Leder: Nedlæg Trafikministeriet

I mange år var trafikaftaler i Folketinget noget med at tilgodese det politiske bagland. Noget motorvej i et hjørne og som tak og kammeratlige håndtegn en lille bro i et andet. Visionerne for en sammenhængende dansk infrastruktur, der gennem årtier har ligget klar i embedsmændenes skuffer, blev kun langsomt realiseret.

Perioden blev i de sidste år tegnet af den såkaldte trafikmafia, anført af blandt andre Kaj Ikast og Svend Hei­selberg. Som stærke fagpolitikere kunne de holde momentet, mens ministre passerede revué som parenteser i Trafikministeriet. Det blev tilfældigt ændret under Flemming Hansen, der fristede en ministerstil absolut bagest i gemakkerne. Havde han ikke hevet Femern-aftalen op af lommen umiddelbart inden han gik af, ville han for længst være glemt. Han sad faktisk i fem år og gik først af nøjagtig for et år siden.

Siden da har vi allerede haft to ministre - først Jakob Axel Nielsen og siden Carina Christensen, der trådte til efter valget i november sidste år. På ti måneder er hun blevet grundigt kørt over af de andre ministre, har meldt ud i øst og vest - og holdt urimeligt langt liv i tvivlsomme projekter til sikring af den jyske vestkyst. Nu kommer så nummer tre - Lars Bar­foed - en begavet mand, der fagligt orienterer sig mod udenrigspolitik, vidensamfund og lov og orden. Men han medbringer ikke en trafikballast, selv om han som bosat i Kokkedal måske har prøvet at komme for sent til Folketinget med kystbanen.

Hvordan skal udnævnelsen tolkes? Det polemiske svar er, at den tidligere Salmonella-minister nu kan komplettere sin karriere med en tørn som IC4-minister. For i takt med at regeringen har fået øjene op for betydningen af en gennemgribende udvikling af den trafikale infrastruktur i bæredygtig retning, er der kommet andre ministerier på banen i løbet af 2008.

**Oprindeligt **havde regeringen sat alle investeringer på standby i to år for at vente på Infrastrukturkommissionen. Da den barslede med anbefalinger i januar, nedsatte regeringen to lukkede, ministerielle grupper til at arbejde videre. Nu forlyder det, at der er nedsat et investeringsudvalg med selveste Statsministeriet for at få pondus og penge. Trafikministeriet spiller kun en begrænset rolle.

Borgerne må have en forventning om, at Trafikministeriet bestemmer over trafikken. Men det er ikke tilfældet. I stedet forvalter det projekter, som vægtigere ministerier har vedtaget. Som konsekvens heraf burde ministeriet nedlægges og genopstå i en variant af sin tidligere forklædning: Styrelsen for offentlige arbejder. Så er der ikke så meget at være i tvivl om. Ej heller at være minister for.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Problemet er at transportøkonomi regnes for en sidedisciplin i økonomi-studiet. En cand.polit. vil aldrig af sig selv finde på at gøre noget ved infrastrukturen. Deres matematiske modeller omfatter simpelthen ikke infrastruktur. Om Storebælts- og Øresundsbroen faldt sammen i morge, deres modeller vil påstå at Danmark producerer det samme som før. Derfor ser de infrastrukturprojekter som ubehagelige krav som må bekæmpes først med politiske midler (bestilte rapporter) og hvis ikke det går må studehandles på plades for indrømmelser på andre punkter, og sluttelig må betales af brugerne selv fordi det er dem som med deres syndige insisteren (i administrationens optik) på egen magelighed bør beskattes for denne karaktersvaghed. Uden at transportere kan man ikke eksportere eller importere. Men det tror politter man kan.

  • 0

Ser man bort fra dine mavesure opstød og udokumenterede - og tydeligvis ganske indsigtsfulde oplysninger - , hvad i alverden er det så du prøver at berige os andre med?

Er der aldrig nogen, som har bedt dig hæve dit debatniveau, vil jeg hermed gerne gøre det.

Det sagt - er det i min optik et problem, at politik af idag bedst legitimeres ved at blive pakket ind i et kommissionsarbejde, som - hvis man ellers gider læse kommissorium - ofte allerede har diverse konklussioner fastlagt.

  • 0
  • 0

Perioden blev i de sidste år tegnet af den såkaldte trafikmafia, anført af blandt andre Kaj Ikast og Svend Hei­selberg.

Hvor mange år er det siden?

  • 0
  • 0

[quote]Perioden blev i de sidste år tegnet af den såkaldte trafikmafia, anført af blandt andre Kaj Ikast og Svend Hei­selberg.

Hvor mange år er det siden?

[/quote]

Indtil lige før Flemming Hansen trådte til, altså da Anders Fogh blev statsminister.

Det tredie medlem af den jyske trafikmafia var i øvrigt Arne Melchior. Den cirka 85-årige eks-politiker er i dag sur over at Fehmernbælt ikke kommer jyderne til gode ...

  • 0
  • 0

[quote]Problemet er at transportøkonomi regnes for en sidedisciplin i økonomi-studiet. En cand.polit. vil aldrig af sig selv finde på at gøre noget ved infrastrukturen. Deres matematiske modeller omfatter simpelthen ikke infrastruktur. Om Storebælts- og Øresundsbroen faldt sammen i morge, deres modeller vil påstå at Danmark producerer det samme som før. Derfor ser de infrastrukturprojekter som ubehagelige krav som må bekæmpes først med politiske midler (bestilte rapporter) og hvis ikke det går må studehandles på plades for indrømmelser på andre punkter, og sluttelig må betales af brugerne selv fordi det er dem som med deres syndige insisteren (i administrationens optik) på egen magelighed bør beskattes for denne karaktersvaghed. Uden at transportere kan man ikke eksportere eller importere. Men det tror politter man kan.

Ser man bort fra dine mavesure opstød og udokumenterede - og tydeligvis ganske indsigtsfulde oplysninger - , hvad i alverden er det så du prøver at berige os andre med? [/quote]

Hvis man ser bort fra mine udokumenterede og indsigtsfulde oplysninger er der vist ikke maget tilbage i mit indlæg.

Er der aldrig nogen, som har bedt dig hæve dit debatniveau, vil jeg hermed gerne gøre det.

Det gør de hele tiden, men først efter at de har hældt en skraldespand ud over mit syndige hoved.

Det sagt - er det i min optik et problem, at politik af idag bedst legitimeres ved at blive pakket ind i et kommissionsarbejde, som - hvis man ellers gider læse kommissorium - ofte allerede har diverse konklussioner fastlagt.

Ja, det var det jeg sagde. Det glæder mig at erfare at du har forstået noget af det jeg skrev.

  • 0
  • 0

[quote][quote]Perioden blev i de sidste år tegnet af den såkaldte trafikmafia, anført af blandt andre Kaj Ikast og Svend Hei­selberg.

Hvor mange år er det siden?

[/quote]

Indtil lige før Flemming Hansen trådte til, altså da Anders Fogh blev statsminister. [/quote] Hvad har denne "mafia" opnået i de 15 år siden Storebælt og frem til FH?

Det tredie medlem af den jyske trafikmafia var i øvrigt Arne Melchior. Den cirka 85-årige eks-politiker er i dag sur over at Fehmernbælt ikke kommer jyderne til gode ...

Hvorfor kaldes det en "mafia" fordi nogle politikere mener at der OGSÅ skal bygges trafik-infrastruktur til andre end Københavnere?

  • 0
  • 0

"...Hvorfor kaldes det en "mafia" fordi nogle politikere mener at der OGSÅ skal bygges trafik-infrastruktur til andre end Københavnere?"

Fordi disse politikere ikke tager/tog hensyn til hvor behovet for udbygning af infrastrukturen var størst - og altså mest påtrængende - men arbejdede for mere infrastruktur i egne valgkredse - hvor behovet ikke umiddelbart var til stede. Derfor!

  • 0
  • 0

Allan Nelsson:

Fordi disse politikere ikke tager/tog hensyn til hvor behovet for udbygning af infrastrukturen var størst

Hvis man havde handlet som du, tilsyneladende, ønsker, var der end ikke asfalteret i provinsen endnu!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten