Leder: Nu må vi have styr på alle kemikalier i vores vand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Nu må vi have styr på alle kemikalier i vores vand

På bare ét år er antallet af registrerede overskridelser af grænseværdien for rester af pesticider i danskernes drikkevand femdoblet. Sidste år blev der 95 gange sendt vand ud i danskernes haner med for mange rester af sprøjtemidler.

Årsagen er selvfølgelig ikke, at landbruget forurenede meget mere sidste år, men at vandværkerne er begyndt at måle et nedbrydningsprodukt, som stammer fra ukrudtsmidlet chloridazon. Det blev forbudt i 1996, men først nu har man fundet ud af, at det udgør den største trussel mod at drikke urenset grundvand. Med andre ord har pesticidresterne været i vores drikkevand i årtier uden vores viden – selv om myndighederne har forbudt det for to årtier siden.

Nedbrydningsproduktet blev vel at mærke hverken opdaget af Miljøstyrelsen, vandværkerne eller de kommuner, som skal holde øje med drikkevandskvaliteten. Det blev fundet i screeninger, som rådgiverfirmaet Niras udførte for Region Syddanmark. Regionerne har intet ansvar for drikkevandet, men for forurenede grunde, og det var i den forbindelse, Region Syddanmark screenede for en lang række kemikalier. Da Niras konsekvent fandt nedbrydningsproduktet fra det gamle ukrudtsmiddel slog region og rådgiver sammen alarm. I dag er det blevet et krav, at alle vandværker leder efter rester af midlet, som tidligere blev brugt i roemarkerne.

Tilsvarende tilfældigt var det nylige fund af kemikaliet dimethylsulfamid (DMS) i drikkevandet. DMS er et nedbrydningsprodukt efter et nu forbudt svampemiddel brugt til både frugt- og bæravl samt i træbeskyttelse. Her var det et forsyningsselskab i Trekant­området, som af sig selv fangede resterne. Derefter gik andre vandværker i gang med at screene, og især i København har DMS vist sig at være et problem. Nu er DMS så også endelig kommet på listen over stoffer, som vandværkerne skal screene for.

Særligt chloridazon er så slemt, at hundredvis af vandboringer efter alt at dømme må lukke. Men hvad hjælper det at lukke én boring og tage en anden i brug, hvis vi risikerer at finde et tredje pesticid, som vi aldrig har ledt efter, i de nye boringer?

Historien slutter næppe med fund af de to nedbrydningsprodukter. Vandværkerne kræver nemlig, at der kommer langt bedre styr på, hvad der findes af kemikalierester i vores vand. Det er en statslig opgave. Kun staten kan kræve de nødvendige screeninger og derefter fastslå, hvilke analyser der skal udføres af samtlige vandværker.

I årevis har myndighederne siddet på hænderne, men sidste år blev der endelig nedsat en arbejdsgruppe under Miljø­styrelsens såkaldte vandpanel. Den skal, efter planen til oktober, komme med anbefalinger til, hvilke screeninger af vandet der skal foretages for at få klarhed over samtlige kemikalierester.

Indtil da har miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) afvist at foretage sig yderligere, fordi brede screeninger er meget dyre. Og han har da en pointe i, at når vi i årtier har været udsat for stofferne i vores vand, så overlever vi også at vente et par måneder på eksperternes gode råd. Men derefter venter der ham, hans embedsmænd og de politiske ordførere på Christiansborg en bunden opgave: Det er bydende nødvendigt at få overblik over samtlige stoffer, som bliver sendt ud i danskernes vandhaner, så vi ved, hvad vi skal gøre ved dem.

Givet er det, at den grænseværdi for pesticidrester i drikkevandet, der blev fastsat som den meget lave detektionsgrænse på 0,1 mikrogram pr. liter for årtier siden, er under pres. Politisk har der været stemning for, at Danmark skal drikke urenset grundvand for at forhindre forurening. Men politikken er mislykkedes, hvis målet er totalt pesticidfrit vand.

De tilfældigt fundne rester udgør ifølge myndighederne ikke nogen sundhedsfare. Men de viser, at det rene grundvand har været under et langt større pres fra kemi­kalier, end vi har gået og troet. Fremover kommer vi derfor til at overveje, om vi vil tillade rensning i langt større omfang end i dag, eller om vi skal indføre sundhedsbaserede grænseværdier, som det er tilfældet med pesticider i frugt og grønt. Men først skal vi vide, hvad der gemmer sig i vores vand, og det haster. /mbr

Illustration: MI Grafik
Emner : Drikkevand
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det burde egentligt være en afgrænset opgave at finde ud af hvilke stoffer der har været brugt i landbruget og skovbruget de sidste 100 år, og teste for disse. Så har vi i det mindste et totaloverblik der.

Så er der stoffer brugt ved vejnettet, jernbanen, industrien, byområderne o.s.v. Alle disse ting siver jo også ned.

  • 3
  • 1

Claus Hansen - det siger sig selv, at med det brede spektrum af stoffer der er anvendt, og det trods alt begrænsede udvalg af nedbrydningsprodukter af pesticider vi finder i grundvandet, så er dit udsagn helt hen i vejret.

Med omtanke, indsigt, sund fornuft og reguleret anvendelse kan vi sikre os, at ingen stoffer og nedbrydningsprodukter vil kunne måles i koncentrationer i nærheden af grænseværdien.

  • 3
  • 3

Fakta baseret på data skal ikke begrundes!
Læs dog GEUSs rapporter over Grundvandsovervågningen, VAP rapporter for udvaskning af pesticider under realistisk brug, data i JUPITER databasen hos GEUS, og utallige andre artikler om pesticider i dansk grundvand.

Men savner en begrundelse for dine empiriske udsagn om at alt nedvaskes.

Kom nu Claus.
Hvor er der dokumentation for det du siger? At alt nedvaskes.

  • 2
  • 1

synes vi har et ansvar for at vide hvad der er i vores vand. jeg driver til daglig en isoleringsvirksomhed og der er vi da blevet pålagt at oplyse hvilke sammensætninger der er i vorers isoleringsmaterialer, som vi benytter til loftisoleringer og hulmursisolering.
Claus Mikkelsen
www.hotpaper.dk

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten