Leder: Skat har erstattet fagfolk med et it-fantom
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Skat har erstattet fagfolk med et it-fantom

Det danske skattevæsen var i mange år en frontløber på det teknologiske og digitale område. Medarbejderne markerede sig med nyskabelser og løsninger, der vakte opsigt i udlandet, stor glæde hos borgerne – som fik nemmere ved at klare f.eks. den årlige selvangivelse – og respekt blandt it-udviklere. De opfattede væsenet som en attraktiv arbejdsplads med mulighed for at indføre den nyeste teknologi.

I 1994 åbnede skattevæsenet en telefon­service, hvor borgerne kunne indtaste deres selvangivelsesoplysninger, og var blandt de første med netservices. Allerede i 1996 kunne borgerne indtaste oplysninger via internettet. I 1999 lå selvangivelsen med fortrykte oplysninger på skat.dk.

Desværre for os alle har skattevæsenet siden gennemgået en omvendt fugl Føniks: lagt ned som et forpjusket og uddøende monster, fortæret indefra af den ene skandale efter den anden. En del af dem bunder i forsinkede og fordyrede it-systemer, hvor selv de basale læresætninger for gode digitale projekter blev ignoreret.

Senest har Ingeniørens it-medie, Version2, afdækket problemer med afløseren for det skandaleramte digitale EFI-system til inddrivelse af gæld. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har som bekendt besluttet at skrotte EFI – trods systemets pris på over en milliard kroner.

Nu er også afløseren, PSRM, stærkt forsinket. Systemet skulle have været køreklart i år, men den fulde drift er udskudt til tidligst 2021. Værre er, at heller ikke det nye system leverer betryggende inddrivelse. Derfor er der udsigt til at tabe mere offentlig gæld på gulvet, har Rigsrevisionen konkluderet. I forvejen er borgernes og virksomhedernes gæld til det offentlige vokset til svimlende 116 milliarder kroner som følge af fiaskoerne i Skat.

Hvis så bare Skatteministeriet var på vej med et effektivt system, som kunne overholde loven, og som fordringshaverne havde gavn af. I sørgelig forlængelse af de tidligere skandaler udvikler ministeriet dog snarere et nyt kompliceret it-monster. Ikke nok med, at Skat har svært ved inddrive statens egen gæld digitalt. Kommunerne, som har over fire milliarder kroner ude at svømme, bliver også ramt. De bliver mødt med stamdatakrav, funktionskrav og dataformkrav i et omfang, der får fagfolk til at tage sig til hovedet.

PSRM er langtfra det eneste projekt, hvis kompleksitet og manglende lovmedholdelighed giver Skatteministeriet problemer med at overholde den aftalte tidsramme og pris. Således måtte skatteministeren i efteråret udskyde de nye ejendomsvurderinger til næste år. De skulle have været udsendt i år, men der er problemer med at sikre en lovlig sags­behandling i det nye it-system, som skal sikre, at landets 1,7 millioner boligejere får deres ejendom vurderet fair og korrekt.

It-systemet til ejendomsvurdering til i alt 2,6 milliarder kroner vil digitalisere en række manuelle skøn i forhold til vurdering af grunde og ejendomme. Systemet bygger som udgangspunkt på et datasæt med 19 variable, der fortæller om den enkelte boligs beliggenhed. Eksempelvis er afstanden til jernbaner og større veje beregnet, men også hvor langt en bolig ligger fra vandet, og hvorvidt man har havkig fra boligen er en del af det stærkt komplekse datasæt.

De digitale visioner minder dog mere om et fantom end en realistisk plan. Skatte­ministeren har endda selv erkendt, at det ikke bliver i hans ministertid, at skattevæsenet kommer til at fungere efter hensigten. Ikke desto mindre har han splittet det tidligere Skat i atomer med syv nye styrelser, hvilket ikke i sig selv behøvede at være skidt, hvis han havde fagfolk til at argumentere for fornuften.

Desværre er det lige omvendt. De dygtige medarbejdere, som naturligvis også har siddet i Skat, må føle sig godt og grundigt kørt rundt med. Ministeren mener, at man kan glemme alt om eksperter, der besøger ejendomme og fastlægger skatteværdien af vores bolig – fremtidens vurderinger bliver matematisk genererede og bygger på et sammensurium af data.

Bedre er det ikke, når det gælder inddrivelsen af gæld. Her er de pantefogeder, som tidligere opsøgte skyldnerne, rangeret ud på et sidespor og erstattet med rigide datakrav, som det måske er helt umuligt for de små kommuner at leve op til. Imens vokser gælden til det offentlige videre.

Når ministeren tror, at hans it-fantomer og nye organisatoriske kasser kan løse problemerne i Skat, er der i virkeligheden grund til at frygte det stik modsatte: nemlig at chefer med manglende it-faglig indsigt lader sig forblænde af veltalende konsulenter med overbevisende Powerpoints, når de således beslutter, hvad der kan lade sig gøre digitalt.

Gang på gang bringer den digitale vanvids­kørsel Skat i situationer, hvor der kan sættes spørgsmålstegn ved grundlæggende forvaltningsretlige principper og retssikkerhed for borgerne. hm/mbr


Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Emner : Software
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ser ikke ud til at der taget nogen erfarne medarbejdere over i den nye styrelse.
Man har ikke et værktøj siger man? Ikke desto mindre har Skattesyrelsen en 'grundkonto', som sammen med årsopgørelserne må anses for at være retvisende og afgørende set fra Skatteborgerens synspunkt.
2018-12 Borgerne får mere kafkask skatte-bureaukrati.
Nu bliver det et rent helvede for skatteborgerne.

Ikke bare skal man kæmpe med tre interne klageinstanser, som ikke har noget med retsvæsen at gøre, men nu også med 7 styrelser.

Hvem er egentlig den ansvarlige set fra skatteborgerens side? Det er der ikke noget svar på?
Allerede nu kan vi se det Kafkaske system bryde ud i sin vanvittigeste form.

Når skatteborgeren har penge til gode fra for meget betalt skat beholder Gældsstyrelsen pengene under foregivende af at borgeren skylder penge.

Dette er nu dokumenteret for den første borger. Borgeren har kr 31.027 til gode for 2017. I 2018 er det endu ikke udbetalt. Der må rykkes for overhovedet at få at vide hvorfor. Gældstyrelsen sender et brev om tilbageholdelsen, hvor man har fundet nogle tilfældige poster fra 2015 (altså 4 år gamle tal). Disse løsrevne poster bruges så som argumentation for tilbageholdelsen. Det sker trods det, at slutopgørelsen fra Skat juni 2016 viser, at der er et tilgodehavende på kr 7 for 2015! Få dage efter følger der flere oplsyninger. Nu er gælden frem til dags dato vokset til kr. 100.000.

Foreløbigt kan alle b-skattydere forvente at lukke virksomheden pga. af dette vilde system uden retsgrundlag.

På opfordring til Skattestyrelsen (med henvisning til loven om aktindsigt) kommer der en udskrift af 'Grundkontoen' (som man nu kalder borgerens saldo mellemværende, selv om vi godt ved der menes KOBRA og derefter EFI - men forvirring gør det nemmere for borgerne ikke?).

Af oversigten fremgår det tydeligt at saldoen er 0 kr efter hvert år. Hvordan kan det gå til at Gældsstyrelsen får sådanne feberhede vilde drømme? Hvordan kan det gå til, at man tillader den slags ubehæftede og vilde udskejelser?

Frustration over Skat's mange vildfarelser Nu hedder det vist PRSM ?

En anden kommune udtrykker bekymring over samarbejdet med Gældsstyrelsen, som er en af de syv nye styrelser i det nye Skat.

»Vi ved ikke, hvad der skal ske. Vi er på bar bund,« siger kommunen til Version2 og fortæller, at de er mest frustrerede, fordi de ikke hører noget fra Gældsstyrelsen.

  • 4
  • 0

Ja, fordi vi alle er i kløerne på Skat, så vedrører dette os alle.

Løfter vi os en smule fra denne elendighed og kigger ud over det ganske land, det ganske system, tegner der sig så ikke et andet - og mere dystert - billede ?

Uden her at opregne de mange skandaler (forsinkede eller lukkde projekter), så tegner der sig, ihvertfald for mig, et overordnet billede. Og straks tænker alle: JA, dårlig ........, MEN DÅRLIG HVAD ?
Min konklusion er, at det kan godt være, og er sikkert også tilfældet i nogle situationer, MEN den egentlige årsag til skandaler i KÆMPE størrelser er, mangel på vilje og evne til at træffe en NY BESLUTNING; erkende, "den gik ikke", hvad gør vi nu ?

Forr at nævne meget få: POLSAG, signaludskiftning, IC4 (gys), Sundhedsplatform, togopgradering, EFI/PRSM: alle projekter som efter eet eller to forsøg BURDE VÆRE STOPPET, ændret og retableret i helt nye omgivelser.

Derfor mener jeg, at den GRUNDLÆGGENDE FEJL er en systemfejl: den manglende evne og vilje hos politikere og embedsmænd til at erkende: det går ikke - forfra igen.

HVORFOR BLIVE VED MED AT SMIDE GODE PENGE EFTER DÅRLIGE ?
Tænk nyt, begynd forfra med nye aktører.

  • 2
  • 4

Citat: "Skatte­ministeren har endda selv erkendt, at det ikke bliver i hans ministertid, at skattevæsenet kommer til at fungere efter hensigten."

Når en skatteminister kan komme adsted med en sådan konstatering, uden at det får konsekvenser for ham selv og den regering, som han er del af, og som både nu såvel som i nær fortid har været indehaver af det egenlige ansvar for miseren, så handler det om det forhold, at udviklingen fra velfærdsstat til minimalstat er fuldendt, og at den stort anlagte italesættelse af realiteten har haft historisk held med at realisere sig selv som det der hedder en performativt selvbekræftende metafortælling, det som spinkulturen bygger på og som har fænomener som Anden Trump stoppet ind som rosinen i fortællingens pølseende. http://modkraft.dk/artikel/donald-trumps-l...

Velfærdsstaten forudsætter i praksis en fungerende skatteligning. Uden en sådan er det så som så med velfærdsstaten, borgerens forventning til en legitim form for omfordeling og statens mulighed for at finansiere sine aktiviteter.

Med nullerne fik vi Foghepoken, hvormed ideologien fra hans bog, "Fra velfærdsstat til minimalstat", blev målsætning, det mere eller mindre officielle mål med regeringsførelsen.

De grundlæggende brud med grundlæggende former for anstændig regeringsførelse har så udfoldet sig under dække af bestræbelser på at opnå effektiv administration via teknologi og administrativ rationalisring, dvs. under henvisning til new public service-ratinalitetens velsignelse. Man har så effektivt undermineret skattevæsenets og dermed velfærdsstatens grundlag under henvisning til ønsket om effektivisering og markedsliggørelse.

Skiftende regeringer har dyrket en og samme ideologi (Thorning er dybest set af samme skuffe, som partiet venstre) de sidste to årtier.

Finanssektoren har fået lov til at pumpe priserne på kapital op med kunstige penge, dvs. markedsendogent skabte penge. Resultatet er bobleøkonomi og gældskrise i landbruget. https://www.google.dk/search?source=hp&ei=...
Virksomheder betaler ikke kapitalvindingsskat inden for EU, takket være Luxembourghfinten, og prisstigninger, skabt med falske penge tæller ikke ind som inflation, så længe de begrænser sig til kapitalværdi (mainstreamøkonomiens akilleshæl/forklaringen på, hvorfor samtlige cand politter og oeconer har kronede dage og tungen helt oppe i finassektoren med politisk bagland; LA, V, K,S,SF,R,DF
https://ing.dk/debat/forbilledet-luxembour...

Skatteligningen er blevet nedlagt med fuldt overlæg. Det er et faktum, men igen er det sket med partisoldaternes himmelvendte øjne og proklamerede ønsker om blot at ville de gevindster, som må og skal komme, når man tror på markedets og andre de mekanismer, de skal minde om.

Staten er blevet tvunget til at sælge ud af samfundsnødvendig indfrastruktur, betale investorer for at overtage offentlighedens guldæg.

Bankerne har haft frit spil ud fra devisen om, at tillid er godt og ubegrundet tillid endnu bedre. (udbyttesvindel 12 milliarder, Danske banks hvidvask for 1,5 billion, hvor finanstilsynet bestod af folk fra finanssektoren selv)

Amterne er slagtet (Løkkes politiske svendestykke), og regionerne bliver det (med Amterne forsvandt de samvittighedsfulde kontrollanter af vandmiljø, grundvand og hav)

Videnskabelige budbringere får mundkurv og dobbelt mundkurv på, hvis de har med påvisningen af især landbrugets miljøpåvirkning at gøre, og hvis det handler om regeringens de facto nedsatte indsats i relation til det store monster, den menneskeskabte globale opvarmning, så fyres budbringeren af politiske grunde, dvs. når de ikke siger det, som regeringen gerne vil høre (spørg Venstres ordfører, Thomas Danielsen, som argumenterer eksplicit for en politisk fyring af klimarådets formand Peter Birch Sørensen)

Hvis venstreregeringen begræder Skat.dks misserable tilstand, så handler det om krokodilletårer. Se det for jer, når Anders Fogh, Kristian Jensen og Karsten Lauritzen står og græder.

  • 9
  • 2