Leder: Nej, vi skal ikke belønne uansvarlig brug af sprøjtegifte
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Nej, vi skal ikke belønne uansvarlig brug af sprøjtegifte

Landbruget har brugt de mest populære pesticider så meget, at ukrudt og svampesygdomme i marken er blevet resistente over for stofferne i en rasende fart. Så nu må der andre midler til at slå dem ned, hvis ikke udbyttet skal falde.

Danmark har godkendt 154 aktive stoffer til at bekæmpe ukrudt, svampe og skadedyr på markerne. I Tyskland er det 264. Forskellen skyldes Danmarks strenge krav om at beskytte grundvandet, som urenset pumpes ud i vores vandhaner.

De krav lemper et bredt politisk flertal nu for første gang. Det sker for at få fem ekstra aktivstoffer igennem, så græsset og svampene med kemi kan holdes ude af de hvedemarker, som skal fordre svinene og køerne.

Lempelsen med faktor 7,5 er i sig selv ufarlig for sundheden, fordi den kun vedrører nedbrydningsprodukter, metabolitter, som ikke er sundhedsskadelige. Koncentra­tionen er flere hundrede gange lavere, end myndighederne tillader som sprøjterester i vores fødevarer. Desuden, argumenterer flertallet og landbruget, vil det føre til mindre brug af ukrudtssprøjterne, fordi doserne kan holdes nede, når der kommer nye midler, som ukrudt og svampe ikke er resistente over for.

Alligevel er der grund til at råbe vagt i gevær. Argumenterne ovenfor overser nemlig det helt grundlæggende: Det er landmændene selv, som har fremkaldt problemet med resistens. Nu belønner vi dem ved at slække miljøstandarden, så de kan få flere midler at sprøjte med. Men landbruget kan ikke sprøjte sig ud af resistensen. Det kræver først og fremmest godt landmandskab.

Desværre er noget så basalt som sædskifte ikke på plads på fire ud af ti marker med vinterhvede. Det viser, at ikke alle landmænd har forstået budskabet.

Værre er det, at aftalen risikerer at blive skruen uden ende. Hvad nu, når også de fem nye aktivstoffers virkning er reduceret pga. resistens? Skal vi så slække miljøkravene endnu et nøk, så der kan komme endnu flere stoffer ud på markerne, indtil der igen opstår resistens og behov for yderligere slæk? Normalt har vi et princip om, at forureneren skal betale for at rydde op efter sig. Den nye aftale belønner i stedet landmændene for ikke at have opført sig ansvarligt.

Det er desværre en model, vi har set før. Bilindustrien fandt på så mange fiksfakserier – både inden og uden for lovgivningen – at grænse­værdierne for NOx i dieseludstødning viste sig virkningsløse. Industrien brugte sin kreativitet på at snyde testen frem for at udvikle billige teknologier til at rense udstødningen. Med en ny test satte EU-landene en stopper for julelegene, men belønnede samtidig industrien ved mere end at fordoble grænseværdierne i en årrække til skade for folkesundheden.

Ingen danskere kommer naturligvis til at dø af at drikke uskadelige metabolitter i koncentrationer, der stadig er meget små, i vandværksvandet. Det er værd at huske på, at modsat andre grænseværdier er beskyttelsen af grundvandet fastsat med politiske mål, ikke toksikologiske. Det er de ud fra den enkle tanke, at vi ikke vil have rester af sprøjtemidler i vores grundvand, for det skal beskyttes for fremtidige generationer. Det princip har landmændenes uforsigtige brug af midlerne for første gang fået lempet. Lad det også blive sidste gang.

Kommentarer (12)

I lederen herover beskrives det, at der i Danmark er godkendt 154 aktivstoffer imod 168 i Tyskland.
Dansk Planteværn har gennemgået EU Pesticides Database, og har fundet helt andre tal.

I Danmark var der i november 2016 godkendt 153 aktivstoffer i Danmark imens vores tyske naboer havde godkendt 265 aktivstoffer. Der er altså en difference på næsten 100 aktivstoffer fra lederens påstand og til det tal, man finder ved en gennemgang af EU Pesticides Database.

Klik på hvert enkelt stof i nedenstående link for at se, hvilke lande aktivstofferne er godkendt i.

Jeg forventer, at de fejlagtige tal rettes til i såvel papiravisen som her på hjemmesiden, eller at der føres bevis for tallenes rigtighed.

http://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/...

Med venlig hilsen

Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn

  • 7
  • 0

Hej Jakob

Det er en beklagelig tastefejl, som vi naturligvis retter med det samme. Tak for at gøre opmærksom på den.

De tal, som nu står i lederen, har vi fra Miljøstyrelsen.

  • 3
  • 3

Det virker som om begrebet sædskifte ikke er forstået. Et sædskifte betyder jo at der over en årrække (f.eks. 7 år) dyrkes en række afgrøder. Der veksles ofte mellem 4 type afgrøder, hvor nogen afgrøder fordrer minimum 5 års rotation.

Hvordan enkelte midler sammen kan være med til at bryde resistens, er øjensynlig heller ikke forstået. Eller hvorfor der ikke bruges det samme middel hvert år.

Der er flere lande i EU der vil højne niveauet for viden. Vi er godt med i Danmark.
http://landbrugsavisen.dk/forskere-f%C3%A5...

  • 3
  • 8