Leder: Sagen om Almassalkhi­ udstiller vores stupide udlændingeregler

Illustration: Ingeniøren

Det er tåkrummende pinligt at forestille sig reaktionen hos de amerikanske kolleger, når danskamerikanske Mads Rønne Almassalkhi­ fortæller dem om sit møde med sit andet hjemland. Som Ingeniøren skrev i sidste uge, har han af de danske udlændingemyndigheder fået afslag på ophold til sin amerikanske hustru i det ene år, han selv forsker i Danmark – for egne medbragte fondspenge. Hvorfor? Fordi denne topforsker er født i Danmark og har dansk statsborgerskab. Og fordi han ikke nåede at afslutte 1.g i Danmark, da han flyttede med sin far til USA, hvor han har uddannet sig til ph.d.-niveau inden for energiteknologi og i dag bl.a. arbejder som rådgiver for det amerikanske energiministerium. Dur ikke, siger de danske udlændingeregler, der er designet til at holde familiesammenføringer for døren.

Man ser for sig, hvordan de amerikanske forskerkolleger først sidder stumme af forbavselse og siden bryder ud i hovedrystende latter over, at et lilleputland som Danmark ikke vil byde endog en af sine egne statsborgere med familie velkommen hjem, der kommer med både væsentlig viden, vigtige kontakter og ovenikøbet medbringer sin egen løn.

Det er desværre ikke en enlig svale, at stupide udlændingeregler rammer højt estimerede forskere, som tvinges til at forlade Danmark med den kedelige fortælling, at deres arbejdsindsats, indsigt og viden ikke er velkommen i vores land. Hver eneste af disse fortællinger er med til at give os et ry, der gør det sværere at tiltrække dygtige forskere og specialister til landet.

At vi gør det endnu sværere at få familien med til landet for danske statsborgere end forskere og specialister, der kommer hertil uden tilknytning til landet, er endnu en absurditet. Virksomheder, der sender danske medarbejdere til udstationering i udlandet, risikerer med de stramme regler for familiesammenføring, at de ikke kan hente dem hjem igen, hvis de har forelsket sig i den forkerte – altså et menneske uden for EU. Vi siger på den konto hvert år nej tak til at få danskere retur, der ellers ville hjembringe vigtig viden og kontakter, fordi de vælger deres selvvalgte familie frem for et fædreland, der ikke anerkender deres valg.

Og ikke nok med det. Danske virksomheder oplever stigende sagsbehandlingstider, når de vil ansætte specialiseret arbejdskraft fra udlandet under den såkaldte beløbsordning, hvor arbejdstilladelse kræver løn på for stillingen normale vilkår og mindst 448.000 kr. om året. En ordning, som burde være nem at administrere, men hvor sagsbehandlingstiden fra udlændingemyndighederne alligevel løber op i 3-4 måneder. Og her er det altså ikke en fattig hyrde, der står i den anden ende og venter på at sætte fårene fri, inden han kan sætte sig i flyet til det forjættede Danmark. Det er veluddannede folk, der har sagt deres job op og gjort familien klar til at rykke rødderne op for jobbet i Danmark. Og mens virksomheden risikerer både at måtte afvise ordrer og udskyde projekter i ventetiden, risikerer den også, at den nye medarbejder når at finde sig et andet job i et land, der er kvikkere til at åbne dørene for højtuddannet arbejdskraft udefra.

Selvom politikerne gerne siger, at de vil den teknologiske udvikling og lytter med alvor på virksomhedernes råb om mangel på kvalificeret arbejdskraft til at drive netop denne, så bliver det stadig tydeligere, at de ikke har forstået alvoren. Der er vitterlig mangel på kompetencer inden for teknologi og it, og den kan ikke løses alene – og slet ikke hurtigt nok – ved at få flere danske børn og unge til at interessere sig for STEM-fagene.

Endnu et hovedrystende eksempel på, at der er større politisk vilje til at fodre den indre danske svinehund end et kompetencehungrende arbejdsmarked, er de seneste års lukning af engelsksprogede uddannelser. Det er himmelråbende tåbeligt ikke at tiltrække så mange teknologiinteresserede unge som muligt allerede under uddannelsen, hvor de sideløbende med den faglige dygtiggørelse på studiet får den danske kultur ind under huden, så de let kan glide ind på det danske arbejdsmarked og lukke nogle af hullerne her efter endt uddannelse. Ja, det koster os lidt SU. Men dels lægges langt størstedelen af disse penge jo på bolig og forbrug i Danmark under uddannelsen, og dels er det en lille investering, set i forhold til hvad der kan komme igen i form af skattebetalende arbejdskraft og – for den halvdel, der rejser hjem igen – vigtige ambassadører for danske virksomheder.

Læs også: 40 procent af de tekniske studerende i Sønderborg kommer fra udlandet: Nu trues engelsksprogede uddannelser med lukning

Hertil kan det tilføjes, at både virksomheder og uddannelser oplever, at det er langt lettere at få folk fra udlandet – også udlændinge fra store byer – til at slå sig ned i det udkantsdanmark, som regeringen så gerne vil gøde med dygtige unge mennesker, end det er at få de danske unge revet væk fra storbylivet.

Efter vores dækning af sagen har myndig­hederne valgt at genoptage Mads Rønne Almassalkhis sag, og med de lange sagsbehandlingstider kan hans hustru, der i øvrigt har en kandidatuddannelse i kemi, med garanti blive i landet opholdet ud. Om det ender med, at familiesammenføringen går igennem, så familien kan vælge at blive i Danmark i flere år og berige os med arbejdskraft og viden, er mere usikkert.

Hvis skiftende regeringer virkelig mener noget med deres høje ambitioner om Danmark som teknologisk og digitalt foregangsland, så er det på høje tid at finde modet til at gøre op med en udlændingepolitik, der er indrettet til at holde fårehyrdestereotypen ude, og i stedet få sammenstykket en politik, der ­lukker højt specialiseret og nødvendig ­arbejdskraft ind – gerne med et varmt velkommen. /trb

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad med at fokuserede på de tusindvis af ledige ingeniører og IT-folk som virksomheder ikke gider ansætte og oplære, men som vi altid får at vide at der mangler? Hvis alle virksomheder kun ønsker at ansætte højt specialiserede folk med stor erfaring bliver vi aldrig bedst - specielt ikke med stupide kommentarer fra virksomheder, medier, fagforeninger og interesseorganisationer om at vi bare skal åbne mere op for udenlandsk arbejdskraft.

  • 20
  • 3

Det er berettiget at kritisere myndighedernes behandling af den konkrete sag, og det er berettiget at kritisere den lovgivning og detøvrige grundlag som sagsbehandlingen hviler på.

Det er ikke berettiget, ukritisk, at fremhæve eventuelle amerikaneres holdning ril sagen - sådan uden anden kommentar. MIG BEKENDT udmærker myndighedrne i USA sig ikke særligt når det fælder sagsbehandling. Mulighederne dorat få opholds- og arbejdstilladelse er mig bekendt ikke helt simple i USA. Så, med mkndre det kan sandsynliggøres at det foregår super let, så er der ingen grund til at kaste med så store sten i vores lille glashus.

Det er ikke berettiget at hænge begrænsningen i engelske tekniske fag på knagen, som hedder SU-udbetaling. Den rette sammenhæng er, at grundet EU-reglerne for udbetaling, så skal alle have penge - på samme måde som ganske mange andre ydelser i velfærdssamfundet. Så løsningen havde været, istedet, at finde NYE hensigtsmæssige regler - hvis altså, SU-udbetalingen var et reelt problem. Andre problemer har præget uddannelsessystemet i årevis: uhensigtsmæssig karakterkonvertering har givet norske lg svenske studerende fortrin til medicin-studier; mon de bliver i Danmark ? OG ad SU-betaling: folkepension udbetales pro rata i forhold til antal opholdsåri Danmark, SÅ MON IKKE en klog DJØFer kunne lave det samme for SU ?

Afsluttende, det er BESKÆMMENDE, at kun den fjerde samfundsmagt, pressen, kan hamle op med tåbeligheder i vores overorganiserede samfund. Men det er da et held for de få som så får hjælpen.

  • 11
  • 0

DF, LA, NB, V, S Er i en evig jagt på stemmer. Der er åbenbart stemmer i at gøre indvandre til en ting vi skal behandle svinsk..

Smykkeloven kom hele verden rundt. Den har kun været taget i anvendelse 3 gange og kun 1 gang har der været konfiskatiion.

At sende dem ud på en øde Ø hvor man har forsket i giftgasser (Lindholm) var deres våde drøm, blev heldigvis ikke til noget.

Burkaloven har været anvendt 10 gange ca.

Alt imens sukker samme sekment efter billig (Working Poor) arbejdskraft fra udlandet. Man siger de arbejdsløse er dovne (det betyder at de ikke vil arbejde underbetalt)

  • 12
  • 17

Andre problemer har præget uddannelsessystemet i årevis: uhensigtsmæssig karakterkonvertering har givet norske lg svenske studerende fortrin til medicin-studier; mon de bliver i Danmark ? OG ad SU-betaling: folkepension udbetales pro rata i forhold til antal opholdsåri Danmark, SÅ MON IKKE en klog DJØFer kunne lave det samme for SU ?

Det virkelige problem i SU-til-udlændinge-sagen er vist at det for udlændingene er omkostningsfrit (iflg dansk pressedækning) at løbe fra at betale SU-lån tilbage. Jeg tænker at det burde være muligt at insistere på at disse lån skulle udbetales igennem en bank i det EU land pågældende kommer fra. (Det er vel kun EU borgere der ikke må forskelbehandles?)

  • 11
  • 0

Jeg er vidende om, at klemte uddannelsesinstitutioner har været ivrige efter at udbyde uddannelser på engelsk for at få taxametertilskud.

Nogle af disse "studerende" viste sig på skolen i semestrets første par uger, derefter så man ikke mere til dem før eksamen. De havde så hævet SU og levet i deres hjemlande.

Så vidt jeg er orienteret har man - langt om længe - strammet op bl.a. ved at indskrænke det antal studier, som udbydes på engelsk.

  • 7
  • 0

"gøre op med en udlændingepolitik, der er indrettet til at holde fårehyrdestereotypen ude, og i stedet få sammenstykket en politik, der ­lukker højt specialiseret og nødvendig ­arbejdskraft ind – gerne med et varmt velkommen."

Og hvordan vil I gøre det uden at komme i konflikt med diverse menneskeretsdomstole..?

  • 1
  • 2

Man kan være for eller imod en given politik og det er jo som det er, men at man som lederskibenten først formår at have en holdning i det øjeblik en af ens egne bliver ramt er det sande tåkrummende ved denne historie.

At lederskribenten så samtidigt kaster sig ud i forargelsesjournalistikken fineste disciplin, gisninger om hvad den ene eller anden måtte tænke, i guder, hvad bliver det næste lederskribenten ønsker sig. Facebookafstemninger om enkeltsager??

At sagsbehandlingen hos mange danske myndigheder lader meget tilbage at ønske er en ting, men den amerikanske.... Jeg skulle på et tidspunkt have et amerikansk tax-id nummer. Når man sender ansøgningen, fraskriver man sig samtidigt retten til at henvende sig vedrørende sagsbehandlingen og man modtager ikke så meget som en bekræftelse på, at ansøgningen er modtaget. Man kan bare vente og håbe.

Som jeg husker det, var der tidligere forrang i sagsbehandlingen for sagsbehandlingen af virksomhedsrelaterede ansøgninger, som eksempelvis fodboldspillere og andre specialister. Denne praksis blev mig bekendt kendt ulovlig. Det lykkes således lederskribenten, at se bort fra helt basale rettigheder for **alle **ansøgere, men herregud, hvis det er ikke er en af lederskibentens udvlagte...

Ingeniørens ledere har længe været for nedadgående, denne er ikke en undtagelse.

  • 8
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten