værdsatte som civilingeniørerne. Men de er uddannet med et andet sigte, og der er behov for begge typer.

Måske der også er dette behov på de øvrige hovedområder. Måske de kunne kigge på ingeniørområdet og finde ud af, at det faktisk giver meget god mening med kortere, erhvervs­rettede udgaver af deres universitets­uddannelser. Måske universiteterne selv turde bedrive den nytænkning, de forhåbentlig underviser de studerende i at evne.

Reformkommissionen anbefaler, at besparelserne går tilbage til universiteterne for at løfte undervisningen. Regeringsgrundlaget taler også om, at undervisningskvaliteten skal have et løft og at »det direkte provenue skal reinvesteres i uddannelsessystemet«. Man kan dog frygte, at provenuet bruges helt andre steder i uddannelsessystemet som f.eks. erhvervsuddannelserne, og i så fald risikerer modstanderne at få ret i, at vi ender dummere.

Kandidatreformen må selvfølgelig ikke ende som rene besparelser – også af den grund må universiteterne ind i kampen som medspillere. trb

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At påstå at folk uden kandidatuddannelse er dummere end folk med er dels noget sludder og dels en fornærmelse.

Man kan antage at en kandidat er mere vidende indenfor sit felt men det betyder ikke at vedkommende er mere intelligent.

Lederskribenten har tydeligvis ikke forstået meningen med de forskellige uddannelser og kommer derfor til at udstille sin uvidenhed.

Man kan mene at der er brug for færre kandidatuddannede men det er ikke det samme som at der skal være færre kandidatuddannelser.

På en bachelor lærer man at operere indenfor sit felt. Uddannelsen er typisk direkte målrettet specifikke behov i privat eller offentlig virksomhed.

På en kandidatuddannelse er det meningen at man skal lære selv at tilegne sig ny viden indenfor sit felt på egen hånd. Der er praktisk nok når ens felt udvikler sig i løbet af et arbejdsliv.

På en phd uddannelse lærer man at deltage i den videnskabelige samtale, skrive og evaluere videnskabelige artikler.

En doktorgrad får man når man har åbnet et nyt forskningsfelt, beskrevet det i en disputats og forsvaret samme.

Hvis der fremover i Danmark skal være hele fagfelter hvor der ikke uddannes rigtige kandidater (tydeligvis fag regeringen ikke mener er vigtige) er der heller ikke basis for uddannelse og forskning indenfor de felter her i landet.

  • 37
  • 4

Håndværker?, Bachelor, Kandidat...

Jeg vil endda driste mig til at hævde, at rigtig mange af de kompetencer - jeg bruger den dag idag - kommer fra min håndværker-/lærlingetid. Man bliver heller ikke dummere af at have været "ude" inden man får sin firkantede hat.

  • 31
  • 0

Man får et indtryk af at mange af de jobs som man idag skal have en kandidatgrad for at få, de jobs kunne man for 20-30 år siden fint få med en bachelor grad. Og man ser også at mange er overkvalificeret i forhold til deres daglige opgaver. Det opleves som om der er gået inflation i universitetsgrader. Og istedet for at reducere ambitionsniveauet for kandidatuddannelserne, så kunne man måske overveje at ansætte flere med en 3-årig universitetsudannelse, så der skulle uddannes færre kandidater. Men hvis arbejdsgiverne anser en kandidatuddannelse som "bedre" end en bachelor uddannelse, så vil de studerende naturligvis vælge en kandidatuddannelse selv om de jobs de har udsigter til at få kunne udføres med en bachelor uddannelse. Hvis man havde 70% færre studiepladser på kandidatuddannelsen end på bachelor uddannelsen ville meget af problemet være løst.

  • 18
  • 1

Jeg ser at lederen og reformen mangler fokus på fire områder;

1) proffesionsbatchelor, 3 et halvt år, målrettet erhvervsuddannselse, hvorfor prioriteres denne ikke mere i nævnte uddannelser. Er det fordi det fordi der er et behov folk med kortere kandidatgrader, eller fordi proffesionsbatcheloren ikke anses som tilstrækkelig?

2) Uddannselseinflationen der er i Danmark. Der er en generel forståelse af at kandidater "bare" er bedre bachelorer, hvoraf mange vælger de ekstra 2 år for at have større sikker på jobmarkedet. hvorfor sker der ikke en større prioritering af oplysninger om muligheder på .ba niveau, samt en målrettet dialog med virksomheder/offentlige instanser om anvendelsen af batcheloruddannselsen. Det er jo nærmest slående hvor mange stillinger, der i dag fordrer en .cand polyt, .cand scient eller .cand merc hvoraf .ba er voldsomt underrepræsenteret.

3) hvad vil man trække fra kandidatuddannelsen? såfremt specialet fortsat vil være det ene semester, vil uddannelseselementet kun vare 1/2 år - er det så reelt set ikke en proffessionsbatchelor med en semester oppgave som afrunding - eller i så fald hvordan vil disse adskille sig fra hinanden.

4) Vil en "erhverskandidat" give mulighed for en efterfølgende videreuddannelse på phd niveau? og hvordan vil en erhverskandidat adskille sig fra f.eks. proffesionsbatchelorer og kandidater i samme felt?

Jeg mener vi har tilstrækkeligt med muligheder for diverse mange sammensætninger af uddannelser, og må indrømme jeg har svært ved at se fornuften i en forkortet kandidat, da det i så fald blot vil være endnu et forvirringspunkt i uddannelsessektoren. Hvorfor ikke have højere prioritet på batcheloruddannelserne frem for at indføre endnu et uddannselsesniveau, når flere af de sammenfaldende i forvejen har svært ved at finde berettigelse?

  • 11
  • 1

Regeringens "Ansvar for Danmark" er iflg. forfatteren til "Konkurrencestaten", Ove Kaj Pedersen lige til et 12.tal, dvs. rent afskrift af den ideologiske kanon, som doseres af magteliten i DK pt. og som han har skrevet.

Inden for denne ideologi hedder det sig, at "Udbuddet af arbejdskraft skaber sin egen efterspørgsel, og at fænomenet arbejdsløshed af samme grund skyldes illegitime former for markedsmekanismer, fordi konkurrencen på det ideelt fri marked (konkurrencestatens naturgrundlag iflg. mainstream ideologierne (der løgnagtigt kalder sig økonomiske videnskabsfolk) pr. princip, i udgangspunktet og derfor kontrafaktuelt altid vil udnytte/efterspørge et udbud af arbejdskraft" http://arbejdsforskning.dk/visartikel.php?...

Det er ideologi, det er ikke videnskab. Det er en meget økonomisk ideologi for dem, der har succes med at lade markedet gå under for deres monopoler, fx finanssektoren og dansk industri, der har nedlagt den fri forskning til fordel for produktionen af patenter og andet salgbart, som går næsten direkte ud fra universiteter og over i virksomhedernes portefølje. Det kan betale sig for dem, at sprøjte den ud over samfundet og smadre forskningen med den!

Når industrien, finansindustriens stikirendpige Nina Smith, SVM, osv. ikke kan få fart nok på nedslagtningen af de former for aktivitet, der fx har med kvalificeringen af videnskaben om, hvad der ud fra en humanistisk synspunkt, og ikke kun snæver pengeøkonomisk perspektiv som hele rosset oppefra og ned underkaster alt, er UDVIKLING, så hænger det ufatteligt godt sammen.

Det, som lederen siger her, er, at “hvad der er godt i ekstremt kortsigtet pengeøkonomisk forstand for dem, der sidder på toppen i industri og regering, det er ikke bare godt for dem, men i det hele taget. Vi har især ikke brug for kvalificeret humanistisk forskning, som kan stille kvalificeret spørgsmålstegn ved dem og deres identificering af sin egen succes med selve samfundets udvikling. Alt, hvad der ikke umiddelbart går op i deres efterspørgsel på mere eller mindre dumme, men nyttige kandidater, det er ubrugeligt! Humanistisk forskning, der ikke bygger op om magtelitens fortælling om sig selv som målet for/med udviklingen, er ubrugelig. Ned med lortet!”

Der findes ikke andre kriterier for udvikling end dem, som vinderne på det fri marked identificerer med deres egen succes. Det er budskabet, som magtens elite betaler sine medarbejdere for at sprede, presse ned i halsen på alverdens potentielle forbrugere. De har råd til at sprede lortet, for de laver selv pengene! (søg på fænomenet "markedsendogent skabte penge", det store betændte tabu i mainstreamøkonomernes univers)

At Danmark står for noget af det mest mentalt indavlede og stinkende overforbrug af denne planets yderst begrænsede livsbetingelser, og at især vinderne på konkurrencestatens betingelser har det største af dette stinkende overforbrug, det skal ikke tælle ind som et faktum, der underminerer hele den fortælling om økonomisk vækst som parnasset ernærer sig ved at udbyde.

Den fattigste halvdel af jordens befolkning står iflg. et studie, udkommet slut september 2022 i tidsskriftet “Nature Sustainability”, for sølle 11,5 % af bidraget til forureningen med drivhusgasser på planeten. Det skal ses i forhold til, at de 10 % med den højeste indkomst havde ansvaret for ikke mindre end 48 % af forureningen med klimagasser! Det er strukturen i fordelingen af det personlige ansvar for menneskehedens pågående destruktion af livets klimatiske forudsætninger.

Den fortælling, som magteliten kontinuert og af let gennemskuelige grunde kører på med, er falsk!

Løsningen på klimakrisen er ikke fortsat øget omsætning, øget produktion, forbrug, uanset hvor meget man satser på sine win-win-scenarier, vind, vind, sol, el(bil eller ej), pyrolyse, afbrænding af verdens skove, kulstofudvaskning fra store danske skorstene, koprutter i rør og uanede baner af gas fra det latterligt uøkonomiske animalske landbrug!

Her på stedet ernærer man sig af at udbyde fortællingen om de teknologiske løsninger på det morads af problemer, som den hellige økonomiske vækst har ført med sig.

Man har langt om længe taget videnskabens beskrivelse af klimakrisens alvor til sig. Men man lyver stadigt, når man påstår at løsningen bare er flere men mindre reflekterede og dermed optimalt nyttige kandidater i den grønvaskede industris tjeneste.

Udbuddet af luftsteg, vindfrikadeller og fugle på taget står over for en gigantisk efterspørgsel. Det tekniske fiks går som varmt brød. Om der er andet end netop virtuelle værdier bag billedet på dem som løsningen på klimakrisen, ja det er bedøvende, fordi troen og behovet, dvs.efterspørgslen på det, der ligner en redning af troen på væksten som løsningen, ikke problemet, er så stort, dvs. imødekommende i forhold til de hedeste drømme, som man har om sig selv i toppen af magtens hierarki, så alt kan afsættes. Efterspørgslen skaber i den grad sit eget udbud her. Men det taler man ikke neger om, det er ikke pænt! Det er alt for indviklet. Det er ulogisk. Det er ikke lakonisk, patetisk og nyttigt nok for os åhh… så nyttige, dvs. servile idioter!

Penge er efterspørgsel, og den liberale finanssektor laver dem selv, investerer dem i the new green deal, nu på begge sider af Atlanten med statslig konkurrence om at sætte markedet ud af kraft også her, i udviklingens navn selvfølgelig. Den amerikanske stat skylder mere end 30 billioner US-dollars, men skaber flere billioner flere låne-dollars for at fremme egen grøn industri på bekostning af EU's ditto, som så vil gøre det samme. The new green deal pumper derudaf!

Det er bare fuld fart på venner, ikke noget med at se tilbage eller på, hvad det egentlig er, man har gang i. Det er der ikke tid til.

Lange uddannelser, for ikke at sige dannelse i det hele taget, kritisk og kvalificeret bredspektret vurdering af udviklingens sande karakter, det kan ikke betale sig for dansk industri.

Til helvede med videnskaberne, hvis de ikke tjener det store fix!

  • 7
  • 3

Der er ingen steder i lederen, der påstår, at håndværkere er dummere end kandidater, lige som diplomingeniører ikke er dummere end civilingeniører. Overskriften henviser til dem, der tordner mod at røre ved kandidatuddannelsen med argumentet at det gør Danmark dummere. Lederen pointe er, at det bør være muligt at lave anderledes kandidater uden at vi blive dummere af det - men i stedet får en ny kandidattype, der er mere målrettet det brede arbejdsmarkeds behov. Altså forudsat, at man ikke bare skærer ned uden at tilbageføre provenuet til at forbedre undervisningen på universiteterne i samme ombæring.

  • 9
  • 0

Hvis vi prøver at fokusere på ingeniørområdet så er der ganske interessant at Lederen kan liste korrekte oplysninger og så komme til fuldstændig forkert konklusion. Hvis man, som Lederen gør, går 30 år tilbage og ser på en ingeniøruddannelse så er fakta nemlig at vi i dag har mange flere studerende. For 30 år siden var det også meget vanskeligt at komme ind på en ingeniør-uddannelse hvor barren i dag er meget lavere, man har oprettet flere studiepladser i en erkendelse af at der er et stort behov for ingeniører. Det betyder altså at den gennemsnitlige ingeniørstuderende i dag kommer ind med relativt dårligere kompetencer, og derfor skal løftes mere end den gennemsnitlige studerende for 30 år siden, dertil kommer gymnasiereformen som bestemt ikke bare øget niveauet i matematik når en studerende i dag begynder på universitetet. Ser man på ingeniørfagenes udvikling de sidste 30 år er det jo heller ikke ligefrem stilstand der beskriver området, faktisk har udviklingen været ekstrem høj, og derfor skal en nyuddannet ingeniør i dag kunne ganske mere end jeg skulle da jeg blev færdig for 30 år siden. Den korrekte konklusion når man lægger fakta samme er derfor at nej; en civil-ingeniør uddannelse er nok ikke længere en 5 årig uddannelse, det bør nok nærmere være en 6 årig. En fire-årig civil-ingeniør får det vanskeligt på de internationale job-marked.

  • 17
  • 2

Hvis praktikforløbet, hvor man lærer at registrere tid og finde kaffemaskinen, droppes, er tabet reelt kun ½ år. Det kan man nok leve med.

Det er straks værre, at det giver endnu mindre tid for viden at bundfælde sig. To af de bedste ingeniører jeg kender (ud over mig selv, naturligvis :-D) har forlænget deres uddannelse med 1 år pga. personlige faktorer, og der kom et langt, langt bedre resultat ud af det. Det kunne jeg følge personligt undervejs. Deres faglige indsigt gik fra overfladisk til dyb som følge af det. Måden de talte om deres fag undergik en radikal forandring.

Jeg gætter på, at tiltaget (1-årig kandidatuddannelse) i stedet betyder, at mange bachelorer vil bruge et år mere på en kandidat, og de som gerne vil "skille sig ud" eller fordybe sig ekstra, vil gå efter en PhD i endnu højere grad. Derfor tror jeg det bliver tvivlsomt, om det reelt betyder folk kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

  • 7
  • 0

Måske skulle de danske politiker kigge på den måde, som det schweiziske uddannelsessystem er opbygget på.

  • Samtidig ser det ud til, at de schweiziske erhvervsskoler har stoppet frafaldet fra erhvervsuddannelserne. Måske netop fordi det schweiziske uddannelsessystem er kendt for, at give mulighed for at uddanne sig videre – uanset udgangspunktet. Alle ved, at de kan starte som mekanikere eller salgsassistenter uden, at vinke farvel til muligheden, for en dag at ende som ph.d.. I Schweiz er der ingen blindgyder, men tydeligt skiltede karriereveje med muligheder for sporskifte og mange alternative ruter til samme mål.

Kilde: https://bm.dk/media/6171/3-baggundsnotat-o...

  • 15
  • 0

Det er godt 20 år siden, jeg begyndte på en humanistisk uddannelse på SDU. Dengang fik vi til rigtig mange af fagene at vide, "ja, dette fag var indtil for nyligt på to år, nu er det skåret ned til ét". Andre fag var gået fra to til ét semester. Det var faktisk enormt demotiverende at vide, at vi ville få nogenlunde halvt så mange forelæsninger, som tidligere studerende. Nu fjerner man så et år fra uddannelserne som helhed. På et eller andet tidspunkt går vores universiteter vel over til, at være en slags udvidede gymnasier - set i international sammenhæng. Jeg har meget svært ved at se, at kvaliteten af "det man kan", når man er færdig, forbliver den samme.

/MM

  • 9
  • 2

Personligt synes jeg at de to sidste år var de mest spændende rent fagligt og ville nødeigt have været foruden! Jeg siger hellere færre med kandidat end at reducere længden!

  • 7
  • 2

Lederen pointe er, at det bør være muligt at lave anderledes kandidater uden at vi blive dummere af det - men i stedet får en ny kandidattype, der er mere målrettet det brede arbejdsmarkeds behov. Altså forudsat, at man ikke bare skærer ned uden at tilbageføre provenuet til at forbedre undervisningen på universiteterne i samme ombæring.

En etårig kandidatuddannelse er ikke en kandidatuddannelse uanset navnet. Det er muligt at erhvervslivet vil efterspørge bachelorer med en et-årig efteruddannelse men jeg har ikke hørt erhvervslivet efterspørge sådan en uddannelse.

Det er muligt der er en efterspørgsel og i så fald kan det give mening at udbyde sådan en overbygning men det bliver det ikke en kandidatuddannelse af. En toårig overbygning er i forvejen at stramme det.

At man inden for ingeniørfaget har diplomingeniører er ikke noget argument for ikke også at have en kandidatuddannelse og sådan er det også inden for de fag regeringen tydeligvis ikke regner for væsentlige.

Det er jo sjovt nok ikke jurister, cand. scient. pol'er eller psykiatere regeringen foreslår at uddanne på et år. Det er heller ikke de uddannelser der skal udflyttes. Der er sjovt nok altid de uddannelser "de andre" tager det drejer sig om.

Når det bemærkes af politikere at eksempelvis historikere har så få undervisningstimer på den toårige kandidatuddannelse at de sagtens ville kunne overkomme dem på et enkelt år overser de at man ikke lærer selvstudium (som kandidatuddannelsen drejer sig om) ved at jappe de forelæsninger der også er en del af uddannelsen af på den halve tid.

  • 8
  • 3

Engang var de fleste kandidatuddannelser per definition små forsker-uddannelser. Den sidste del, specialet, omfattede dataindsamling og behandling deraf. Hvor studenten mutters alene i laang tid måtte piske sig selv med en 9-halet kat for at indsamle og håndtere data korrekt og for ikke at vride konklusioner ud deraf, som data ikke kunne bære, altså objektivitet. Forinden en bred vifte af fag, der skulle sikre redskaberne.

Det har man brug for, næsten uanset hvor, man måtte havne på det videnskrævende arbejdsmarked. Sikrer de mangeårige uddannelsesreformer og de nu foreslåede yderligere beskæringer, at der kommer selvstændig, kvalificeret og objektivt tænkende arbejdskraft ud i den anden ende? Hvis arbejdsgiverne inden for et og samme fagområde hidtil har foretrukket de med de længere uddannelser, kan der være en erfaringsmæssig begrundet årsag. Måske er det samme indsigt, der får x politikere og andre kendnisser til lige at fake cv'ere, der sidenhen viser sig ikke helt at være i hus.

Måtte der være for mange akademikere inden for bestemte fag, er det nok bedre at begrænse antallet af studerende inden for disse fremfor at forkorte uddannelserne yderligere for at fabrikere pølsekæder af ubestemmelig beskaffenhed i metermål. Istedet opruste på andre relevante uddannelser og gøre de studerende selvstændige, kvalificerede og objektivt tænkende. (Samtidigt kunne man øge muligheden for at videreuddanne sig via målrettede studier i kortere perioder, hvis dette halter).

  • 12
  • 2

Istedet for at diskutere længden af uddannelserne, så er det mere relevant at diskutere indhold og kvalitet ?

Der er talrige nyhedshistorier om emnet: gymnasieelever med helt utilstrækkelig tilegnelse af det som burde være gymnasiestof, universitetsstuderende med helt utilstrækkelig undervisning (målt i timer) - og så videre.

Udgangspunktet for diskussionen burde være indhold, og den nødvendige tid til at tilegne sig indhold. Det forudsætter god undervisning i tilstrækkeligt omfang OG at de studerende bruger tilstrækkelig tid til det primære: at læse. Måske skulle SU fordobles (eller kollegier opføres), så det nødvendige erhvervsarbejde reduceres til f.eks. 15 timer om ugen. Det er som om 68-flippet lever endnu: der skal være tid til alle mulige andre ting, herunder nødvendigt erhvervsarbejde til livsstilen, og så måske studierne.

Jeg mener der er behov for en langt dybere revision af området som ser på uddannelsernes kvalitet og effektivitet (måske mere fjernundervisning af basisfag), nødvendig økonomi (SU og bolig) og reel studieeffektivitet. Måske er et halvt eller helt års adgangsstudie nødvendigt indtil gymnasierne virkeligt leverer kvalificerede studenter.

PS: Når erhversindkomst modregnes i SU er det jo direkte formålsstridigt. Det sker pga. sædvanlig nidkærhed - ingen skal have for meget, men medfører at der arbejdes dobbelt så meget: først for at kompensere trækket i SU, så for at tjene det ekstra som anses for nødvendigt.

  • 6
  • 1

Intelligens er medfødt, og ændres ikke af hvor mange år man går i skole.

(med risikoen for starte en hel anden, kompliceret og potentiel kontroversiel debat)

Det er ikke kun forkert, men forskningen i intelligens peger i retning af, at det reelle billede er mere nuanceret end som så

I første omgang skelner man mellem to udtryk for intelligens. Det man typisk måler ved intelligenstest er en kombination af de to (bemærk: det er en generelt anvendt model i intelligensforskning, ikke Gardner's "mange intelligenser"):

  • Flydende intelligens, der langt hen ad vejen er medfødt (men også påvirkes af faktorer i tidlige barndom, fx tilstrækkelig fedt i småbørnskost). Flydende intelligens kan, i en første tilnærmelse, ses som "processorkraft".

  • Krystalliseret intelligens, der er et udtryk for de kognitive færdigheder, man udvikler i gennem livet (andet og mere end "tilegnet viden"). I en første tilnærmelse kan man se dette som den installerede software over BIOS-niveau, både operativsystem og applikation.

Med forbehold for den begrænsede rækkevidde af metaforen, så hænger de to ting sammen. En hurtig processor med god software præsterer naturligvis bedre end en langsom processor med samme software. Omvendt er en langsommere processor med god software bedre præsterende i praksis end en hurtig processor med mangelfuld software.

Mens den flydende intelligens er (relativt) fast, er den krystalliserede intelligens (og igen: vi taler ikke bare om "viden") mere påvirkelig, herunder også af uddannelse.

I et stort metastudie på 600.000 personer måler Ritche og Tucker-Drob (2018) IQ på personer henover et uddannelsesforløb, og finder en udvikling i målt IQ på mellem 1 og 5 point pr uddannelsesår. Igen er det værd at notere, at psykometrisk IQ dækker over kombinationen af flydende og krystalliseret intelligens.

Der er selvfølgelig alle mulige nuancer og kompleksiteter i dette. Jeg vil tillade mig bare at gengive abstract - interesserede kan selv finde studiet (Ritchie, S.J., & Tucker-Drob, E.M. (2018) How Much Does Education Improve Intelligence? A Meta-Analysis. Psychological Science, 29(8) 1358–1369):

Intelligence test scores and educational duration are positively correlated. This correlation could be interpreted in two ways: Students with greater propensity for intelligence go on to complete more education, or a longer education increases intelligence. We meta-analyzed three categories of quasiexperimental studies of educational effects on intelligence: those estimating education-intelligence associations after controlling for earlier intelligence, those using compulsory schooling policy changes as instrumental variables, and those using regression-discontinuity designs on school-entry age cutoffs. Across 142 effect sizes from 42 data sets involving over 600,000 participants, we found consistent evidence for beneficial effects of education on cognitive abilities of approximately 1 to 5 IQ points for an additional year of education. Moderator analyses indicated that the effects persisted across the life span and were present on all broad categories of cognitive ability studied. Education appears to be the most consistent, robust, and durable method yet to be identified for raising intelligence.

Hvis man interesserer sig for emnet, er et rigtigt godt sted at starte rapporten fra den arbejdsgruppe American Psychological Association nedsatte efter den ret ophedede debat om bogen "The Bell Curve" i midten af 1990'erne. Selv om den er lidt gammel, giver den et godt og nuanceret billede af, hvad man egentligt mener at vide om begrebet "intelligens":

Neisser, U., Boodoo, G., Bouchard Jr, T. J., Boykin, A. W., Brody, N., Ceci, S. J., ... & Urbina, S. (1996). Intelligence: knowns and unknowns. American psychologist, 51(2), 77.

/Bo

  • 8
  • 0

Reformkommissionen anbefaler, at besparelserne går tilbage til universiteterne for at løfte undervisningen. Regeringsgrundlaget taler også om, at undervisningskvaliteten skal have et løft og at »det direkte provenue skal reinvesteres i uddannelsessystemet«. Man kan dog frygte, at provenuet bruges helt andre steder i uddannelsessystemet som f.eks. erhvervsuddannelserne, og i så fald risikerer modstanderne at få ret i, at vi ender dummere.

Staten bruger ca. ca. 114 mia kr pr år til uddannelse. ca. 183 milliarder kroner på sundhedsvæsenet. ca. 10,3 mia kr. pr. år på veje (drift og vedlighold). ca. 4,3 mia. kr. om året på jernbane (drift og vedligehold)

Det er goder som er til fordel for virksomhederne, de får uddannet medarbejder, som er sunde og raske, og det er muligt at får varer og medarbejderer nemt fra A til B.

I Danmark er 28 pct. af de beskæftigede ansat i den offentlige sektor.

Det samlet udgifter er på 311,6 mia kr pr. år (sådan ca,) Af udgiften på 311,6 mia kr. pr. år bør de private virksomheder dække for deres andel af de beskæftiget (72 %), svarende til 224 mia kr. pr. år.

Lige nu betaler virksomhederne, via selskabsskatten, 66,5 mia. kr. pr år (2020). Det betyder, at virksomhederne får skjult statsstøtte (goder) for ca. 157 mia kr. pr år.

Kunne politikerne ikke kigge på den svenske arbejdsgiverafgift (19,8 procent (2022) af hver medarbejders bruttoløn) som virksomhederne skal betale for at dække nogle af statens udgifter til at skabe gode medarbejder og forhold til virksomhederne? Så vil der også være råd til at hæve uddannelsesniveauet på erhvervsskolerne, universiteterne, m.f. (uden at der skal fjernes endnu en helligdag).

  • 9
  • 6

Både det private og det offentlige mangler arbejdskraft. I den situation er standardrefleksen: skær ned på det offentlige, tving de unge hurtigere igennem uddannelserne, hent folk fra den 3. verden. Hvis man nu var helt objektiv efter devisen 'ingen hellige køer', mangler der lissom en 4. part til at generere arbejdskraft, erhvervslivet selv.

Den nuværende økonomiske og sikkerheds-krise, de kommende CO2-afgifter, som vi stadigt venter spændt på, burde vel betyde, at der kommer mere ro på visse dele af det private erhvervsliv, og dermed frigives mulig brugbar arbejdskraft. Medmindre der er en kolossal sort økonomi derude.. (?)

Da jeg trappede ned de sidste par år inden pensionen fra det offentliges miljøsektor (pga. slidgigt i hænderne: intensivt pc-arbejde) kunne jeg ikke lade være med at tænke: hold da op, hvor har de da god tid, når jeg uden for myldretiden studerede de ansatte i de rigtigt mange livsstils-butikker ol. Og: kan godt forstå, at folkevandringen imellem det offentlige og det private, i mange år er gået én vej og netop dén vej. Tjek lige fx tekstil- og boligindretnings-branchen samt wellness ol. Den alt-dominerende startup-virksomhed blandt kvinder i disse år er iøvrigt inden for skønhed ol. (Ok, indrømmet, nogen af os kunne sikkert have godt af en overhaling). Dertil er der fx gaming, influencing, oversmarte investeringer osv.

Hvis man nu gik væk fra tankegangen at alt, hvad der gror i det private erhvervsliv per definition er Guds gave til menneskeheden, og skruede lidt på nogle knapper, kunne det være at lidt mere arbejdskraft piplede frem, både til essentielle jobs inden for det private og det offentlige. Fx tog mange virksomheder med kyshånd imod de arbejdsløse minkfarmere med de dygtige hænder; men dem mister de måske hér igen her i 2023?

  • 9
  • 0

Eventuelt kunne man strukturere uddannelserne, så det er muligt at afbryde undervejs, og samtidigt alligevel få en uddannelse. Og, skulle man ikke få et job, så kan man læse videre, og få en højere uddannelse. Det koster ikke samfundet meget, i forhold til at ofre penge på understøttelse. Længere tids arbejdsløs = højere uddannelse.

  • 2
  • 0

..efter min mening, at uddannelses systemet startende fra Gymnasie til Universitetet er en snobberi fabrik som langt hen ad vejen, forsøger at skabe ensrettede, enstænkende, ensvidende mennesker!

Og så lige en disclaimer... alt respekt til alle dem som gennem uddannelses systemet faktisk har brugt deres viden fra uddannelsen konstruktivt, og ikke som en løftestang til et velbetalt job.

Det er drivet og lysten for den enkelte der gør om denne er eller bliver dygtig til det pågældende fag. Det er langt hen ad vejen ikke uddannelsen.

Uddannelsen er et fint redskab for dem som er kommet på rette hylde.

Desværre forekommer det mig at mange ikke ved hvad de skal studere, og så er det sikre valg Gymnasiet, efterfulgt af en eller anden bachelor efterfulgt af en kandidat, udelukkende fordi det er det som forældrene forventer, det som omgivelserne forventer, det som folk selv forventer fordi de har hørt at de kan få et velbetalt job.

Og (desværre) kommer mange ud i et velbetalt job, udelukkende baseret på at de er kommet igennem en uddannelse som de egentlig ikke rigtig brænder for, og dermed bliver de aldrig rigtig gode til deres job, men får ofte tildelt stillinger med stort ansvar, som de reelt ikke kan håndtere, men som deres papir fortæller de er eksperter i.

Så derfor tror jeg at der skal en eller anden form for ændring til i samfundet, som gør at virksomheder tør satse på folk som ikke er 22 år med 18 års skolegang og 5 års erfaring, men tør satse på faktisk selv at lære de unge op fra bunden, i de ting som virksomheden har brug for.

(PS Jeg er selv fra Gymnasiet men ellers autodidakt pga. en stor faglig interesse, min yngste datter læser på universitetet og mine 2 andre ældre drenge børn er håndværkere og ældre datter advokat sekretær, og mine forældre henholdsvis tømrer/snedker og fabriks arbejder/hjemmegående, så jeg føler jeg har lov til at udtale mig om emnet ;) ;) )

  • 8
  • 7

Bachelors har naturligvis svært ved at få job, for indtil nu vil alle /mange af deres chefer have en kandidat og kvalitetssikre nynsættelser ved at"kræve" en kandidat.

Indenfor de tekniske fag er udbuddet af uddannelser mangfoldig/varieret. Det er ikke kun et spørgsmål om bachelor og kandidat.

  • 5
  • 0

SUK Ja, når man er blevet finansialiseret som de fleste danskere er blevet efter 40 års borgerlig fundamentalistisk betonliberalisme, så kan man jo kun tænke på penge :-(

At man ikke bliver dummere ved at sløjfe et år af kandidaten kan vi jo hurtigt blive enige om, men at man bliver mere uvidende er der jo heller ikke tvivl om.

I Danmark og andre vestlige lande har vi et forbrug der hvis alle andre på kloden skulle have det samme ville kræve at vi havde 4 jordkloder.

Det har vi som bekendt ikke og derfor skal vi jo til at spare. Vi kan gøre det intelligent og begynde at forbruge mindre af alle mulige ting, eller lade være og imødese totalt kollaps alle mulige økosystemer med følgende krige, massedød og flygtningestrømme.

Men noget af det dummeste man kan spare på er jo uddannelse, at gøre folk mere uvidende. Uddannelse og kultur er faktisk ikke meget ressourcekrævende. Det kræver jo stort set kun tid, men det får vi jo masser af når vi skal spare på ting. 3-dages uge eller mindre. Viden i sig selv har en værdi der ikke bare kan måles i penge. Man bliver bedre til at træffe kloge beslutninger. Hvis man ved hvordan en økonomisk disposition gik fuldstændig galt da nogen prøvede at gøre det i 1600-hvidkål så gentager man den jo ikke. Men hvis man ikke ved det!!

Man bliver også bedre til at gennemskue politiske og demokratiske problemstillinger, navnlig hvis man også tager nogle humanistiske fag. Og uddanner folk der kan forstå og forklare sådanne problemstillinger.

Sydkorea er et eksempel på hvor galt det kan gå hvis man ”overuddanner” befolkningen.

Da koreakrigen sluttede var Nordkorea faktisk rigere end Sydkorea. Og de havde planøkonomi, men på grund af de diktatoriske styreformer forpassede de deres muligheder. Så i Sydkorea lod man det private initiativ og markedskræfterne om at udvikle landet og uddanne befolkningen? Overhoved ikke. Planøkonomi for fuld udblæsning. Fuld blæs på statsstøttet uddannelse og industriudvikling. Godt nok styret af en diktatorisk general, men han var ikke dum. I Sydkorea har man en talemåde der siger ”Hvis man smider en sko ud ad vinduet, så er der stor sandsynlighed for at den rammer Dr. Kim”. Fordi så stor er forekomsten af PhD. grader og efternavnet Kim. Så er landet overuddannet? Og har det efterladt dem i stor armod eller hvad? Næ, folk må måske tage et job som deres uddannelse ikke er lige rettet imod, men fordi de har lært noget og er vidende kan de hurtigt omstille sig. Så en god uddannelsespolitik og passende planøkonomi er en rigtig god ide. Vi havde aldrig hørt om Samsung og alle de andre mega store Koreanske industrikoncerner hvis ikke staten havde satset benhårdt. Det er ikke noget en markedsøkonomi kunne have klaret. Og gik det så galt? Græder alle Sydkoreanere sig i søvn hver nat fordi landet har ”overuddannet” befolkningen eller hvad? Det betyder jo ikke at man ikke skal lave noget om, eller gå over til Nordkoreansk planøkonomi. I Schweiz kan man tage en håndværkeruddannelse før man kan komme på universitetet uden problemer. Vi skal tilbage til et forbrug af ting som vi havde i 1970. Der gik jeg i gymnasiet og jeg græd mig ikke i søvn hver nat fordi jeg var sulten eller manglede alle mulige ting. Nu har vi så muligheden for at skaffe det forbrug med kun en 2- eller 3-dages uge. Og resten af tiden kan vi (efter)uddanne os og lave/forbruge kultur.

Så lad os nu for fanden få nogle planer der rækker ud over næste kvartals budget, så vi har en chance for at afbøde følgerne af overforbrug af ting med følgende klimaproblemer og økokollaps. Og ikke noget der gør folk mere uvidende.

Uddannelsespolitik er ikke noget der bare handler om næste års budget. Det er noget der rækker generationer frem. Og det er ikke noget alle mulige private selskaber med profitmotiver skal blandes ind i. Fra forskning til faktura, nej tak.

Det handler om viden, demokrati og anstændighed.

Det er tilladt at tænke.

Ja, man kan jo også fortsætte den nuværende politik hvor det er de fattigste, og qua deres ringe uddannelse de mest uvidende, der skal betale gildet mens vi andre kører i Mercedes med speederen i bund mod afgrunden.

  • 10
  • 2

Det er rent salgsgas at kalde en 1 årig efteruddanelse for kandidat, og det kommer ikke til at snyde nogen. Det er en bachelor med praktik ophold, som så skal ud og finde job i konkurence med faglærte med bachelor, eller en fuld kandidat.

  • 0
  • 1

Tja. En ubrugelig bacholor på 4 år op mod en brugbar et årig kandidat?

Skulle spørgsmålet vel hellere lyde: Hvorfor blev uddannelsen opsplittet? For at tækkes de anglofile uden tanke på kvalitet?

  • 5
  • 0

Det er rent salgsgas at kalde en 1 årig efteruddanelse for kandidat

Helledusse - så kald det noget tredie. Hvor vigtigt er det at have en titel?

Titlen er uvæsentlig men hvis der for et felt ikke findes en egentlig kandidatuddannelse kan det felt ikke længere oppebære uddannelse på universitetsniveau i Danmark. Uden forskning ingen udvikling.

Det betyder ikke at alle der arbejder inden for det felt behøver en kandidatuddannelse, en phd eller en doktorgrad men hvis du fjerner muligheden for en kandidatuddannelse slagter du fødekæden.

Det regeringen foreslår er ikke at reducere antallet af kandidatuddannede men helt at fjerne muligheden.

  • 7
  • 1

Jeg havde forventet, at en leder i ING forholdt sig til regeringens forslag om at 30% af STEM kandidaterne (herunder civilingeniørerne) skal halveres (og gøres mere erhvervsrelevante). Når der i forvejen findes en glimrende 3,5-årig diplomingeniøruddannelse, er det skørt at blive påtvunget en 4-årig civilingeniøruddannelse også. En reformkommission overvejende bestående af økonomer vil sige, at det øger arbejdsudbuddet af civilingeniører. Jeg vil påstå at det er unødvendigt, og sker på bekostning af kvaliteten. Bolognamodellen (primært 3+2) er en fælles europæisk standard, som har til formål at styrke internationalt samarbejde om universitetsuddannelse og muliggøre international mobilitet af kandidater. Modellen er primært implementeret i DK indenfor de seneste tyve år, og er ikke, som kronikkøren påstår, et levn fra gamle dage. Kandidatårene bruges bl.a. til ophold ved et udenlandsk universitet (exchange), studenterinnovation og entreprenørskab, virksomhedspraktik, oven i de mange kandidatfag (herunder mange nye fag i digitalitet og bæredygtighed). Samlet set giver det den studerende mulighed for at orientere sin uddannelse mod det første job (det er ikke, som påstået af nogle politikere, en forskeruddannelse) DK har i flere år haft ledighedsbaseret dimensionering af universitetetsuddannelserne. Produktionen af humanister er skåret markant i de seneste år. Det er drrfor forkert at påstå, at der uddannes "brødløse" akademikere i stort tal.

  • 11
  • 0

Der er flere tidsler i regeringens udspil, men derfra og til per automatik at afvise etårige kandidater sammenkoblet med tanken om, at uddannelse ikke er noget, man afslutter ved første visit på universitetet, er der et stykke. Lederen forholder sig til denne automat-afvisning og henviser netop til ingeniørområdet som et eksempel på, at forskellige længder og sammensætninger af uddannelserne kan give god mening. Jeg hæfter mig også ved, at reformkommissionen netop skriver, at man skal tænke sig om på det tekniske område, hvor der allerede er et kortere alternativ til kandidaten. Jeg hæfter mig også ved, at der lægges op til dialog med uddannelsessektoren i reformarbejdet. Samtidig vil det være mit gæt, at regeringen hvad angår så store reformer på uddannelsesområdet vil gå efter en bred politisk aftale - alt andet ville være dumt. Så mon ikke der bliver mulighed for at luge ud i tidslerne - i hvert fald hvis universiteterne går ind i arbejdet uden alt for korslagte arme.

  • 1
  • 0

uddannelses politiken sejler. Det primære mål, er vel at uddanne til det,som der er brug for,både mht kvalifikation og antal. mon ikke det er humanore problemmet,der trykker igennem. hvordan skal man som arbejdsgiver vudere i mellem dem. Måske det øger risikoen for, dem med 1år havner udenfor. det næste bliver vel at afkorte de varme hænder uddannelse. Dog hvad man kan forvente af en DJØF regering, hvor største parten allerede har taget for sig af retterne. Typisk politiker logik, vi mangler kvalificerede arbejdskraft,derfor må vi afkorte deres uddannelse.

  • 0
  • 1

Prøv lige at se nærmere på den undersøgelse fra DJØF - hvordan der er spurgt, hvor mange (eller få) der har svaret (16 pct af de adspurgte) og hvor lille en andel af respondenterne, der er fra det private erhvervsliv (28 pct). https://www.djoef.dk/-/media/documents/djo...

1280 chefer i den offentlige sektor og 465 chefer fra det private, vel en stikprøve af det private på omkring 0,1%, da der i runde træk er 300.000 virksomheder herhjemme. Det kunne da være fint, hvis undersøgelsen også havde rummet en vurdering af, hvor statistisk dækkende dette er. Men DJØF skriver dog at: "Der er ikke fundet systematisk bortfald bortset fra mindre afvigelser på sektor og alder". Flere af chefernes begrundelser er citerede https://www.djoef.dk/-/media/documents/djo.... Et pluk fra de private:

"Kandidaten er ofte valgfagsbaseret og kan bidrage til en større fordybelse og dygtiggørelse af specifikke emner.” (Chef, privat sektor)

”2 år giver en større erfaring med komplicerede opgaver og en større parathed til at komme ud i virkeligheden.” (Chef, privat sektor)

”Gode solide uddannelser er en god investering i den enkelte og i vores samfund. Jeg har superdygtige, veluddannede medarbejdere. Jeg satser på høj faglighed. Det virker” (Chef, privat sektor)

”Jeg kan ikke se det giver mening at tale om at reducere indholdet. Vi skal bygge vores udvikling på uddannelse og kompetencer. Vi skal i DK være de bedste og dermed stå stærkt i det globale marked.” (Chef, privat sektor)

”De to års kandidatuddannelse giver bedre mulighed for mere erfaring fra studiejob og praktikker med som jeg oplever som meget kompetencegivende. Kombinationen af studie og praktik/studiejob giver i min optik dygtigere kandidater.” (Chef, privat sektor)

  • 2
  • 0

ad nr 32: Det er som vanligt svært at generalisere. Der er idag rigtig mange tekniske master uddannelser der er meget rettet mod inddustrien. På AAU(hvor jeg bor) er op imod masterprojekterne på oplæg fra industrien. Det er altså svært at gøre den endnu mere industrirettet. Jeg tror ikke vi er det eneste sted der er sådan.

Der er allerede skåren en del i uddannelserne de sidste år så portfolierne er ganske anderledes idag.

Det ville være mere reelt at kalde det som det ligner - en spareøvelse.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten