Leder: Politikere larmer over ministers fortielser - men deler de selv en del af ansvaret?

Illustration: Claus Bech

Mange vil have bemærket, at Ingeniøren i de seneste dage har fået taburetten til at ulme under transportminister Benny Engelbrecht med historien om, at han har talt mod bedrevidende, når han i forhandlingerne om sidste års store infrastrukturplan påstod, at beregninger om CO2-belastningen ved de planlagte vej- og broanlæg ikke fandtes. Med en gennemgang af mere end 1.000 siders aktindsigt har vi oprullet, hvordan netop disse beregninger var blevet bestilt, beregnet og sat ind i regeringens forhandlingsoplæg, indtil de i sidste øjeblik blev slettet igen. Tilsyneladende ikke bare fra udspillet, men også fra ministerens hukommelse, da han af oppositionspolitikere blev spurgt til sådanne beregninger.

Fortielser fra en minister over for Folketinget er en alvorlig sag - usandheder endnu alvorligere. Og selv om ministeren selv forklarer, at han ikke ville fremlægge beregningerne, fordi de ikke var valide nok, så vurderer juraeksperter, at der kan være tale om brud på ministeransvarsloven. For det kunne han jo bare have sagt, i stedet for at påstå, at klimaberegningerne ikke fandtes, sådan som oppositionspolitikerne siger, at han gjorde.

Nu har Ingeniøren ikke stor tradition for at vælte ministre, og der er da også læsere, der i debatten spørger, hvorfor vi dog skriver om politik i stedet for at holde os til vores læst og skrive om de teknologier, der kan hjælpe os igennem klimakrisen. Men klimateknologier - som vi gerne og ofte skriver om - gør det ikke alene. De politiske ambitioner og handlingsvilje er altafgørende for at teknologier og andre klimaløsninger kommer i spil, og historien om Benny Engelbrechts klimatal er også historien om en regering, der siger de vil det grønne, men kun lige indtil det bliver for dyrt og besværligt at ville det rigtigt.

Aktindsigten viser, hvordan Transportministeriet med hjælp fra Vejdirektoratet faktisk har været rigtigt langt med at beregne behovet og tænke i tiltag, der skulle kompensere fra de over 1,6 mio ton CO2-udslip, som infrastrukturens veje og anlæg mindst vil koste. Her var der blandt andet forslag indhentet fra forskellige ministerier om en ugentlig hjemmearbejdsdag, nul emissions-zoner og en klimaskovfond, som dog aldrig nåede oppositionspolitikerne. I stedet valgte man at udelade både problemet i form beregningerne for anlægsdelen og løsningerne i form af kompensationer. Ovenikøbet kaldte man så infrastrukturplanen grøn, nu hvor den sorte side af sagen var skrevet ud.

For en regering, der er valgt på sine klimaløfter er det skændigt, at man ikke i det mindste vedstår det, når man alligevel finder sig nødsaget til at tage CO2-tunge beslutninger af andre hensyn end klimaet. Og det er dumt, at man ikke trækker de øvrige partier ind i en åben diskussion om, hvordan man forholder sig til den problematik og hvad man kan gøre for at kompensere, når nu man nu faktisk har et fælles politisk og ambitiøst klimamål på tværs af de politiske partier. Det kan godt være, at det ville gøre forhandlingerne mere komplicerede, men det ville også tvinge oppositionen til at være med til at løse CO2-problemet, som jo ikke forsvinder, bare fordi man har fjernet det på papiret.

I Halfdan Rasmussens børnerim Bennys bukser brændte, råber Børge åhh, fordi det er ham, der har Bennys bukser på. Hvem der egentlig har bukserne på i denne sag kan man kun gisne om, men det er et faktum, at det ikke alene er Benny Engelbrecht, der bør have røde ører i denne sag.

For det første kan vi godt regne med, at det ikke er transportministeren alene, der har valgt at trække de beregninger og kompensationsforslag, han selv satte i gang i sommeren 2020 tilbage. Da regeringen offentliggjorde sit udspil til infrastrukturreformen var det finansminister Nicolai Wammen, der havde det første citat i pressemeddelelsen, og det er ikke usandsynligt, at han og de traditionelt konservativt tænkende regnedrenge i Finansministeriet har haft afgørende indflydelse på det endeligt udspil. Og at et aftaleudspil til 160 mia. kr. også har været højere oppe i regeringshierarkiet er heller ikke utænkeligt, og selv hvis det - som transportministeren selv fastholder - var embedsværket selv, der valgte at trække tallene ud i sidste øjeblik, så burde en grøn statsminister og hendes ministre selv have efterspurgt dem.

For det andet kan man argumentere for, at forligspartierne selv har haft alt for meget ild i røven, når den er gået med til en infrastrukturaftale, selv om der ikke foreligger beregninger for CO2-konsekvenser for anlægsdelen, vel vidende, at sådanne anlæg ikke er en gratis omgang på CO2-kontoen. Et er, at de spørger til tallene og får at vide, at de ikke er lavet. Noget andet er, at de accepterer det og alligevel stemmer for planen, og dermed går med på regeringens “hvad man ikke ved har man ikke ondt af”-strategi. Det er ikke kun oppositionen, der er blevet snydt her, men hele befolkningen. Og oppositionen kan ikke sige sig fri for at stille sig bag løgnen.

Godt nok larmer forligspartierne i medierne lige nu, men med de skeptiske briller på, kan man godt mistænke dem for, at de ikke er helt kede af, at transportministerens manøvre har sparet dem for at tage stilling til de dyre og besværlige CO2-spørgsmål i forhandlingerne om en infrastrukturplan, der traditionelt skaber glæde rundt omkring i politikernes egne valgkredse.

Tager man i stedet de positive briller på, kan man håbe, at den aktuelle sag betyder, at hverken regering eller opposition kan slippe afsted med store CO2-tunge planer, uden at klimaregningen foreligger og bliver en del af forhandlingerne. Klimadagsordenen kan ikke længere fjernes med lidt grønvask. Det kan godt være, at Benny Engelbrecht ender med at blive siddende, men man må håbe, at Ingeniørens oprulning af sagen ender i en næse så lang, at ingen politiker glemmer lektien til næste gang. /trb

Hør mere i ugens podcast

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

ministeren og hans forligsparterner har nok haft travlt, med at forberede en plan som alle kunne vifte for snuden af deres, vælger, lige mistænkeligt nok op til et kommunal valg.

måske forligspartnerne , hvis vi ser på indeholdet godt kunne ha ventet på tallene . at ingen nævner. hvordan påvirker denne aftale den iøvrigt manglende klimaplan. da landet mangler arbejdskraft, kan man ikke både blæse og ha mel i munden.

i den politiske verden er alt muligt. vi indgår gerne forlig med bind for øjene,bare vi for det vi ber om, så kan ministeren og hans klima kollega senere få en over nakken for manglende opnået mål.

eller lad os sige, ser intet ondt eller høre  noget ondt. så kan vi senere tale ondt om  rgeringens svigt.  

på forbløffende hvis,er det lykkedes  endnu en ministre at trække  embedsværket ned i det dybe hul.  

DJØF er sjovt nok,ved at få lavet en rapport om hvordan de uskyldigt bliver trukket ind i det politiske spil.

  • 8
  • 1

De 1,6 mio ton er total frem til 2035.

I Danmark udleder vi ca. 61 mio ton om året (2021 tal og med Maersk skibene).

Så man har undladt at nævne noget som udgør måske 0,2 % fordi man var usikker på størrelsen.

Fokusér nu på hvordan vi kan reducere de 61 mio ton om året!

  • 12
  • 8

“ historien om Benny Engelbrechts klimatal er også historien om en regering, der siger de vil det grønne, men kun lige indtil det bliver for dyrt og besværligt at ville det rigtigt.”

Hvis grøn omstilling var gratis, så lad os bare komme i gang.

Det er den ikke. Den koster ressourcer, som vi ellers kunne få velfærd for.

Vi har en grøn regering den dag regeringen siger til befolkningen “vi skærer ned på velfærden i Danmark for at prioritere klimaet til fordel for Verden”. Det ville være den ærlighed man efterspørger,

Hvornår mon det kommer til at ske?

  • 5
  • 11

Nogle embedsmænd i vejdirektoratet regner på emissioner ved infrastrukturpakken.

Tilsyneladende godt og grundigt - men resultatet er så ubekvemt højt, at det påkalder sig opmærksomhed i ministerierne. Man begynder derfor at regne på forskellige kompensations-muligheder.

Men! Så får en eller anden (økonom?) øje på at emissionerne ikke er fordelt på:

  • kvotebelagt/ ikke kvotebelagt
  • Indenlandsk/udenlandsk

Dermed bliver beregningerne værdiløse. Sagen drejer sig nemlig ikke om emissioner, men derimod om det nationale klimaregnskab - og det er noget helt andet!!

I denne alternative virkelighed er det derfor korrekt, når ministeren siger at tallene ikke kan bruges - men mon ikke planeten er ligeglad?

  • 10
  • 1

"Det kan godt være, at det ville gøre forhandlingerne mere komplicerede, men det ville også tvinge oppositionen til at være med til at løse CO2-problemet, som jo ikke forsvinder, bare fordi man har fjernet det på papiret."

Ok, en lokal forurening i Korsør og en mangel på pædagoger i Herning kan løses på Christiansborg. Men CO2 er altså et globalt problem som hverken regeringen eller oppositionen kan løse. Danmark vil redde verden, men det er en verden der ikke ønsker at blive reddet. Men hvad langt værre er, har mange "løsninger" været kortsigtet og direkte miljøskadelige.

Hvem mener det var en god ide at lukke vores forholdsvis miljøvenlige fabrikker, flytte produktionen til Kina og sejle varerne hertil med dieselskib? Hvem mener reelt det er en god ide at brænde træ af til el- og varmeproduktion? Hvem ser ikke et forureningsproblem i den minedrift produktion af batterier følger med sig?

Jeg er enig i kritikken af Ingeniøren. Når det drejer sig om motorveje, handler alle artikler om klima. Når det drejer sig om sporvogne, drejer alt sig om hvor fantastiske de er for klimaet. Ingeniøren falder alt for hurtigt for greenwashing og den politiske korrekte mening.

Jeg er glad for debatten endelig også drejer sig om udledning af CO2 ved anlæg. Tror ikke sporvogne der er greenwashed til letbaner reelt er så klimafantastiske.

  • 3
  • 5

Til #6 - hvis beregninger er ubrugelige kan vel sige at de ikke findes ! !

Det kan være disse beregninger har minimal betydning i det store perspektiv og derfor været nedprioriteret. Det kan være beregningerne er så komplekse at usikkerheder og nøjagtigheder er blevet politisk.

Derfor tænker jeg det vil være interressant at få indsigt i hvordan disse beregninger bliver tilvejebragt.

  • 1
  • 4

Ing.dk kampagnen var penge givet ud, men var man dykket ned i tallene havde ingen citeret ing.dk. Det er ikke hver dag man hører Ingeniøren citeret i nyhederne - selvom de ældres problemer med MitID kom først på TV2News.

Tager man i stedet de positive briller på, kan man håbe, at den aktuelle sag betyder, at hverken regering eller opposition kan slippe afsted med store CO2-tunge planer, uden at klimaregningen foreligger og bliver en del af forhandlingerne.

Så sandt, så sandt.

  • 2
  • 0

Selvfølgelig er det politisk besluttet at skjule CO2-tallene, fordi hvis CO2-tallene for fx Egholm-tunnellen var kommet frem under forhandlingerne, ville især Enhedslisten (der jo ikke er med i vejdelen af aftalen) stå stærkt i deres modargumentation mod dette tåbelige projekt - men også andre motorvejsprojekter ville komme under kraftig kritik ud fra CO2-aspektet. Forhandlingernes fokus var blevet langt mere klima-drejet, og det ville de motorvejsglade partier og vel især Socialdemokratiet og de blå gøre meget for at undgå. Derfor er sagen dybt problematisk for regeringens grønne profil og selvom Benny E er den formelle skurk, så er den virkelige bagmand, som jo nok går fri, finansministeren, ganske som lederen også påpeger. Politik er beskidt - det bekræftes gang på gang - og derfor rigtig godt, at Ingeniøren prioriterer at bore ned i denne slags sager.

  • 6
  • 1

"og selv hvis det - som transportministeren selv fastholder - var embedsværket selv, der valgte at trække tallene ud i sidste øjeblik, så burde en grøn statsminister og hendes ministre selv have efterspurgt dem"

ja, som sagen er fremstillet, kan man ikke komme uden om det politiske ansvar. Det kunne dog være interessant også at høre om embedsmændenes rolle. Over årene har der været beretninger om meget politiserende topembedsmænd, og tale om udskiftning deraf i forbindelse med regeringsskift. Aner ikke om det er relevant i denne sag; har visse embedsmænd helt af sig selv talt ihærdigt for tilbageholdelse af tallene eller har embedsmændene reelt blot givet efter for et tydeligt politisk signal?

  • 2
  • 0

Spørgsmålet er, hvor i hierarkiet over Transportministeriet, man har bedt om at få tændt mørkelygten. De lydige embedmænd og -kvinder i Transportsministeriet kunne have fået befalingen af en højere rangerende embedsmand- eller kvinde, der igen kunne have fået besked på det af finans- eller statsministeren. Læs om mørkelygten i bogen Mørkelygten af J. Tynell.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten