LEDER Regeringen må gasse op for at gasse ned

Mens vi i EU-landene til stadighed drøfter, hvordan vi kan minimere vores afhængighed af russisk gas ved at finde andre leverandører og skrue ned for forbruget, så har danske politikere slet ikke fingeren nok på de lovknapper, der sikrer at vi får øget vores nationale energiuafhængighed til opvarmning, der som følge af landets placering på de nordlige breddegrader udgør ca. 40 procent af det samlede energiforbrug.

Det handler ikke alene om at spare på energi for at mindske aktiviteterne i landet, men om at udnytte de ressourcer vi i dag spilder, hvad enten det er restvarme til fuglene eller mangel på effektivisering af industrien.

Det må helt generelt være slut med nye naturgasprojekter både i industrien og i det private. Zoomer man ind på landets 380.000 husstande med naturgas er der alene en politisk aftale, der ved hjælp af tilskud skal sikre udfasningen af de gammeldags gasfyr - en pulje som i øvrigt lynhurtigt er løbet tom. Men der er ikke et egentligt forbud mod at installere nye gasfyr. Her kunne vi kigge til Holland, hvor regeringen fra 2026 vil forbyde alle nye varmeinstallationer baseret på fossile brændsler.

Regeringen har i Klimaaftale fra 2020 forpligtet sig til en energisektor fri for kul, olie og naturgas i 2030. Der skal fart i udfasningen alene for at nå det mål, og vil vi undgå russisk gas skal udfasningen accelereres yderligere. Der må vedtages et forbud mod at installere nye fossile fyr, og så skal der en slutdato for brug af olie- og naturgasfyr.

Også nye naturgasinstallationer i industrien bør være en saga blot. Den omstridte gasledning til Nordic Sugars fabrik i Nakskov er kron-eksemplet på en tudetosset beslutning. En sukkerfabrik arbejder ikke med højtemperatur over 1000 grader Celcius, men opvarmer alene roerne udskåret i pomfritlignende stænger til 70 grader C. Det er ganske vist ikke set før at omstille en sukkerfabrik, men det ifølge en faglig vurdering muligt og netop høje tekniske ambitioner sikrer os også en teknologiudvikling.

Når vi taler procesvirksomheder, der arbejder med højtemperatur - fx 1400 grader på et glasværk eller over 1000 grader på et teglværk - er det endnu ikke muligt at gå væk fra gas, men de mest ambitiøse blandt de flere hundrede energiintensive virksomheder er i gang med at omstille fra natur- til biogas. Gasnettet skal altså bevares både til transmission og lager, men omstilling til biogas kræver både lovændringer, en del praktik, og en ny prisstruktur.

Laissez-faire politik ser vi også inden for udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre. Datacenterindustrien pralede for nylig af, at at 2 ud af 3 datacentre enten allerede er i gang eller planlægger at udnytte overskudsvarme i den nærmeste fremtid. Men dels skal flere med, og dels skal der stilles knivskarpe krav til, hvor meget af varmeproduktionen, der udnyttes til fjernvarme.

Det samme gælder overskudsvarme fra industrien. Hatten af for bryggeriet Royal Unibrew og brødfabrikken Schulstad, der er blandt de virksomheder, som efter gasprisens himmelflugt nu omstiller sig til at bruge el, hvilket både gavner klimaomstillingen og uafhængigheden af gas. Men vi skal have flere virksomheder med på vognen. Kun 40 procent af virksomhedernes overskudsvarme bliver i dag udnyttet, og ifølge Dansk Industri kunne den varme, som altså i dag i høj grad blæses ud i den blå luft, komme ikke mindre end 100.000 husstande til gode, når vinteren sætter ind. Kig til Løsning Fjernvarme, som har indgået en aftale om udnyttelse af industriel overskudsvarme fra selskabet Meelunie GPI, der bygger en ny proteinfabrik.

Og så har affaldsforbrændingsselskaberne en pointe, når de spørger, om det virkelig er lige nu midt i denne energikrise, man skal tage ca. 7,5 procent af den billigste varme ud af systemet, nemlig den som stammer fra landets affaldsovne. Det bliver konsekvensen af beslutningen fra det politiske flertal i sommeren 2020, hvor man med den såkaldte Klimaplan for en grøn affaldssektor vil stoppe import af affald og nedlægge 30 procent af affaldsenergikapaciteten i Danmark. Til trods for, at affaldsenergi giver billig og forsyningssikker fjernvarme, og i dag står for ca. 25 procent af hele den danske fjernvarmeproduktion.

En ny virkelighed kalder på nye indsatser. Regeringen bør både genbesøge eksisterende planer i lyset af den russiske aggression - skrue ned for tempoet i nogle og op for tempoet i andre - og komme på banen med nye nødvendige rammer, krav og love. For mens det kan være svært at regne ud, hvad Putins næste træk bliver, så er en ting sikkert: Winter is coming - og vi skal have gasset ned inden da.hm

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En sukkerfabrik arbejder ikke med højtemperatur over 1000 grader, men opvarmer alene roerne udskåret i pomfritlignende stænger til 70 grader

Dette er ikke korrekt. Der refereres til diffusionsprocessen, fordampningsprocesserne foregår dog ved højere temperaturer, typisk op til 130 grader C.

  • 12
  • 1

Tak for præcisionen. Det afgørende er vel at der ikke er tale om en højtemperaturproces som på fx glas- eller teglværker

Nej, der er himmelvid forskel på 70C og 130C.

70C kan let opnås med flertrins Amoniak eller CO2 Varmepumper - det kan 130C ikke.

Man kunne kigge fra sukkerfabrikken over til Rødby hvor Stiesdal Grid-storage projekt ligger - der omformer overskuds el til højtemperatur varme lagret i sten.

Man kunne også tænkesig at man forvarmede med Varmepumper COP 3:1 ved 90C, og supplerede med højtemperatur fra termisk lager, og/eller direkte el for resten op til 130C, osv osv. Måske noget vakuum kunne hjælpe ved inddampningen. JEG ved i øvrigt ingenting om processen :-)

MEn intet bliver så simplet som at trykke på knappen til gas-brænderen.

  • 20
  • 3

Hvad med at flytte fordampningen til amager forbrænding Forbrændingsvarme>>>fordampnings spildvarme>>>fjernvarme.

så er processen vel nærmest gratis i drift. Og sukker og fyringssæson har direkte overlap. Diffussionen kan blive hvor den er ,det er (tror jeg) den mindste energisluger og kan køre på varmepumper(el)

  • 0
  • 0

Stiesdals varmelager på Lolland bliver desværre ikke til noget i denne omgang 🙁

Nej det har jeg læst :-(

Men til at levere 130-150C så skal man ikke bruge hele konceptet, med to reservoirs og turbiner osv. Blot et reservoir (stenbunken), og elkanonen til at lade stratificeret med, og så en bærevæske/luftart til at aflade med. Forvarmningen kan ske med alm. varmepumpe.

Stiesdal har så know-how'en om hvordan den termiske udvidelse af materialerne håndteres i basalten. Og om en fornuftig isolation.

Prego. Fleksibelt (ihvertflad delvist) forbrug til den grønne omstilling.

  • 4
  • 1

Rødby hvor Stiesdal Grid-storage projekt ligger - der omformer overskuds el til højtemperatur varme lagret i sten.

Det er pudsigt, at blot teknikken bliver kompliceret nok, må man gerne bruge el til opvarmning. De lavthængende frugter er selvfølgelig at bruge el-varmen i de 480.000 huse med gas og olie. Det koster ikke så meget og vil i middel frigøre 80.000m3 gas i timen til brug hvor det er mere nødvendigt.

  • 7
  • 15

Fint nok.

Men skal den fine omstilling ordnes ved at brænde endnu mere skov af?

Skal den grønne supermagt Danmark være forbillede ved at erstatte naturgas med skovafbrænding?

Ganget med 100, når nu vi som forbillede for verden får andre med på den vogn.

Ingeniøren: hvad med at køre jeres lobbykampagne for at få udfaset skovafbrændingen før gassen?

  • 4
  • 19

det,er trist,en krig. skal være drivkraft i den nødvendig omstilling. mange virksomheder. gør det som er nødvendigt hvad angår energi og andre resourcer til deres produktion, ingen bruger mere end nødvendigt. dem som er fanget i gasfælden, vil selvfølgelig hurtigts muligt finde vej til den nødvendige omstilling. som alle ved, er intet bare lige. det er derfor positivt at folketinget, har set fornuften i, at virkesomheder,må bruge deres processvarme uden statskassen klamme hånd ,skal hente strafgebyr. da gas, olie og kul er en saga blot, må det forventes EL, og evt fjernvarme er den mulige Løsning. områder,der muligvis kræver en grundig analyse af begge net.

  • 9
  • 0

Også nye naturgasinstallationer i industrien bør være en saga blot. Den omstridte gasledning til Nordic Sugars fabrik i Nakskov er kron-eksemplet på en tudetosset beslutning.

Den nye naturgasledning til Nakskov opgraderet til 100% brint kan fremover tilsluttes Tyskland brint rørnet. Og kan om 2 år give Sydsjælland, Lolland og Falster samme muligheder som resten af landet for udnyttelse af elektrolyseanlæg til PtX.

Nye højspændingsledninger vil møde massiv folkelig modstand. Og naturgasnet opgraderet til 100% brint rørnet er meget billigere end højspændingsledninger. Så planer for udbygning af underjordiske brintnet til energitransport vil have megen mere folkelig opbakning. Tyskland har stort behov for brint og Polen har stort forbrug af brint og her kan Danmark tjene kassen med brint fra vind/solcelleparker.

  • 1
  • 11

Jeg forstås sådan set godt lederens synpunkt, men det minder mig om et motorvejs-dilemma, som nok flere kender:

Man kører på et motorvej og ved at "løbe tør" - man ved ikke præcis, hvor langt der er til næste tankstation. Never mind. at man aldrig bør komme i den situation - skete oftest, når jeg sent om aftenen var vej nordpå gennem Schwartzwald.

  • Skal man gasse op, for hurtigt at nå tankstationen? eller
  • Skal man gasse ned, for strække brændstoffet?

Hvilken taktik bør man vælge? Bemærk at problematikken ikke afhænger af "brændstoffet".

  • 1
  • 11

Hej Nis Schmidt

Jeg forstås sådan set godt lederens synpunkt, men det minder mig om et motorvejs-dilemma, som nok flere kender:

Jeg kan ikke se at du skulle forstå lederenes synspunkt, hvis den minder dig om et motorvejs-dilemma.

Dybest kalder lederen på nøgternhed og politisk mod.

Nøgternhed fordi der er nogen beslutninger, som måske ikke umiddelbart "føles rigtige", der skal tages.

Politisk mod mangles, fordi referingen på ingen måde er sikre på valgsejr og oppositionen synes de valgsejr er vigtigtere end beslutninger.

Man kunne ønske sig tilbage til "gamle dage" hvor regeringen havde noget Corona mod.

  • 3
  • 7

er det eneste tilgængelige vej til den grønne omstilling, uden at bruge al natur og udtømme kobber-minerne, derfor mere VE med akraft som baseload/load follower.

Jeg er generelt for A-kraft - hvor det giver mening, og endnu mere for et teknologi mix, med fokus på vind på vores breddegrader, andre steder er det måske hydro eller sol. Og så nogle gode kabler til at udligne...

Men, kan du forklare hvorfor VE vil udtømmer kobberminerne ? Gerne med tal, bare SPT.

  • 10
  • 0

Kobber anvendes i kablerne, så længderne og mængden af kabler ud og ind til bl.a. havvindmølleparkerne, og imellem de enkelte noder i systemet.

De bruges også ind og ud af A-kraftværker ?

Da A-kraft HELLER ikke har 100% oppetid skal nettet også dimensioneres så udfald kan routes fra andre kilder, også selv om det er andre A-kraft værker.

Har du nogle tal der underbygger din påstand ? SPT er stadig fint.

  • 13
  • 1

Til #15:

Jeg har svært ved at se dilemmaet. Kan du forklare yderligere? I hvilken situation vil en øgning af hastigheden forbedre sandsynligheden for at nå frem til tankstationen uden at løbe tør?

  • 6
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten