Jeg synes næsten det værste ved det er det signal det sender.
En motivationsfaktor for en god forsker til at have sit virke i landet og til at lægge energi i at opbygge en gruppe omkring sig kunne jo være at man fornemmer at der er opbakning hele vejen op i systemet.
Det er ikke gavnligt at topledelsen så klovner rundt. Eller sagt på en anden måde - hvis man ikke ændrer på midlerne, så er ens job som topledelse nærmest reduceret til at sende gode signaler. Hvis man ikke magter det, hvordan kan man så forsvare at have jobbet?
Nogle af initiativerne kan måske være udmærkede i sig selv.