Leder: Sæt Afrikas kolossale teknologiske potentiale fri

Mindst to af denne verdens store udfordringer kunne måske løses, hvis vi kiggede ud over debattens sædvanlige rammer og lod blikket falde på Europas sydlige nabo, kontinentet Afrika.

Vi er jo - selvkritisk sagt - vant til at betragte dét område som et flot landskab, befolket af fattige og sultne mennesker, som mangler uddannelse - og som vi må sende en masse hjælp.

Det er et gammeldags, post-kolonitidspræget verdensbillede, som vi skal væk fra. Kun Kina har skubbet til billedet ved at afpolitisere forholdet til Afrika og gå rent efter handel og råvarekontrakter.

Afrika rummer et enormt potentiale, som kan frisættes vha. teknologi. Det falder i to store klumper; fødevarer og energi.

Fødevarer: Kloden har retning mod en fødevarekrise grundet pres på de basale landbrugsprodukter; korn og ris - dvs. plantemateriale.

Presset kommer fra væksten i bl.a. Indien og Kina, som betyder øget forbrug i disse lande af 'luksusvarer' som kød - der går som bekendt mange kilogram plante på at skabe ét kg kød.

Og presset kommer fra det stigende behov for alternativer til olie fra jorden. Mens vi i Danmark åndsfattigt diskuterer at inddrage de sidste brakmarker, fylde moserne og sende lærkerne til udstopning, så vi kan avle det sidste ud af jorden, produceres der pr. arealenhed mellem seks og ti gange mindre på Afrikas enorme marker. Der er ingen tvivl om, hvor potentialet er.

Energi: Afrika har markant god forekomst af den største virkelig interessante vedvarende energikilde: Sol. Potentialet er svimlende. Der kunne produceres el til direkte eksport som DC med solceller eller måske indirekte som brint. Der kunne produceres enorme mængder af biomasse som olieerstatning.

Som altid har vi i Danmark gode intentioner. Og regeringen nedsatte 1. april en Afrikakommission med international deltagelse, 18 medlemmer og statsminister Anders Fogh Rasmussen som formand. Mange medlemmer er fra Afrika (godt!), og flertallet har økonomisk faglighed.

Til gengæld er der fravær af teknologisk indsigt. Et par medlemmer har landbrugsbaggrund, ét medlem har erfaring med at opbygge tele i Afrika.

Det præger emnerne i kommiss­ionen, som er: Unge, arbejde, uddannelse, klima, kvinders muligheder og økonomisk vækst. Relevant, men traditionelt.

Må vi foreslå, at kommissionen udvides med kompetencer på de to ovennævnte teknologiske områder, der kan gøre en forskel. Vejen skal banes for reelle investeringer i Afrika, så potentialet sættes fri.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kunne ikke være mere enig i dette indlæg. Specielt energiområdet er der et kæmpe potentiale i 1000'vis af kvadratkm tom ørken. Men som alt andet går der jo desværre politik i sagerne. At få leveret energi og fødevarer i størrer grad fra Afrika, kræver stabile og troværdige regimer, og det er desværre ikke det Afrika har flest af. Og desuden har alle større projekter i disse regioner en tendens til at forsvinde i korruption, borgerkrige, regionale krige, og almindelig ineffektivitet. Desværre. Næ, man bør nok kigge mod nord til vores kære naboer i Island, som ved deres vulkanske aktivitet sagtens kunne opfylde energibehovet i Europa. Men også her går der politik i sagen. At lade et eneste land stå for ren energi i hele Europa vil ikke falde i god jord hos private energiselskaber, så det skal de nok få sat en stopper for. Men spørgsmålet er nok, om ikke man efterhånden er nød til at se bort fra alle disse særinteresser, og handle til gode for hele verden, og så få den bedste og reneste energi fra der hvor den findes.

  • 0
  • 0

Ja Sahara ligger øde hen, der kunne bygges milloner af kvadrat km solkraftværker på meget billige og solrige byggepladser.

Med HVDC linier kunne strømmen også føres hele vejen op til de nordlige breddegradder. Strøm der blev produceret i dagtimerne hvor behovet er størst.

Og hvilken U-lands bistand kunne det ikke være hvis afrikanerne kunne tjene lidt penge på deres solindstråling.

Eneste problem er forsynings sikkerheden i politisk ustabile områder, men hvis der er politisk vilje må det kunne lade sig gøre at finde en løsning på dette problem, evt. med international indblanding som en del af aftalen hvis forsynings sikkerheden trues.

  • 0
  • 0

Og hvilken U-lands bistand kunne det ikke være hvis afrikanerne kunne tjene lidt penge på deres solindstråling.

  • om ikke jeg husker aldeles fejl, er det en i store træk fuldt etableret/accepteret kendsgerning, at lande, hvis indtægter i overvejende grad er baseret på råstofudvinding, er meget tilbøjelige til at gå udviklingsmæssigt i stå, jf. flertallet af (mellemøstlige) oliestater!
  • 0
  • 0

Kun Kina har skubbet til billedet ved at afpolitisere forholdet til Afrika og gå rent efter handel og råvarekontrakter.

  • en 'afpolitisering', som bla. har bevirket, at Sikkerhedsrådet i praksis intet kan stille op mod Khartoum-regeringens folkedrab i Darfur! :( (Men det er ikke dén politik, 'vi' skal kopiere - vel??)
  • 0
  • 0

Hej HHH!

Ja jeg kan ikke garantere hvad pengene fra solkraftværker i Afrika bliver brugt til. Men hvis vi alene kigger på placeringen af disse virker det jo oplagt at lægge solkraftværker steder hvor solen skinner 367 dage om året og byggegrundene er så godt som gratis.

  • 0
  • 0

Men hvis vi alene kigger på placeringen af disse virker det jo oplagt at lægge solkraftværker steder hvor solen skinner

  • ja, især hvis vi ser bort fra problemerne vedr. suverænitet, 'security' (og logistik?)!
  • 0
  • 0

[quote]Men hvis vi alene kigger på placeringen af disse virker det jo oplagt at lægge solkraftværker steder hvor solen skinner

  • ja, især hvis vi ser bort fra problemerne vedr. suverænitet, 'security' (og logistik?)![/quote]

Er løsningen ikke at sørge for at fordele kontrakterne ligeligt mellem flere lande, så nabolandene ikke bliver misundelige, og konkurrencen gerne skulle forhindre en prismæssig gidseltagning af de lande, der skal købe energien?

  • 0
  • 0

Hej Paul og Hans Henrik

Paul's ide om solkraft er som sådan meget god og HHH's argument om råstofudvinding er bestemt heller ikke ved siden af.

Men burde der ikke også lokalt udvindes brint som lager for nattetimerne. Når dette så brændes af i dagtimerne har vi vand, hvilket de nok vil blive glade for. Det gi'r mulighed for landbrug, som måske vil afhjælpe fødevareproblemerne lokalt. Adgang til føde, vil helt sikkert hjælpe på den politiske stabilitet.

/Jørgen

  • 0
  • 0

[quote]Men hvis vi alene kigger på placeringen af disse virker det jo oplagt at lægge solkraftværker steder hvor solen skinner

  • ja, især hvis vi ser bort fra problemerne vedr. suverænitet, 'security' (og logistik?)![/quote]

Det er helt klart et problem at Afrika generelt må betegnes som et ustabilt område.....men hvis man kan finde ud af at løse det problem skulle vejen være banet for en fornuftig udnyttelse af ellers værdiløse arealer.

Selve transporten af energien kan ske med acceptable tab via HVDC.

Men vi må jo beslutte os for om vi vil være uafhængige af fossilt brændsel eller ej. Hvis vi vil må vi jo tage arbejdstøjet på og så finde ud af at løse de problemer der er på bedst mulig vis.

Længere er den vel ikke.

  • 0
  • 0

Med den store afstand til havet og havne, så er det nødvendigt med et jernbane netværk, som kan aflaste jordvejene.

  • 0
  • 0

Vedr. eksport er det vigtigt med gode jernbaner, som vi i princippet har heroppe i Nord Uganda, hvor vi med DTU/IPU planlægger det første 100% bondejede 100,000 hektarer Amoru Bioenergy Cooperative ABC. Men hvis man i første omgang tænker på det lokale forbrug og økonomi vil professor Birgitte Ahrings BioGasol, som vi planlægger at opføre, betyde at bønderne alene på affald fra sukkerrør produktion tjener min. $60,000 per acre per høst 2 gange årligt, hertil den almindelig gode indkomst på sukker produktion. I princippet gælder dette dog alle biomasse affald, der i Biogasols opfindelse om dannes per ton bio affald til 250 - 350 liter bioethanol, en masse Methan gas, der omdannes til strøm og driver værket, hvor overskud strøm sælges lokalt. Heruodver give poduktion en masse biprodukter i for af højnutrien dyrefodder, højenergi trækul samt en masse brint. Vi etablere en tre-enighed mellem Universiteter (samarfbejde medllem Gulu og Nkumba University med DTU-IPU, Landbrugsrådet), Bioenergi Cooperativet 100% ejet af bønderne samt en stærk dansk fagforening,3F. Den sidste skal sikre at Ugandiske Bioenergi Arbejdere tjener mindst det samme som dansk minimums løn. Bønderns og de ansattes indtjening vil skabe en masse revenue, som vil udvikle det Afrikanske samfund op på siden af det danske velstands samfund, udvikle landbruget med en mægtig afsætning til f.eks. Kina og i indbyrdes handel mellem de afrikanske lande. Afrika vil for alvor blive verdens rigeste kontinent, som det jo altid har været, men hvor mulighederne ikke tidligere har været tilstede som nu.

  • 0
  • 0

I fortsættelse af mit indlæg kan jeg oplyse, at jeg repræsentere Bioenergy Group Ltd. i Uganda, der har taget kontakt til DTU Biocenter, Gruppeleder Per Væggemosen Nielsen, der som vor danske projekt leder og koordinator står for udviklingen med dansk opstarts bistand. Vi starter i det Nordlige Uganda, hvor der ligger millioner af frodigt updyrket landbrugsland pga. 20 års borgerkrig, der netop er afsluttet. Det enkelte Bioenergi Kooperativ vil blive 100% ejet af bønderne, og det ene føre til etableringen af de næste, som udviklingen som padehatte vil bredde sig ind i Sudan, Congo og ud over hele det Afrikanske kontinent. I første omgang søger vi midler til udarbejdelse af ABC projektet, hvor bønderne privat og via forskellige organisationer bidrager med ca. $12 per acre, ialt $3 mill. Dette sætter os med dansk støtte istand til at dyrke Jatropha og starte en mindre Biodiesel produktion, lease 40 modern stærke traktorer,der 24 timer i døgnet i 3 holds drift vil kultivere landet med fødevarer og sukkerørs produktion. Uganda importere pt. 60% af sit sukker, men det gode ved Birgitte Ahrings Biogasol 2. Generations produktions er, at vi kan benytte affald fra enhver form for landbrugspruduktion, og rene fødevarer vil være opprioriteret. Vi har i opstarten brug for en del støtte, som vi håber DTU kan redde hjem. Projketet er imidlertid så ekstremt overskudsgivende, at det ikke blot lynhurtigt kan betale sine lån tilbage, men i løbet af få år gøre den Afrikanske befolkning til verdens mest velstillede, der vil blive istand til at hjælpe den øvrige verden, Danmark f.eks. Hvis du har lyst til at kontakte os, er vor adresse Bioenergy Group Ltd., Jahazi Camp, Jahazi Forest. P.O. Box 606 Entebbe, Uganda. E-mail: ole@across-eastafrica.org Tel. +256775116000.

  • 0
  • 0

Som kommentar til indlægget af Per Larsen vedr. KORRUPTION, er årsagen til korruption jo netop fattigdom og mangel på udvikling. Når man har et 100% bonde ejet Kooperativ, ca. 3600 bønder per 100,000 hektarer Bioenergi, som vi arbejder på at etablere i Nord Uganda, så må jeg for det første sig at vi er heldige at starte i dette område med Acholi stammen, der er kendt for sin anti-korrupte og stærkt kooperative stamme mentalitet, tyverier er så godt som ukendte, du kan sætte din cykel hvor som helst og fínde den flere dage senere. Denne stamme er kendt for at et Ja eler et Ja, og et Nej et Nej, samt en gennem århundrede meget dyb kooperative eksistens. Dette blev forstyrret af borgerkrigen, den vanvittige Kony med LRA, hvor al udvikling stoppede, og ønderne måtte flytte i flytninge lejre, hvor de nu søger at komme ud og igang igen, uden der pt. er sat nogen særlige støtte funktioner igang. Bionergi kooperativer i vor udformning vil få et Hosted Navision Økonomi Program af særlig avanceret art, udviklet i samarbejde med DTU-IPU, hvor ethvert medlem og medarbejder kan logge på hele det interne regnskab, og til hver en tid følge med i alt, hvor der ikke er nogen grund til at holde noget hemmeligt for nogen, tværtimod. Dette give virksomheden og dets medarbejder al den gennemsigtighed man overhovedet kan ønske sig, der vil få afsmitning i det øvrige samfund, hvor alle jo afskyr korruption. Man vil pga. de høje lønninger ikke have brug for 11 børn til at hjælpe sig i sin alderdom, men kan nøjes med to - tre børn som i Europa, da man vil havde en fornem pension at falde tilbage på som 70 årige pensioneret. Hermed løses ikke blot klima og fattigdoms problemet, men sættes en stopper for befolknings ekplosionen, som jo altid har fattigdom som årsag. Fattige folk får mange børn. Velstillede folk, nøjes med de børn man har mulighed for at give en god opvækst og uddannelse.

  • 0
  • 0

Hej Ole Hilby Det lyder som enormt spændende og perspektivrigt projekt som I har gang i. Jeg håber 110% for jer, at det må lykkedes. Men umiddelbart lyder det som om, at det i første omgang får en betydning for et afgrænset område i Uganda, og så må man jo bare håbe at det kan sprede sig ud derfra. Men som du selv skriver, så er borgerkrigen lige stoppet i Uganda, så man må jo håbe at konflikterne ikke dukker op igen, for det ville jo hurtigt medfører døden for jeres projekt. Og så vil jeg da i princippet også håbe, at det vil brede sig ud til resten af kontignentet, og skabe et af verdens mest velstillede områder. Men problemet er vel blot, at der i de fleste lande i afrika nu eksistere en ektremt rig magtelite, som har ernæret sig ved at skumme fløden (og mælken) fra ulandsprojekter de sidste mange årtier. Dem skal man jo først lige skille sig af med, og det er nok nemmere sagt end gjort, da de somregel også er allieret med militæret. Så selvom jeg vil ønske alt muligt held og lykke for jeres projekt og resten af afrika, så er jeg desværre også pessimest hvad angår dette kontignent. Det viser alt erfaring. Men det er folk som dig der gør en forskel. Vi andre kan jo bare sidde her og brokke os.

  • 0
  • 0

Hej Ole, et af de store problemer for afrikanske bønder, også i Uganda, er at der ikke er etablerede ejerforhold til jorden (matrikulering, skøder). Derfor kan der ikke stilles sikkerhed i jord og bankerne vil ikke yde lån. Bønderne kan ikke købe traktorer men må pløje med plov, det kræver at jorden luges først, ellers kan okserne ikke trække igennem. Så det er meget svært at sætte jord under plov. Problemet med juridisk ejerskab er klassisk over overvældende stort og jeg har ikke hørt nogle fornuftige forsalg til løsning (måske har du?). Jeg har hørt at i enkelte tilfælde har banker ydet lån imod sikkerhed i høsten hvis en anden, f.eks. Danida, gik ind med halvdelen af sikkerhedsstillelsen, men det er undtagelser. Det betyder at investeringer i landbruget er lig nul og altså at værdien som er i jorden og dens produktionspotentiale ikke bliver taget hensyn til i landenes økonomi. Det problem skal løses. Så snart der kan stilles sikkerhed i jord (efter etablering af juridisk ejerskab) stiger bøndernes formue eksplosivt og kan danne grundlag for investeringer i et produktionsapparat.

Dit projekt krævet store investeringer, hvem skal gøre det? Det er jo ikke noget DTU kan ordne.

Der er investeret masser af penge i Afrika til specifikke projekter med stort potentiale for indtjening, men uden sikkerhed. Mange af dem er mislykkedes på grund af nepotisme, korruption og uduelighed. Går projekter godt rykker politikerne ofte ind og ødelægger det.

Jeg ønsker dig selvfølgelig al held og lykke med dit projekt. Men jeg mener du må løse de basale problemer som i øjeblikket forhindrer at investorer at tage chancen. Efter min mening er det ikke realistisk at tale om at bønderne i løbet af få år skal have løn som danskere, eller at Afrika skal redde verden, det kan nemt blive at stikke blår i øjnene på de folk du vil hjælpe og virker meget naivt. Resulatet kan være en masse skuffede mennesker. Du skulle hellere satse på at ansætte billig arbejdskraft som kan udkonkurrere importeret teknologi og produkter gennem anvendelse af arbejdsintensive metoder - som er den eneste realistiske måde at skaffe arbejde og løn til de store masser af arbejdsløse afrikanere. En af de store fejl i mange projekter i Afrika er at tro at moderne, arbejdsbesparende teknologi er vejen frem - det er det ikke i et samfund hvor lønnen er ca. 1% eller mindre af lønnen i den industrialiserede verden. Det siger sig selv at den optimale økonomiske balance mellem maskiner og manual arbejdskraft er en anden hvor lønnen er lav end hvor lønnen er høj. Man kan ikke kortslutte udviklingen med et teknologisk fix som 2G biobrændsel, uanset hvor fornuftig teknologien i øvrigt er.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Til Per Larsen's og Søren Forsberg's kommentar vil jeg først sige, at mht. gentagelse af borgerkrig i Nord Uganda virker dette for alle urealistisk. Nord Uganda har været gennem alt for megen krig, hvilket har udviklet og skærpet befolkningens mentalitet. Ingen vil igen tillade denne form for en vanvittigs mands opposition til regeringen igen kunne give anledning til at hand fik held med en guerilla krig, som nu har været ført i 20 år, og hvor flere millioner bønder måtte flytte i flygtninge lejre. Bønderne ved, at deres land er utrolig rigt, og der mangler ikke investorer, som vil hjælpe dem, men som jo i virkeligheden er sig selv nærmest, hvorfor det er bøndernes kooperativer der skal finansieres direkte, og ikke via regeringen, der jo tidligere har ødelagt ellers velfungerende kooperativer. Uganda er som et barn i en børnehave, der år for år lærer mere og mere, for at kunne lære at gå. Og regeringen lærte, at det var en stor fejl,den havde involverede sig i kooperativ bevægelsen, som den pga. korruption ødelagde. Al jorden i Nord Uganda er bøndernes fælles-eje, og for at give denne jord virkelig værdi, går vi igang med at kultivere, sukkerrør og fødvarer. Vedr. Biogasol har Birgitte Ahrings forskning skabt en bioethanol produktion hvor bioaffald, f.eks. sukkerrør, husk and dusk fra ris, stammerne fra majs. osv., rene affaldsprodukter, hvor 1 ton affald omdannes til 250 til 350 liter bioetanol, samt mange andre værdifulde biprodukter. 1 m2 sukkerør vejer ca. 150 kg. Hvis nogen prøver at regne på, hvad 100,000 hektarer kan kaste sig per høst, 246,000 acre, og der går 4100 m2 på en en acre, så er det jo en temmelig svimlende økonomi der kommer ud af Biogasols forskning. Det er så enorm en indtjening det enkelte Bioenergi Cooperativ får @ ca. 3600 bønder, hvorfor vi har allieret os med 3F, der jo i forvejen gør et ganske godt arbejde i Afrika, så at vi i fundatsen får lagt nogle aftaler ind i fundatsen på kooperativet, som i Danmark, at man ikke kan ansætte medarbejder uden om fagforeningen. Og da produktionen som sagt er stærkt profitabel, er der basis for de bedst tænkelige lønninger, overskud og udvikling i Afrikansk Bioenergi Landbrug.

  • 0
  • 0

Hej Ole, du reagerer ikke på mit indlæg med hensyn til manglende investeringer i landbruget. I stedet har du et projekt som baserer sig på donor investeringer, men ikke forholder sig til at uden jurisdiske rettigheder til jorden vil bankerne ikke låne penge til bønderne som normalt kun kan tilbyde sikkerhed i den kommede forventede høst.

At der et et enormt ubrugt potentiale i Afrika er ikke noget nyt. Se her: http://www.trec-eumena.org/

Det ville være interessant hvis dit projekt indeholdt tanker om de basale problemer for afrikanerne og deres løsning i stedet for at lokke med guld og grønne skove som næppe vil komme andre end de sædvanlige pampere i og udenfor Afrika til gode. For mig ligner det et at de sædvanlige velmenende forslag som fastholder den afrikanske bonde i rollen som fattighjælpsmodtager - hvis han da overhovedet får noget - mens andre skummer fløden.

mvh Søren

  • 0
  • 0

Lederen kunne ligeså godt handle om det enorme industri-potentiale, der er i Afrika. Hvad-nu-hvis Afrika var ligeså udviklet som Nordeuropa?

Hvilken andel af voksne afrikanere har e.g. aldrig haft et ur? OK, jorden er der, men der skal altså mere til end jord for at drive mekaniseret landbrug. Det har nemlig bund i en kultur der ikke er i Afrika.

(Jeg har boet i Afrika)

  • 0
  • 0

Jegb har lidt svært ved at forstå hvad du mener, men du skriver vistnok at Afrika af kulturelle grunde ikke kan blive produktivt - uanset hvad. Mener du ikke naturlige grunde?

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Hej Søren, der er mange måder, man kan financiere et 100,000 hectare bioenergi kooperativ på. For os er det vigtigste, at der er bøndernes kooperativ der har rettighederne til jorden, så er der ikke det store problem. Her er der ingen andre en bønderne, der skummer fløden. Det er netop her humlen ligger begravet. Bønderne kan imidlertid se frem til en indtægt på omkring USD 120,000 per acre per høst! Derfor er det utrolig vigtigt at tænke videre, på stærle fagforeninger, der fra start i fundatsen sikrer den ansatte, hvadenten man er chauffør, lager arbejder, m.v. en løn på linie og ikke under Europa, da bioenergy industrien på disse breddegradder, jord og klima konditioner er langt mere fordelagtige end f.eks. i Nord Europa.

  • 0
  • 0

Hej Ole, kan du fortælle hvem der ejer jorden i juridisk forstand? Har kollektivet skøde på jorden?

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Måske er energi ikke problemet. Solenergi er ikke væsentligt.

Afrika kan måske tilbyde ingeniører, højt uddannede forskere, og teknisk personale.

I vesten, har vi et system, der skal bremse udviklingen, ved hjælp af penge. Hvis ikke dette problem løses, vil det sandsynligvis kun være afrika, der får gavn af teknologien, som de afrikanske forskere og videnskabsfolk kan tilbyde. Vi har nemlig ikke råd. Pengene er brugt.

  • 0
  • 0

Hej igen Ole - 100000 hektar eller 1000 km2 land svarer til 220000 acres a 120.000 dollars INDTÆGT per høst eller en samlet indtægt på 25 milliarder dollars indtægt - per høst. Er det hvad du lover folk? Skulle du ikke lige se at få ejendomsforholdene til jorden på plads. Hvorledes er disse rettigheder sikret. Hvem giver rettighederne?

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Hvis Afrika bliver selvforsynende med energi, mad, og får den største del af verdens viden - så vil de selvfølgeligt stille mad, og viden, til rådighed for resten af verden.

MEN - det koster jo. Og når de først opdager, at de kan tage det samme per time, som en europædisk akademisk medarbejder får, så begynder vi at se problemet. Pengene strømmer til afrika. Ingen strømmer retur. Vi har INTET i danmark at tilbyde. Jo, vi kan sælge Jylland. Men ellers har jeg svært ved at se, hvad vi skal tilbyde afrika. Afrika, vil have masser af forskning - men med mindre de giver os pengene, så vi kan købe fra dem, så er vi fattige. Og hvad kan vi tilbyde, som de ikke kan købe bedre, og billigere, hos sig selv?

Derudover er vi ofte ikke interesseret i forskning og udvikling. Spørger du danskerne, så de fleste helst, at der ikke blev brugt resourcer på sådanne områder. Forskningsbudget, er ingen danskere villige til at bruge resourcer på.

  • 0
  • 0

Hej Søren

Ja, jeg mener at der er kulturelle forhindringer for udvikling i Afrika. Det gælder selvfølgelig både industriel og landbrugsmæssig udvikling. At man så nu, ovenpå årtiers bistandsbudgetter hvor levestandarden i Afrika faktisk er faldet, hævder at Afrika pludselig er løsningen på den udviklede verdens problemer – det er ren fantasi. Og ja, så er der selvfølgelig nogen der melder sig med alskens projekter som de bare lige skal have (stats-) financieret.

Bortset fra den del jeg fik skattefrit i egen lomme da jeg selv var på projekter, synes jeg bistand er spild af skatteborgernes penge. Men industrien lever jo af det, så vi holder selvfølgelig bøtte.

Peter Hansen

  • 0
  • 0

Du er godt nok meget pessimistisk. Hvis Afrika får købekraft gennem udvikling af egne talenter vil de netop være i stand til (have råd til) at købe viden og varer fra andre. Hvorfor skulle vi dog ikke have noget at byde på fordi de udvikler sig. Alle har vel noget at byde på hvis de får mulighederne. Det er jo netop nu de ikke kan købe noget fordi de ikke har noget at handle med udover deres naturresourcer som jo generelt ikke er meget værd i forhold til bearbejdningen.

Vi handler jo med andre højt udviklede lande, Sverige, Tyskland, USA fordi vi har noget at bytte med dem (viden).

Mange danskere ønsker forskning - men ikke nok, deri er jeg enig. Men Fogh er jo en dygtig mand siges det. Måske er vi lidt dumme.

De kulturelle hindringer i Afrika er store, men kan vel ændres. Det er derfor jeg taler om at man skal etablere ejerskab til jorden så den kan danne grundlag for sikkerhed for investorer. Det er et problem Afrika selv må løse naturligvis. Derudover og sikkert lige så vigtigt så ville det nok hjælpe at vi i de rige lande stopper subsidierne til landbruget således at der kan etableres en reel konkurrence og gives exportmuligheder for de fattige landes bønder. Hvis det ovenikøbet kunne reducere det mostrøse og forurenende kødforbrug ville det nok være til alles fordel - undtagen svinebøndernes.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Ja denne kommentar kommer en del år efter indlæget. Jeg vil klart give Søren Fosberg ret i sin evaluering af Ole Hilby projektet. Citat "Det ville være interessant hvis dit projekt indeholdt tanker om de basale problemer for afrikanerne og deres løsning i stedet for at lokke med guld og grønne skove"

Jeg kender Ole Hilby personlig, har boet og arbejdet i Uganda fra 2001 til 2006. Involverede mig en smule med Hilby og hvilket kaos og dagdrømme det bestod af. Blev en kort overgang ansat som Adm. Direktør i TransAfrica Portways Ltd, et Hilby firma. Godt jeg hurtigt kom ud af det igen. Investorerne i DK (vognmænd) tabte mange penge og mistede alle lastbiler hans leasede. manden er fuld at drømme men intet bag. Gad vide hvordan det projekt så går i dag.

Kan da oplyse jer, at den adresse han oplyser, Jahazi, Kitubulu Forest Camp i Entebbe også skulle være det nye hot med luxus hytter og meget mere, bare lige der var nogen der ville finansiere det for ham. Det er i dag en Run down camp med et par ødelagte telte og vejen derned er spæret.

Manden er en fantast.

  • 0
  • 0

Posted 22. July 2009 13.07 from 196.0.0.197: Læste om jeres biogas anlæg på Zanzibar. In Entebbe er vi ved at bygge 3 luksus telt camps og er interesseret i at vide om jeres biogasanlæg også kan fungere på menneske gødning. Skriv venligst til: ole@across-eastafrica.org Venlig hilsen Ole Hilby

Her fra Radikale net, Ole Hilby's beskrivelse af sig selv: DET VIDSTE DU IKKE OM MIG: Jeg har levet i Afrika i mange år og indset, at hvis ikke Afrika kommer ud af fattigdommen som en raket inden for de nærmeste år, går dette rige kontinent meget store problemer imøde, men som i mit koncept kan løse alle Afrikas problemer vedr. fattigdom, på ganske få år.

Var der nogen der sagde fantast.

  • 0
  • 0

Ja Sahara ligger øde hen, der kunne bygges milloner af kvadrat km solkraftværker på meget billige og solrige byggepladser.

Der er jo Desertec initiativet:

http://en.wikipedia.org/wiki/Desertec

som angiveligt at samlet 500 milliarder € sammen til lidt VE investeringer.

vh Søren

PS: Millioner af kvadrat km! mon ikke du overdriver en smule.

  • 0
  • 0

Dette blev forstyrret af borgerkrigen, den vanvittige Kony med LRA, hvor al udvikling stoppede, og ønderne måtte flytte i flytninge lejre, hvor de nu søger at komme ud og igang igen, uden der pt. er sat nogen særlige støtte funktioner igang. Bionergi kooperativer i vor udformning vil få et Hosted Navision Økonomi Program af særlig avanceret art, udviklet i samarbejde med DTU-IPU, hvor ethvert medlem og medarbejder kan logge på hele det interne regnskab, og til hver en tid følge med i alt, hvor der ikke er nogen grund til at holde noget hemmeligt for nogen, tværtimod.

Omkring Hilby's Hosted Navision Økonomi Program af særlig avanceret art, udviklet i samarbejde med DTU-IPU, hvorledes vil han få lokale medlemmer og medarbejdere (Bønder uden nogen form for uddannelse) til at anvende et så avanceret system. Selv Danske højtuddannede kan have vanskeligheder med sådanne systemer.

Har surfet lidt i dag, og ser at her i 2011 tigger og fantasere Hilby stadig om de mia. Dollars det vil føre gennem han konti.

  • 0
  • 0

http://www.globe-expert.eu/quixplorer/file...

Uddrag: NFA’S (National Forestry Authority (NFA))Executive Director, Mr Hudson Andrua played down the issue and blamed Mr Hilby for failing to comply to the minimum expectations required by National Environment Manament Authority.(NEMA) which explains why he has been denied a licence to operate.

“Mr Hilby did write complaining that Entebbe Eco Tourism beach belonging to Mr Kaggwa has blocked off a road to his place. But his company has never designed a n appropriate plan of how he intends to utilise the premise. This is why we have been reluctant in issuing him a license,” he says.

Mr Andura adds that the Jahasi camp proprietor still uses dirty and old tents to accommodate his customers which is not environmentally friendly. But Mr Hilby says he has a grand plan but was only limited by finances at the time and should kick-start the project soon.

Så lad jer nu ikke nare og og tro på guld og grønne skove samt velstand til alle, den eneste der søger velstand i materiel hensende kan alle vel gætte sig til hvem er.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten