Leder: Nej, Roundup er ikke den farligste gift i verden
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Nej, Roundup er ikke den farligste gift i verden

I denne uge mislykkedes det igen for EU-Kommissionen at forny godkendelsen af glyphosat, verdens mest solgte ukrudtsmiddel og den aktive ingrediens i Round­up. Glyphosat skulle have været godkendt igen sidste år, men kommissionen kunne ikke samle det nødvendige, kvalificerede flertal blandt EU-landene. Derfor blev det til en midlertidig tilladelse frem til udgangen af i år i stedet for det sædvanlige blå stempel, der gælder i 15 år, og som jævnligt gives til andre sprøjtemidler. Kommissionen havde lagt op til en tiårig godkendelse, men heller ikke det var der tilstrækkeligt flertal for.

Ét er, at landbruget nu står i en mærkværdig situation, hvor det er uklart, om der også næste år kan hældes Roundup i sprøjterne. Det vil blive afgjort, når kommissionen hasteindkalder landene til et nyt møde. Noget andet er, at processen er uskøn af flere grunde. For det første tyder alle undersøgelser på, at glyphosat i sig selv er et af de mindst farlige sprøjtemidler for menneskers sundhed. Alle de rådgivende, videnskabelige organer, der spiller en formel rolle i godkendelsen, har frikendt stoffet og indstillet en fornyet godkendelse. Det gælder også herhjemme, hvor hverken Miljøstyrelsen, DTU eller Aarhus Universitet har indvendinger. Mange af de alternativer, som landmænd kan tænkes at benytte, er værre.

Når glyphosat alligevel bliver bremset, skyldes det ren politik. En effektiv kampagne fra miljøbevægelsen med Greenpeace i spidsen har rejst en folkelig modstand, som politikerne reagerer på. Men dermed underminerer de den faglige proces og de videnskabelige paneler, som godkendelsen af kemiske stoffer kræver tillid til. Glyphosat har nu fået en særstatus, og politikerne har vist, at de svajer i vinden for folkestemninger.

Desværre har spillet om glyphosat også åbenbaret svagheder i EU’s godkendelse, og de huller haster det med at lukke. For det første kom WHO’s panel af kræftlæger, IARC, for 2,5 år siden til den modsatte konklusion af EU’s videnskabelige rådgivere, nemlig at glyphosat muligvis kan være kræftfremkaldende. Det har udviklet sig til et årelangt, tåkrummende slagsmål. EU har et skidt udgangspunkt, fordi unionens videnskabelige vurdering medtager studier, der af misforstået hensyn til industrien holdes hemmelige. IARC benytter udelukkende videnskabeligt publicerede undersøgelser, og samme åbenhed har vi tidligere slået til lyd for, at EU skal tage i brug. Det haster nu mere end nogensinde, efter at undersøgende journalister har afsløret, at IARC ændrede konklusion og gav den væsentligt mere gas med kræftmistanken i den færdige rapport end i sine udkast. Desuden er processen helt lukket for offentligheden. Det gør kun behovet for transparens mere presserende.

En afgørende forskel på IARC og EU-undersøgelserne er, at IARC gransker virkningen af de færdige produkter, f.eks. Roundup, mens EU kun ser på aktivstoffet gly­pho­sat. Medlemslandene må selv vurdere de færdige produkter og de hjælpestoffer, som mistænkes for at være mere skadelige end stoffet glyphosat. Det bør ændres, så også EU ser på blandingen i sprøjterne. Protesterne mod Roundup går også på anvendelsen. Tænk blot på såkaldt green burndown, hvor kornmarker sprøjtes få uger før høst for at slå spirende ukrudt ihjel og sikre ensartet modning. Det er kun rimeligt, hvis der kan stilles krav til anvendelsen af en sprøjtegift, men så bør det gælde alle godkendte midler.

Tilliden til, at politikerne og deres rådgivere er i stand til at tage vare på vores sundhed og miljøet, skal genoprettes. Det sker ved at lukke hullerne i den videnskabelige proces, ikke ved at særbehandle ud fra antallet af likes på Facebook.

Hele økologi området er virkelig underlig. Fx så er der masser af mennesker der spiser økologisk, men stadig kører rundt i diesel- eller benzinbiler, flyver på ferie, køber masser af cool gadgets, etc. Hvis man mener det alvorligt, så skader man sine børns og klodens fremtid LANGT mere ved at forstætte brugen af fossile brændsler, end ved at spise korn der er tvangsmodnet med noget der har samme farlighed som kaffe (er der fundet kaffe i grundvandet?) Helt ude hampen er økologiske alkoholiske drikke. Man vil ikke have glyphosat-rester i sin øl, men er OK med at hælde organisk opløsningsmiddel ned i maven. Det er jo latterligt.
Helt væk fra villigheden bliver det når man taler om genmodificering. Her han man chancen for at forsyne en sulten klode med råvarer der er langt mere klimavenlige og sundere end ellers. Men af følelsesmæssige årsager lukker man helt af.
Så er der alle de giftstoffer, der opstår når man undlader at sprøjte med fx roundup. I korn fuldt af ukrudtsfrø har er der langt større chance for at der udvikles nogle virkeligt grimme giftstoffer fx aflatoksiner. Det negligeres totalt i debatten.
Hvad med at afbalancere det her lidt, så klima, dyrevelfærd, og kemiske hjælpmidler får lov til at gå hånd i hånd, i stedet for den her hysteriske debat.

  • 21
  • 25

Hvorfor mener du at CO2 er værre end sprøjtegift og landbrugets udledninger i det hele taget. Aflatoxiner er da et problem, men så er er det vist heller ikke værre, De påvirker kun dem der spiser kornet og ikke som i giftstoffernes tilfælde alt liv der er i det ramte område. En nedgang på 70% af alle insekter i tyskland skyldes sandsynligvis landbruget. Og hvis insekterne forsvinder så er vi på røven, så er CO2 intet problem længere.

  • 26
  • 14

Egentligt er der intet underligt i kampagnen, den bygger på at Glyphosat er hormonforstyrrende - noget som de verse myndigheder ikke vil indrømme, heri er hele problemet.
Roundup skal reguleres som et hormonforstyrrende stof, og udfasen hurtigst muligt, at udfase hormonforstyrrende stoffer er der i verden enighed om, da stofferne virker ved alle doser, og derfor forårsager kræft, misdannelser med videre i alle doser.
Industrien taler om "Giftighed" som INTET har med hormonforstyrrende effekter at gøre, men derimod hvor stor dosis der skal til for at dræbe halvdelen af en gruppe forsøgsmus - LD50
Dette fakta ser ud til at være gået artiklen forbi.

  • 24
  • 12