Leder: Postnord-sagen er også historien om en succes
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Postnord-sagen er også historien om en succes

Ministernæse, konkurstrussel, bekymrede postbude og dårlig selskabsledelse. Sagen om Postnords økonomi har fyldt medierne i de seneste uger. Og de økonomiske problemer for det danske datterselskab er også store. Men vi glemmer i debatten, at de faktisk er konsekvensen af en dansk succeshistorie.

Det er lykkedes at gøre vores kommunikation effektiv og miljøvenlig med en i global sammenhæng misundelsesværdig udbredelse af internettet og evnen til at bruge det i befolkningen. Vi kommunikerer hurtigt og enkelt med hinanden og myndigheder elektronisk, og derfor er de fleste af os holdt op med at sende og modtage papirbreve.

Det er selvfølgelig rørende, når et dagblad skriver om postbuddet, der afleverer breve gennem vinduet til en ældre dame på sin faste rute, så hun ikke skal kæmpe sig ud til postkassen. Og romantisk er billedet af det rødklædte postbud, der fløjtende cykler omkring i byens villakvarterer eller kommer trillende til landsbyen i sin gule postbil. Men debatten om postens fremtid må ikke drukne i romantik.

Vi skal åbent forholde os til, om det behov, posten i dag opfylder, kan løses bedre og billigere på andre måder, og om de milliarder, der skal til for at holde Postnord i live, måske var bedre investeret i en mere fremtidssikret løsning, der spiller sammen med den teknologiske virkelighed. Det er afgørende, at vi ikke afskrækkes fra at lade teknologien hjælpe os med at gøre tingene smartere, alene fordi det udfordrer kendte institutioner og en vellidt medarbejderstab.

Det gælder ikke bare posten. ‘Plejer’ udfordres mange steder af ny teknologi, og ofte skaber det ufrugtbar modstand. ‘Sundhedsplatformen’ vil betyde en omfattende ny-digitalisering af de komplicerede arbejdsgange på hospitalerne i Region H og Region Sjælland. It-systemet standardiserer, hvordan undersøgelser og behandlinger af rutinekarakter afvikles, så lægen ved diagnosen ‘hoftebrud’ med et klik kan iværksætte hele pakken af indsatser, der skal til – lige fra blodprøven til den opfølgende behandling. Men selv om det er en klar forbedring for patienter og samfund, stritter mange læger højlydt imod.

Mest kritik går på, at lægerne ikke længere kan indtale notat til en diktafon, som herefter håndteres af en sekretær. Nu skal de selv rapportere direkte i it-systemet. Til det er der kun at sige: Ingen it-systemer er perfekte fra starten, men I kan lige så godt vænne jer til digitalisering og afskaffelse af forældede arbejdsgange. Digitaliseringen af det danske sundhedsvæsen er på verdensplan enestående og kan sikre bedre effektivitet og færre livstruende fejl.

Et af de næste områder, der står foran digitalisering, er vejtransporten. Industrien investerer enorme summer i at gøre vores biler i stand til at køre selv. Det vil ikke blot frigøre chaufførernes tid til bedre formål end at holde fast i rattet og skarpt øje med trafikken. Det vil også resultere i væsentligt færre ulykker.

Selvkørende biler giver som digitaliseringen på sygehusene og af vores kommunikation nye udfordringer: Hvad skal lastbilchaufførerne nu leve af? Hvem har ansvaret for de ulykker, der trods alt stadig vil forekomme? Hvad skal vi gøre ved den stigende trafik, der vil komme? Alt det skal vi selvfølgelig diskutere og finde svar på, men løsningen er ikke at bremse teknologien. Også på vejene opvejer fordelene mange gange de nye udfordringer, og teknologien kan skabe et bedre og tryggere samfund, som vi alle får lettere ved at navigere i.

I fht. Sundhedsplatformen synes jeg desværre det er meget forfladiget at kalde de utrolig mange råben vagt i gevær overfor Sundhedsplatformen for ufrugtbar modstand, teknologiforskrækkelse og manglende omstillingsparathed. Det kan man gøre i den kulørte presse, hvor der tales til laveste fællesnævner, men jeg havde nok forventet en større respekt for eksperter hos Ing. Måske er problemet i virkeligheden på et site som dette at eksperterne taler imod teknologi?

  • 14
  • 0

Kommunikationen i ord og tal er digitaliseret, men den tilsvarende udveksling af vare er det ikke, og den er en lige så vigtig bestanddel af et velfærdssamfund, så den politiske ødelæggelse af Post Danmark ved transformeringen til Post Nord er og bliver en skandale. Gad vide hvem der er skyldig ? Den politisk udpegede bestyrelse vi intet hører til ? eller Folketingets trafikpolitiske udvalg ??

Men bortset fra det er det vel en udokumenteret påstand, at digitaliseringen af udvekslingen af skrevne dokumenter er en succes. Der er ikke evalueret på befolkningens omkostninger og ærgelser over at blive tvangsudskrevet til Microsoft og teledistriubutørerne og hardwareproducenterne og printerpatronproducenterne, blot for at kunne på et nyt pas og udfylde den årlige selvangivelse.

Indtil der foreligger en sådan troværdig evaluering der underbygget "succeshistorien," må vi betragte hele den danske frontløberstrategi på digitaliseringsområdet som et politisk misfoster, født af naive politikere der valgte at tro mere på slesk salgstale fra Microsoft og konsorter, end på sund dømmekraft til opretholdelse af et solidt fungerende velfærdssamfund.

  • 12
  • 4

"Mest kritik går på, at lægerne ikke længere kan indtale notat til en diktafon, som herefter håndteres af en sekretær. Nu skal de selv rapportere direkte i it-systemet. Til det er der kun at sige: Ingen it-systemer er perfekte fra starten, men I kan lige så godt vænne jer til digitalisering og afskaffelse af forældede arbejdsgange"

Jeg har to problemer med denne del:

1) Ikke al tid er skabt lige.

Læger er uddannede til at behandle patienter med sygdomme. Hvis man flytter arbejdsopgaver fra sekretæren på bekostning af lægens tid, så kan det godt være, at vi sparer tid samlet set. Men sekretærens tid bliver ikke frisat til at behandle patienter (håber jeg ikke!) - og lægens tid til at udføre det, hun er særligt kvalificeret til, reduceres til fordel for arbejde, der ikke kræver denne kvalifikation

2) "Modstand er nytteløs"

Den der med, at "I kan lige så godt vænne jer". OK, man har så lavet et system, der forbedrer datakvalitet og kommunikation af data. Fint, ingen problem her.

Men, hvis det så viser sig, at det går ud over virksomhedens centrale funktion i forhold til dets formål og kunder(se punkt 1), så er det bare surt, ærgerligt, tag en tudekiks. Fremtiden er her, systemets krav skal opfyldes først og fremmest.

I ophæver systemet til at være det, der må dominere, alene fordi det er der. Det er jo fremtiden. Det er jo det nye.

Jeg er helt for, at vi afskaffer forældede måder at arbejde på - hvis det, vi sætter i stedet, er bedre. Men (IT-) systemet er altså ikke virksomheden.

/Bo

  • 28
  • 0