Leder: Der skal en skrap kur til for at holde kollektiv trafik i live

Det er en kendt sag, at den kollektive trafik længe har skrantet og tabt terræn til en biltrafik, der har været hjulpet frem af faldende registreringsafgift, nye vejanlæg og stigende velstand blandt danskerne. Med coronakrisen er skranteriet imidlertid forvandlet til alvorlig åndenød. 1,6 mia. kr. vurderer Danske Regioner, at trafikselskaberne taber i indtægter i 2020.

Ét er tabet her og nu, hvor krav om social afstand, hjemmearbejde og direkte advarsler om at rejse i myldretiden og på tværs af landet har fået folk til at svigte busser og tog landet over. Regeringen har signaleret, at den er villig til at give trafikselskaberne en økonomisk håndsrækning til at klare den del. Værre er de skader, den nærværende pandemi på længere sigt kan efterlade på den kollektive trafik og dermed på muligheden for at få bugt med transportens CO2-udledning.

For det første kan den kollektive trafiks nyvundne image som smitte-rede tage tid at ryste af sig. For det andet ved vi, at det er svært at få pendlere tilbage til det kollektive alternativ, når de først har fundet vej til bilen. Og sidst, men ikke mindst, så er vi fortsat i en situation, hvor det bliver stadigt billigere at tage bilen – nu også hjulpet på vej af historisk lave benzinpriser – mens billetpriserne stiger, og tog og busser forsinkes af sporarbejde og trængsel.

Bruger vi ikke chancen nu til at få de pendlere, der skal på arbejde igen, i takt med at samfundet lukker op, motiveret til at lade bilen stå, er der således stor sandsynlighed for, at vi fortsætter en udvikling, hvor bilen vinder terræn på bekostning af den kollektive trafik. Med kedelige konsekvenser for såvel klima som luft- og støjforurening og trængslen på veje og i byer.

Politikerne kunne med fordel lade sig inspirere af europæiske kolleger, der – som omtalt på ing.dk i denne uge – har besluttet at bruge krisen til netop at ændre transportvanerne. I Athen vil man gøre fysisk distancering lettere for fodgængere ved at indføre gågader, udvide fortove langs boulevarder og forbyde bilkørsel i dele af centrum. I Milano vil man omdanne 35 km vej til cykelstier og fortov, og Bruxelles og Barcelona har lignende tiltag. Flere byer har sat fartgrænserne ned til 20-30 km i bykernerne, ligesom parkeringspladser er inddraget til fodgængere.

Danske byer er nok i udgangspunktet mere cykel- og fodgængervenlige end mange europæiske storbyer, men bilerne har fortsat fortrinsret, og fartgrænserne hedder stadig 50 km/t de fleste steder. Og til trods for, at nye store boligområder skyder op og udvider bykernerne, har man i landets hovedstad bibeholdt gennemgående hovedveje, hvor biler kan drøne gennem de udvidede midtbyer med 60 km i timen, når de altså ikke lige holder i myldretidskø. Fra byens teknikforvaltning lyder forklaringen, at bilisterne blot vil vælge veje nærmere det gamle centrum, hvis man nedsætter fartgrænserne. Tanken om, at man kunne få dem til at vælge byens veje helt fra, ligger tilsyneladende forvaltningen fjernt.

Også før coronaen kom forbi, var der behov for en stærk politisk indsats for at få danskerne ud af bilerne og over i grønnere og mindre belastende transportformer. I en tid, hvor danskerne nu har fået endnu en undskyldning for at tage bilen frem for bussen, er behovet kun vokset.

Folketinget går og venter på forslagene fra kommissionen for grøn omstilling af transportsektoren, og imens sker der ingenting. En betalingsring eller anden form for roadpricing er den mest kontante metode, men vi har ikke det optimale teknologiske system klar. Man kunne dog starte med at lade kommunerne gøre det mindre attraktivt at tage bilen ind til vores byer, eksempelvis ved at inddrage vejareal, fjerne parkeringspladser, sænke fartgrænserne og give mere plads til cyklende og gående sammen med den kollektive trafik.

Som gulerod kunne man gøre det nemt og bekvemt for bilisterne at stille bilen uden for byen og komme frem på anden vis. Her venter masser af uafprøvede muligheder for at kombinere privat og offentlig transport, men det kræver, at den kollektive trafik har kræfter til at udgøre et attraktivt alternativ til bilen. En kollektiv trafik med åndenød kan ikke nytte noget.

/trb

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er fint I slår et slag for den kollektive trafik. Men måske I burde tage med i ligningen hvorfor mange "vælger" bilen i stedet. For mange familier er den simpelthen en nødvendighed, og ikke et valg, hvis hverdagen skal hænge nogenlunde sammen, med hvad der hører sig til af børneaflevering- og hentning og en fuld arbejdsdag ind i mellem. Selv her i det nordsjællandske, hvor vi er begunstiget af et kystbanetog der på trods af en vis uregelmæssighed da har omkring tre afgange i timen, tager det uhørt lang tid at komme fra hjemmet til arbejdspladsen med kollektiv trafik. Jeg lever gerne med at være et asocialt autosvin (dog kører bilen på el det meste af vejen) hvis det betyder, at jeg får ekstra tid med mine børn til rådighed.

  • 16
  • 2

Det nytter ikke at fortsætte med kollektiv trafik som vi kender den. Den skal nytænkes. Det er der heldigvis gode muligheder for. Det ved jeg efter at have arbejdet på netop det i 30 år. DualMode konceptet, hvor bus og tog er det samme køretøj har stort potentiale og kan overleve en ny virus krise, da der ikke samles store koncentrationer af passagerer i et lille rum. Se f.eks.: www.ruf.dk/rufantivirus.pdf www.ruf.dk/rufultraletbane.pdf www.ruf.dk/rufstatus.pdf

Alt hvad det kræver er, at man tager mine tanker alvorligt. Det er der heldigvis mange der har gjort gennem årene. Se f.eks.: www.ruf.dk/recommendations.pdf

  • 4
  • 11

Disse diskussioner glimrer næsten altid ved fraværet af årsagen til transportbehovet i storbyen. De færreste stiller spørgsmål til OM alle disse pendlere skal ind i byen. Tænk hvor mange overvejelser der kunne spares, såfremt storbyens arbejdspladser blev flyttet ud.

  • 13
  • 5

For mange familier er den simpelthen en nødvendighed, og ikke et valg, hvis hverdagen skal hænge nogenlunde sammen, med hvad der hører sig til af børneaflevering- og hentning og en fuld arbejdsdag ind i mellem.

Og i den modsatte ende af skalaen kan man se børne familier i storbyer gøre præcis det samme med blot en lad cykel. Den teknologiske udvikling har virkelig sat skub i anvendelsen af denne type transport middel. Mere af alt det gode og mindre af alt det dårlige, hvis man sammenligner med f.eks en bil eller offentlig transport i en storby.

  • 5
  • 9

Tænk hvor mange overvejelser der kunne spares, såfremt storbyens arbejdspladser blev flyttet ud.

Kunne man ikke bare lave nogle nye "derude" jeg tror ikke storbyen kommer til at mangle arbejdskraft. En del transporter sig den modsatte vej ud af byen hver dag. Grundlæggende idiotisk udvikling når det ikke kan udføres uden så store omkostninger. Kunne man transportere sig med et "let" køretøj 5km til nærmeste transport tube og blive skudt afsted til storbyen, så ingen problemer.

  • 4
  • 3

Bilen er ikke hjulpet frem af faldende registreringsafgifter. Staten belægger fortsat bilen som effektivt transportmiddel med uhyrlige afgifter. Og den kollektive trafik er vel som sådan ikke i krise. Kun den del af den som er styret af politikere. Men vi har fået øjnene op for smitterisikoen i en tætpakket bus en fugtig vinterdag ! Endeligt. Det er ellers gammel viden. Skal vi ikke hylde den individuelle transport som den i enhver henseende bedste, mest bekvemme og mest direkte og sundeste ? Enhver teknikker (ingeniør) kan vel selv få øje på de teknologiske og økonomiske fordele ved individuel transport frem for stor, tung og ufleksibel kollektiv så snart vi er udenfor egentlige storbyområder, læs København. Besynderlig leder i et teknisk medie. På sin egen bagvendte måde efterlyser det jo en planøkonomisk løsning af Sovjet !

  • 13
  • 9

Endnu en artikel som i det store hele drejer sig om pendling.

Men offentlig transport er meget mere end pendling, men en mulighed for at holde sammen på landet - der er trods alt en stor del af landets befolkning som ikke kører bil, men som stadig har et behov for at lade sig transportere.

Men hver gang der er en årsag til det, så ser de Christianiacyklende djØFFERe fra Østerbro endnu en mulighed for at barbere langt væk fra dem selv, så at man kan få lukket bus og togruter i Udkantsdanmark, hvilket så starter en ond cirkel med at skolebørn ikke kan komme i skole, så de små byer bliver affolket, hvorefter den lokale købmand må lukke, hvorefter de små byer bliver endnu mere affolket ...........

Vi er som samfund nødt til at se på dette på en hel anden måde, nemlig vil vi bibeholde landets sammenhængskraft, eller skal alt uden for Østerbro reduceres til et frilandsmuseum?

Det nytter ikke at kigge på selskabernes indtægter, for samfundsøkonomisk er der meget mere på spil - og så kunne man jo også begynde at overveje om valget af materiel er passende, for i min optik virker det ikke ret gennemtænkt at man konsekvent kører med 60 personers bybusser ude på landet på ruter hvor der aldrig er mere end 10 pasagerer (men stadig 10 passagerer som har et legitimt behov!), og det virker heller ikke videre gennemtænkt at man laver busruter hvor der sættes en ære i at bussen skal køre fra stationen præcis samtidig med toget kører til perron.

Jeg tror rigtig meget ville kunde vindes hvis man starter med at definere hvad vi egentlig vil med offentlig transport, og derefter så også benytter den indvendige side af hovedet når man så kommer til hvordan fasen.

Og det gamle VS dogme om vi bare skal beskatte bilister til de segner er ikke, om man kan sige det, vejen frem - der skal tænkes sammenhæng, samt både-og.

  • 15
  • 1

Kunne man transportere sig med et "let" køretøj 5km til nærmeste transport tube og blive skudt afsted til storbyen, så ingen problemer ,........................ Det er jo beskrevet tusinde gange hvilke udfordringer det giver med hensyn til manglende fleksibilitet.

Jeg var lidt længere ude i fremtiden.... Det vi ser i dag er den dårlige version hvor mange f.eks tager et alt for stort pendler køretøj og køre 5km ud til motorvejen. Fleksibel ja men jo tættere det kommer på storbyen jo dårligere og ringere et transportmiddel bliver det, for til sidst at blive fuldstændig uegnet som by transport middel. Ødelægger det for alle andre. Ikke nok med det man skal ovenikøbet spilde sit liv flere timer om dagen på at styre dette køretøj. Sidst jeg prøvede det blev jeg voldsomt deprimeret. Det er der ingen fremtid i. Det gør man kun fordi alt andet er være.

  • 5
  • 5

i min optik virker det ikke ret gennemtænkt at man konsekvent kører med 60 personers bybusser ude på landet på ruter hvor der aldrig er mere end 10 pasagerer (men stadig 10 passagerer som har et legitimt behov!)

Det er et fuldstændigt idiotisk forehavende at over være. Det kan ses i provinsbyer 7-8km fra storby centrum, hver eneste dag når myldretiden er overstået. Indkøb venligst små elektriske busser til den opgave, og ikke særligt langt ud i fremtiden individuel kørsel på bestilling. Så kan flere gøre sig uafhængie af at skulle eje og poste penge i et automobil.

  • 2
  • 0
  • og Helsingør-Hornbæk-Glleleje-Banen er kører med tonstungt materiel med 3-8 passagerer, medens der ved siden af ligger en asfaltvej med kapacitet til de nødvendige mindre busser til en lavere pris og et endnu lavere energiforbrug.

Jernbane-mafiaen i Folketinget er stærkere end "Den Jyske Motorvejsmafia."

  • 2
  • 7

" Flere byer har sat fartgrænserne ned til 20-30 km i bykernerne, ligesom parkeringspladser er inddraget til fodgængere.

Danske byer er nok i udgangspunktet mere cykel- og fodgængervenlige end mange europæiske storbyer, men bilerne har fortsat fortrinsret, og fartgrænserne hedder stadig 50 km/t de fleste steder. "

Ja det er fuldstændig volapyk at man må køre 50km/t ad en smal sidegade. I Holland har de nogle gader hvor bilerne skal køre på cyklisternes præmisser. Dvs de overhaler ikke hvis der ikke er plads til det og maks 30 km/t. Og tyskland, holland, og Belgien generelt mange flere 30 km/t zoner i byer end i København. Det giver en helt anden sikrere fornemmelse for cyklister og fodgængere.

  • 7
  • 2

Helsingør-Hornbæk-Glleleje-Banen er kører med tonstungt materiel med 3-8 passagerer, medens der ved siden af ligger en asfaltvej med kapacitet til de nødvendige mindre busser til en lavere pris og et endnu lavere energiforbrug.

Det kommer sandelig an på tidspunktet.

Ideen med egen trace, hvor der ikke er tværgående trafik og risiko for udskridning mv. er nu stadig en meget god ide for en livsnerve.

Dermed ikke sagt, at vi efter 150 år måske ikke godt kunne begynde overveje om det var på tide at nytænke jernbanen, eksempelvis ved at løfte den fra jorden så der ikke var nogen påkøringsmæssig risiko, og sne ville blæse af, samt overveje en (uha, nu nævner jeg et bandeord som får en del af publikum her til at se rødt) trekantet skinne med en monorail funktion, og sluttelig indse at aluminium og kompositmaterialer faktisk er opfundet.

  • 4
  • 3

Og hermed sidestiller du cyklister og fodgængere - de gange jeg er i København er nervepirrende og stressende, fordi man som fodgænger hele tiden skal springe for livet, da cyklisterne fuldstændig kører som det passer dem.

Korrekt en cyklist er meget tættere på en fodgænger end f.eks en bil. Det tager ganske få sekunder at transformere sig fra fodgænger til cyklist, og den anden vej tilbage til fodgænger. Når man kommer til en fremmed by med en anderledes trafik kultur, så gør man smartest i at lære den og tilpasse sig den. Da jeg første gang begyndte at cykle i netherlandene måtte jeg sætte mig på en bænk i en halv time og observere, ellers havde været en roadblock til fare for andre. En by hvor ALLE cyklister eller bilister køre som det passer dem, ville jeg også undgå. Sjovt at jeg meget sjældent ser disse vanvids cyklister. Men jeg ved at den villa vej jeg bor på fik installeret trafik og hastigheds dæmpning fordi ALLE bilister kørte vanvids kørsel. Og det kommer der meget mere af i alle storbyer fordi ALLE bilister køre for stærkt. Det ved vi jo....

  • 4
  • 5

Kollektiv trafik i Danmark har det hårdt fordi den er dyr og dårlig så kort kan det siges.

Skal jeg fra Hillerød til København er det billigere i bil og er vi to i bilen så er det oven i købet INCL. parkeringsafgiften i Kbh. (som i øvrigt også er en er de højeste jeg har set).

Busserne skal være der når folk er der og der skal være plads i dem, togene skal være hurtige og ofte - intet af det kan man sige om kollektiv trafik i Danmark... nå ja, og så er det ikke noget hit at man skal skifte mere end 1 gang på turen.

Desuden har Corona krisen bevist ud over al tvivl at rigtigt mange af os slet ikke behøver køre ind til byen - vi arbejder lige så godt og effektivt hjemmefra OG sparer ca 2 timers transport dagligt, måske hvis man valgte at inkludere TRANSPORTTIDEN i ARBEJDSTIDEN - som i lønnet arbejdstid - så ville arbejdsgiverne aktivere de små grå og sige at det godt nok ikke nødvendigt at alle skal sidde på kontoret hver dag.

  • 7
  • 1

Og hvad med at sætte tog på skinnerne,så passagererne kan være fremme på de store stationer i god tid inden kl. 8 om morgenen på hverdage. Sådan er det ikke nu (og var det heller ikke i 1980'erne, hvor jeg skulle være i Århus Nord kl. 8.00, for at møde til tiden). Det lyder som en meget enkelt løsning for at undgå endnu flere bilister på vejene, men mærkeligt nok er der ikke genklang for sådan en løsning... Nu skal jeg møde på alle mulige tidspunkter imellem kl. 4.30 og 15.15 og hjem igen ca. 9½ timer senere - Helt umuligt med kollektiv trafik - selv om det er en arbejdsplads med over 1500 medarbejdere - Der er ikke hverken busstoppesteder eller andet, i miles omkreds.

De allerbedste hilsener

  • 3
  • 0

Besynderligt som brugerne af den kollektive trafik altid kritiserer den for ikke at køre fra netop DERES afgangssted til netop DERES ankomststed, og med ankomst netop som DE skal møde på jobbet. Men det er selvsagt umuligt. Kollektiv transport er jo netop transport hvor det individuelle element IKKE KAN opfyldes. For blev det opfyldt for een, blev det dårligere for andre. Og brugerprisen har INTET med udgiften at gøre. Kollektiv transport betales for en stor del af andre end de der bruger den. Ellers var der den slet ikke. Indviduel biltransport betaler derimod store summer i skatter og afgifter til fælleskassen. Og således er det, fordi bilen er en så fantastisk opfindelse, og toget er en teknologi fra H C Andersen`s tid.

  • 5
  • 7

Kollektiv transport betales for en stor del af andre end de der bruger den.

Her i Thorshavn kommune, kan man køre gratis rundt omkring i bybusserne lige så meget som man lyster, da de bliver betalt af skatteyderne i kommunen. Kollektiv transport koster så i gennemsnit ca 2000kr pr borger og ideen med at der ikke kræves biletter siges være at det ikke kan svare sig på grund af bøvl med indkrævning, administration o.a og ikke mindst, at det så ikke skulle være så lokkende for borgerne, at gøre brug af den offentlige transport.

Mine børn gjorde flittigt brug af busserne og det virkede faktisk fortræffeligt, ja man slap nærmest fra at skulle køre dem rundt overhovedet og spurgte de , så var svaret " tag bussen" den er gratis og kører alligevel.

Samme dag de fyldte 18 og fik kørekort, så var det forbi med at tage bussen og når man spurgte hvorfor, så var der alverdens indvendinger imod bussen, overfyldt, forsinket, stoppested for langt væk, tidsrammen passede ikke o.a.

At holde igen med at låne dem bilen medførte kun at de købte sig en bil hver og det trods de er igang med videregående uddannelse. Skal siges at de afholder alle udgifterne til bilerne hver især.

Når man som studerende vil spænde sig så hårdt, for at kunne gøre brug af egen bil, så ser kollektiv transports fremtid immervæk dyster ud og vil sansynligvis forsat kun blive brugt af børn og eventuelt ældre pensionister heroppe nu og i fremtiden.

Om man overfører mine iagttagelser til DK, hvor man ovenikøbet skal betale billet, så bliver det noget af en opadbakke fremtid for al offentlig transport, det er jeg svært bange for.

  • 5
  • 0

John Johansen: Ja, jeg har i mange år dagligt brugt kollektiv transport som pendler. Endda den forkætrede og udskældte Kystbane langs Øresund. Hver dag. Og jeg har levet med forsinkelser og for korte tog og aflysninger og ændring af perronspor i sidste øjeblik osv. Men det er jo sådan det er. Det er et givet rammevilkår. Til gengæld fik jeg i de første mange år faktis penge for at sidde i toget når regnestykket med fradraget og udgiften til månedskortet blev gjort op. Alligevel var der også dengang evindelige klager over "at det var dyrt" ! Nå; sidenhen kom det til at koste en smule, men stadig en de´fakto foræringspris, da andre skatteborgere jo betaler gildet. Og nej: Jeg kører individuelt til Brugsen. På cykel.

Sv: Magnus Thomsen: Jeg har besøgt de mageløse Færøer. I egen bil, og rundt overalt. Dejlig tur. kan anbefales. Og fint at I deroppe har en god ordning på busserne - uden direkte brugerbetaling. Det kan I have, da I ikke har problemer med et befolkningssegment af utilpassede misbrugere der her sydpå i Rigsfællesskabet totalt vil ødelægge alt hvad der er uden betaling og kontrol. Og så har vi jo heller ikke Jeres dejlige vejnet og tilhørende fornuftige holdning til, at biler er noget man naturligvis har hvis ellers man er istand til at styre dem.

  • 5
  • 3

Forslag: - Prioriteret kørebaner til busser. - Prioriter samkørsel. - Skrot vanvidsidéer (f.eks. fremsat af tidligere borgmester Joy Mogensen) om pendling mellem Roskilde og Århus via Kattegat-bro. - Afgiftspålæg single-pendling i SUV, det er simpelt hen for dumt! - Begræns etablering af pendler-bebyggelser i omegnskommuner, og hvis det endelig skal være, så kun i umiddelbar nærhed af knudepunkter for fællestansport. - Genindfør progressiv vægtafgift. - Indfør benzinafgift (nu!) til financiering af grøn omstilling. - Planlæg for kortere afstand mellem arbejde og bolig. - Stop for udbygning af motorveje. - Frem for nedgravet metro, sats på langt billigere overfladetransport - på privatbilernes bekostning. osv. osv.

  • 2
  • 3

"Det er en kendt sag, at den kollektive trafik længe har skrantet og tabt terræn til en biltrafik, der har været hjulpet frem af faldende registreringsafgift, nye vejanlæg og stigende velstand blandt danskerne."

Stigende velstand betyder også, at det at tage på sommerferie, vinterferie og 3-4 weekendophold er blevet ganske almindeligt for almindelige danskere.

Shoppingture til London og by-weekend i Berlin er ganske almindeligt - men det foregår med fly. Easyjet, Ryanair og alle de andre stortrives (før Corona) og har skabt et nyt marked og nye muligheder som kunderne flokkedes om.

Den kollektive trafik snork-sover. Der jamres gerne over danskerne er blevet rigere, uha uha, der tænkes slet ikke nye muligheder. Nye kunder. Der tænkes kun i de 179 "kunder" som sidder på Christiansborg og bevilger nye penge uden modydelse.

Fra København til Berlin tager nogenlunde den samme tid med tog som med fly, når man regner transporttid til lufthavnen, marginaler, security, flytid, vente på bagage og transport til centrum med. Altså hvis der kørte direkte tog, som der i dag flyver direkte fly. Men nej. På dsb.dk kan man end ikke søge på afgangene til Berlin fordi, ja, hvorfor?

Fjernbusserne er private, de stortrives også. De kan godt finde passagerer. Gud ved hvor de kommer fra?

Stigende velstand er en mulighed, ikke en trussel. Men den kollektive trafik ser kun fjender. Ser kun begrænsninger. Og ja, så er der også kun begrænsninger, når man ikke ser andet.

  • 6
  • 0

"I Athen vil man gøre fysisk distancering lettere for fodgængere ved at indføre gågader, udvide fortove langs boulevarder og forbyde bilkørsel i dele af centrum."

Ja, og de kan jo tage til København er se resultatet.

Som daglig cyklist i København undrer jeg mig. Der er altså masser af plads på cykelstierne. Hvis man gerne vil være cyklist i København, ja, så er der altså ekseptionelle muligheder for at være det. Bevares, en gang imellem skal jeg lede i 3-4 sekunder efter et sted at stille min cykel, men et problem kan man ikke betegne det som. Som bilist er 20 minutter for at finde en parkeringsplads, hverdag.

Jeg cykler lige igennem centrum af København fra nord til syd hver dag, og der er ingen trafikale problemer. Cykelstier brede nok til 3 personer benyttes kun af 2, der er ingen fremkommelighedsproblemer.

Så hvorfor er der ikke flere som cykler?

Vejret er en forklaring. Begrænsede muligheder for baggage er en anden. Behov for et bad når det er varmt et andet problem, det tager tid. Snevejr, regn 199 dage om året i DK, vind, glatte veje og så videre er faktorer vi ikke kan ændre på. For ikke at tale om cyklisternes elendige trafiksikkerhed sammenlignet med bilister.

Corona har vist endnu en ny svaghed i den kollektive trafik. I bilen er bakterierne mine egne, i toget blandes de med hundrede vis af andres bakterier. Da cyklistens alternativ (som ikek ejer bil) er den kollektive trafik, efterlader det cyklisten udn rsikkers alternativ.

  • 3
  • 0

"I Athen vil man gøre fysisk distancering lettere for fodgængere ved at indføre gågader, udvide fortove langs boulevarder og forbyde bilkørsel i dele af centrum."

Ja, og de kan jo tage til København er se resultatet.

Det kan du være sikker på at de allerede har gjort. De har også været i netherlandene og se hvordan det fungerer der. De bør springe København løsningen over gå direkte til Amsterdam modellen. https://youtu.be/G4qgzsaNN7s

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten