Leder: Red Danmark, send praktikerne ud af skolerne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Red Danmark, send praktikerne ud af skolerne

Flere end 10.000 eller omkring en femtedel af en ungdomsårgang forlader uddannelsessystemet uden andre forudsætninger end en afgangseksamen fra folkeskolen. Frafaldet fra erhvervsuddannelserne, og det er primært fra produktionsskolerne, vokser kraftigt. I 2008 afbrød over 15.700 deres erhvervsfaglige grundforløb og knap 10.000 deres hovedforløb - henholdsvis en tredjedel og en lille fjeredel af de indskrevne studerende. I 2001 udgjorde frafaldet knap en fjerdedel og knap en femtedel.

Det er alarmerende store tal og dokumenterer, at vi er meget langt fra den helt nødvendige ambition om, at 96 procent af en årgang skal have en uddannelse. Forhåbentlig søger mange af de frafaldne ind på en anden uddannelse, som de gennemfører. Det er naturligvis en dyr løsning for samfundet, men langt bedre end den tendens, der viser sig i særlige udkantsområder og visse forstæder, hvor de unge uddannes dårligere end for ganske få år siden.

Det er en katastrofe for landet, hvis vi ikke hurtigt får ændret denne udvikling, der vil polarisere befolkningen og cementere en stor underklasse uden uddannelse. Der er netop ikke tale om en marginaliseret restgruppe, men en tocifret procentdel af en opvoksende generation. Vi kan investere milliarder på forskning og eliteuddannelser, alt det vi har lyst. Men de forventede øgede bidrag til samfundskagen vil hurtigt få ben at gå på, når de opsuges af den lærings- og behandlingsindustri, der spindes rundt om de unge for at hjælpe dem: Andre pædagoger, nye undervisningstilbud - og om lidt en sagsbehandler.

Mangler der penge? Eller skal vi gribe problemet anderledes an? Aktuelt ser det ud til, at opposition og regering er parat til at smide henved 400 mio. kr. fra globaliseringspuljen i ungdomsuddannelserne. Og i sidste uge meddelte Undervisningsministeriet, at der er afsat 126 mio. kr. over fire år til særlige uddannelsestiltag til udsatte unge - heraf halvdelen af pengene til endnu en skoletype - træningskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

Politisk Vilje er der. Og pengene i den grad også. Undervisningsministeriets budget var i starten af dette årtusinde cirka 30 mia. kr. årligt. Nu er det på 45 mia. kr. Det er i lyset af de pauvre resultater vel ikke urimeligt at hævde, at nogle af pengene må være brugt helt forkert, og at det ikke er en løsning bare at bruge flere.

Der eksisterer et dogme om, at industrijob og håndværk er så komplekse, at de kræver stærke læse- og måske også regnefærdigheder. Derfor fastholder vi skoletrætte og bogligt svage afgangselever på skolebænken i deres erhvervsuddannelser, selv om de fleste sikkert mestrer både sms og Facebook. De skal nok komme efter det, hvis man indretter sig. Det handler om at lære at skifte forlygtepærer på biler, bygge tagspær eller hjælpe med at lægge kloakrør, så de hælder rigtigt. At løse praktiske opgaver, der skal bruges ude i virkeligheden er motiverende.

Senere kan man finde bøgerne frem igen, fordi den unge kan sætte praksis i sammenhæng med den boglige viden og nu har lysten til at lære. Nogle af de unge får sikkert en god idé, læser videre til ingeniør og grundlægger et firma. Måske baner det vejen for et industrieventyr.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er helt enig med ovenstående, men hvordan skal det kunne gennemføres med en regering, som alene går ind for boglighed og flere prøver i alle fag i folkeskolen?
Detteher kræver indsigt i realiteternes verden og ikke i partiernes interne ideologier.
Kaj

  • 0
  • 0

... men hvordan skal det kunne gennemføres med en regering, som alene går ind for boglighed og flere prøver i alle fag i folkeskolen?...

Den nuværende regering kræver kvalitet og prøver.

'Lighedsskolen' kommer vist nok fra en anden politisk fløj.

...bortset fra det: fuldstændigt rigtigt! Men ikke kun i folkeskolen - 'universitetificeringen' er en fejl også højere oppe i systemet. F.eks. sygeplejersker som bachelorer !?!?!

  • 0
  • 0

Der skal gøres et eller andet. Det er godt at de har sat ind med midler, så vi kan få mere ud af eliten, en gruppe som i lang tid er blevet ignoreret og som vil bidrage positivt til samfundet.

Men vi skal ikke glemme at vi også har et ansvar overfor dem i den anden ende af skalaen og samtidig at det også har en konsekvens at tabe dem på gulvet rent samfundsøkonomisk.

Faktum er at der bliver færre og færre jobs som kan bestrides af ufaglærte, og vi har ikke set slutningen af den udvikling endnu.

Sidst så kan uddannelse også være med at til bryde den sociale arv.

Så alt i alt taler det for at der skal gøres noget for den her gruppe.

Vh Troels

  • 0
  • 0
  • Man kan i sammenhæng med indlægget syntes det virker bizzart med den måde regeringen vælger at løse nogle af de udfordringer der er med at få de unge motiveret.
    Man vil straffe dem gennem deres forældre.

Det ser her fra mere ud som at dette forslag vil understøtte den uddannelsemæssige deruote for ganske mange unge.
Uddannelse skulle opleves som positivt når man er barn og ung - det giver de bedste resultater når det handler om tryghed og motivation.

Som det også nævnes i indlægget - så er mennesker forskellige steder i deres udvikling og det er i det nuværende uddannelsessystem i tilgode set godt nok - selv om intentionerne er der
- så er der for ringe opbakning til især drengenes fysiske lyst til at udforske verden på.
Her er et andet vigtigt fokusområde i hele uddannelsesperspektivt.Det er drengene der langsomt køres bag om dansen uddannelsesmæssigt.
Det vil på sigt give nogle interessante kønspolitiske konflikter

/Lasse

  • 0
  • 0

Skaden skete for mange år siden da man i praksis afviklede mesterlæren. Mesterlæren havde mange svagheder men kom man til at gå sammen med en ordentlig svend lærte man både noget om faget og noget om mennesker.

  • 0
  • 0

Det vil på sigt give nogle interessante kønspolitiske konflikter

Det er jo allerede ved at ske, fordi der er en overvægt af kvinder på de lange videregående uddannelser og den tendens ser ud til at fortsætte.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Jeg er også enig med lederen i at der er gået "akademiker" i for stor en del af uddannelsessystemet.
Det er som om "en god uddannelse" er lige med mange boglige fag.

Der er dog en væsentlig mangel i lederens artikel...

Hvor er arbejdspladserne?
Hele vestverden eksportere i et stigende tempo arbejdspladser til lavtlønsområder - uanset opsving eller ej.

Har man har en ide til et fysisk produkt, er det jo næsten dødfødt, at her i landet, forsøge at starte en produktion op fra bunden, omkostningerne er simpelthen for høje.

Det høje omkostningsniveau for alle - såvel arbejdsgiver som lønmodtager, gør at det på grænsende til idiotisk at starte op noget her.

Og når der ikke kommer nye arbejdspladser til og de eksisterende flytter eller effektiviseres bort.
Hvor skal vores unge så finde et arbejde eller en praktikplads.

Vi kan selvfølgelig eksportere de nyuddannede også.
Men hvor er skatteindtægten i det?

  • 0
  • 0

Hvor er arbejdspladserne?
Hele vestverden eksportere i et stigende tempo arbejdspladser til lavtlønsområder - uanset opsving eller ej.

Samtidig kommer der flere og flere højtuddannede udlændinge til Europa. Spørgsmålet er, om Europa overhovedet har brug for sine unge mennesker, eller om de skal bruges som kanonføde i Irak og Afghanistan.

  • 0
  • 0

Måske skulle ing.dk leder tage fat i det meget ømtålige emne:

Hvordan man får folketinget og danskeren i al almindelighed til at tænke på de unges fremtid.

Det er jo fint at bedsteforældre og forældre kan bruge deres høje lønninger og friværdi, til at købe dyre gaver til de unge... .
Men ved de unge, at de i sidste ende betaler prisen for nutiden overforbrug - med deres fremtid her i landet.
Lønningerne skal ned! - men det skal også boligudgifterne og skatterne - og det kommer at gøre ondt.

  • 0
  • 0

Er man udstødt af samfundet, taber, hvis man er chauffør, truckfører, skraldemand, hjemmehjælper o. lign. Tilsyneladende ja, hvis man skal tro folketingets overbudspolitikere. Jobs af den type udgør i hvert fald væsentlig mere end 4% af alle jobs i Danmark, så jeg kan ikke se at det er andet end uddannelsessnobberi og politisk overbud, når man vil have 96% til at tage en uddannelse.

  • 0
  • 0

Erhvervs- og især exportchauffør ER efterhånden en temmeligt omfattende uddannelse. Man KAN selvfølgelig godt selv tage diverse beviser for egen regning. Men ellers er det skam for længst gået hen og blevet en erhvervsskoleuddannelse på linie med så mange andre fag.

  • 0
  • 0

Har nogen overvejet at spørge de mennesker, der debatteres, eller finder alle de veluddannede, at de er bedst egnet til at tale på "praktikernes" vegne?

  • 0
  • 0

Jeg ved ikke med de andre debatdeltagere.

Men jeg har en håndværksmæssig uddannelse vedsiden af den "fine uddannelse".

Det undrede mig altid, at de "små" MEGET skoletrætte unge skulle udsættes for samfundsfag og dansk for dansk egen skyld, på et erhvervsskole... .

Bevares samfundsfag er der sjovt nok, og at skrive dansk stil om dansk litteratur er da fint nok.

Men det har intet med erhvervsuddannelsen at gøre, det er bedre at knytte f.eks. dansk og IT direkte til erhvervsrelevante opgaveløsning - at integrer dem i den daglige arbejdsdag - læs sikkerhedsforskrifterne - spørg til eller opsøg det du ikke forstår.

Mange vælger netop erhvervsuddannelsen netop fordi den giver en praktisk tilgang til viden og viden til praktisk arbejde, noget ikke mindst en ingeniør kan nikke genkendende til ikke?

Hvorfor skal så akademiske fag (eks. samfundsfag) stoppes ind i dette?

Elever - der lige er løsladt! fra grundskolen - er ikke motiveret til fortsatte studier af den boglige type lige her og nu.
Hvorfor skal vi være totalt færdiguddannede og alt-vidende som 22 åring?

Giv de unge et åndehul på de erhvervstekniske uddannelser - i løbet af et par arbejdsår, vender typiske de akademiske interesserne tilbage.

Vi skal bare søge for at aftenskoletilbudet og efteruddannelserne er lettilgængelige.

  • 0
  • 0

Den manglende adgang til lærepladser udgør et såkaldt megaproblem for de unge. Når de unge påbegynder et grundforløb og undervejs indser, at sandsynligheden for en læreplads skal måles i nogle få ppm, taber de naturligvis gejsten. Under højkonjunkturen havde virksomhederne ikke tid til at tage sig af de unge, og nu har de ikke råd... siger de.

Vi har alle et ansvar for at virksomhederne tager elever og lærlinge ind; som ingeniører, forældre og samfundsborgere skal vi påvirke vore kollegaer til at tænke længere end til Kina - vi skal hele vejen rundt og tænke på Danmark og Danmarks, vore egne, unges fremtidsmuligheder.

Men jeg er uenig med dig i at manglende boglighed er lig med praktiske evner. Der er desværre alt for mange unge, der hverken besidder den ene eller den anden evne, men er lullet ind i et netværk af nemme penge, fester og uforpligtende lediggang. Vejen ud er den nødvendige skolegang, fagskole med stærkt praktisk islæt og rimelig udsigt til læreplads under almindelige vilkår, dvs som lærling og ikke som kong Salomon eller hans dronning, hvis han havde en sådan. Vi kan ikke forlange, at de unge skal tage samfundet alvorligt, hvis samfundet ikke tager dem alvorligt.

Ergo: Lad tusind lærepladser blomstre - gør det nemt at tage elever ind, fjern bureaukratiet for den lille mester og fortæl de store, at en læreplads ikke behøver være en tur i guldstolen, men bare lov til at komme og give en hånd med for en beskeden løn, og se hvordan ting gøres - afbrudt af de obligatoriske skoleophold, naturligvis.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten