Leder: Misforstået dansk forsigtighed skaber farlig miljøcocktail

Arme spædbørn. Arme forældre. Det har gjort mere skade end gavn, at Danmark i 2010 som det første land i Europa gik enegang, påberåbte sig miljøgarantien og forbød kemikaliet bisphenol A i sutteflasker og andre produkter til børn under tre år.

I meget store doser er bisphenol A et hormonforstyrrende stof, men indkapslet i sutteflaskens polycarbonat vurderer langt de fleste forskere, at det er uskadeligt.

Ved at henholde sig til forsigtighedsprincipper efter en omdiskuteret DTU-undersøgelse blev stoffet lyst i band: ud med polycarbonat-sutteflasker. Til gengæld kan de sagesløse forældre nu få lov til at købe polyamid-sutteflasker, hvor skadelige stoffer lækker ud i mælken, lige fra phthalater og benzen - hvis skadevirkninger er væsentligt bedre dokumenteret end bisphenol A's - til forbindelser, der end ikke er godkendt til at komme i kontakt med fødevarer.

Og for at det ikke skal være løgn, lever bisphenol A videre i nogle af de sutteflasker, man kan købe; blot lækker de langt mere end de EU-forbudte polycarbonatflasker, viser en analyse fra EU's Institut for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse.

Det ligner en vaskeægte skandale, hvor tvivlsom forskning forskrækker det politiske system, der af angst for borgerreaktioner ignorerer egne rådgivende ekspertorganer og træffer den dårligst mulige beslutning.

Et enigt folketing ønskede i 2010 forbuddet mod bisphenol A i sutteflasker, selv om det europæiske fødevaresikkerhedsorgan Efsa to gange havde konkluderet, at kemikaliet er sikkert at bruge i de tilladte doser. Først ved doser, der er tusinder af gange højere end det, der lækker fra polycarbonaten, er stoffet hormonforstyrrende, vurderede rådgiverne.

Imidlertid blev der lagt mere vægt på en DTU-rapport, som beskrev, at hanrotter fik sværere ved at lære, når de blev udsat for bisphenol A. Forbuddet blev indført, selv om Efsa, i øvrigt med en DTU-forsker i sit ekspert-panel, senere forkastede DTU's konklusioner.

Også verdenssundhedsorganisationen WHO konkluderer, at bisphenol A ikke er skadeligt i de tilladte doser, og at alternativerne skal undersøges grundigt. Det er ikke sket. Og i mellemtiden er forbuddet mod at benytte bisphenol A som byggeklods i plasten til sutteflasker udvidet til hele EU.

I dag er forældrene magtesløse, når de skal vælge sutteflaske. Den mest sikre plasttype på markedet er gjort af det dyre polyethersulfon, som forskerne ikke har fundet afsmitning fra. Men forældre har ikke en chance for at finde frem til det rigtige produkt i butikkerne.

Historien om sutteflasker med bisphenol A er historien om en grundlæggende angst for kemi og en begrænset forståelse for koncentrationers betydning. Ved at blæse på den videnskabelige rådgivning har vores politikere sørget for, at vores børn indtager flere og mere skadelige kemikalier end tidligere.

Miljøministeren må via Danmarks formandskab i EU straks revurdere forbuddet. Derudover må vi i Danmark opstille retningslinjer, der i fremtiden umuliggør anvendelsen af miljøgarantien, når det er i direkte modstrid med EU's forskningsorganer.

Det er grotesk at tænke på, at det er lykkedes Danmark at forbyde et af verdenshistoriens mest gennemtestede stoffer, som er frikendt af de mest autoritative forskningskilder på området. Konsekvensen er skræmmende.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan kan det nogensinde blive en dårlig ting, at få skadelige stoffer ud af forbrugervarer?

Dette handler om, at der er nogen, der helst så, at politikkerne fremover lod være med at blande sig i produktionen af disse vare, så de kan laves billigst muligt, og man kan tjene mest muligt.

Men når branchen ikke kan finde ud af at opfører sig etisk, så må politikkerne gøre det for dem. Hvis der så skal MEGA-bøder på bordet, og man ligefrem skal lukke store producenter, så må man gøre det. Branchen må tage ansvar for deres eget skidt, og gør de ikke det, så må de bløde indtil de kan finde ud af det.

Det handler om menneskeliv, ikke om profit!

  • 0
  • 0

Det er nogle gange godt med lidt mere træghed i beslutningsprocesserne når konsekvenserne kan være værre end udgangspunktet...

Nogle gange skal man være forsigtig, men helst når man kan overskue konsekvensen.

Engang blev det påvist at vekselstrøm var farligt... godt man ikke tog konsekvensen.

  • 0
  • 0

Alle sundhedsskadelige stoffer bør forbydes, men anken i denne artikel er at man forbyder det mindst farlige og derved giver folk en falsk tryghed.

  • 0
  • 0

@Linda: Læser vi den samme artikel? Du ved, den artikel hvor der argumenteres for at det var skadeligt at forbyde Bisphenol A, da langt de fleste alternativer er værre?

@Klaus: "Alle sundhedsskadelige stoffer bør forbydes". Jeg håber at det er en overdrivelse. Jeg vil hellere se det modsatte: færre forbud, mere oplysning, mere forskning. Og så gerne nogle forbrugerorganisationer der kan holde "slemme" producenter i skak.

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke få ind i mit hovede hvorfor vi ikke med det samme kan fastslå at alt er skadeligt i de forkerte mængder. Vitamin forgiftning ses ofte, selv om det er de færreste der kan leve uden, kartofler og selv vand er også farligt hvis man spiser/drikker nok, og man kan blive ved.

Som artiklen siger handler det udelukkende om koncentrationer. Så vi skal ikke forbyde stoffer fordi de kan være skadelige i absurde koncentrationer, kun hvis vi kan sandsynliggøre en effekt ved den koncentration der er i et produkt.

  • 0
  • 0

Tak til Arne Steinmark for at sætte dette på plads! Farlighed (hazard)) er IKKE, gentager IKKE, det samme som risiko (risk assessment). I risikovurderingen indgår bl.a. dosis størrelse. Farlighed fortæller kun noget om hvad der kan ske, hvis omstændighederne er til stede. I risikovurderingen kigger man på, om disse omstændigheder nu også ER til stede - derudover benytter man sig også af såkaldte "usikkerhedsfaktorer" - hvis der er viden man ikke kender, eller virkningen anses for at være meget "slem". I yderste konsekvens benytter man sig af "forsigtighedsprincippet". Hvilket er en besynderlig opfindelse i en oplyst verden, og iøvrigt totalt nonsens.

  • 0
  • 0

Hvor har jeg brugt meget tid her på at aflive myterne om "det farlige kemikaliesamfund" - både generelt og især i landbruget.

Nu er den grove mobning af landbrugserhvervet, man (også) fandt her på ing.dk, forsvundet fra redaktionen og (næsten) fra bloggerne, og Bent Falbert har forsøgt at oplive og opvågne danske bønder, som jeg har gjort det længe: http://www.youtube.com/watch?v=2yR3PgTWaBM...

Så nu kan jeg slappe af og bl.a. hellige mig denne oplevelse i Rellingen Kirche: http://www.facebook.com/profile.php?id=100...

  • Men husk - jeg kommer "frygteligt tilbage", hvis "risikospløgelset" ikke vil blive liggende" ;-)

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Det er jeg ikke ekspert i, men hvis det er bevist (sandsynliggjort), så skal det forbydes, dog antyder artiklen her at det kun har en effekt i store koncentrationer, altså ikke i alle koncentrationer. Så det er åbenbart ikke sandsynliggjort tilstrækkeligt.

  • 0
  • 0

Vi ser her en "politisk" leder med utroligt mange fejl skrevet af en person, som ikke er ordentligt inde i stoffet. Vi må da håbe at politikerne ikke falder for denne leders argumenter. 1. Forbuddet gælder kun for artikler til børn under 3 år, som naturligvis skal beskyttes bedst muligt - det er en følsom alder. Det burde ingen stille spørgsmålstegn ved. 2. "I meget store doser er bisphenol A et hormonforstyrrende stof". Vrøvl, det er relativt lave koncentrationer, som har en effekt, men det kan altid diskuteres, hvad hormoneffekten betyder for sundheden og hvor stor en sikkerhedsfaktor der er. Dette er også meget individuelt - og spædbørn er mere følsomme for sådanne påvirkninger. 3."indkapslet i sutteflaskens polycarbonat vurderer langt de fleste forskere, at det er uskadeligt." Ja, naturligvis, men problemet er at bisphenol A ikke bliver i polymeren, men trænger ud i mælken! 4. At der har vist sig problemer med nogle af alternativerne er da ikke noget argument mod forbuddet, men nærmere et argument for at få indført en godkendelsesordning for produkter til småbørn, - men det vil EU nok ikke være med til? Hvorfor argumenterer lederen ikke for noget sådant? 5. "Den mest sikre plasttype på markedet er gjort af det dyre polyethersulfon, som forskerne ikke har fundet afsmitning fra." Man kunne jo også gå tilbage til at anvende glas igen, evt varmebestandige og lette pyrex typer, der er meget inerte, men de er jo mere kostbare, og forbrugerne ved ikke bedre, så de køber de billigste alternativer. 6. "Men forældre har ikke en chance for at finde frem til det rigtige produkt i butikkerne." Korrekt, og her var der en relevant opgave for Ingeniøren at informere om dette i stedet for usagligt at kritisere forbuddet. 7. Redaktøren burde ikke dømme i uenigheden mellem de to medarbejdere på DTU-Food, og han burde vide en international politisk organisation, som EFSA altid vil være meget træg med at acceptere nye enkeltstående undersøgelsesresultater. Jeg synes, det er klogt for en sikkerheds skyld at undgå at udsætte spædbørn for unødvendige stoffer, der måske kan påvirke deres helbred. Siden EFSA DTU-Food diskussionen i Ingeniøren er der da også kommet ny forskningsresultater til. 8. "WHO konkluderer, at bisphenol A ikke er skadeligt i de tilladte doser." Der er vist ikke nogle "tilladte doser". Der skal vel stå "i de aktuelle doser?" Dvs. at sikkerhedsfaktorer anses for tilstrækkelige. 9. " i mellemtiden er forbuddet mod at benytte bisphenol A som byggeklods i plasten til sutteflasker udvidet til hele EU." Tyder da på at de danske argumenter ikke er så tossede! Dette kan da ikke bruges til at kritisere at Danmark gik foran? 10. "EU's forskningsorganer." EFSA er en styrelse som Fødevarestyrelsen, der rådgives af eksperter, men det er ikke en forskningsinstitution!!! 11. "blæse på den videnskabelige rådgivning". Som sagt det er en politisk rådgivning! 12. "en grundlæggende angst for kemi". Som uddannet kemiker er jeg selv ked af kemien dårlige image hos mange, og jeg har også deltaget i internationale aktiviteter omkring emnet. Jeg mener det hele skyldes befolkningens manglende viden om kemi og mediernes (inkl. Ingeniørens) manglende saglige dækning med skiftende budskaber pga. begrænset forstand. Denne leder er et godt eksempel! 13. Kemi er nok ikke et fag der prioriteres højt på Journalisthøjskolen. Og disse miljøkemiske og toksikologiske nyheder kan ikke behandles ordentligt på nogle få opsigtsvækkende linjer, og så alle uden videre kan forstå hele baggrunden. 12. Vi har helt sikkert brug for en fagmand i spidsen for Ingeniøren!

  • 0
  • 0

Til Allans indlæg: Der er jo forskel på, hvordan man kan udtale sig som forsker og som et fornuftsmenneske. En sand forsker kan jo ikke sige, at "sådan er det -100%". Og husk, det gælder jo begge veje. Et fornuftmenneske kan, hvis man forklarer dem sammenhængen på en forståelig måde, godt se, hvad der er op og ned. Der hvor det kniber er at forklare tingene på en fornuftig måde, så f.eks. politikerne kan forstå, hvad der tales om. Og her har vi så lige et problem: At der er alt for mange forskere, der politiserer, og spiller på usikkerheden. Det sikrer jo bevillinger til fremtiden. Og nu da vi har en fagmand på banen - hvad mener du så om forsigtighedsprincippet og 10X10(X10) sikkerhedsfaktorer - ud fra NOEL's?

  • 0
  • 0

Jeg synes forsigtighedsprincippet er et godt og sundt udgangspunkt, men det kan naturligvis ikke stå alene, men man skal inddrage andre relevante aspekter. Anvendelse af en gennemsnitlig (u)sikkerhedsfaktor på 1000 på toppen af dyreforsøgsresultater er der god faglig erfaring og underbygning af, når mulige effekter i udsatte befolkninger skal vurderes. Men det er naturligvis arbitrært og nogle gange er og behøver faktoren ikke at være så stor, men i andre tilfælde er den for lille. Generelt så tror jeg der ofte vil være en følsomhedsvariation på mere end 1000 i en befolkning alene pga genetiske forskelle, som forsøgsdyrene jo ikke har, og dertil kommer alder, miljø- og kostforskelle mellem mennesker. Men hensigten i risikovurderinger er jo ikke at sikre 100%. Mht. dyreforsøgene, så er de i mange tilfælde utilstrækkelige i antal, dosis regimer eller kvalitet. Hvis man bruger data herfra til at vurdere risiko for mennesker, er man da nødt til at korrigere for disse mangler? Jeg synes det største problem er forskellen i toxicokinetik og metabolisme mellem forsøgsdyr og mennesker. Fx. methanol metaboliseres på en helt anden måde i mennesker end i dyr, hvad der betyder at dette simple stof er meget mere giftigt og giver blindhed i mennesker. Et andet eksempel er perfluorforbindelserne, fx PFOS eller PFOA. Disse stoffer kan ikke metaboliseres hverken i dyr eller mennesker, men stofferne udskilles relativt hurtigt af forsøgsdyr (halveringstid i blod er dage eller uger), mens halveringstiden i menneskers blod er 5-8 år, og da udskillelsen er minimal sker der en yderligere langvarig akkumulering i blodrige organer som milt, lever og nyrer. Det er formentlig baggrunden for korrelationer mellem belastning med disse stoffer og bla. kronisk nyresygdom og immunsvækkelse hos færøske børn. De forslag til tolerable daglige indtagelser (TDI) for disse stoffer, der er fremkommet af EFSA og andre bygger på dyreforsøg, som som nævnt ikke er særligt relevante for disse stoffer. Det er også baggrunden for forslag fra bla. Prof. Grandjean om at nedsætte disse TDI værdier med 100 gange. Problemet med det er, at så får vi næsten allesammen for meget af disse stoffer - og det er jo ikke politisk holdbart, så man bliver nødt til at gøre disse stoffer mindre farlige, end de er og ikke nedsætte TDI så meget! Det er ikke første gang sådan noget sker. WHO forhøjede for nogle år siden ADI'en for DDT, fordi brysternærede børn indtog for meget i ulande, der brugte DDT i malariabekæmpelsen. Den ekspertvurdering, som lå til grund, var bestilt arbejde og efter min mening fuld af fejl. Sundhed er også politik! Og man kan altid finde en ekspert med det ønskede synspunkt!

  • 0
  • 0

Forsigtighedsprincippet mener jeg kan bruges, når man mangler viden. Og KUN der. Nu nævner du de tilfælde, hvor mennesker pga. metabolisme / toksikokinetik er mere følsomme. De modsatte tilfælde findes jo også, bare tænk på dioxin. I det hele taget har vi så stor viden nu, at jeg må indrømme, at jeg finder de store usikkerhedsfaktorer helt hen i vejret - i hvert fald for de stoffer hvor vi har lavet en fuld toksikologipakke, med metabolisme, kinetik, fleregenerationers reproduktion,kronisk tox og cancerstudier, teratologi OG mekanistisk information. Prøv at sammenligne med, hvordan vi regulerer lægemidler, og tænk over, hvilke sikkerhedsfaktorer man her anser som acceptable? (og her er ovenikøbet sjældent en fuld datapakke). Jeg er enig med dig i, at der er meget politik i dette her, men i mine øjne er vi gået fuldstændigt i den modsatte grøft mht. kemiforskrækkelse - specielt set i forhold til at de fleste mennesker ignorerer risikoen ved alkohol, manglende motion, m.m.

  • 0
  • 0

Noter venligst navnet på den I svarer i fremtiden. ;-)

@Klaus - En falsk tryghed er ikke godt, men så må man straffe de firmaer der bruger skadelige stoffer, så de kan mærke det. Alle stoffer skal, som du også siger, fjernes...

@Rune - Der nævnes alternativer senere i denne debat, og det må kunne betale sig, at finde alternativer. Og det skal i hvert fald ikke kunne betale sig, at bruge skadelige stoffer.

Lovgivningen er altså for slap på disse områder, og beskytter de forkerte.

  • 0
  • 0

Kan man vist godt kalde Arne Steinmark i dag.

Hormonforstyrrende stoffer er noget snavs uanset mængde - man kan ikke forudsige hvordan deres effekt komplementerer andre hormonforstyrrende stoffers effekt.

At der er kommet noget andet af tvivlsom karakter som erstatning, bør ikke være end undskyldning for at undlade at forbyde noget skadeligt. Ja, medmindre man formidler en politisk dagsorden, der skal tilgodese virksomhedsdrivende frem for borgere.

Udvikling drives jo ofte af behov - bliver noget ulovligt at bruge, så må man gå i gang med at finde et alternativ.

  • 0
  • 0

Jeg er næsten ked af at måtte sige det, men: Alkohol, rygning og forskellig medicin påvirker vore børn allerede mens de ligger inde i mors mave. Det er af disse grunde, vi ser skader på børn! De andre kemiske stoffer vi omgåes, får vi kun små (ubetydelige) mængder af - og behøver egentlig ikke være bange for dem. Men det er jo meget lettere at være bange for noget man ikke kender og ikke kan se - og så lukke øjnene for de trusler der virkelig betyder noget! Skål, host og synk.....der er nok en årsag til, at vi danskere har en forholdsvis lav levealder.

  • 0
  • 0

Det er korrekt at alkohol, tobaksrygning og medicin kan skade fosteret, men det kan miljøkemikalierne også og indholdet af denne samlede cocktail samvirker, så den endelige effekt bliver værre. Det er heller ikke kun koncentrationer, der betyder noget, stoffernes potens er også vigtig, så små koncentrationer skal man ikke kimse af.

  • 0
  • 0

@ Allan: Det er en kendt sag, at der er arbejdsmiljørelaterede stoffer, der kan skade fostre. Men hvis du mener der er andre stoffer, vi omgiver os med i vores "normale" nærmiljø, som har de effekter du taler om, kunne det være interessant at høre hvilke? Og under hvilke omstændigheder du mener, de giver cocktaileffekt? I øvrigt venter jeg stadig på et svar på mit indlæg ovenfor "I den modsatte grøft"?

  • 0
  • 0

Hormonforstyrende stoffer har en virkning i alle koncentrationer!

Sludder og vrøvl! Hvis det var sandt burde p-piller med det samme forbydes! Ikke ubetydelige mængder af disse kønshormoner havner i naturen. Som beskrevet flere gange i denne tråd (men det er et budskab som tilsyneladende er svært at få igennem...) så er giftighed ALTID et spørgsmål om koncentrationer.

  • 0
  • 0

Nina Svanborg:

Jeg er enig med dig i, at der er meget politik i dette her, men i mine øjne er vi gået fuldstændigt i den modsatte grøft mht. kemiforskrækkelse - specielt set i forhold til at de fleste mennesker ignorerer risikoen ved alkohol, manglende motion, m.m.

Set i sammenhæng med denne norske statistik, der viser, at en 15-åring er mindre fysisk aktiv end en 75-åring, er dagens fokus på, hvad der er godt og farligt for helsen, fuldstændig forfejlet: http://www.dagsavisen.no/samfunn/sitter-pa...

En lille studie viste, at folk, der cykler på arbejde lever 8 år længere end dem, der kører, mens dem, der i tillæg ofte cykler så hurtigt, at de når udmattelse, lever endnu 8 år længere!! Nu er der sikkert en del falsk kausalitet i disse korrelationer, da de mest ivrige sikkert gør mange andre "sunde ting", men det understreger bare, hvor vi må have fokus. - Frygt og angst er i sig selv livsforkortende!!

God påske

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Udvikling drives jo ofte af behov - bliver noget ulovligt at bruge, så må man gå i gang med at finde et alternativ.

Ja, men hvis behov?

De bedste beholdere til børnenes mælk er nok kvindebryster. Og kan kvinder ikke producere mælk nok til deres pattebørn, må de gå til lægen for at få vurderet, hvad der er årsagen. Det er her, der skal sættes ind. Sutteflasker blev kun udviklet som en nødløsning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten