Leder: Privacy er årets vigtigste ord og værd at kæmpe for
Det er ganske bemærkelsesværdigt at bevidne it-virksomheden Microsofts kamp mod den amerikanske stat, som kræver, at teknologifirmaet udleverer e-mails gemt på servere i Irland om en formodet narkohandler. Microsoft er i USA dømt til at udlevere data, men har nu appelleret to gange og bliver bakket op af en række teknologi- og medievirksomheder, der bl.a. tæller Apple, Amazon og Verizon.
Bemærkelsesværdigt, fordi selskaberne sammen med aktører som Facebook og Google er selve symbolet på den kompleksitet af uigennemsigtighed og personovervågning, der er mulig ved at botanisere i vores billeder, videoer, e-mails, kontakter og dokumenter, som vi og myndigheder i stigende omfang lægger i skyen. Overblikket og kontrollen med vores data svinder ind i takt med, at nye teknologier og muligheder vinder frem og flytter grænser. Og selv solide CSC og Nets får trukket bukserne ned om anklerne af hackere eller interne snagere.
Teknologierne bør trives i en balanceakt mellem bekvemmelighed, sikkerhed og tryghed på den ene side og en begrænset risiko for overvågning og misbrug på den anden. Men den ser ud til at tippe. Den netop lancerede nationale strategi for cybersikkerhed udmærker sig med gode ord og hensigter, men er svær at vurdere på substansen. Sigende er det, at kritikerne har haft let spil ved at påpege lovforslagets trusler mod borgernes retssikkerhed, mens fortalerne har haft sværere ved at sandsynliggøre strategiens effekt.
Oven i risiko for hacking, snageri og udlevering af vores data til fremmede magter er sporingsteknologier af vores identitet, adfærd og placering i hastig fremmarch. Eksempelvis medfører såkaldt device fingerprinting, at computeren via browseren kan identificeres på grund af dens tekniske opsætning, selv om du har slået cookies fra. Kobles signaturen til din mobiltelefons MAC-adresse eller et video still med intelligent ansigtsgenkendelse, bliver oplysningerne hurtigt personhenførbare.
Siden whistlebloweren Edward Snowden kastede lys over omfanget af overvågning orkestreret af den amerikanske efterretningstjeneste, er nedtællingen til afviklingen af privatlivets værn accelereret. Vi spurter ind i det post-anonyme samfund, hvor vi principielt altid kan identificeres i det offentlige rum. Mange af os trives ovenikøbet med det og skubber selv på med eksponering af vores liv og meninger i større fora, end vi altid tænker over rækkevidden af. I totalitære regimer bliver det misbrugt til at kvæle opposition og kritik.
Med møje og besvær kan de ihærdige stadig sikre at være i fred digitalt, hvis de krypterer harddisken, anvender krypterede tjenester fra sender til modtager og browser gennem TOR-netværket sammen med pædofile, mafiabander og narkohandlere.
Penge-appen MobilePay er netop kåret som årets ord af DR. Det er forståeligt, når man påtænker den og tilsvarende teknologiers eksplosive udbredelse. Hos Ingeniøren vælger vi ‘privacy’ som tidens allervigtigste ord. Vi kan endnu nå at tage det alvorligt, før det risikerer at blive meningsløst. Vi skal have overblikket tilbage.
