Leder: Regeringen skulle hellere styrke end stække teknologiens medier
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Regeringen skulle hellere styrke end stække teknologiens medier

Ingeniøren og Version2's virke er baseret på den præmis, at teknologi er en central drivkraft, som påvirker hele vores samfund.

Desværre er regeringen ikke af samme holdning, og den forhandler lige nu et medieforlig, der vil overlade teknologi-journalistikken til de brede medier

I regeringens udspil er der lagt op til, at man ikke længere kan gives støtte til nichemedier. I den kategori falder vi, der formidler viden om teknologi, teknologiens konsekvenser og påvirkning på samfundet til alle, der vil læse med. Til sammenligning anses medier, der har politik som fokus tilsyneladende ikke som nicher, ligesom medier, der kun henvender sig til en smal betalingsvillig elite også vil kunne beholde den støtte, som regeringen ellers gerne vil sikre går til medier af almen interesse for danskerne.

I 2018, hvor samme regering for nylig har indgået en Teknologipagt, der blandt andet har som erklæret formål at gøre de unge mere interesserede i teknologi, er det selvmodsigende, at man samtidig vil stække det eneste medie i Danmark, hvor man har en aktiv debat om teknologi og en bred læserskare, der udover specialister også tæller skoleelever, lærere, bibliotekarer og andre, der søger information og viden om teknologi.

Læs også: Teknologipagt viser agt – men følger magten med?

Kunne vi ikke vælge at være ligeglade, vil nogen spørge. I sammenligning med andre aktører på mediemarkedet, er vores støtte begrænset. Vi modtager i omegnen af 4 mio kr årligt, mens f.eks. Information og Kristeligt Dagblad modtager 25 mio kr årligt hver.

I en tid, hvor vi som alle andre i mediebranchen arbejder hårdt på at omlægge vores forretningsmodel, er den støtte, vi får nu, imidlertid en væsentlig faktor i at sikre, at vi har kræfter til den udvikling. Uden støtten kan vi blive tvunget til at lægge betalingsmur på ing.dk og v2.dk. Det ville holde en stor del af ovennævnte brede gruppe af ikke-specialister fra adgang til vores journalistik. En væsentlig kilde til viden om teknologi for de unge mennesker ville altså gå tabt.

Kan dagbladene eller Danmarks Radio ikke lige så godt formidle teknologien, vil nogen spørge. Svaret er nej. Vores tilgang er anderledes. Vi beskæftiger os ikke alene med teknologien som trend. Vi går ned i materien og graver i, hvordan tingene virker, hvornår det går godt, og hvad der kan gå galt. Når vi skriver om kritiske teknologiske projekter i samfundet, som signalsystemer, sundhedsplatformen, vandmiljø og energiløsninger, så læser heldigvis også politikere med og får dermed en vigtigt brik til det vidensgrundlag, de skal træffe beslutninger på.

Og som om det ikke var nok, at regeringen tilsyneladende vender på en tallerken i forhold til, hvor vigtigt det er, at viden om teknologi når bredt, går man endnu videre. En anden del af regeringens oplæg tilsiger, at kun medier med særlige ejerforhold kan få støtte. Er man ejet af en organisation, der finansieres ved medlemsbetaling, kan man ikke få støtte, lyder det. Altså skal medlemsorganisationer, der investerer i medier, stilles ringere end fx. udenlandske koncerner eller private virksomheder, der måtte vælge at investere i medier af almen interesse.

Virkeligheden er, at det journalistiske indhold ikke er defineret af, hvem der ejer mediet, men hvordan uafhængigheden er sikret mellem ejer og medie. Ethvert uafhængigt medie vil af og til stå i en situation, hvor man med sin journalistiske integritet vil være nødt til at skrive noget, der ikke nødvendigvis flugter med ejerens interesser.

I 1999 skrev Berlingske Tidende en artikelserie, der beskrev, hvordan Dansk Industri Syndikat (Riffelsyndikatet) under Anden Verdenskrig solgte våben til nazisterne. A.P. Møller var dengang største aktionær i våbenfabrikken på samme måde som Mærsk der over 50 år senere var en betydelig aktionær i Det Berlingske Officin. Kort efter solgte Mærsk deres aktier i Berlingske, hvilket førte mediehuset ud i en lang rejse af ejere, der siden har talt en norsk industrikoncern, internationale kapitalfonde og en belgisk familiekoncern. Historien her fortæller blot, at uafhængigheden kan blive sat på prøve uanset, hvem ejeren er.

I tilfældet Mediehuset Ingeniøren er vores uafhængighed til at skrive frit sikret ved, at vi på skrift og i praksis har fuldstændig redaktionel og forretningsmæssig uafhængighed af IDA. Vi driver vores egen forretning baseret på medieproduktion, og vi prioriterer redaktionelt ud fra en præmis om, at vores ærinde er at informere og oplyse om bevægelser inden for teknologiens område i bred forstand.

Vi håber ikke, at vi bliver nødt til at lukke indholdet på nærværende platform ned for andre end en snæver skare af betalende specialister. Det vil i hvert fald ikke fremme interessen for teknologi hos den ungdom, regeringen med rette gerne vil nå.

Ingeniøren har jo undersøgt en del som politikerne ikke ønsker frem i lyset.
Og hvorfor skal pressen trække politiske og økonomiske skandaler frem i lyset?

Lars Løkke har aldrig været nogen stor fortaler for en fri og kritisk presse efter hvad jeg erfarer fra journalister som har kendt ham gennem årene. DR lugtede også lunten, vi minder om en vis julekalender der pludselig ikke måtte sendes i 2017.

Næ, når Berlingske og Ingeniøren fortæller befolkningen sandheden skal de skam bøde for deres fejl! Det kan vi ikke have, fyyyy, skam jer!
https://ing.dk/artikel/journalister-bag-si...

  • 15
  • 1

at Kristeligt Dagblad modtager det højeste relative tilskud er uhyrligt. (har selv prøvet avisen en periode - det er den smalleste info overhovedet, og der er ingen grænser fro gratis forlængelse sikkert for at snyde med tilskudet).
I det hele taget er det bemærkelsesværdigt at DR alene får 3,3 mia. kr. af de opkrævede 5,6 mia. og herudover et betragteligt filmtilskud på omkring 200 mio. kroner, at det Kongelige teater får 0,5 mia. kroner medens dagbladene tilsammen får under 400 mio. kroner.
Og så kan der ikke blive plads til saglig info fra Ingeniøren.
Det er en skandale.

  • 3
  • 1

Det er OK at brokke sig over politisk beslutninger - især hvis kritikken indeholder konstruktive forslag til, hvordan sagen kan løses. Det nytter ikke så meget at rakke ned på beslutningstagerne - det bliver de jo ikke mere venligt stemt af.
Det med ejerskabet kan vel løses ved at skille bladet ud fra foreningen i en konstruktion med enten en fond eller et selskab. Det er ikke gratis men dog muligt. Det med at undgå begrænsning af støtten til nichemedier kræver politiske argumenter præsenteret på en konstruktiv måde overfor de folk, der sidder og forhandler. Brug tid på det og træk på jeres kontakter.
Derudover kan Ingeniøren jo også forsøge at finde andre veje. Der er givet en stor del af læserne, der ikke er villige til at betale et fast abonnement, men som måske nok er villige til at betale et lille beløb for at læse udvalgte artikler. Hvis I kan finde en simpel løsning med mikrobetalinger i forhold til de artikler, den enkelte rent faktisk læser på skærmen, så kan I vel hente en del derfra. Personligt vil jeg som læser gerne betale et par kroner for en god artikel. Det kunne måske være i form af en forudbetaling i stil med taletidskort, eller en forbrugsbaseret efterbetaling. Læseren får det, han er villig til at betale for, og Ingeniøren får kontant afregning for nøjagtig de artikler, som læserne efterspørger. Jeg er sikker på, at redaktøren nok kan forvalte det således, at vi læsere stadig bliver provokeret til at læse artikler om emner, vi egentlig ikke selv havde tænkt på kunne være interessante.

  • 2
  • 0