Leder: Rusland og F-35-køb kalder på forsvarsdiskussion

‘... Ruslands handlinger under­minerer den europæiske sikkerhedsorden og tilfører en trussels­dimension, der ikke var forudset for få år siden.’ Sådan fastslår statsministerens ‘udenrigsgransker’, Peter Taksøe-Jensen, i sin analyse af dansk sikkerhedspolitik. Samtidig finder han det ikke sandsynligt, at en konventionel militær trussel mod dansk territorium er øget.

Vores polske og baltiske naboer er noget mere bekymrede. De deltager i disse dage i Anakonda – den største Nato-øvelse siden den kolde krig med deltagelse af over 30.000 soldater. Og fire nye Nato-bataljoner etableres fast i disse lande for at sende et klart signal om, at Nato vil forsvare sine allierede. Budskabet blev samtidig afspejlet ved ugens Nato-forsvarsministermøde om alliancens fremskudte tilstedeværelse i Øst.

Danmark er med i Nato, der med amerikanerne i hovedrollen forventer, at de europæiske medlemmer spytter mere i bøssen – 2 procent af BNP i 2020. Men trods en stribe spektakulære forsvarsindkøb har vi skåret ned på budgetterne i årevis og er nu nede på 1,2 procent.

Når der næste år skal forhandles om et nyt flerårigt forsvarsforlig, er det derfor svært at se politikerne slippe for en offentlig diskussion om forsvarets rolle og økonomiske fundament i et Europa med ustabile randområder. Som landet ligger, har indkøbet af de 27 kampfly slugt forsvarets rådighedsbeløb for de næste 12 år: ingen penge til større overraskelser eller nye beslutninger.

Det gælder eksempelvis det europæiske missilforsvar, hvor vi bidrager med radardata til andre nationer, der i givet fald skal forsvare os. Ønsker vi at være mere aktive med interceptor-missiler – som Rumænien og Polen – er det svært at se, hvor pengene skal komme fra, selv om det kunne øge den regionale sikkerhed. Til gengæld deltager vi offensivt i operationer uden for Europa.

Vi har akut brug for en modig diskussion af, hvad vi vil med os selv og med vores allierede. Taksøe-Jensens udredning var en oplagt anledning hertil. Men der er allerede mærkeligt stille om den, og man spejder lidt forgæves efter et større initiativ til opgør med traditionen om adskilte indkøb, hvor man tilgodeser et værn ad gangen uden skarpt blik for sammenhænge og nye fælles mål. Mens omverdenen ændrer sig voldsomt, bygger indkøbene ikke på nye prioriteringer, men udskiftning af nedslidt materiel.

Det danske forsvar har således de seneste par år bl.a. investeret et trecifret millionbeløb i 700 nye, lette maskingeværer, købt 309 pansrede Piranha-mandskabsvogne til 4,5 milliarder kroner, betalt 4 milliarder kroner for 9 Seahawk-helikoptere og helt aktuelt kampflyene til mindst 20 mia. kroner. Næste år gælder det udskiftningen af 24 bedagede artillerikanoner fra 1965, hvoraf kun få endnu er operative. De bliver erstattet formedelst en milliard kroner.

Med valget af F-35 kunne forligskredsen have taget det første vigtige skridt til at tale med befolkningen om nye tider. F-35 vælges især af lande, der anvender det maritime kampsystem Aegis, som integrerer sømløst med flyene fra Lock­heed Martin. Aegis er en central del af det europæiske missilforsvar og kunne have været anvendt som et bærende argument for valget af det omdiskuterede kampfly.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Helt enig, forsvar og sikkerhedspolitik er sjældent en del af den politiske diskussion i Danmark og som oftest nærmest helt fraværende som emne når der er valgkamp.

Forsvarsviljen herhjemme er ikke særligt stor og der ikke ikke mange stemmer i at priotere penge til forsvaret da det altid med bliver mødt af mantraet "hvor mange sygeplejesker/hjemmehjælpere kunne vi få for de x antal mia), så mange politikere vælger ofte den populære holdning med bløde velfærds prioteringer og forsvarsbudgettet bliver ofte set på som et sted hvor at man altid lige kan spare en mia eller to, det ville værre ønskeligt med et større fokus og helst også deraf også en større forståelse for nødvendigheden af et forsvar. Fakta er at forsvarsbudgettet udgør 1.2% af BNP, det svare til ca 2% af statens budget eller ca 1% af det samlede offentlige budget (incl kommuner og regioner), mener endda at beløbbet i 2015 endte på 1.04% af BNP... 1% det er ikke meget og heller ikke et beløb som når at det kommer til stykket ville kunne revolutionere resten af den offentlige sektor, selv hvis at vi besluttede at nedlægge forsvaret helt.

Jeg mener at et troværdigt forsvar er en essentiel del af det at være et selvstændigt land, man kan hurtigt spare det væk men alle kapaciteter som er sparet væk tager mange år at genopbygge skulle man pludselig befinde sig i en situation hvor det ville være godt at have. Tror også på at chancen for at blive udsat for en militær aggression er større hvis at man selv stiller sig i en svag position og ikke visser evne og vilje til at ville forsvare sig om nødvendigt. Så kan man sagtens sige, jamen det sker jo ikke i dag, nej sikkert ikke, men historien er fuld af eksempler på at ting nogle gange kan ændre sig hurtigt og i en helt uventet retning og krig og konflikt har uheldigvis altid været en stor del af verdenshistorien. Naivt at tro at det skulle have ændret sig grundlæggende bare fordi at der har været fred i vores del af verden siden 2. verdenskrig.

Mener at det er nødvendigt at priotere flere penge til forsvaret fra næste forsvarsforlig, den tidligere regering lovede faktisk på NATO topmødet forrige år at Danmark også ville begynde at arbejde hen imod et forsvarsbudget på 2% af BNP som jo altid har været en del af aftalen i NATO...

Ud over alt dette kunne det måske også lige nævnes at meget af det militære isenkram også er yderst anvendeligt når feks at vejret viser sig fra sin værste side eller der sker store naturkatastrofer..

  • 9
  • 3

Tror også på at chancen for at blive udsat for en militær aggression er større hvis at man selv stiller sig i en svag position og ikke visser evne og vilje til at ville forsvare sig om nødvendigt. Så kan man sagtens sige, jamen det sker jo ikke i dag, nej sikkert ikke, men historien er fuld af eksempler på at ting nogle gange kan ændre sig hurtigt og i en helt uventet retning og krig og konflikt har uheldigvis altid været en stor del af verdenshistorien. Naivt at tro at det skulle have ændret sig grundlæggende bare fordi at der har været fred i vores del af verden siden 2. verdenskrig

- netop; og iøvrigt svært at se, hvad granskeren baserer sin påstand om manglende konventionel, militær trussel mod Danmark på - lige bortset fra ønsketænkning(?). Prædikatet 'konventionel' klinger også besynderligt: Har han mon 'grønne mænd' eller nukleart angreb i tankerne?? Prøv at læse denne kronik: "Rusland - en ny trussel fra forsiden":

http://www.b.dk/kronikker/rusland-en-ny-tr...

Som jeg tidligere har skrevet, dur det ikke blot at indgå en ny forsvarsaftale - en sådan må tage sit udgangspunkt i betænkningen fra en ny forsvarskommission!

  • 9
  • 2

@ Hans Henrik Hansen God kronik og han rammer spot on da han til sidst skriver "Tidsånden i Vesten kræver, at vi i blind tro på, at fred og demokrati er urokkelige naturtilstande, glemmer al erfaring."

Her er også en god artikel med Uffe Elleman Jensen om det danske forsvar og vores forsvars/udenrigspolitik. Han er inde på noget af det samme, siger at han tit prøver at råbe politikerne op, men at der ikke er så meget lydhørhed overfor synspunktet... http://olfi.dk/2016/02/29/ellemann-rusland...

  • 7
  • 4

Var det ikke ham der fik os med ind i en ulovlig angrebskrig i Irak? Fortsæt i bare ud af samme hjernedøde spor, jeg finder en personlig tilfredsstillelse i at tænke på, at det ikke kun er mig, der kommer til at betale prisen for den.

Nye Borgerlige!?! Men det er, så vidt det er kommet, ekstrem nationalisme parret med uhæmmet kapitalisme. Seende stiger vi ned i mørket, og fuldbyrder Spenglers gamle profeti.

http://www.larouchepub.com/other/2000/2733...

Nu hvor mange af jer er i færd med at bevise, at historien desværre gentager sig, hvor vil i så placere jer selv henne på skæbnehjulet?

  • 8
  • 12

Et selvstændigt dansk forsvar har ingen gang på denne jord længere! Vi har ikke lysten / pengene / geografien og forsvarsviljen til at kunne være en reel modstander, hvis man mener at Rusland er fjenden. Alle der argumenterer for et selvstændigt dansk forsvar skynder sig at henvise til NATO's musketered.

Nok så mange forsikringer og fine ord garanterer ikke at vi ville få hjælp ved et angreb på Danmark. Musketereden træder først i kraft når de enkelte landes NATO ambassadører melder tilbage at de finder det er et angreb som alliancen skal leve op til. Og i den sidste ende er det til enhver tid Pentagon og den amerikanske præsident som vil afgøre om USA deltager!

Hvis det var en privat forsikring jeg tegnede - ja så ville jeg nok være lidt bekymret om jeg fik nogen hjælp!

Siden afslutningen af den kolde krig har dansk sikkerhedspolitik været baseret på at vi i et og alt følger USA. Ja tillod den amerikanske forfatning at man havde et royalt overhovedet fremfor en guvernør så kunne vi godt melde os ind i den amerikanske forbundsstat.

Prisen for dette har været at det aldrig har været så usikkert at bevæge sig rundt i verdenen med et dansk pas. Før år 2000 anså alle Danmark som et fredeligt og humant samfund. Det gælder ikke længere i det meste af Mellemøsten og i en del afrikanske lande.

Et troværdigt forsvar kræver også at man kan beskytte civilbefolkningen.

Alt det man op gennem 70'erne og 80'erne opbyggede omkring beskyttelsesrum, nødhospitaler, forberedte sprængninger af broer etc. ja det er skrottet. Der er reelt ikke noget civilforsvar tilbage i Danmark. Så nogen må mene at krigen næppe kommer!

Så Danmark ligge åben som en ladeport såfremt nogen tør tage chancen om USA reelt vil beskytte os.

Stemmer UK sig ud af EU - ja så er der stor risiko for at hele EU går i opløsning og de fleste lande kommer i en økonomisk krise med færre penge til forsvar.

Så hvad skal man satse på? Valget er ikke nemt - men ensidig satsning på USA betyder også at vi siger OK for den politik som USA fører rundt omkring i verdenen med droneangreb, overtrædelser af menneskerettighederne (Guantanamo), 1/4 af befolkningen på sultegrænsen / mega sociale forskelle på rig og fattig / dødsstraf etc.

Så er solidt forsvar er ikke kun krudt og kugler men alt det andet som et robust stabilt samfund forudsætter!

  • 9
  • 4

Stemmer UK sig ud af EU - ja så er der stor risiko for at hele EU går i opløsning og de fleste lande kommer i en økonomisk krise med færre penge til forsvar.

Det kunne jo også gå sådan at et EU uden England til at spolere og sabotere vil väre et bedre og mere effektivt EU som kan repräsentere bredere funderede interesser end blot finans og handel?

Der vil nok blive grädt törre tårer i resten af Europa (undtagen Danmark) over at alle de Engelske skattely og LLP'er ender helt uden for Eurozonen. Hvis man nu, uden England til at blokere, gör op med den organiserede skattesvindel i EU, så bliver der formodentligt også flere penge til forsvar, krise eller ej.

  • 4
  • 4

Vi mangler personel, for at kunne udføre længerevarende operationer( år). Det kom til udtryk da vi blev nød til at trække F 16 hjem fra Kuwait. Tilfør alle tre værn 1000 -1500 M/K og vi er nået et godt stykke af vejen. Forsvaret er reduceret fra ca 35.000 årsværk i år 2000 til ca 20.000 i år 2016. Tankevækkende at der er flere Officerer og befalings mænd tilsammen end der er menigt personel!!! Hæren mangler 4 vitale dele, Luftværn, langtrækkende ATGM samt artilleri og nok kampvogne (34 stk er IKKE nok) Søværnet mangler en minekapacitet og ubåde samt nogle små hurtige både til patrulje og indsats i de indre farvande.

http://www.fmn.dk/videnom/Pages/Tidligeref... http://forpers.dk/hr/Pages/Antalansatte.aspx

  • 6
  • 0

Ja hæren mangler stående enheder som kan sendes ud med kort varsel. Derfor er mit forslag at der tilføres ,som en start, 1.000 - 1.500 personel normer til hvert værn, gerne i form af 4-5 års kontrakter.Alternativt begynde at indkalde flere på session, og sende dem til hæren.Lad dem gennemføre HBU og HRU og giv dem en rådigheds kontrakt. Søværnet mangler besætninger til de store skibe, og flyvevåbnet mangler specialister, til at give en større dybte i organisation, som de fleste steder kun er en til to normer dyb. Det vil koste ca 1.000.000.000kr om året, men give så meget øget fleksibilitet og modstandskraft.

  • 3
  • 3

@Tommy Johansen Nu har venstre jo indset at når vi sender 200 mand til Estland - ja så er kassen tom!

Og udsende flere danske soldater på mere eller mindre håbløse missioner giver ingen mening.

Vi har ikke formået at skabe fred eller mere tålelige forhold hverken i Irak, Afghanistan eller Libyen. Men vi har fået en masse traumatiserede yngre danskere, vi har fået skabt grobund for mere terrorisme og ´været medvirkende til at slå 200-300.000 ihjel i de pågældende lande. Givet flere end hvis de hidtige regimer var forblevet ved magten. Det er ikke forsvarets skyld - men de elendige personer vi har valgt ind i Folketinget.

Selvfølgelig skal vi have et forsvar. Men det skal - som amerikanerne efterlyser gang på gang - være forankret i Europa.

Mange glemmer at USA er mere forgældet end Grækenland. At USA's flåde er reduceret med 50% siden afslutningen af den kolde krig. I dag har USA under 300 flådefartøjer. Det amerikanske flyvevåben er tilsvarende reduceret. Samtidig ser vi nu iranske og kinesiske flådefartøjer langs Afrikas østkyst, i det røde hav og inden længe også i Middelhavet. Kina afprøver "grænser" med USA omkring diverse klippeskær og småøer i det sydkinesiske øhav.

Så alt i alt er fokus for USA ikke længere Europa! Derfor har Europa behov for et fælles selvstændigt forsvar.

Og forlader UK EU - ja så er risikoen at landet ikke har samme mulighed for at opretholde et så stort forsvar som tilfældet er i dag. Rigtig interessant kan det blive hvis Skotland bliver selvstændigt og Nordirland går sammen med resten af Irland.

Bemærk i øvrigt at DF's forsvarsordfører Marie Krarup forleden i "Debatten" opfodrede til at se Rusland som en mulig allieret. Tankevækkende at et parti så langt ude til højre er begyndt at se at Rusland ikke er den helt store trussel.

Truslen kommer fra Afrika og Mellemøsten.

  • 1
  • 5

Vi har en ny Taksøe rapport og en ny rapport om Arktis. Disse to burde mane til at der blev nedsat en forsvars kommission, som kunne kigge på hvad vi kunne få ved forskellige scenarier af det næste forsvarsforlig.

At vi er bundet til USA er der ingen tvivl om, og selv Sverige og Finland er på vej ind i folden. Det er i øvrigt meget dyrere at være ikke-aligned, da vi jo lever af at USA bruger 4% mod vores anæmiske 1,2%. LLR har senest lovet NATO at hæve den til 2% og missil forsvar, men er i gang med at udvande det, ved at snakke om at det ikke handler om tal, men om vi er med i alt muligt.

Jeg vil sige at det handler om to ting. Den ene er at vi skal bære vores del af byrden i fællesskabet og have et forsvar der nogenlunde kan forsvare landet indtil kavaleriet kommer. Dvs at fregatterne efter min ide skulle være multimission som de russiske Adminal Gorskov frigatter: anti ubåd, anti luft (inkl BDM) og anti overfalde, og mulighed for at have et par krydsermissiler. De krydser i dag kun to af de egenskaber og skal opgraderes for en halv mia for at kunne BMD. Om de skal have Aegis some nordmændene og spanierne har valgt til deres? Det er nok spørgsmålet om man kan få plads til AN-SPY1F(V) antennerne uden en større ombygning, men kunne man ville man få nogle farligt effektive skibe. Skibene alene gør det ikke. Der skal også mandskab til og der halter den. De har travlt med at være udsendte, på øvelse og træning og afspadsere, så meget at vi ikke har tre besætninger og at deres træning lider under det - og det er ikke kun i søværnet.

"Hæren mangler 4 vitale dele, Luftværn, langtrækkende ATGM samt artilleri og nok kampvogne (34 stk er IKKE nok)."

Skibene kan give område forsvar, så fokus bør være på atmg, artilleri og kampvogne, men med den sidste kan vi vente på at tyskerne får designet en efterfølger til leoparden. Artilleriet og ATGM bør derfor være prioritet. Hæren lider også under problemet med mandskab.

Når politikerne har travlt med at sende danske soldater ud, i tvivlsomme internationale missioner som Irak og Afghanistan, så bør vi som det mindste forlange at når de sendes ud, så har de det bedste udstyr og træning som penge kan købe. Jens og Karen skal ikke miste livet fordi at politikerne skulle spare lidt.

Vi bruger altså for lidt på militæret til at opretholde kernekompetencer, hvorfor at vi bør hæve niveauet til 1,8%-2% som vi har lovet og nogle af dem skal gå til mandskab og deres træning og udstyr. F35 vil suge alle pengene ud af budgettet, så der skal flere til. Rusland har vist at en konventionel krig (som er usandsynlig) ikke er den eneste måde at føre krig på i dag. I en ustabil verden gør det ikke noget at have et robust forsvar.

Vh Troels

  • 8
  • 3

Danmark eksistere ikke pga af vores blændende forsvars vilje, vores imponerende våbenarsenal, vores nationale enhed. Danmark eksistere fordi Storbritannien og Rusland ikke ville acceptere at Tyskland i 1866 fik kontrol med adgangen til østersøen via bælterne i Danmark. Jeg kan ikke se denne dynamik har forrykket sig betydeligt gennem årene udover at USA efter anden verdenskrig - som den absolutte stormagt - også foretrækker at miniput stater sidder på adgangen til østersøen. På baggrund af dette synes jeg at konklusionen må være at vores forsvar ikke må være større end end at Rusland, Tyskland, Storbritannien og USA oplever Danmark som miniput stat. På den anden side må forsvaret ikke være mindre end at miniputs staten kan opretholdes. Da vi som udgangspunkt ikke har eksterne fjender, må det være forsvaret opgave at sikrer at Staten har voldmonopolet og at ingen foreninger eller bevægelser - politiske eller religiøse - har mulighed for at udfordre dette voldsmonopol.

Samtidig har Danmark ikke nogen geopolitiske interesser som kan løses med militærmagt. Som miniputs stats vil det altid være i danmarks interesse at løse konflikter ved forhandlingsbordet, da vi som miniput stat ikke troværdigt vil kunne føre politik med militærmagt. Jeg har svært ved at se at de krige Danmark har været involveret i de sidste 20 år har været i dansk interesse. Dansk bidrag har ikke været udslagsgivende, bidraget har været af symbolsk karakter. Som miniput stat giver det kun mening at freeride på stormagternes geopolitik, da vi alligevel ikke har nogen indflydelse på politikken.

Min konklusion er at vi kan skære betydeligt i dansk forsvar. Vi kan have et militær infanterist-regiment på Sjælland og et i Jylland. Et søværn der først og fremmest kan sikrer trafikken gennem bælterne og et luftvåben der kan flyve op og sige hej til russerne når de flyver for tæt på, hvis vi ikke ligefrem udlicitere den opgave til Norge eller Sverige. Og så skal danmark vel også have en anti-terror speciel enhed. Resten af forsvaret kan vi klare os uden, da det ikke rigtig har nogen funktion.

Jeg tænker at jeg muligvis tager fejl, men hvor er det lige at logikken fejler eller er for verdensfjern?

  • 3
  • 3

hvor er det lige at logikken fejler eller er for verdensfjern?

- du overser (eller vælger at se bort fra?) det afgørende vigtige forhold, at Danmarks forsvarsindsats siden 1949 har været styret af vort (forpligtende) medlemsskab af en kollektiv forsvarsalliance, hvorfor dine 'miniput stat'-argumenter er irrelevante i forhold til det nationale (eksistens)forsvar.

Da vi som udgangspunkt ikke har eksterne fjender

  • det er et definitionsspørgsmål, men der er til gengæld ikke megen tvivl om, at Rusland under 'Putler' udgør en alvorlig og voksende trussel mod NATO (specielt de baltiske medlemslande), jf. beslutningerne på alliancens seneste topmøde, som Danmark (naturligvis) støtter, i ord såvel som i handling.

Læs kommentaren lige over dit indlæg nok engang! :)

  • 4
  • 2

Har Danmark behov for at indgå i en forsvarsalliance som ikke sikrer Danmarks nationalforsvar bedre end hvis Danmark stod uden for alliancen?

Det er klart at et land som Estland eller Letland med betydelige russiske mindretal og med grænse til et fascistisk Rusland har glæde af en forsvarsalliance. Danmark er blot i en helt anden situation med vores unikke geografiske placering.

Desuden var det vist NATOs strategi under den kolde krig at trække alle tropper ned til Holland ved et russisk angreb og det var russernes strategi at smide 16 "strategiske" atombomber i Danmark. Jeg kan ikke se hvordan NATO, den gang eller idag, sikrer dansk forsvar bedre end hvis vi stod uden for forsvaret.

Og så er der selvfølgelig spørgsmålet om solidaritet. Ved at deltage i NATO kan Danmark være solidariske med lande, så som Estland eller Letland. Solidaritet og geopolitik finder vej til skåltalerne når statslederne mødes, men har meget lidt med den realpolitik som driver stormagters ageren. Det kan godt være at Danmark kan opføre sig solidarisk, vi skal blot vide at dem der sætter rammerne for det geopolitiske spil ikke opfører sig solidarisk.

  • 1
  • 4

Hvis vi skal stå uden for NATO, som Sverige og Finland, vil vi skulle bruge en væsentlig større del af vores BNP på forsvaret eller genindføre den ubetalte totale værnepligt. Da vi ikke har nogen dybte i vores geografi, vil vi skulle have en meget stor stående hærstyrke, som vi havde i 1950 erne,10 regimenter infanteri,2 Dragon regimenter, 4 artilleri regimenter, samt luftværn og ingeniør regimenter og andre støtte funktioner ialt ca 120,000 mand dertil kom så mobiliserings styrken, der hurtigt kunne bringe felthæren op på 4 divisioner.160 kampvogne og omkring 350 artilleripjecer og ca 400 stk antiluftskyts. det er en styrke i ca det omfang vi skal have hvis vi skal stå uden for NATO og kunne klarer os selv mod en troværdig trussel. Flyvevåbnet og Søværnet ville også skulle op i de store mængder af fly og skibe for at kunne udgøre en seriøs afskrækkende modstander

  • 4
  • 1

"Det er klart at et land som Estland eller Letland med betydelige russiske mindretal og med grænse til et fascistisk Rusland har glæde af en forsvarsalliance. Danmark er blot i en helt anden situation med vores unikke geografiske placering."

Vores geografiske placering gør os da rigeligt interessante for russerne. De kan ikke sejle noget som helst ind og ud af østersøen uden at passere vores farvand. Tror Danmark ville fungere som en rigtig fin militær forpost for russerne, grundet vores unikkel geografiske placering.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten