Leder: Neutronkanon i øresundsregionen bør blive det nye Stjerneborg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Leder: Neutronkanon i øresundsregionen bør blive det nye Stjerneborg

Lige på den anden side af Øresundsbroen – på nøgne, flade markområder ved byen Lund og Skandinaviens største forskerpark, Ideon – tæller man ned til startskuddet til det mest ambitiøse projekt for anvendt forskning nogensinde på vore breddegrader: opførelsen af verdens stærkeste neutronstrålekanon. Når den efter planen står klar omkring 2020, vil op imod 500 forskere og teknikere samt virksomheder kunne bruge den til at forme teknologier og produkter, der bliver en del af vores liv og hverdag.

Verden måber over partikelacceleratoren ved Cern, der med jagten på Higgs-bosonen og sorte huller åbner for svimlende ny viden om virkeligheden, mens kommende resultater fra European Spalla­tion Source (ESS) bliver spændende og jordnære i form af stærkere og lettere flymaterialer, bedre kræftbehandling eller for den sags skyld en mere effektiv ansigtscreme. Anvendelsesmulighederne er omfangs­rige. Når de energirige neutronstråler bombarderer emner i lange tidspulser, frembringes skyggebilleder, der giver mulighed for at studere fænomener på atomart og molekylært niveau.

Selv om ESS skal bygges i Skåne, besluttede de danske politikere i 2009 at satse stort på det 15 mil­liarder kroner dyre projekt og indgå som medejer sammen med Sverige. De nordiske lande tegner sig for halvdelen af omkostningerne. Sverige bærer naturligt den største andel på 35 pct., mens Danmark som medejer skal betale 12,5 pct. eller, med de seneste prisstigninger for projektet, ca. to milliarder kroner. Det gav anledning til kritik fra flere forskere og DTU’s daværende rektor, Lars Pallesen, der mente, at projektet ville dræne øvrig dansk naturvidenskabelig forskning for penge.

Endnu mangler midler fra flere europæiske partnerlande, blandt andre Frankrig, Italien og især Tyskland, som kan sikre, at ESS bliver til virkelighed. En milepæl for fuld finansiering 1. april ser ud til at blive overskredet, men mon ikke det lykkes at finde de fleste af de resterende godt 4 milliarder kroner, så gravemaskinerne kan komme i gang inden nytår? Der mangler dog noget andet end penge: folkelig opmærksomhed og engagement.

Kort og godt præsenterer ESS sig elitært, fjernt og støvet. Trods det i nyere tid nærmest historiske samarbejde mellem de nordiske lande for i et fælles projekt virkelig at gøre en forskel på verdensplan, er der endnu såre stille om de fantastiske perspektiver for regionen. Det er endnu ikke for sent at stille det kommende ESS i centrum for ikke blot udvalgte institutter og europæiske højteknologiske virksomheder, men i det hele taget at lade ESS være en løftestang for befolkningens teknologiske fascination.

Den folkelige interesse for anlægget har primært handlet om strålingsrisiko, mens perspektiver i tyndfilm til solceller eller superledere, der virker ved stuetemperatur, giver skuldertræk. Man kunne virkelig ønske sig en københavnsk overborgmester, der med kollegaen i Malmø undersøger mulighederne for udvikling af en tilknyttet oplevelsespark eller andet initiativ, der kan give borgeren og turisten et enestående indblik i fremtiden. Medicon Valley blev måske nok en skuffelse rent betydningsmæssigt, men ESS kan blive modsvaret til Tycho Brahes Stjerneborg med folkeappel. Det medløb har videnskaben hårdt brug for.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Videnskab og nye opdagelser eller nye metoder er vel nærmest blevet til, at nu har vi lige opdaget noget som måske og såfremt og ifald og muligvis kan være farligt. Det kan så være partikler af forskellig størrelse og forskellige kemiske stoffer, for ikke at tale om en lille smule opvarmning, som vi ikke før kunne måle, men nu da vi kan, så er det helt sikkert måske farligt, for det er set, at man kan dø af det. Måske ikke lige her og nu, men måske en måned før end ellers.
Den begejstring man kunne fornemme for 50 til 60 år siden for nye tekniske landvindinger, den er afløst af en mærkelig frygt og museumsagtig indstilling. Alt skal være som det var (selv klimaet), og enhver ændring er nærmest pr definition til det værre.
De fleste teknologiske landvindinger har selvfølgelig også nogle negative sider, men kunne man ikke også fokusere på de positive sider? Æggekage kræver faktisk at man slår æg i stykker.
Det der slår mig er, at en masse forskere kan leve af at vise, at et eller andet KAN være farligt.
Alt er jo i princippet farligt, selv livet er farligt, du dør af det.

  • 4
  • 3

Ja, meget enig i at det er et positivt projekt i Lund. Og rart at se, at der trods alt kan samarbejdes om den slags de nordiske lande imellem. Lader til at DK faktisk tør investere i Øresundsregionen og ikke kun holder skåltaler om det for at få andre til at gøre det. Bliver spændende at følge.

  • 3
  • 0

Atomkraft? så vidt jeg ved, har projektet ikke en dyt at gøre med atomkraft.

Og for at trække en gammel rusten kanin op af hatten: Vi får aldrig a-kraft i DK. Glem det. Der er - som pkt. nr. 1 - ingen egnede eller ønskværdige placeringsmuligheder. Til de Atomkraft-glade: Vi får allerede masser af A-kraft! Den bliver bare produceret i bl.a. Sverige, så vi slipper afsted med at betale os fra besværet ved den form for energi. Det er da alt i alt en ønske-situation for de danske A-kraft glade, er det ikke? (Dog generes vi af Barsebäck, der måske ligger lige lovlig tæt på Kbh.)

  • 1
  • 1

Arne Steinmark skriver at ESS er "anvendt forskning". Det er jeg ikke helt enig i. Hovedsagligt bidrager neutronkanonen til studier af fænomener ved ekstreme forhold (højt magnetfelt, lav temperatur) og det er da fint og interessant og giver mere viden men næppe noget der giver meget mere synlig innovation for danskere, højere produktivitet i Danmark etc.

Jeg er dog enig med Arne i hans bekymring for at ESS "præsenterer sig elitært, støvet og fjernt" men finder det ikke så mærkeligt af ovenstående grund. ESS nævnes indimellem som erstatning for den Risø reaktor der skandaløst blev lukket i år 2000. Her nævnes det som fordel at ESS ikke giver radioaktive kilder. Det forekommer mig som omvendt logik. Radioaktive kilder er jo netop højst anvendelige i utallige brancher såsom, medicin, landbrug og elforsyning. Her giver de en strøm af innovative anvendelser. Så hvis det er anvendt forskning med valuta for pengene og folkelig appel vi skal have, vil jeg gerne foreslå følgende:

Risø 2 - Genåbning af en forskningsreaktor. Billigere end ESS og med langt mere synlig nytte for Danmarks innovation og produktivitet.

  • 0
  • 3

Hovedsagligt bidrager neutronkanonen til studier af fænomener ved ekstreme forhold (højt magnetfelt,


Det passer så ikke. For eksempel: http://europeanspallationsource.se/life-sc...

Det er længe siden at spallation-sources kunne producere en langt mere intens og bedre struktureret neutron stråling end reaktorer kan - uden bøvlet med at drive en reaktor og skaffe affald af vejen.

Reaktorerne lukker fordi det ikke er besværet værd at drive dem - de små mængder af radioaktive kilder man behøver til medicin og materialeinspektion produceres efterhånden kun i acceleratorer. Kraftige isotoper som Cobolt 60 og Caesium 137 er snart en af de sidste tilbageværende anvendelser for reaktorer til at "bestråle ting" med. Inden for kræftbehandling er kompakte og brugervenlige acceleratorer og synkrotroner ved at overtage fra gamma-kilderne, partikel-terapi.

  • 0
  • 0

Jeg er med på at acceleratorer også har deres fordele og ESS bestemt har sin berettigelse og også kan give spin-off af anvendt kernefysik. Blot forekommer det mig at vægten ved ESS er lagt på grundforskning mens den med reaktorer ligger på anvendt kernefysik. Men jeg går ind for både-og snarere end enten-eller.

Jeg er slet ikke enig i at tiden er løbet fra reaktorerne. Se f.eks. dette link: http://www.world-nuclear.org/info/Country-.... De komplimenterer acceleratorerne ved at levere de neutronrige radioisotoper. Det du kalder affald, kalder jeg ressourcer. F.eks. plutonium der driver Curiosity bilen på Mars. Og jeg ved ikke af at der skulle være specielt bøvl med at drive en reaktor udover måske det populistisk politiske.

Derfor bør vi igen have en reaktor og et center for anvendt reaktorfysik på dansk grund og arbejde videre på Niels Bohrs drøm om kernefysik "til samfundets tarv".

  • 0
  • 0