Leder: Plast skal ikke forbydes – det skal genanvendes

Sig plast, og de fleste uden for dette blads læserkreds vil tænke på havdyr med bugen fuld af kulørte småstykker, mikroskopiske partikler i drikkevandet eller giftige kemikalier – eller generelt blot på skidt og møg. Plast er lagt for had i en debat, som er løbet af sporet, godt ansporet af en helt forkert formidling af ellers velmente politiske ambitioner.

Siden vi efter Anden Verdenskrig fandt ud af at producere plastpolymerer, er forbruget kun gået op. I dag produceres op mod 400 mio. ton årligt, og det er tvivlsomt, om stigningen i vores velfærd havde været mulig uden de fleksible polymerer, der produceres enkelt og relativt billigt.

Der findes næppe en dansker over skolealderen, som tvivler på, at det er noget skidt at smide plast fra sig i naturen, hvor det nedbrydes over så lang tid, at vores efterkommere skal døje med det. Smider vi derimod mindre plastemballager i skraldespanden, bliver det på glimrende vis til fjernvarme og lidt strøm i vores affaldsforbrændinger.

Derfor virker nogle af EU’s seneste forslag ikke gennemtænkte for Nordeuropa. Der er ingen grund til at forbyde sugerør og engangsbestik i plast. Svineriet i naturen kunne afhjælpes med bøder for at smide ting, som det bl.a. sker i USA. Amerikanerne skal ikke nyde noget af at smide McDonald’s-pakningen ud af bilvinduet, og vejkanterne er langt renere end herhjemme.

Når vi i dag bruger plast i alt fra biler over legetøj til emballager, møbler og tøj, skyldes det selvfølgelig, at alternativer er langt dyrere og mere besværlige at fremstille. Ofte ender de derfor også med at være mere miljøbelastende. Hvis vi erstatter plast med andre materialer, risikerer vi derfor at gøre mere skade end gavn. Se blot på analyserne, som konkluderer, at en plastpose er langt bedre for miljøet end en pose af stof. Generelt er der intet, som tyder på, at alternativer til plast er bedre, hvis ellers vi rydder op.

På samme måde udgør mikroplast fra eksempelvis kunststofkarklude næppe et stort miljømæssigt problem. Undersøgelser viser, at 50-80 pct. af mikroplast udledt fra land kommer fra bildæk. Det problem skal kortlægges, ligesom vi på ingen måde skal acceptere, at vores have bliver fyldt med plastaffald. Det er et gigantisk miljøproblem, men det løses ikke bedst med udfasning i vores del af verden.

Vi skal sætte ind på andre områder. Plast er i overvejende grad fossilt, produceret af olie og naturgas. Der skal naturligvis findes alternativer, selv om forbruget blegner, i forhold til hvor mange fossile brændsler vi brænder af på transport og energi.

Vigtigst er det at få genanvendt på et helt andet niveau, end vi har i dag. Danmark har været fodslæbende med genanvendelsen af affald, selv om det indebærer en stor miljøgevinst. Problemet er, at genanvendelse har vist sig hamrende besværligt. For det første er der mange forskellige typer af polymerer, som ikke kan smeltes sammen i én pære­vælling. For det andet har vi for længe set gennem fingre med de mange sundhedsskadelige tilsætningsstoffer, herunder blødgørere (phthalater), som stadig uden de store forhindringer kommer til Europa fra Fjernøsten. De umuliggør genanvendelse af plasten til samme formål som den oprindelige, og dermed sker der et stort værditab.

Det er på tide at stille andre og skrappere krav til indsamling og genanvendelse, og de skal tænkes ind, allerede inden den første støbe­sprøjte går i gang. Vi skal sikre, at plast bliver stadigt mere miljøvenligt, uden at vi går glip af de fantastiske goder, som vores forfædre bl.a. ikke fik, fordi de ikke havde plast.