Leder: Red vores infrastruktur – find andre veje til billig vand og varme
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Red vores infrastruktur – find andre veje til billig vand og varme

En gennemsnitsfamilie kan i 2025 spare 2.800 kr. årligt, hvis de virksomheder, som leverer vand, gas, varme og el og hjælper os af med vores affald og spildevand, bliver meget mere effektive. Det er budskabet i regeringens nye forsyningsstrategi, der er som snydt ud af næsen på konsulenterne hos McKinsey. De har præsenteret de store besparelser i en nylig rapport, som sektoren selv sætter store spørgsmålstegn ved.

Energi- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt (V) kan naturligvis ikke sidde så store besparelser overhørig – hvis de virkelig findes. Men spareiveren lugter af ideologisk kamp, når han går planken ud og foreslår kritiske monopol-sektorer drevet alene ud fra hensynet til størst mulig profit.

Monopolerne er i dag ejet af det offentlige, forbrugerne eller en kombination. Selskaberne hviler i sig selv, og det giver for dårligt incitament til at slibe sparekniven, mener ministeren og hans konsulenter. Kun hvis private får mulighed for at skabe overskud, og selskaberne kan sælges som almindelige virksomheder, bliver omkostninger og priser presset ned, ræsonnerer de.

Dermed overser de, at selskaber inden for f.eks. fjernvarme og vand ikke blot leverer en ydelse. De er en del af vores energisystem og miljøpolitik. Vi forventer, at de handler ansvarligt – ikke blot over for egne kunder, men også den grønne omstilling. Selskaberne skal tænke i helheder på tværs af el, varme og vand og være villige til at investere i nye, miljørigtige teknologier. Hvordan får vi el ind i fjernvarmen? Hvordan får vi bedst udnyttet energien i spildevand og affald? Her skal de være medspillere og ikke alene afkastmotiverede aktieselskaber.

Senest var debatten om at sælge kritisk infrastruktur oppe, da Goldman Sachs købte en del af Dong Energy, som driver elnettet på store dele af Sjælland. Og går vi længere tilbage, har de fleste politikere fortrudt salget af Tele Danmarks kobbernet til Ameritech i 1997. Vi mangler nemlig endnu at se, at salget af telefonnet og el-ledninger kommer forbrugerne til gode.

Det er langtfra det samme, som at Lars Chr. Lilleholt skal sidde med hænderne i skødet. Hvis fjernvarme-, vand- og affaldsselskaber er velpolstrede små kongedømmer uden evne til eller interesse for at effektivisere, er der heldigvis andre metoder. Ministeren har allerede indført regulering efter samme princip, som elbranchen lever efter – en bench­marking, hvor de mest ineffektive selskaber bliver mødt af krav om besparelser. Det skal skaffe en halv mia. kr. alene til fjernvarmekunderne. McKinsey har flere eksempler på, hvordan regulering kan gøres endnu bedre, og dem gør alle parter klogt i at lade sig inspirere af.

Kravene vil tvinge de mindst effektive virksomheder ind i fusioner. Flere forsyningsvirksomheder slår sig i forvejen sammen på tværs af kommunegrænserne med hovedstadens Hofor som det mest markante eksempel. Private firmaer kan få en bid af kagen, hvis de stadigt større enheder vælger at outsource opgaver. Det kan indføres uden at gamble med vitale samfundsfunktioner. Hvis det mod forventning viser sig utilstrækkeligt, er der altid mulighed for at revurdere beslutningen om at beholde monopolerne. Har vi først solgt ud, er det for sent.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak for et rigtig godt indlæg - omvendt er det også modigt. - For piller man ved oligopoler og monopoler, vækker man en hær af lobbyister...

Er enig i, at de i artiklen nævnte tiltage er en nødvendighed for, at kunne imødegå en sund og fair indtjening i energiforsyningsbrancen, der samtidig skal konsoliderer branchen og gøre den mere produktiv/effektiv.

Man kan håbe at Ministeren har mandsmod nok til at stå imod... og tilstrækkeligt drive til at træffe proaktive beslutninger der er bedst for Dansken...

  • 11
  • 0

Kan det være en god idé at forsøge at effektivisere de traditionelle energi/vand leverancer? Her er svaret et rungende JA! Og årsagen skal findes i det faktum at de individuelle muligheder for samme leverancer er på hurtig fremmarch pga. den teknologiske udvikling. Og det ville være en særdeles udfordrende samfundssituation at, om nogle år, stå i en situation hvor disse ydelser kan leveres billigere fra individuelt hold!

  • 0
  • 7

Det er ret interessant at se hvordan tingene udvikler sig. Jeg synes nu bare også at det giver en grad af utrykhed, når man ikke ved sig sikker om hvad fremtidige tiltag i de her sammenhænge måtte bringe.
Bær lidt over med mig, men ved den her slags indlæg, kan jeg ikke lade være med at blive afledt af tanken om, hvad man selv kan gøre for at føle sig tryk i alt det her.
- og for at det ikke bare er ord uden foreslag til handling, er her et konstruktivt foreslag til hvad almindelige folk kan gøre.

Vi oplever at flere og flere, hvis de har muligheden, garderer sig eksempelvis ved at lægge solceller på taget, men samtidig lægge slanger i jorden til jordvame, klar til at skifte over fra strøm til vand, i fald at det bliver en økonomisk belasting med strøm.
Dette ser jeg nu også som et udtryk for at folk har forstået vigtigheden i at omstille til alternativ energi, og at de tænker over deres resurseforbrug, men også at de generelt ikke stoler på regeringen.

Jeg har ikke selv muligheder som i ovennævnte eksempel i mit hjem. Hverken plads eller økonomi tillader det.
Jeg vil dog selv, som så mange andre, gerne gøre hvad jeg kan for at nedsætte mit forbrug, men helst med pålidelige indretninger som jeg kan finde i håndkøb, som ikke er for dyre, og som jeg selv kan og må instatellerer herhejmme.

Strøm er efterhånden på den måde blevet letterer, effektivt at nedsætte forbruget på. Til en vis grad også varmeforbruget.

Det er straks noget andet med vand, når det handler om at finde en dims der effektivt kan hjælpe med at nedsætte forbruget, for der findes så vidt jeg ved kun sencorvandhaner. De er bare frygteligt dyre, ikke altid pålidelige, og koster en autoriseret installation oveni.

Bortset fra ét alternativ til sencorvandhaner, har jeg endnu ikke kunnet finde en måde at nedsætte mit vandforbrug effektivt, uden at skulle ændre væsentligt på min daglige rutine.
Det er en mekanisk vandspare i form af en luftblander, hvori en ventil er indrettet, som man styre med en stålpind der stikke ud af luftfilteret. Den betjenes omtrent som en sencorhane, ved at man føre hånden ind under luftfiltret. Herved skubber man til pinden, og vandet løber. I det øjeblik man fjerner hånden, lukkes for vandet. Deraf navnet Instant-off. Det kan næsten ikke gøres enklere. De koster ikke det vilde, og man kan ( og må ) selv indstallerer dem. De kræve lidt tilvending, men det er også det.
Jeg er i hvert tilfælde meget tilfreds, og føler det lidt som 'en lille revolution' i mit hjem :-).

Det er et amerikansk produkt, produceret i USA, men kan findes hos den danske importør peakpoint.dk hvis nogen skulle blive nysgerrige.

Jeg fortæller det, fordi jeg synes det er vigtigt at oplyse om at der er kommet et forbrugsnedsættenede produkt på markedet som er til at komme i nærheden af for penge, og uden at skulle forholde sig nævneværdigt til øvrighedens luner.

  • 1
  • 3

Nu er det ikke altid stort er godt/billigt, Energitilsynets egne tal viser at de forbrugerejede selskaber på fjernvarme området er langt de billigste, 1200 kr. billigere end de kommunalt ejede og 5700 kr billigere end de kommercielt ejede link og de fleste forbruger ejede selskaber hører vel til de mindste.
Men man kan vel stille så mange administrative krav op, så de små forbruger ejede (billige) ikke kan overkomme det, og må lade sig overtage af kommunale eller kommercielle selskaber.
Så opfordringen må være at forsyningsvirksomhederne bliver omdannet til forbrugerejede selskaber (det er jo også forbrugerne der har skabt værdierne) prisen kunne være 1 kr. pr. forbruger

  • 12
  • 0

Her er hvad man idag kan læse om Dansk Energi's synspunkter:

"Regeringens forslag til en forsyningsstrategi og den afledte debat vækker minder hos Dansk Energi. Der er både gode og dårlige erfaringer at dele. Den gode er, at mange bekymringer viste sig ubegrundede, da elsektoren først blev liberaliseret. Men reguleringen ikke er perfekt – og der er god grund til at øge fokus på gode dynamikker frem for tal for at få effektiviseringer i hus i en ny regulering."

Mere her (og på Altinget.dk):

http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/20...

  • 1
  • 1

Hvorfor mener jeg det. Det vil jeg forklare. 12.000 milliarder kroner investeres der årligt i klodens energisystem. Danmark har en kæmpe eksport på mere end 70 milliard kr. på energiområdet. Alene i vindmøllesektoren er der 35.000 arbejdspladser. Det er helt unikt på verdensplan at vi kan banke alle de store nationer på grøn teknologi. Det skyldes gode rammebetingelser, og et dansk hjemmemarked, som har gjort det muligt for industrien og forsyningssektoren, at udvikle disse løsninger. Grønne teknologier som der så at siger er et uendeligt marked for. I den situation laver Regeringen så en Forsyningstrategi, som er ensidigt fokuseret på besparelser. Jeg betvivler i den grad disse besparelser, men det er ikke mit formål med dette indlæg. For selvfølgelig kan der findes effektiviseringer, og de skal da hentes. Men når det blive eneste formål, så er retningen for strategien helt forkert. Resultatet bliver nemt at vi tømmer hele forsyningssektoren for vision, kraft og kapital uden at den bliver mere miljøvenlig. Lidt ligesom Skat-skandalen. Man skar Skats medarbejdere væk og det gav et stort tab for os alle sammen. Forsyningsselskaberne kan nu bruge årevis på nye selskabsdannelser, at tænke indad. At spare, at effektivisere. At fyrer medarbejdere (hvordan har de ellers tænkt sig at opnå 25% af omkostningbasen i Fjernvarmen). Vi står midt i en global klimakrise, hvordan indgår det i strategien ? Istedet burde sektoren bruge de frigjort ressourcer til at forfølge det marked, som ligger for vores fødder og som jeg har skitseret oven for. Og samtidig skal de fortsat gøre vore eget energisystem mere klimavenligt. Derved kan vi mangedoble resultatet af udviklingen i Danmark til at få en global effekt. Fordi resten af verden kan bruges vores politik, teknologi og erfaring. Vindkraften er det bedste eksempel på den effekt, Danmark har æren. Fjernvarmen er et andet eksempel, som hele kloden kunne lære af. Og ja Regeringen har samtidig lagt en eksportstrategi frem. Men om føje år er der ikke noget eksport grundlag. Regeringens politik vil nemlig betyde, at Danmark, på lidt længere sigt, mister sin andel af verdens marked for grøn teknologi. Fordi forudsætningen for eksporten er, at vi fortsat udvikler vores egen energiforsyning for at kunne sælge det ude i verden. Hvis der ikke er et hjemmemarked flytte udviklingen andre steder hen. Det er en ensidigt og tudedum sparestrategi !!!

  • 11
  • 1

Det her er godt nok imponerende: En gennemsnitsfamilie kan i 2025 spare 2.800 kr. årligt, det svarer til 7,67 kr. om dagen - det kan man ikke en gang få en sodavandsis for. Måske en pakke pastaskruer af de allerbilligste ude næringsindhold. For et så ringe beløb er energiministeren - af ideologiske grunde - rede til at spille hasard med en (stort set) velfungerende forsyningssektor.
Engang støttede Venstre ihærdigt selveje, og hvilken-i-sig-selv. Nu handler det om at skabe profit til sponsorerne og vennerne i erhvervslivet. Naturligvis med støtte fra Dansk Folkebedrag, der aldrig forsømme en mulighed for at række kapitalen en hjælpende hånd.

  • 15
  • 3

Husk, at et Andelsselskab med begrænset ansvar (AMBA) er privat, og erfaringer viser, at når brugerne selv ejer forsyningsselskabet, skal de nok sørge for at få det drevet så effektivt som muligt, for det er dem, der skal betale for spild og dårlig drift.

  • 11
  • 0

For nogle år siden, så jeg en debatudsendelse fra Tyskland. Forsyningsbranchen, forbrugerorganisationer og industri. På spørgsmål om hvorfor el var dyrere i Tyskland end i Frankrig blev der svaret, at den franske forbruger måtte undvære strøm i x timer om året, mens den tyske kun savnede el i meget færre timer. Det lukkede simpelt hen diskussionen om el-priser.
I snakken om effektivisering af forsyningsbranchen savner jeg fokus på, at vi har en ekstrem god kvalitet i forsyningen - en stor gevinst for os og vores erhvervsliv.
I diskussionen om effektiviteten i privat kontra offentlig glemmer man tit effektiviteten af de faglige netværk blandt virksomheder, der ikke konkurrerer. Blandt forsyninger i Danmark sker der en kolossal erfaringsudvekling, hvor den kompetence, der er i branchen kommer alle til gode i løbet af meget kort tid. Det sker mellem små vandværker, det sker mellem store varmeforsyninger og det sker mellem medarbejdere på alle niveauer - både dem, der drejer på ventiler og dem, der planlægger fremtiden. Det sker i de store, fusionerede forsyninger og det sker mellem små værker.
Måske skulle man kigge på hvad fælleseje har bragt i vores forsyninger frem for at forestille sig, hvad privateje måske vil kunne bringe? Vi har jo ikke de gode historier at henvise til.
Det er vel ikke uden grund, at Berlin har tilbagekøbt vandforsyningen og Hamborg vist både vand- og energiforsyningen?
At gentage andres fejl er vist ikke "rettidig omhu"?

  • 9
  • 0

Det er vel ikke uden grund, at Berlin har tilbagekøbt vandforsyningen og Hamborg vist både vand- og energiforsyningen?
At gentage andres fejl er vist ikke "rettidig omhu"?

Enig.
Grunden er ganske enkelt, at det blev for dyrt og forsyningssikkerheden for ringe.
https://www.information.dk/udland/2014/01/...
Hvodan pokker mon McKinsey og Struensee kunne overse det i deres rapport.
Nåh ! Det var måske fordi der var et ministerie der havde betalt for en anden konklusion.

  • 10
  • 0

Kære investor.
Der en rapport fra McKinsey der siger du nemt kan tjene adskillelige milliarder årligt ved at levere el, vand og varme til danskerne.

Her er din grave tilladelse!

  • 6
  • 0

Vores lokale elnet, vand og fjernvarme er privat ejet, og set over hele Danmark, hører vi med i den klasse som er blandt de så absolut billigste at drive.

dog.
blev der er 2009 investeret i elmålere til fjernaflæsning, det var en af regeringens ideer til at alle målere skulle gøres intelligente således at betalingen/afgifter kunne foregå på en anderledes måde. DONG smed en kæp i hjulet, fordi de ikke mente at det var en god ide, fordi det ville koste dem en frygtelig masse penge, så vores målere blev modernaiseret, mens at andre ikke gjorde. Det gav os en merudgift som kunne være sparet. Så kom der krav om at omkostningerne ikke måtte være for store, og da der havde været en stor investering, så gav det den lokale elforsyning en økonomisk straf.
Det afstedkom at det lokale elnet infrastruktur blev solgt til DONG for 1 dkr.
Det giver mig lidt dårlig smag i munden. Fordi at regeringen melder ud at de gerne ser målerudskiftninger til inteligente målere, og da driften af målersystemet blev en klods om benet, så tvang det os til at forære det til andre, og da det er et selskab der skal skabe profit, så kan prisen kun stige.

På vandforsyningen som også er ejet af lokalbefolkningen, de havde en anseelig mængde penge i kassen til et nyt vandværk + løbende udskiftninger af rør-ledniger. Så kom der krav om at mindre selvejende institutioner ikke måtte have så store beløb i kassen.
Det har resulteret i at prisen for vand har været meget lav for at dræne kassen. problemet er bare at når der skal investeres for millioner, så skal der ud og lånes til en rente i banken. Det er som at pisse i bukserne. Først er det billigt i kort tid, bagefter er det dyrt i lang tid.

Fjernvarmen er baseret på flis. og der bliver sam indkøbt flis mange mindre værker imellem, for at få flisen til den helt rigtige pris.

Der er dygtige mennesker som vi har til at lede den daglige drift både når der kommer til vand og fjernvarmen. De går meget op i hvor der er besparelser at hente, og der bliver arbejdet aktivt i at undersøge om det kunne være økonomisk rentabelt at udskifte pumper, og for at undersøge at der ikke er højere tryk end nødvendigt ude på nettet. Det er også arbejdet med om der skulle være solvarme+varmepumpe, så der bliver arbejdet hele tiden på om tingene kan gøres billigere.

I vores lokalsamfund tror jeg ikke på at vi kan spare 2800, snarere tværtimod, hvis det hele bliver privatiseret, så kommer det nok til at koste 2800 mere om året.

  • 8
  • 0

Den betjenes omtrent som en sencorhane, ved at man føre hånden ind under luftfiltret. Herved skubber man til pinden, og vandet løber. I det øjeblik man fjerner hånden, lukkes for vandet. Deraf navnet Instant-off. Det kan næsten ikke gøres enklere. De koster ikke det vilde, og man kan ( og må ) selv indstallerer dem.

Sven-Henning - et sådant produkt ville ikke være tilladt i DK! Pkt. 1: Den mangler et CE-mærke. Pkt. 2 - for at blive godkendt, vil det kræve kontraventiler på kold og varmt vand for at undgå tilbagesugning af varmtvand i rørsystemet. Måske vandspareren kan installeres uden aut. VVS'er; men kontraventilerne vil kræve en VVS'er.

Smag og behag - jeg tror ikke at vandspareren har potentiale til at spare over en m3/ år installeret på en alm. badeværelses-håndvask.

  • 1
  • 0

Forsyningsselskaberne kan nu bruge årevis på nye selskabsdannelser, at tænke indad. At spare, at effektivisere. At fyrer medarbejdere (hvordan har de ellers tænkt sig at opnå 25% af omkostningbasen i Fjernvarmen).

Jens - jeg tror heller ikke meget på McKinsey rapporten; men hånden på hjertet - branchen trænger også til at gribe i egen barm ind i mellem, når nogle forsyninger på den samme målbare mængde leveret f.eks. m3 brugsvand, antal forbrugere, km ledninger etc., har 3 gange så stor et personaleforbrug som en anden forsyning.

  • 0
  • 0

Vores lokale elnet, vand og fjernvarme er privat ejet, og set over hele Danmark, hører vi med i den klasse som er blandt de så absolut billigste at drive.

dog.
blev der er 2009 investeret i elmålere til fjernaflæsning, det var en af regeringens ideer til at alle målere skulle gøres intelligente således at betalingen/afgifter kunne foregå på en anderledes måde.

Var det netop ikke bare noget man gjorde, fordi man syntes det var skægt eller tilsvarende, netop fordi der ikke er nogen kommerciel tilskyndelse til at lade være, eller brugerne de betaler bare, når det er hvile i sig selv. Og regeringen/folketing har da ikke vedtaget noget om selvaflæslige el-målere.

DONG smed en kæp i hjulet, fordi de ikke mente at det var en god ide, fordi det ville koste dem en frygtelig masse penge, så vores målere blev modernaiseret, mens at andre ikke gjorde. Det gav os en merudgift som kunne være sparet. Så kom der krav om at omkostningerne ikke måtte være for store, og da der havde været en stor investering, så gav det den lokale elforsyning en økonomisk straf.

Ja nemlig de som har nogle penge i klemme tænker mere på deres og dermed brugerens penge. DONG's indsigelse er da fuld og hel rigtig, fordi der er jo ikke nogen gevinst ved målerne overhovedet.

Det afstedkom at det lokale elnet infrastruktur blev solgt til DONG for 1 dkr.

Uanset hvad DONG har givet for nettet så må de ikke tjene på et distributionsnet, det skal hvile i sig selv.

På vandforsyningen som også er ejet af lokalbefolkningen, de havde en anseelig mængde penge i kassen til et nyt vandværk + løbende udskiftninger af rør-ledniger. Så kom der krav om at mindre selvejende institutioner ikke måtte have så store beløb i kassen.
Det har resulteret i at prisen for vand har været meget lav for at dræne kassen. problemet er bare at når der skal investeres for millioner, så skal der ud og lånes til en rente i banken. Det er som at pisse i bukserne. Først er det billigt i kort tid, bagefter er det dyrt i lang tid.

Det er simpelthen noget svineri at disse vand- og fjernvarmebestyrelser sidder og puger brugernes penge sammen som reelt er borgernes penge. Hvorfor i himlens navn skal Hr. Jensen så overbetale varme eller vand for at varmeselskaberne kan have formuer til at stå i banken, til med garanti en lille rente. Igen en udtalt svaghed ved at der ikke er kommercielle interesser inde over som med sikkerhed ville forstå at få mest mulig ud af 'situationen' til deres og dermed brugernes fordel.

Det som er hensigten med hvile i sig selvselskaberne er at de skal låne penge i Kommunekredit til meget lave renter, så brugerne kan beholde deres penge i lommen.

Der er dygtige mennesker som vi har til at lede den daglige drift både når der kommer til vand og fjernvarmen. De går meget op i hvor der er besparelser at hente, og der bliver arbejdet aktivt i at undersøge om det kunne være økonomisk rentabelt at udskifte pumper, og for at undersøge at der ikke er højere tryk end nødvendigt ude på nettet. Det er også arbejdet med om der skulle være solvarme+varmepumpe, så der bliver arbejdet hele tiden på om tingene kan gøres billigere.

Der er et utal af fjernvarmeværker som bare har nogle fjernvarmepriser som er ekstrem høje når man ser på de forhold hvor varmen produceres under. F.eks. Randers https://verdo.dk/~/media/Verdo/Verdo/PDF%2...
570 kr/mwh uden moms og før faste betalinger. Det er jo horribel når det er et stort fjernvarmenet med et minimalt tab og det flis kraftværket bruger koster maks. 210 kr/Mwh.

Eller her for København se http://www.hofor.dk/fjernvarme/prisen-paa-... 530 kr/mwh. Hvordan kan det være så dyrt, når det man føder ind i systemet koster en brøkdel af de astronomiske beløb kunderne skal betale.

I vores lokalsamfund tror jeg ikke på at vi kan spare 2800, snarere tværtimod, hvis det hele bliver privatiseret, så kommer det nok til at koste 2800 mere om året.

Der er med sikkerhed basis for betydelig besparelser ved det lokale omtalte værk.

  • 1
  • 6

Det som er hensigten med hvile i sig selvselskaberne er at de skal låne penge i Kommunekredit til meget lave renter, så brugerne kan beholde deres penge i lommen.

Det har ikke været hensigten lige siden andelstanken opstod.
Og hvis alle gjorde hvad de burde, så var der ingen problemer med hensættelser. Som jo vel og mærke kun kan ske til "øremærkede" aktiviteter og kun max 5 år i forvejen
http://energitilsynet.dk/fileadmin/Filer/0_-Nyt_site/VARME/Diverse/2011-_Fjernvarmen_rigtig_1._gang.pdf

  • 1
  • 1

Jo det er nemlig lige præcis det som er tanken at brugernes penge skal lægge i deres lommer, når anlægsaktiviteter finansieres til omkring 2,5 % i rente via kommunekredit. Som samlet giver den bedste økonomi for forbrugerne.

  • 2
  • 0

Jo det er nemlig lige præcis det som er tanken at brugernes penge skal lægge i deres lommer, når anlægsaktiviteter finansieres til omkring 2,5 % i rente via kommunekredit. Som samlet giver den bedste økonomi for forbrugerne.

Hvis et vand- eller fjernvarmeværk opkræver for meget som hensættes til investeringer, så står pengene typisk i banken til en lav eller til ingen rente. Og brugerne som altså har overbetalt deres varme eller vandregning. Ja de kan så typisk låne pengene i banken til en høj rente, fordi de må betale for meget for deres vand og varme.

  • 1
  • 4

Dvs. at DONG indsigelse mod målerne ikke havde nogen betydning som fremført oppe i indlægget, når det altså er vedtaget at der skal installeres fjernaflæste målere.

@Niels Hansen
Det er slet ikke så svært vel.
Bare man gider holde sig orienteret og ikke opfinder sine egne "love"
Men det bliver værre endnu mht. målere. EU blander sig i alt.
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Detail...

  • 3
  • 1

Hvis et vand- eller fjernvarmeværk opkræver for meget som hensættes til investeringer, så står pengene typisk i banken til en lav eller til ingen rente. Og brugerne som altså har overbetalt deres varme eller vandregning. Ja de kan så typisk låne pengene i banken til en høj rente, fordi de må betale for meget for deres vand og varme

@Niels Hansen
Jamen det kommer jo sikkert som en overraskelse for dig, men kommunekredit finansierer altså ikke alt 100%
http://www.kommunekredit.dk/Lån/Om-långi...
Det er lidt som den private låneoptagelse ved realkreditten
https://www.realkreditraadet.dk/realkredit...
Der er med andre ord brug for at kunne spare op (lave hensættelser

  • 1
  • 0

Hvilke anlægsaktiviter for et fjernvarmeværk er det som ikke kan finansiers 100 % i kommunekredit. Kaffemaskinen i mandskabsrummet?

@Niels Hansen
Det er som det altid har været. Du blander dig gerne i debatten uden at du ved hvad du snakker om.
Men et eksempel kunne være køb af jord. Det vil kræve at den relevante kommune deponerer tilsvarende beløb, og altså begrænse kommunens øvrige låneramme.
Tilmed vil bankerne normalt heller ikke finansiere uden kommunegaranti. Altså er vi igen tilbage ved hensættelser/opsparing
Men du burde nok også læse
http://www.kommunekredit.dk/Admin/Public/D...ånebekendtgørelsen%2fbekg.1580_af_17.12.13-_kommuner.pdf

  • 3
  • 1

@Niels Hansen
Det er som det altid har været. Du blander dig gerne i debatten uden at du ved hvad du snakker om.
Men et eksempel kunne være køb af jord. Det vil kræve at den relevante kommune deponerer tilsvarende beløb, og altså begrænse kommunens øvrige låneramme.
Tilmed vil bankerne normalt heller ikke finansiere uden kommunegaranti. Altså er vi igen tilbage ved hensættelser/opsparing
Men du burde nok også læse
http://www.kommunekredit.dk/Admin/Public/D...

De fleste solvarmeprojekter er fuldt og helt finansieret via kommunekredit også grunden hvorpå anlægget står! Om det påvirker kommunens låneramme ja måske, men jeg tvivler. Herunder hvis et realkreditinstitut udlåner på normale betingelser til et grundkøb og en del af finansiereingen skal ske på markedsvilkår (uden kommunegaranti) så er det så små beløb at det er ikke noget problem, hvis et fjernvarmeværk skal finansierer et grundkøb til en ny kedelcentral.

  • 1
  • 4

De fleste solvarmeprojekter er fuldt og helt finansieret via kommunekredit også grunden hvorpå anlægget står! Om det påvirker kommunens låneramme ja måske, men jeg tvivler. Herunder hvis et realkreditinstitut udlåner på normale betingelser til et grundkøb og en del af finansiereingen skal ske på markedsvilkår (uden kommunegaranti) så er det så små beløb at det er ikke noget problem, hvis et fjernvarmeværk skal finansierer et grundkøb til en ny kedelcentral.

@Niels Hansen
Med den viden du har vist om andre emner tidligere i debatten (og så mange gange tidligere) så er der ikke grund til at tillægge dine indlæg den mindste betydning.
Og da du åbenlyst ikke læser eller forholder dig til de links der lægges ud, så er det en ørkesløs debat.

  • 2
  • 1

giver ikke nødvendigvis lave renter.
Grundlaget for andelsbevægelsen er, at mange investerer et lille kontant beløb, og får glæde af Brugsen, Mejeriet, Frysehuset, Vindmøllen - eller el- vand- og varmeværk. Det har ganske rigtigt aldrig været meningen, at disse selskaber skulle "samle til huse", men det har heller aldrig været populært, at opkræve ekstra bidrag - eller arbejde med stærkt svingende priser. Derfor er en vis arbejdskapital bestemt at foretrække frem for elevatorpriser.
Problemet, at tilflyttere får del i værdien og fraflyttere ikke får deres andel med, vil nødvendigvis afspejles i huspriserne: Det er lovligt at vedlægge varmeværkets regnskab ved salgsopstillingen - eller at bede om at se det i en hushandel.

  • 8
  • 0

Med den viden du har vist om andre emner tidligere i debatten (og så mange gange tidligere) så er der ikke grund til at tillægge dine indlæg den mindste betydning.
Og da du åbenlyst ikke læser eller forholder dig til de links der lægges ud, så er det en ørkesløs debat.

Hvis ikke et fjernvarmeværk kunne låne til en byggegrund som koster f.eks 300.000 kr. Så kan de uden at påvirke kommunens lånemulighed jo på samme vilkår som alle andre gå i en kreditforening og låne den andel som kreditforeningen nu vil låne ud på normale vilkår f.eks. 60 % eller 180.000 kr. Så skal fjernvarmeværket altså finde 120.000 kr. Hvis det er et eller andet fjernvarmeprojekt til f.eks. 100 mio hvor resten kan finansieres via KK, mon så ikke det kan lade sig gøre.

For lige at komme tilbage! Et vandværk fjernvarmeværk Kan langt overvejende låne til projekterne i KK og ikke påvirke kommunens låneramme og skal selvfølgelige gøre det frem for at låne af brugerne ved at puge penge sammen.

  • 1
  • 5

JA det er jo et åbentlyst andet problem med fraflyttere som går glip af deres 'tvangsopsparede' lån som de ikke får glæde af når fjernvarmeværket bruger 'deres' penge til et eller andet projekt som reducerer varmeprisen som så sker ude i fremtiden.


MEN der er jo en overvejende sandsyndlighed for at jeg der fraflytter, faktisk flytter i en ny bolig et nyt sted. Hvor der er sket det samme, hvor man så får gavn af forrige beboers "opsparing i vandværk/fjernvarme"
Og der er også en overvejende sandsynlighed for at den der flytter ind i ens gamle bolig kommer fra et sted hvor denne har "sparet op" men nu får gavn af de penge jeg har lagt.
En cirkel er fuldført.

uha fik jeg lagt 1000,- mere over en 10 års periode end en anden........ STORT PROBLEM...
eller noet

  • 7
  • 0

Hvis ikke et fjernvarmeværk kunne låne til en byggegrund som koster f.eks 300.000 kr. Så kan de uden at påvirke kommunens lånemulighed jo på samme vilkår som alle andre gå i en kreditforening og låne den andel som kreditforeningen nu vil låne ud på normale vilkår f.eks. 60 % eller 180.000 kr

@Niels Hansen
Det ses tydeligt, at du aldrig har beskæftiget dig med finansiering i praksis.
Hverken banker eller kreditforeninger vil umiddelbart udlåne uden kommunegaranti.
Men det ville du jo vide, hvis du satte dig ind i de faktiske forhold eller læste de links, som blev lagt ud i debatten.
Dog kan vi så konstatere, at du under alle omstændigheder igen tog fejl.

JA det er jo et åbentlyst andet problem med fraflyttere som går glip af deres 'tvangsopsparede' lån som de ikke får glæde af når fjernvarmeværket bruger 'deres' penge til et eller andet projekt som reducerer varmeprisen som så sker ude i fremtiden. Netop derfor er det helt rigtige at lånefinansiere projekterne til den lave rente i KK, hvorfor brugerne opnår en reel varmepris.

@Niels Hansen
Det er åbenlyst IKKE et problem. Kun hvis man ændret regnskabsprincip vil der ske en periodeforskydning.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...

  • 4
  • 1

Det ses tydeligt, at du aldrig har beskæftiget dig med finansiering i praksis.
Hverken banker eller kreditforeninger vil umiddelbart udlåne uden kommunegaranti.
Men det ville du jo vide, hvis du satte dig ind i de faktiske forhold eller læste de links, som blev lagt ud i debatten.
Dog kan vi så konstatere, at du under alle omstændigheder igen tog fejl.

Selvfølgelig vil en Bank eller en kreditforening låne ud til et fjernvarmeværk på normale vilkår, på samme måde som det sker til erhvervslivet, når kreditværdiheden er i orden. Flere fjernvarmeværker har da normale kreditter i banken, uden det påvirker kommunens låneramme.

@Niels Hansen
Det er åbenlyst IKKE et problem. Kun hvis man ændret regnskabsprincip vil der ske en periodeforskydning.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...

Har lidt svært ved at se hvordan en borger som har overbetalt sin varme hvordan han skulle få hans penge tilbage via princippet. når han flytter fra byen.

  • 1
  • 3

Selvfølgelig vil en Bank eller en kreditforening låne ud til et fjernvarmeværk på normale vilkår, på samme måde som det sker til erhvervslivet, når kreditværdiheden er i orden. Flere fjernvarmeværker har da normale kreditter i banken, uden det påvirker kommunens låneramme.

Kære Niels Hansen
Jeg har inden for det sidste halve år konkret 3 banker og 2 realkreditinstitutter, som har stillet de tidligere nævnte krav.
Du aner (som så mange gange før) simpelthen ikke hvad der foregår i den virkelige verden.

Har lidt svært ved at se hvordan en borger som har overbetalt sin varme hvordan han skulle få hans penge tilbage via princippet. når han flytter fra byen.

@Niels Hansen
Læser du ikke indlæggene ?
Der er ingen der har overbetalt noget, hvis der kontinuert anvendes samme princip

  • 6
  • 1

Jeg har inden for det sidste halve år konkret 3 banker og 2 realkreditinstitutter, som har stillet de tidligere nævnte krav.
Du aner (som så mange gange før) simpelthen ikke hvad der foregår i den virkelige verden.

I den virkelig verden når et fjernvarmeværk skal belåne en grund til et solanlæg eller en anden fjernvarmeinstallation så foregår det stort et i alle tilfælde hvor en bank eller en kreditforening ikke låner ud til projektet og derfor ikke stiller krav om kommunegaranti fordi der er så mange løsninger som værkerne kan gøre brug af, sådan er det altså bare i den virkelige verden.

Der er ingen der har overbetalt noget, hvis der kontinuert anvendes samme princip

Igen i den virkelig verden så er der vand og fjernvarmeværker som bare ophober kapital når brugerne overbetaler varme eller vand og der er mange tilfælde hvor det bare sker over flere år, hvor fraflyttere så bare må erkende at deres overbetaling er tabt. Det er så glædelig for de som flytter til forsyningsområdet for de opnår nu en 'gratis' opsparing.

  • 1
  • 4

Igen i den virkelig verden så er der vand og fjernvarmeværker som bare ophober kapital når brugerne overbetaler varme eller vand og der er mange tilfælde hvor det bare sker over flere år, hvor fraflyttere så bare må erkende at deres overbetaling er tabt.

Normalt sker det for at finansiere nedslidningen af net, målere mm. Det sker som du skriver ved at ophobe kapital til der rent faktisk sker en reinvestering i nedslidt anlæg. Hvor svært er regnskabsprincipperne? Noget andet er andelsselskaber der generer overskud som i landbruget, der udloddes overskuddet efter investeringer til andelshaverne. Men her taler vi ikke om overskud men "hvile i sig selv"-princippet, i praksis tilpasses budgettet fra år til år med fingeren på pulsen. Det er nemt med et absolut minimum af ansatte/ledelse. Det at kalde reinvesteringer for overskud er et brud på regnskabspraksis. At ville påføre de mindre selskaber ekstra ledelseslag, er et typisk mafia-agtigt forslag fra djøf-befængte rådgivningsfirmaer og endnu mere djøf-befængte politikere.
At ville stjæle arbejdskapitalen fra private selskaber, er ærligt sagt tyveri ved fuldt dagslys.

  • 4
  • 0

I den virkelig verden når et fjernvarmeværk skal belåne en grund til et solanlæg eller en anden fjernvarmeinstallation så foregår det stort et i alle tilfælde hvor en bank eller en kreditforening ikke låner ud til projektet og derfor ikke stiller krav om kommunegaranti fordi der er så mange løsninger som værkerne kan gøre brug af, sådan er det altså bare i den virkelige verden.

Næh.
Grunden finansieres sammen med anlægget.
De mindre projekter er det oftest KommuneKredit.
I større projekter skal finansieringen udbydes.
Her er der eksempler på at Realkredit har finansieret større eller mindre dele af projektet.
Husk på at jorden normalt ikke handles inden projektet er godkendt ved varmeplan myndighederne. Indtil det er sket er en handel betinget af projektets godkendelse.

  • 3
  • 0

Grunden finansieres sammen med anlægget.
De mindre projekter er det oftest KommuneKredit.
I større projekter skal finansieringen udbydes.
Her er der eksempler på at Realkredit har finansieret større eller mindre dele af projektet.
Husk på at jorden normalt ikke handles inden projektet er godkendt ved varmeplan myndighederne. Indtil det er sket er en handel betinget af projektets godkendelse.

Det store spørgsmål her er: Hvis varmeværket f.eks. køber jord for 2 mio kræver det så altid en kommunegaranti for hele beløbet. Eller kan realkreditinstituttet f.eks. på normal vis låne de 60 % ud på normal vis hvor det ene og alene er jorden som 'kautionerer' for lånet eller skal kommunen ind over med garanti som i sidste ende påvirker kommunens låneloft.

  • 0
  • 4

Bortset fra det er da ikke rimelig at brugernes penge skal ophobes i fjernvarmeværkets kasse, når værket kan låne til renovering af ledningsnettet til meget små renter i kommunekredit.

Så alle efterfølgende "nasser" på dem der var med ved etableringen? Så princippet skal selve nedslidningen lånefinansieres? Hvorfor have en forening? Hvorfor have en stat? Vi kan alle være vores egne små egoister, og de største egoister samler formuerne i skattely og svindler resten fra de ærlige.
Hver enkelt skal have sit eget varmeværk, vandværk og el-værk? Veje, skinner og telefon er der ikke brug for, hvem gider vi snakke med eller besøge for der er jo intet til fælles.
Nej det er forbrugslån flyttet til selskaber, der heller ikke burde kunne gives til private.

  • 6
  • 0

Når/hvis brugerne har en anstrengt økonomi og må reelt låne penge i deres bank eller på anden måde, hvorfor skal fjernvarmeværket så opbygge kapital i deres kasse, som jo reelt belaster brugernes økonomi, når det langt fra er nødvendig.


Hvis en merbetaling(tvungen opsparing) på 2-500,- årligt giver problemer for folk med anstrengt økonomi, så er der nok vigtigere ting de skal fokusere på!

Nu er det jo sådan at denne opsparing sikrer mod pludselige stigninger i betalingerne.
Dvs stabilitet og forudsigelighed på regningerne, hvilket er en ret stor hjælp til folk med anstrengt økonomi, da det er nemmere at planlægge budgettet.

Med økonomisk akkumulering i vandværk, sidste 10 år: 4000 i vandregning
Næste år 4000 i vandregning
og så fremdeles

Uden økonomisk akkumulering i vandværk, sidste 10 år: 3500 i vandregning,
Næste år og 20 år frem: 7000 i vandregning

Så kan vi for alvor snakke om at folk med presset økonomi bliver hårdt ramt.

  • 3
  • 0

Og at kommunen skal opkræve en vis provision for kommunegarantien.
Det er billig finansiering alt i alt.

Garantiprovision skal opkræves på markedsvilkår pga. Fjernvarme er konkurrenceudsat jf dom af 25. januar 2016 fra Vestre Landsret (Sønderborg Kommune). http://vejen.dk/edagsorden/committee_78216...
Finansieringen må altså principielt være være til fuldstændig samme pris.

Derfor ses tredjeparts finansiering kun ved en eller flere af nedenstående årsager:
1. Manglende tillid til det foreslåede projekt
2. Tredjepart har regnet forkert.
3. Panama indgår i det bagvedliggende setup.

Der er nok ikke så mange der har opdaget det. Men skilles låneoptagelsen så siger Lånebekendtgørelsen jf paragraf 2, stk 14, af indenrigsministeriet sådan at der kun kan ydes op til 85 % finansiering af landbrugsarealer, hvilket de fleste solfangeranlæg ligger på.
http://www.kommunekredit.dk/Admin/Public/D...ånebekendtgørelsen%2fbekg.1580_af_17.12.13-_kommuner.pdf

  • 1
  • 0

Ja men nu er der nogle helt klare regler for Hvile i sig selv og det er at den løbende drift skal gå i nul som betyder at der må ikke opbygges løbende opsparing som skal udbetales til brugerne, og herunder at driften i øvrigt skal drives på den billigste måde som vil sige at også finansieringen skal ske på den billigste måde. Og kommunekredit er billigere end at 'låne' pengene ved brugerne.

Du glemte vist at læse det link, som jeg lagde ud tidligere
Ja men nu er der nogle helt klare regler for Hvile i sig selv og det er at den løbende drift skal gå i nul som betyder at der må ikke opbygges løbende opsparing som skal udbetales til brugerne, og herunder at driften i øvrigt skal drives på den billigste måde som vil sige at også finansieringen skal ske på den billigste måde. Og kommunekredit er billigere end at 'låne' pengene ved brugerne.
Start omkring side 43

  • 1
  • 0

Ja men nu er der nogle helt klare regler for Hvile i sig selv og det er at den løbende drift skal gå i nul som betyder at der må ikke opbygges løbende opsparing som skal udbetales til brugerne, og herunder at driften i øvrigt skal drives på den billigste måde som vil sige at også finansieringen skal ske på den billigste måde. Og kommunekredit er billigere end at 'låne' pengene ved brugerne.

Du glemte vist at læse det link jeg lagde ud tidligere
http://energitilsynet.dk/fileadmin/Filer/0_-Nyt_site/VARME/Diverse/2011-_Fjernvarmen_rigtig_1._gang.pdf
Start omkring side 43

  • 1
  • 0

Nu har du linket til det flere gange men det er ikke til at åbne.

@Niels
For sådan en "ekspert" som dig burde det da ikke betyde noget.
Men jeg vil da gerne prøve med en anden adresse til det samme
http://docplayer.dk/241604-Fjernvarme-pris...
Håber du kan lære lidt om reglerne for hensættelser.

Bare for en sikkerheds skyld, så må jeg vel hellere spørge om du kunne åbne linket til målerbekendtgørelsen, hvor du kunne se at det var et krav med fjernaflæste el-målere ?

  • 3
  • 0

Mht. lånet til jorden ved eks et solvaremprojekt - så er jorden den mindste omkostning i det projekt. Den er der, javel - men det er altså nu ikke den tungeste post.

For lige at præcisere, så var debatten på borgen, dengang i 09 at der skulle omlægges til intelligente el-målere. Da vores el-målere skulle skiftes alligevel, så var valget at vi tog det i opløbet og skiftede til målere der kunne fjernaflæses.
DONG havde så magten til at sætte en stopper for indrulningen af disse målere, da den mente at det var en enorm arbejdsbyrde samt en kæmpe udgift. Det er rigtigt, men det kan altså lade sig gøre, og mon ikke DONG kunne forhandle nogle gode priser på elmålere hvis de købte 500.000 kontra vores 1000?
Det tror jeg.
En krølle på historien "Besparelser - Hvor" er at der er kommet nye krav til udgifterne til transmission/måler posten. Det er noget med at der bliver regnet på hvor mange meter distributionsnet der er pr. husstand, og kommer man over en magisk grænse, så bliver man straffet - temmelig vildt faktisk. Kombineret sammen med en kasse med en masse penge til den løbende drift af nettet, udløste denne økonomiske straf. En masse lovstof senere blev resultatet at transmissionsnettet blev solgt til 1 kr. Denne økonomiske straf som føromtalt blev ikke givet da DONG kunne indrulle omkostningerne i deres net, og derfor udløste det ingen straf, udover at vi ikke er selvejende mere.
Jeg begræder dette lidt, for jeg tror oprindeligt på andelstankegangen, og jeg tror ikke på at det bliver billigere at have en stor operatør frem for vores egen. Jeg bliver harm når noget går fra selvejet til privateje.
De mennesker som kender historien omkring Herning-værket vil nok give mig ret. Google gerne selv nogle headlines og bliv harm - men det har ikke noget med denne tråd at gøre.

Der er åbne generalforsamlinger, og alle kan stille op - så hvis man er utilfreds med den tankegang med at have lidt kroner i kassen for at udligne pris op/ned ture, så kan man bare gå i bestyrelsen, men jeg tror nu på at de fleste er glade for at betale nogenlunde det samme hvert år. Har jeg et problem med hvordan andelen drives, så kan jeg gå ned i Brugsen og ytre mig negativt til formanden - Det kan jeg ikke hvis han bor på strandvejen og modtager 10 millioner kr årligt i løn + en mulig fratrædelse hvis han fooker op i det samt en god pension.

Vi betaler ikke for meget for hverken varme eller vand - faktisk ligger vi i den lave ende af skalaen.
De steder som betaler meget, der er måske en grund til det? Amager Bakke? Barmaksværker, eller andre beslutninger som kan virke stupide.

  • 2
  • 0

For sådan en "ekspert" som dig burde det da ikke betyde noget.
Men jeg vil da gerne prøve med en anden adresse til det samme
http://docplayer.dk/241604-Fjernvarme-pris...
Håber du kan lære lidt om reglerne for hensættelser.

Syntes i netop passagen her: varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, at klima- og energiministeren kan gi' lov eller fastsætte regler til at der hensættes til ny investeringer at det er en ret væsentlig om ministeren nu har givet lov/dispensation til at der akkumuleres brugerbetaling til større investeringer.

Har han givet lov til det?

  • 0
  • 2

"Men spareiveren lugter af ideologisk kamp".
Hvornår er tiltag fra en borgerlig regering, ikke båret af ideologi?
- De er i hvertfald ikke båret af omsorg for de fleste af landets borgere!

  • 1
  • 1

Syntes i netop passagen her: varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, at klima- og energiministeren kan gi' lov eller fastsætte regler til at der hensættes til ny investeringer at det er en ret væsentlig om ministeren nu har givet lov/dispensation til at der akkumuleres brugerbetaling til større investeringer.

Har han givet lov til det?

Hvad mener du med "nu har givet lov/dispensation"
Der står tydeligt at der kan hensættes op til 20 % af anlægssummen om året - dog maksimalt 75 % i alt.
Hvad forstår du ikke ved det ?

P.s. Fik du også læst lovgivningen om fjernaflæste elmålere ?

  • 2
  • 0

OM ministeren i forlængelse af lovteksten har konfirmeret det.

        P.s. Fik du også læst lovgivningen om fjernaflæste elmålere ?    


        I følge indlægget her over er det så ikke så entydig. DONG skulle have stoppet udrulningen, af fjernaflæste målere.    
        Fik du konstateret at det var ikke noget problem at lånefinansiere grunde til solfangere uden at påvirke kommunens låneloft.  

@Niels Hansen

Ministeren behøver ikke "konfirmere" hvad der allerede står.

Ifølge tidligere fremsendte link afgives klart, at der skal laves fjernaflæste målere.

Indenrigsministeret har i en konkret sag fastlagt, at det påvirker kommunens låneloft.

Sådan går det i den virkelige verden. Man bliver nød til at forholde sig til fakta.

  • 1
  • 0

En intelligent styring behøver vel nødvendigvis ikke sidde i elmåleren? Gør den?
Jeg tror ikke på en fremtidig løsning hvor det er elmåleren der styrer ens opvaskemaskine og varmepumpe. Det vil være en app på telefonen som kan give dig et oversigt over hvad elprisen vil være i et givent tidsrum, og så kan du sætte dine komponenter til at bruge strøm på det tidspunkt.
Når vores brugsgenstande kommer på IoT, så sker der noget. Ikke før.
MEN.
Der er ikke noget incitament til at ændre en dyt hvis ikke der er en gulerod foran en. Der skal være penge at spare ved at flytte energibehovet for opvaskemaskinen., vaskemaskinen og tørretumbleren ud fra spids belastningerne. Kan vi hive topperne af belastningerne, så behøver infrastrukturen heller ikke at være overdimmensioneret.
Men hvad kommer først? Hønen eller ægget.
Skal opvaskemaskinen med IoT opfindes først, eller bliver den først opfundet når der er et demand fra forbrugeren om at de ønsker denne funktion? Ønsket vil først komme når der er et incitament at kunne spare penge ved at skyde forbruget til et andet tidspunkt. Dertil skal man have elmålere som kan aflæses hvert kvarter eller time, for ellers bliver forbruget ikke flyttet. Samt selvfølelig at afgiftere skal laves om sådan at det bliver dyrere at bruge el når det ikke er CO2-neutralt.

Jeg så meget gerne at el-afgift systemet blev lagt om, sådan at der var en gulerod ved at udskyde noget forbrug til udenfor spidsbelastningerne, eller at forbruge energi når der var et overløb af denne.

  • 1
  • 0

Jeg så meget gerne at el-afgift systemet blev lagt om, sådan at der var en gulerod ved at udskyde noget forbrug til udenfor spidsbelastningerne, eller at forbruge energi når der var et overløb af denne.


Hvis der var en gevinst at hente, skulle forbrugerne nok efterspørge målerne. Som det er nu sætter man vognen foran hesten, og forventer et eller andet mirakel dukker op.
Aflæsning af måleren en gang om dagen kan godt fortælle brugeren om vaner og deres konsekvenser.
At der bruges mange kW når der laves mad og vaskemaskinen kører ved de fleste vel, og det kan der ikke ændres meget på.
Jeg oplevede en opvaskemaskine med et økoprogram. Den var til gengæld en halv dag om at vaske op, og jeg tror ikke den sparede noget forbrug, den brugte blot mindre effekt over meget lang tid.

  • 0
  • 0

og vaskemaskinen kører ved de fleste vel, og det kan der ikke ændres meget på.

Hvis folk med solceller kan finde ud af at tilpasse brugen af vaske-/opvaskemaskine i takt med vejrudsigten, så kan alle andre vel også.

En lille app. der giver besked om at der ikke er afgift på strøm om x-timer skal nok flytte en koge vask eller to.

javist vi får ikke automatik, ej heller får vi alle med.
At starte med en lav praktisk simpel løsning mens vi venter er bedre, end bare at vente.

  • 0
  • 1

Der er under 1 krone at spare pr gang, hvilket ikke ret mange mennesker gider bevæge sig hen til vaskemaskinen for at spare.


Flemming
Ikke desto mindre er det hvad flere solcelle ejere formår at gøre.
Men nu er der jo ikke kun vaskemaskiner der kunne tænkes at blive tændt.

En sådan simpel app. ordning vil også kunne bruges sammen med varmepumper og akkumulerings tank og/eller gulvvarme hvor temp hæves en enkelt grad.
Igen kun nogle få kroner, men de der gider vil.

Man behøver ikke engang en app. eller noget andet smart fancy.
Under forudsætning af staten kan se bort fra sit provenu.
Så kan en helt simpel opstart på smartgrid kan være baseret på at folk selv gider tjekke en hjemme side hvor spotprisen(afgiften) står listet de næste 12-24 timer.

  • 0
  • 2

I vand- og varmeforsyning har man lagerkapacitet på nogle timers forbrug - det er rigeligt til at udglatte, så produktionen kan holdes konstant over døgnet - mens produktionen blot tilpasses langtids variationer. Da vi fik barmarksværker var det faktisk for at have en produktion, der kunne sættes ind ved spidserne i forbruget - altså svarende til vand- og varmes lagertanke. Vores værk afregnede til fast 3 trins tarif. Det var helt uden hensyn til sol og vind.
For el tror jeg man med variable takster kan gøre meget ved at udglatte forbruget over døgnet - jeg er faktisk af den opfattelse at det er utroligt, hvad folk vil lide af afsavn hvis de blot kan spare en fem-øre.
Jeg tror imidlertid ikke man kan få den brede forbrugermasse til at regulere efter sol eller vind - individuelt fra dag til dag).
El-biler i stor udstrækning har en stor lagerkapacitet - men hvis 99 % skal stå opladede kl. 7.00, betyder de kun, at man kan flytte på rundt nattens forbrug. Man skal selvfølgelig sørge for, at de ikke alle starter opladning kl. 17.00. Måske den bedste regulering ville være at tilpasse effekten, så man lader med mindst mulig effekt i den tid, der er til rådighed? NB Hvis en el-bil køres tør midt på dagen skal der stor effekt til hurtig opladning i de "dyre" timer.

  • 1
  • 0

"... there are two, often conflicting, forces at work when a government decides whether it should run its own services or privatise them: improvements to quality and cost reduction. [Economics Nobel prize winner, Oliver] Hart’s work shows that if the government’s main priority is to improve quality it should retain control, since private providers usually have too strong an incentive to cut costs."

https://www.theguardian.com/business/2016/...

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten