Leder: Resistens – ministeren opfinder nyt uforsigtighedsprincip
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Resistens – ministeren opfinder nyt uforsigtighedsprincip

Bakterier med resistens over for antibiotika er ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, en af de alvorligste trusler mod menneskets helbred. Det skulle man ikke tro, når man følger debatten om husdyr-MRSA, der trives i to ud af tre danske svinestalde.

Vi har, undskyld udtrykket, været svineheldige med netop den bakterie. Den skader hverken raske mennesker eller svin, og den smitter kun meget begrænset mellem mennesker. Det kunne være gået – og kan stadig gå – meget værre, hvis der kommer mere potente bakterier i omløb, eller husdyr-MRSA muterer.

Forudsætningen er til stede. Landbruget har ganske vist lavere forbrug af antibiotika pr. dyr end andre lande. Til gengæld opdrætter vi over 30 mio. svin og 17 mio. mink årligt. Trods så mange løfter, at vi må opgive at tælle, fra skiftende svingdørsministre er det ikke lykkedes at nedbringe forbruget væsentligt. Alle har prædiket frivillighed. Landbrug og dyrlæger får frie hænder til at udskrive medicin, og kun ved grelle overskridelser har myndighederne mulighed for så meget som at give en advarsel.

Med fødevareminister Esben Lunde Larsens seneste stunt er tøjlerne igen løsnet. Han fulgte landbrugets og dyrlægens anbefaling og gav tilladelse til mere af det bredspektrede antibiotikum tetracyklin i staldene, end Fødevarestyrelsen havde lagt op til. Ministeren rådførte sig med DTU om en omstridt omregningsfaktor, men da DTU ikke havde data til at understøtte hverken den ene eller den anden konklusion, valgte han den mest lempelige. Ministeren opfandt dermed sit helt eget uforsigtighedsprincip, som han allerede satte ord på i februar. Dengang kaldte han det ‘noget pjat’ at påføre landbruget udgifter til at tackle MRSA.

Oppositionen hyler nu op om, at vi bør begrænse smitten i de danske stalde. Vi eksporterer smitten til vores nabolande med over 11 mio. smågrise årligt og med landbrugsmedarbejdere, som slæber den resistente bakterie med sig. Således rejste dansk husdyr-MRSA til de ellers sanerede norske svinestalde med de østeuropæere, som udgør arbejdskraften i mange landbrug.

Oppositionens hukommelse er skræmmende kort. Den havde magten, da MRSA endnu kun fandtes i få stalde og for få penge kunne være saneret, men sad på hænderne, mens smitten bredte sig. Det har Rigsrevisionen udtalt kraftig kritik af. Så sent som for halvandet år siden under den forrige regering blev den danske handlingsplan mod svine-MRSA vedtaget. Under kritik fra samtlige eksperter om, at den modsat den norske plan ikke indeholdt et eneste initiativ, der for alvor vil nedbringe smitten.

Med MRSA er skaden sket. Bakterien holder ikke op med at være resistent, fordi vi skruer ned for antibio­tikaforbruget. Det skal gøres, fordi vi måske ikke er lige så heldige med den næste resistente bakterie.

Ingen har været villige til at gribe til lommerne og slå inficerede avlsbesætninger ned for at stoppe spredningen. Men det er nødvendig, medmindre vi skal leve med, at svineopdrættet, dets medarbejdere og deres familier bærer rundt på bakterier, der kan udvikle sig til en alvorlig trussel med deres egen og omgivelsernes sundhed.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når man har så travlt med at holde hinanden i skak, både sine egne og oppositionen, er det altså meget svært også at finde tid til andet end lidt uforpligtende snak, så længe problemerne er overskuelige.

Vokser de én over hovedet, er det bedste, man kan gøre, at overlade oprydningsarbejdet til den næste regering, og som ny opposition beklage sig højlydt over tempoet.

  • 10
  • 3

Jeg har en erindring om, at når køerne i en besætning i sin tid fik mund og klovsyge, blev hele besætningen aflivet. Det var efter min mening en klar og konsekvent politik. Jeg erindrer ikke, om den samme politik var gældende for svinebesætninger - var den det? - .

I dag slås besætninger ikke ned - hvorfor?-.

  • 7
  • 1

Jeg mener at have læst engang, at uden selektionspres vil ikke-resistent MRSA udkonkurrere den resistente mutation, fordi resistens koster på formeringshastigheden.

  • 4
  • 0

Ved Mund og klovsyge var det eksportmarkedet der lukkede, derfor var man nødt til at slå ned.
Vi mangler en reaktion på brug af Tetracyclin samt MRSA fra Tesco og/eller andre store udenlandske kunder før der sker noget.

  • 4
  • 0

Præcis - det er rigtigt. Hvis forbruget i staldene ophører og hvis lægerne lader være med at udskrive antibiotika til alm. forkølelser og influenzaer, så muteres resistensen væk igen.

  • 0
  • 3

hvis lægerne lader være med at udskrive antibiotika til alm. forkølelser og influenzaer, så muteres resistensen væk igen.

Da begge de sygdomme er virus så hjælper antibiotika ikke så jeg tror ikke lægerne udskriver det til de to sygdomme

Lægerne, de praktiserende, udskriver faktisk store mængder antibiotika mod netop disse sygdomme, fordi "kunderne i butikken" forventer/forlanger det!
Lægerne er vist blevet bedre til ikke, at gøre det??

  • 0
  • 6

Selv om den erklæring ikke har været sand i 30+ år
Nå!?? Fra 01.07.15:

"Når jeg er syg, får jeg bare en recept over telefonen. Jeg er aldrig blevet podet for noget som helst".

Ordene kommer 45-årige Henriette Thiim, der "hader at gå til lægen" og derfor kun ringer, hvis det er rigtig slemt. Når hun har beskrevet sine symptomer for lægen, plejer det at udløse en recept. Hun ville i øvrigt også være utilfreds med andet.

»Jeg ville insistere på at blive behandlet med det samme. Når man har så ondt, at man ikke kan være i sin egen krop, vil man bare gerne have det til at forsvinde og ikke gå og vente på prøvesvar«, siger hun.

Eksemplet er næppe unikt. Forbruget af antibiotika i Danmark er nemlig steget i de senere år, selvom sundhedsmyndigheder og eksperter længe har advaret om, at vi står over for et alvorligt problem med resistente bakterier, som kan gøre os magtesløse over selv simple infektioner. En del af forklaringen på det voksende forbrug er, at lægerne er for rundhåndede med medicinen og føler sig presset af patienterne. Men noget af stigningen skyldes også, at man har ændret måden at behandle bestemte sygdomme på"
http://m.b.dk/sundhed/danskerne-faar-for-m...

Make me a lier!

  • 1
  • 2

Vær venligst opmærksom på, at også svineproducenternes forbrug af zink og kobber medfører udvikling af antibiotika-resistente bakterier.
Landbrugets årlige forbrug af kobber-sulfat er på ca. 2000 tons, som tilføres miljøet og ender i fødevarer og grundvand.
En anseelig mængde sammenlignet med, at nyere amerikansk forskning har sat et menneskes daglige forbrug af kobber til 0,9 mg dagligt.

  • 6
  • 2

Hanne Koplev:

Landbrugets årlige forbrug af kobber-sulfat er på ca. 2000 tons, som tilføres miljøet og ender i fødevarer og grundvand.
En anseelig mængde sammenlignet med, at nyere amerikansk forskning har sat et menneskes daglige forbrug af kobber til 0,9 mg dagligt.

Ja det lyder voldsomt - og det er jo ikke noget der tilføres markerne fordi planterne har brug for det (de har selvfølgelig brug for kobber i små mængder).

Hvis nogen ikke tænker over hvad tallene siger: kobber-sulfat er et par gange tungere end den mængde kobber det indeholder og det er nok ikke det hele der ender på markerne, men det betyder, at der på de danske marker udbringes i størrelsesordenen 3.000.000.000 gange et menneskes forbrug af kobber - udover den kobber som naturligt recirkuleres via dyrs og menneskers fødeindtagelse osv.

  • 1
  • 1

Uanset hvad det traditionelle landbrug og dets støtter i fødevarestyrelsen og regeringen gør er du prompte ude og forsvare dem. Uanset hvad.

Når man bruger stråmands-argumenter, så ...

Dels forsøges der at slå en kile imellem produktionsgrene og vanskeliggøre forskellige niche-produktion. Men ustandseligt at høre på argumenter, der mest bygger på tro end aktuel viden, så er det svært at lade det passere.

Jeg har nævnt årsagerne til at benytte sig af aflivninger af besætninger, det er BSE og Vira (Mund- & klovsyge, svinepest). Der er stadig mere kontrol i Danmark end mange andre lande.

Norge og Sverige har ikke en produktion svarende til den i Danmark. Hvad Norge forsøger, følges nøje, netop for at belyse smitteveje. Læs det hos SSI.

  • 1
  • 2

Jan C Damgaard:

Blåsten indeholder 618,8 g/Kg kobbersulfat

Det er vel mere retvisende at skrive '618,8 g /Kg blåsten'.
Blåsten kaldes også kobbersulfat men er sammensat af kobbersulfat ( CuSO4 ) og 5(H2O).
Hvis de 2000 ton er blåsten, bliver resultatet i stedet, at 1-2 mia. gange et menneskes løbende forbrug af kobber tilføres de danske marker - udover den mængde der naturligt ender i gødningen pga. kobberindholdet i føden.

  • 1
  • 0

Re:Re:Re:

Hvis de 2000 ton er blåsten,

Det bliver ca. 500 ton Cu som bliver optaget hvor en del ender på markerne.
Forud sætningen er forbrug på 2.000 ton blåsten. Det er gamle tal, nu er det betydeligt mindre. Sikkert også siden det ikke bruges i kvægbruget længere.

I de solgte gødninger er det faldet fra ca. 110 ton i 1992 til omkring 30 ton.
https://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upl...

Ellers se debat:
https://ing.dk/artikel/landmaend-blander-a...

Desuden har det været et middel til at rense tag for mos.

  • 1
  • 1

er pengenes.

Britterne overvejer at forbyde import af danske svin, fordi de påviseligt er inficeret med MRSA:
http://www.dr.dk/nyheder/indland/briter-kr...

Erhvervets virkelige ejere, bankerne, har forregnet sig.

Selv om de sidder på Axelborg, myndigheder og regeringsmagt, så glider magten dem af hænde.

Det bliver dyrt, at man har set stort på folkesundheden på den måde. Det bliver meget dyrere, end hvis man havde indrømmet fejlen fx allerede for 8 år siden, da de kompetente kræfter anbefalede at man skrinede besætningerne, slog dem ned der var inficeret i avlstoppen og ændrede på den dybt forkastelige adfærd, der består i systematisk at anvende de bredspektrede former for antibiotikum på smågrisene.

Et eksempel på, hvor ekstremt uøkonomisk en snæver og kortsigtet økonomisk tankegang kan være.

  • 5
  • 0

What a good idea! It’s good, but not exactly new. Sweden banned agricultural antibiotics in 1986, and Denmark has cut down drastically in the last 20 years.

https://www.theguardian.com/lifeandstyle/s...

Så UK ved at der er sket noget i Danmark de over sidste 20 år. Så det er lodret forkert at påstå, der intet er sket. Udvikling sker løbende.

Selv UK har opmærksomhed ved egen produktion.

  • 1
  • 3

Så UK ved at der er sket noget i Danmark de over sidste 20 år. Så det er lodret forkert at påstå, der intet er sket. Udvikling sker løbende.


Det er vist en sandhed med større modifikationer....måske er forbruget af antibiotika faldet de sidste 20 år som helhed men det er vist ikke sket de sidste 3-4 år....
Og

Does that mean that I can eat Danish bacon without worrying about getting MRSA? Probably, although don’t forget the World Health Organisation’s claim last year that bacon gives you cancer.

Dette må være ønsketænkning....

  • 2
  • 0

"The Commission highlights several Danish measures designed to encourage a more prudent use of antibiotics for both livestock and pets, including the Yellow Card scheme where farmers are issued with a warning if they use too many antibiotics. The Danish regulations for group treatment and the action plan for livestock-associated MRSA were also singled out for praise."
http://www.thepigsite.com/swinenews/42223/...

  • 1
  • 2

Så må det være bedre?
https://ing.dk/artikel/leder-resistens-min...


Det må være Rokoko gange 2.

Lad os kigge på første punkt i deres liste over fejl i DR's artikel:

DR skriver, at danske eksportsvin lige som i de fleste andre EU-lande ikke bliver testet for MRSA.

L&F's kommentar: "Vi er ikke bekendt med, at der findes EU-lande, der altid tester eksport-grise for MRSA, inden de bliver eksporteret. Hvor har DR den oplysning fra? Hvilke lande udfører systematiske test af eksportgrise?"

Jamen, for pokker da. DR skriver jo netop, at de fleste andre EU-lande ikke tester.

  • 3
  • 1

Det er jo ikke nødvendigt i dette tilfælde. Man standser tilførslen af nye svin og fortsætter med dalende produktion indtil staldene er tomme. Herefter kan man gå igang med desinfektion osv..

  • 2
  • 1

Dansk landbrug og især den traditionelle svineproducent har gennem de sidste 40 år ikke formået at reducere antibiotikaforbruget i deres produktion.
Tilbage står så at vi andre indenfor den humane medicin må kræve at man stopper brugen af antibiotika i landbruget såfremt der er risiko for resistens overfor midler som benyttes i den humane verden.

Skal vi vælge -ja så er jeg sikker på at alle hellere vil have en død gris end en død patient!

Problemet her er at landbruget med MRSA blandt husdyrene ikke forstår at stafylokokken forbliver i svinestalden og smitter / påfører dem som arbejder med svin konstant med resistente stafylokkoker.

Derfor kan man ikke sammenligne med de andre MRSA kilder.

Kommer man hjem fra udlandet med MRSA - ja så vil langt de fleste spontant blive MRSA fri i løbet af nogle uger til et par måneder.
Det bliver man IKKE i svinestalden! Her udsættes man dagligt for smitten og man kan have sin tvivl om hvorvidt svinebonden husker at oplyse sine ansatte om risikoen og konsekvenserne.

  • 4
  • 1

Skal vi vælge -ja så er jeg sikker på at alle hellere vil have en død gris end en død patient!

Jeg bliver nødt til at spørge hvornår du sidst har snakket med en bonde eller læst nyheder? Javel, sat på spidsen vil de fleste da vælge mennesket overlever fremfor grisen, men når det kommer til at de skal rydde op i deres stalde vil du blive mødt af en mur, indtil det er deres egen søn eller datter der ligger i sygehusets køledisk.

  • 0
  • 2

@Thomas Toft
Jeg læser nyheder hverdag, fagblade indenfor den medicinske verden og taler med patienter hvoraf nogle faktisk er landmænd.

Men problemet er at rigtig mange landmænd som holder svin ikke er orienteret om de risici som en konstant udsættelse for MRSAinficerede svin betyder for dem og deres pårørende / ansatte.

De for hele tiden ørene tudet fulde fra bl.a bæredygtigt landbrug, at der er antibiotika som kan benyttes, selvom de er bærer af MRSA.
Det er ikke tilfældet i den akutte situation. Vi har da visse typer af antibiotika som formentlig virker, men nogen garanti er der ikke!

Men budskabet fra min side er at antibiotika udviklet til humant brug ikke skal benyttes i produktionen af fødevarer.
At avlsdyr, dyre heste, visse kæledyr måske kan få glæde af sådanne præparater er ikke det samme som man skal have lov til at drysse disse stoffer jævnt udover sin besætning for at få en hurtigere tilvækst, reducere den tid dyret er hos sin mor, kompenserer for en uhensigtsmæssig produktionsform etc.

Derfor må vi også konstaterer at det IKKE er eller skal være landbruget som har indflydelse på hvilke midler som kan benyttes hvis disse skaber resistens i forhold til den humane verden.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten