Leder: Ministers afvisning af CO2-afgift er Trump værdig

Helt som forventet afviser klimaminister Dan Jørgensen (S) nu, at en CO2-afgift bliver en del af regeringens klimaudspil til en klimahandlingsplan, som netop er lanceret. Det bliver for dyrt her i corona-tiden, må man forstå. Så er den ikke længere. Men det var den så. I et interview i Børsen forud for offentliggørelsen af klimaudspillet slipper ministeren tøjlerne og lader i nærmest trumpske vendinger danskerne vide, hvor håbløse Klimarådet, venstrefløjen – ja selv Georg Gearløs – er, selvom den ældre opfinder har opfundet flyvende biler og kunstig intelligens i form af lille hjælper. Men lad nu det ligge.

En ‘Georg Gearløs-agtig model’ er, hvad Klimarådets forslag om en CO2-afgift er, lyder det fra Dan Jørgensen. Og ikke nok med det. Forslaget er også ‘en smule fantasiforladt’ og ‘en skrivebordsøvelse’, mener ministeren. Til sine kommende forhandlingspartnere på venstrefløjen lader han dem forstå, at det er overraskende, at ‘de kun har det her universitetsøkonomiske redskab i værktøjskassen’, som ifølge ministeren ‘er blevet et vidundermiddel’, der ‘ikke findes noget andet sted i verden’. Og for at sætte trumf på, så understreger han, at klimaudspillet er stort set renset for afgifter, også flyafgifter... Held og lykke med forhandlingerne hr. minister.

Sprogbrugen fra ministeren kunne lede tankerne hen på, at han er i færd at rette stilehæftet hos en 8. klasses elev. Men den ubehagelige sandhed er jo, at ministeren latterliggør det absolutte nøgleforslag til at løse klimakrisen, som er fremsat af det rådgivende ekspertorgan, Klimarådet, der er sat i verden for at fremme et sammenhængende beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik. Og med sig i latterliggørelsen hiver han også med sig økonomer og energieksperter fra universiteter landet over, Det Økonomiske Råd, samt tænketanke fra den tværpolitiske Kraka til borgerlig-liberale Cepos, som alle peger på netop en CO2-afgift som nøgleredskab til at nå en CO2-reduktion på 70 procent inden 2030.

Alligevel var udmeldingen helt som forventet. Desværre. Og af flere årsager. For det første er ministeren styret af en chef, der har ladet sine vælgere vide, at hun først og fremmest er rød, dernæst grøn. For det andet er det langtfra givet, at politikere gør andet end at bladre lidt i en kommissionsrapport for dernæst at gå sin egen vej. Det har vi blandt andet set i tilfældet med roadpricing, som er blevet foreslået af samtlige transportkommissioner fra Trængselskommissionen til Produktivitetskommissionen og Det Økonomiske Råd, uden nogen regering har turde røre ved det. Og nu venter vi i øvrigt på Transportkommissionen.

For det tredje var udmeldingen helt som forventet på grund af coronakrisen. Og det giver jo god mening på sin vis. Men det er også præcis her, at kæden hopper af for ministeren. For helt at droppe tanken om CO2-afgifter, når vi bliver ramt på økonomien, giver et hint om, hvor uforberedt regeringen er på de udfordringer, der følger med et mål om 70 procents CO2-reduktion. Dan Jørgensens udmelding får det til at lyde, som om Klimarådets CO2-afgift automatisk vil slagte danske virksomheder. Og det er simpelthen ikke fair. En CO2-afgift blev netop anbefalet som redskab nummer et, fordi det er det mest omkostningseffektive.

Og havde ministeren andet end bladret overfladisk i Klimarådets rapport, ville han også se, at rådet netop skriver, at ‘det globale klima ikke vinder noget ved at skubbe industriproduktion fra Danmark til lande med lavere CO2-afgifter’. Af samme grund foreslår rådet, at man giver såkaldte ‘lækageudsatte virksomheder’ et fradrag i CO2-afgiften, som afspejler, hvor konkurrenceudsat den specifikke industri er. Det er heller ikke skåret i granit, at man behøver indføre en ensartet CO2-afgift på 1.500 kr. pr. udledt ton fra dag ét. Klimarådet har allerede foreslået, at man først indfører CO2-afgiften på den anden side af coronakrisen, men annoncerer CO2-afgiften nu. Det giver god mening, så virksomhederne kan forberede sig på en ny fremtid.

For vi er på vej mod en ny fremtid. Og Klimarådets forslag om en CO2-afgift skal i højere grad ses som en reform, der lægger op til et livtag med det virvar af ‘grønne’ afgifter, der ses overalt på regningerne hos private og erhversdrivende. Nu har vi en ny fælles fjende, CO2, som vi vil have mindre af, og derfor giver det mening at indrette et afgiftsystem, der er målrettet netop CO2. Den øvelse er der ingen grund til at vente med, og når ministeren siger, at ‘der ikke findes noget andet sted i verden, der har introduceret sådan en Georg Gearløs-agtig model, som Klimarådet foreslår’, så er det en sandhed med modifikationer. Lige præcis Klimarådets forslag er naturligvis ikke at finde andre steder, men en kulstofafgift i forskellige afskygninger findes mange steder i verden. Canada indførte for eksempel en afgift på alle fossile brændsler sidste år, og flere amerikanske stater har haft et cap and trade system for CO2-udledninger siden 2009 i stil med EU’s kvotehandelssystem. Dertil kommer, at Kina er i færd med at bygge et kulstof-afgiftssystem.

Det billigste på kort sigt er ikke at gøre noget, men vil vi vinde på længere sigt, så nytter det ikke noget, at man bare afviser anbefalinger fra Danmarks førende eksperter. Det er ganske enkelt dumt og respektløst over for de eksperter, vi skal lade os rådgive af.

/thd

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Emner : CO2
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan selvfølgelig tænke sig regeringen rent strategisk melder så hårdt ud for at sælge sig selv dyrt i en forhandling med støttepartierne...men de kan nok ikke køre den hjem med de to energiøer og det løse...

  • 22
  • 3

Mener, at det beløb, som regeringen har givet dansk erhvervsliv i coronastøtte, beløber sig til 286 milliarder.

USA har kastet 3 billioner ekstra $ efter sin økonomi.

EU snakker om at skabe fælles gæld på 500 milliarder euro for at finansiere krisen.

Hvor meget bliver der skelet til effekten af disse penge i forhold til klimaproblematikken?

Det, som fremstår med al tydelighed i disse tider, er, at penge ikke ernogen knap ressource. De skabes reelt lige ud af det blå i øjeblikket i hele den vestlige verden, hvad de sådan set er blevet siden Bretton Woods systemet blev afviklet i 1972.

Det nye er, at de skabes af nationalbanker og stater som direkte støtte primært til erhvervslivet men også som erstatning for de markedsendogent skabte penge, dvs. de kreditpenge, som den finansielle sektor har skabt som lån i markedets kapitalværdier.

Nu kan jeg faktisk ikke lige huske, hvor jeg så tallet 286 milliarder. Det kan gåes efter, men jeg er ret sikker. Det, som virker så ekstremt påfaldende, er proportionerne i det her og det faktum at regeringen faktisk hævdede at klimaet var det vigtigste under valgkampen.

  • 26
  • 8

CO2-kvoter på verdensplan er det bedste våben mod CO2-udledning.

Problemet med lokale CO2 kvoter er, at erhvervslivet vil reagere ved at:

1) Flytte produktionen til udlandet, og så mangler indtægterne fra kvoterne, arbejdsgiverskatter, indkomstskatter og arbejdspladserne 2) Begrænse forureningen, og så kommer der igen færre penge i kassen 3) Hæve priserne, så bliver det vælgerne som skal betale og forbruget begrænses, det udhuler moms og andre skatteindtægter 4) Fyre medarbejdere for at reducere omkostninger, så kommer der igen til at mangle skatteindtægter

Socialdemokratiet er ikke ligefrem det private erhvervslivs bedste ven, men de elsker skatteindtægter, dem vil de meget nødigt miste.

  • 13
  • 12

Dan Jørgensen hjem fra EU, når de nu har trukket alle tænderne ud af ham? Næsten alle regeringer har brugt afgifter og tilskud til at få midre af det man ikke kan lide og mere af det man gerne vil have. Men det er grotesk, når Danmark har nogen af de laveste energipriser - for erhvervslivet. Stort set alle de forbrugsafgifter, vi private betaler for vand, spildevand, olie, el og gas er erhvervslivet fritaget for. Produktionsvirksomheder betaler godt 60 øre pr. kWh. Der ville være et stort ressourcebesparelsespotentiale ved at lade fritigelsen for disse afgifter aftrappe over en årrække. Vi skælder ud over at nogen EU-lande har en lav selskabsskat - men vi giver enorme erhvervstilskud gennem afgiftsfritagelse. De plukker vi private, og stryger erhveervslivet med hårene. Det er billigere at lade bageren bage dit brød end hvis du selv tænder ovnen.

  • 19
  • 3

There is no free lunch!

Renten er negativ, så du får penge for at løbe fra regningen (lidt for kort sagt, og dermed ikke helt rigtigt).

Fortællingen, om hvad penge er, er længere.

I 2009 opdagede jeg det, som er blevet foreningen "Gode penges" mærkesag, at de fleste penge, som cirkler rundt i pengeøkonomien, er skabt på det fri marked af den liberale finansielle sektor som lån i markedets kapitalværdier, det som danner grundlag for fx banklån. https://www.godepenge.dk/

I 2012 læste jeg Joseph A. Schumpeters bog, Das Wesen des Geldes, skrevet i 1930, men først udgivet 1970 lang tid efter hans død og imod hans vilje. Hans kone døde i skriveprocessen, og teksten virker ufærdig, men pointerne omkring fænomenet "endogene penge" udvikles i det kapitel, som bærer titlen til bogen.

John M. Keynes er enig med Joseph A. Schumpeter i sit værk fra 1930, men kalder den slags penge, som finanssektoren selv skaber, for non proper money. Han beskriver dog på samme måde som Schumpeter, hvordan de fungerer som betalingsmiddel, at en fordring på en krone er lige så god som betalingsmiddel som kronen selv, modsat fordringen på en hest. Man kan ikke ride på en fordring på en hest, kun hesten selv, hvorimod man kan betale med en fordring på en krone.

Der er flere forskellige slags penge. Fordringer på alverdens nationalbanker er det nærmeste, som man kommer rigtige penge. Der er ikke grænser for, hvor mange nationalbankpenge, der kan laves. Men det er ikke sikkert, at de fortsætter med at være noget værd, hvis nationalbanken bare godskriver andre fordringer på sine penge i en uendelighed.

ECB og FED køber frit op på markedet i øjeblikket af alverdens gældsbeviser, især statsgældsbeviser. På den måde kan pengene genereres i statens regi uden om markedet. Men mængden af penge på det internationale lånemarked er så gigantisk, at staterne kan låne direkte på markedet og modtage betaling i form af negative renter for det. Långiveren får sine penge tilbage engang. Men hvis alverdens skyldnere betalte al sin gæld tilbage, så var der ikke flere penge i verden.

I slut 2019 skyldte verden sig selv, hvad ca. svarer til 250 billioner US$. Det er gældspenge, og bankernes solvens forsvinder som dug for solen, hvis de aktiver, som lånepengene er skabt som lån i falder i værdi. Det sjove ved det, er at nationalbanker og stater holder disse aktiver oppe ved at overtage de markedsendogent skabte penge, dvs. ved at erstatte markedsinterne fordringer med fordringer på nationalbanker og stater. Det gør staterne og nationalbankerne for at holde røven oppe på et marked, som ikke kan gå selv.

Det er altså lidt speget at tale om, hvem der har fået et gratis måltid. Men aktionærer og spekulanter kan i den grad takke stater og nationalbanker for, at priserne på deres aktiver ikke er faldet mere end tilfældet er her et par måneder efter, at det hele truede med at ramle.

Fortællingen om, hvad penge er, den er endnu længere: https://www.google.dk/search?sxsrf=ALeKk00...

  • 16
  • 7

Istedet endet det nu med at vi kommer til at klatte pengene rundt på diffuse små-ordninger: CO2 skat på fiskeres bundgard, landbruges kvægbesætninger, industiens køleanlæg... Og der kommer fradrag på sollceller på private tage, solceller i Grønland, opgradering af gasser fra biogas, vindmøller i Afrika....

Alt i alt en helt masse mindre gode tiltag, som kun øger burokratiet og som ikke sænker CO2 udledningen effektivt.

  • 9
  • 0

helt rigtigt.

og hvor mange af dem der harcelerer over at der ikke kommer flere CO2 afgifter kan sige sig fri for at de ikke har købt bøger el lign via Amazon eller ebay?

Vi er jo alle lige gode/ dårlige når det kommer til stykket.

Vi køber vores ting hvor de er billigst, og hvis de er dyrere i den lokale bogandel eller tager længere tid at få hjem end at bestille det på Amaxon/ebay, så handler vi på nettet.

Præcist det samme vil gøre sig gældende for oksekød og andre ting, er de for dyre at producer i DK frem for i Kina eller USA, så bliver de købt derfra også af os selv uanset om det så er klimamæssigt hul i hovedet!

  • 10
  • 6

Håber flere går med i denne støtte til energiøerne.

https://www.pensiondanmark.com/presse/pres...

Et konsortium bestående af tre af de største danske pensions- og energiselskaber er klar til at finansiere og drive en kommende energi-ø – kaldet VindØ – i Nordsøen. VindØ kan på sigt være base for op til 10 gigawatt havvindmøller, svarende til ca. 25 traditionelle havmølleparker. Regeringens ambition om en energi-ø i Nordsøen vil således kunne finansieres helt uden statslige midler

  • 7
  • 2

CO2-afgift er en erkendelse af at markedet godt selv kan finde ud af at vælge de rigtige løsninger. CO2-afgift leder automatisk til at de billigste CO2-løsninger bliver valgt. Men CO2-afgift giver jo ikke mulighed for at smide om sig med de store visioner om energiøer og den slags. Der er ikke meget ved at fortælle sine børnebørn at ens største bedrift var at hæve en afgift... Uanset om den afgift var med til at redde verden.

Regeringer er så heldig at den blå del af Folketinget synes at CO2-afgift er endnu mere uspiseligt. En CO2-afgift vil ramme nogle af dem som de højtstående politikere hænger ud med, det går ikke. Så er det bedre for de liberale partier at gå med på de planøkonomiske løsninger.

Det er lidt underholdende at løsningerne baseret på markedsøkonomi og det frie initiativ kun støttes af socialister...

  • 6
  • 3

Jeg fatter ikke at regeringen ikke fremlæger en langsigtet plan for at omlægge alle "klatbeskatningerne" til en CO2 afgift - inkl biomasse, uanset om det er certificeret eller ej. Omlægningen kan ske provenuneutralt - hvis det planlægges fornuftigt.

Gradvis omlægning med 10% hvert år frem mod 2030 vil give varmeværkerne tid til at planlægge biomasse afvikling, og investere i varmepumper, solfangere og sesonlagre.

Jeg har ikke set et nyplantet træ der kan absorbere så meget CO2, som det der blev fældet, for at blive biomasse energikilde på samme sted, som er kravet til certificeret biomasse. Træerne har mindst 50 års voksetid..

Biomasse skal beskattes som alle andre CO2 forurenende energiklider. Er det ikke CO2 udledningen der skal begrænses..

  • 10
  • 9

.......CO2 regnskab overrasker forskere.

Træer der har nået deres maximale størrelse opsuger ganske vist meget CO2 som de desværre omsætter til sukker istedet for at oplagre kulstoffet i en forøget vedmasse. Det dannede sukker føres ned i rodområdet. Her sker der det, at der er snyltende bakterier, som tager for sig af sukret og producerer CO2 i mængder der svarer til det CO2 træet har optaget.

  • 4
  • 11

USA har kastet 3 billioner ekstra $ efter sin økonomi.

EU snakker om at skabe fælles gæld på 500 milliarder euro for at finansiere krisen.

Hvor meget bliver der skelet til effekten af disse penge i forhold til klimaproblematikken?

Hvor meget CO2 besparelse kunne vi få for de samme penge, 150 milliarder kroner? Det vi har fået er en sparet menneskeliv for 2 milliarder kroner.

Bruger vi 150 milliarder til CO2 besparelser, vil en stor del af pengene desuden gå retur i statens lommer, og den reelle udgift bliver lavere. Mange tiltag behøver dog næsten ikke at koste staten noget, f.eks. vil man kunne indføre et lovkrav om, at alle boliger der opvarmes med olie eller gas, skal have mindst en luft-luft varmepumpe. Der vil være nogle få, som ikke har råd, og her kan man sætte nogle midler af til at de kan få et lån, eventuelt et statsgaranteret lån, der hvis de ikke kan afdrage og betale af på gælden, overgår til offentligt gæld og afdrages på samme måde som offentligt gæld.

  • 6
  • 0

Måske er regeringen bare blevet klar over at, der findes to og kun veje til væsentlig mindskelse af verdens kuldioxidudledning. 1. Kernekraft 2. Reduktion af befolkningstallet.

Og så tør man vel håbe, at regeringen ikke deler intelligentsiaens ønske om at anvende klimapolitiken til at lade gemene folk synke ned i fattigdom.

  • 8
  • 13

Målet er ikke at mindske udledningen, men at mindske ophobningen - Hvordan går det lige med det, her i coronatiden? Der er intet sket på den front, selvom udledningen er faldet med mere end en tredjedel af det fald, som ville være nødvendigt for at ophobningen helt skulle stoppe. Sådan siger modellen. Resultatet siger noget om modellen.

  • 0
  • 6

"Jeg vil nu mene, at der er meget få socialdemokrater, der kan (og sikkert heller ikke vil) betegnes som socialister. Og det er i virkeligheden nok det største problem her..."

Her slap Martin Wolsing katten ud af sækken. FN.s klimapolitik drejer sig ikke om klimaet, men om at indføre socialismen. World Wide.

  • 2
  • 14

I Norge producerede man ammoniak i industriel målestok ud fra elektricitet+vand = brint + kvælstof fra luften i 40 år fra 1929. Så teknologien findes allerede. Methanol og kulbrinter har man ligelgeledes århundredlang erfaring med at fremstille ud fra brint og kuldioxid. Så her behøves heller ikke yderligere forskning. Men enhver nogenunde duelig kemiingeniør ved at produktionen ikke kan gennemføres på basis af en elforsyning, der varierer som vinden blæser. Og en duelig kemiingeniør vil også spørge, hvor kuldioxiden skal komme fra, og hvad den vil koste. Og konkludere, at ideen om energiøer til at producere ammoniak, methanol og kulbrinter er et dødfødt misfoster. Måtte man bevilge småpenge til videre forskning, og vente med de store projekter indtil forskningen har båret frugt!

  • 2
  • 6

Havde egenlig fine forhåbninger til Dan Jørgensens klimalederskab indtil nu, hvor han så nærmest latterliggør CO2-afgifter.

Så jeg håber virkelig det er fordi han blot har misforstået CO2 på samme måde som når han i aftes i Lippert på News gentagne gange fremhæver hvor mange gigabyte strøm de nye energiøer vil levere til danskerne...

  • 5
  • 0

”””Jeg har ikke set et nyplantet træ der kan absorbere så meget CO2, som det der blev fældet, for at blive biomasse energikilde på samme sted, som er kravet til certificeret biomasse. Træerne har mindst 50 års voksetid. Biomasse skal beskattes som alle andre CO2 forurenende energiklider. Er det ikke CO2 udledningn der skal begrænses..”””

@Torben Nielsen

Ligesom mange andre, har du tydeligvis ikke forstået: a) at den kulstof, der årligt fjernes ved fældning og fornyelse af f.eks. 2 % af et stort skovområde under alm. bæredygtig forvaltning - allerede samme år! - optages i de f.eks. 98 %, der gror videre, og b) at skovenes årsgennemsnitlige kulstofoptag falder medens både CH4-emissionen fra forrådnelse og risikoen for andre alvorlige problemer stiger, hvis der ikke fældes og fornys, når træerne har nået deres "klima-optimale" alder. Denne må antages at være lidt yngre end hidtil, hvor max. årsgennemsnitlig ved-tilvækst og begrænsede omkostninger til fældning og genplantning (men ikke undgåelse af CH4) har været det primære. Nævnte ”alvorlige problemer” omfatter sygdomsangreb, stormfældning samt - potentielt livstruende og iskapperne sortsværtende - naturbrande.

Dvs., at VE baseret på træbrændsler fra især aldrende skove kan være CO2e-negativ, ligesom også VE baseret på pt. dårligt energiudnyttede og således i stedet CO2+CH4-emitterende lokale restproduktstrømme som halm, biogasrestfibre, spildevandsslam og div. andre kommunale og industrielle restprodukter.

Og velvalgt bio-VE på sådanne velvalgte brændsler kan gøres endnu mere CO2e-negativ ved separation og langtidslagring af CO2 fra røggassen og/eller ved (potentielt jordforbedrende og da selvforstærkende) kulstofdeponering baseret på biokoks. Så hvis man blot undgår utidig fældning/rovdrift og et for stort fossilt energiforbrug til forbehandling og transport, kan bio-VE altså være CO2e-negativ af hele tre kombinerbare årsager.

En evt. CO2e-skat, der har klimaforbedringer (og ikke blot offentlige indtægter) som ærlig hensigt, bør selvfølgelig være ”med fortegn”, dvs. en støtte, når VE-produktionen kan dokumenteres netto CO2e-negativ af de ovennævnte årsager.

Hvis fordelen af undgået CH4 kun må medregnes i biomassens oprindelsesland, kan det få den ønskværdige virkning, at efterspørgslen vil blive forskudt imod nævnte pt. dårligt energiudnyttede indenlandske organiske restprodukter, uden at det vil kunne påstås, at der er tale om national protektionisme.

  • 7
  • 0

Ligesom mange andre, har du tydeligvis ikke forstået: a) at den kulstof, der årligt fjernes ved fældning og fornyelse af f.eks. 2 % af et stort skovområde under alm. bæredygtig forvaltning - allerede samme år! - optages i de f.eks. 98 %, der gror videre,

Hej Peder Jeg forstår ikke dit argument. Hvordan skulle de tilbageværende 98% af den nænsomt udtønnede skove vide - eller reagere på at de 2% - at de ældste trær er blevet fældet, og sejlet til den anden side af jordkloden, for at blive futtet af i varmeværker? Og hvor findes de skove som kun bliver udtøndet 2% - ikke i Sydamerika, hvor regnskoven rydes systematisk.

  • 3
  • 4

Hej Torben

I det fornuftige, bæredygtige og heldigvis typiske tilfælde, hvor kun en meget beskeden del af - f.eks. et lands samlede skovområde fældes og fornys et givent år, er det forkert at se bort fra det fortsatte kulstofoptag i den store del af skovområdet, der samme år lades urørt. Hvor er dette kulstofoptag forsvundet hen i din betragtning?

Der kan helt sikkert findes mange eksempler på rovdrift på skove og især hvis du medregner skove der ryddes af andre årsager og som følge af naturbrande, men det er så det, der bør forhindres ved f.eks. at black-liste leverandøren/området/landet?, indtil der kommer styr på tingene. Det har vore politikere heldigvis nu langt om længe besluttet sig for at bidrage til, frem for fortsat blot at kriticere aktørernes frivilligt etablerede ordninger.

Mener du også, at al vindenergi bør stoppes, hvis nogen kan finde eksempler på dårligt placerede møller? Er det så ikke smartere at pille nogle få møller ned og evt. stramme op på reglerne/kontrollen/? så fejlplaceringer undgås fremadrettet?

Forresten mener jeg, at vi burde tilstræbe dels en bedre energiudnyttelse af lokale og pt. miljøbelastende organiske restprodukter frem for import af dyre træpiller, og dels anvendelse til backup-ydende elproduktion frem for blot/primært til produktion af lavværdig varme. Men sådan fornuft har ikke mindst énøjede vindmøllelobbyister desværre haft held til at få vore politikere til at spænde grundigt ben for i en lang årrække og derfor er det nu unødigt vanskeligt at nå de besluttede energi-, miljø- og klimapolitiske mål.

  • 6
  • 0

Jeg mener du har helt ret i dine beragtninger om træpillers CO2-neutralitet - alene det at der ikke indgår fossilbrændsel. Træpillers problem er det store areal der skal til for at holde en produktion i gang. Tænk hvis store lande gjorde det samme som lille Danmark - tænk på hvilke kæmpearealer der så skulle i brug og hvad det ville betyde for naturødelæggelse, biodiversitet og inddragelse af landbrugsjord, der nu benyttes til fødevareproduktion. Vi kan ikke være det bekendt.

  • 0
  • 5

@ Bjarne Bisballe

Hvis ingen - grundet dine betragtninger - "vil være bekendt" løbende at fælde og forny de eksisterende og tilføjede nye skove, kan det ende med at hele verdens udvidede skovareal genfrigiver så meget af den årligt indbundne kulstof som CH4, at klimabelastningen fra CO2+CH4-frigivelsen bliver mere end dobbelt så stor som klimaaflastningen som følge af de urørte skoves fortsatte CO2-optag. I mellemtiden benyttes mere klimabelastende konstruktionsmaterialer end træ, der mobiliseres unødigt meget fossilt kulstof, og et unødigt omfang af voldsomt kulstoffrigivende, iskapperne sortsværtende og livstruende naturbrande vil - i formentlig voksende omfang - hærge.

Efterhånden som andre lande - som vi vist begge forventer(?) - (i gennemsnit) begynder at tage deres del af den bæredygtigt producerbare biomasse, kan vi dreje hovedparten af det danske forbrug over på et bredt udvalg af forekommende indenlandske organiske restprodukter, hvilket gerne måtte være inden alt for længe, så min mere end 20 år gamle opfindelse (=brændselsfleksibel og aske- + biokoksrecirkulerende lavtemperaturforgasning/"Pyroneer") kan komme ud af sin mølpose. Da den nu i snart 6 år afbrudte videre opskalering til f.eks. de planlagte 63 MW indfyret og efterfølgende implementering af 2 - 3 stk 100+ MW indfyret forgasningseffekt på hver af f.eks. 10 stk centrale kraftvarmeblokke på 200+ MW el nu kun i allerbedste fald vil kunne nås inden 2030, kan det - set fra min side - kun gå for langsomt.

Det nævnte ville kunne give et meget mærkbart bidrag til bl.a. det politikerne pt. ønsker sig, og derudover også til noget af det de i bekymrende grad pt. glemmer at "medtænke", herunder opretholdelse af den vigtige indenlandske el-forsyningssikkerhed, undgået spredning af alskens (termisk nedbrydeligt/separerbart) "lugt og skidt" på markerne og beskyttelse af vandmiljøet imod tilgang af lokalt overskydende fosfor. Alligevel regner scenarieanalytikerne stadig ikke på muligheden, fordi bio-kraftvarmeværker med forkoblede lavtemperaturforgassere endnu ikke er blevet lagt ind i Energistyrelsens "teknologikatalog". (Muligheder, der ikke lægges i "indbakken", kommer heller ikke ud i "udbakken".)

  • 2
  • 0

Hvis man nu gør sig den umage at læse den wiki om Storeggaskredet, der linkes til, vil man se at

en gentagelse kun er tænkelig i forbindelse med en ny istid

.

Så skal vi ikke bare sige at risikoen pt. er nul, eller evt. finde på en anden undskyldning for ikke at bygge atomkraftværker?

Og når så engang en ny istid er kommet og gået, kan vi til den tid bekymre os om tsunamier, forårsaget af skred i det materiale, isen har flyttet rundt på.

  • 2
  • 1

...... når en ny istid dukker op.......må vi siges at være nogle håbløse optimister. For med den fart CO2 promillen stiger så vil istider være umuliggjort af GW og livet på jorden være udsklukt......så er det ikke rettidig omhu at få fart i Akraft byggeriet. Hvis man så også kunne blive færdige med at lave tog der kunne konkurrere med fly, så man kunne få decimeret CO2 udslippet fra disse !

  • 1
  • 6

Hvis man nu gør sig den umage at læse den wiki om Storeggaskredet, der linkes til, vil man se at

en gentagelse kun er tænkelig i forbindelse med en ny istid  

Hvis man nu gør sig den umage, at læse næste afsnit:

"I nordiske farvande er det ikke undersøiske jordskælv, der udløser tsunamier, men derimod skred, som det skete i Loen i 1905 og 1936 og Tafjord. Norge ligger højt på listen over europæiske lande, hvor folk har mistet livet i tsunamier de sidste 100 år"

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Storeggask...

  • 2
  • 1

Måske har andre gjort opmærksom på, at især afvisningen af en CO2-afgift er ubegavet! Dan Jørgensen afviser den med den begrundelse, at coronakrisen belaster vore virksomheder økonomisk, så vi kan ikke samtidig pålægge dem afgifter!!! Har man hørt mage! Coronakrisen er formodentlig af nogle måneders varighed, mens CO2-afgiften skal indfases f.eks. 2022-2025, så den kan nå at virke i 2030, det magiske år! Og de to energiøer er fantastisk spændende projekter, men 4 GW ekstra vind er umuligt at indpasse i elsystemet. Allerede nu er vi nødt at sælge halvdelen af strømmen, når det blæser kraftigt. Og i fremtiden skal vi så sælge 4 GW mere, når det blæser - foruden strømmen fra de tre planlagte havvindmølleparker! - Og alligevel skal vi købe strøm, hver gang, det ikke blæser. Dan J vil sælge vindmøllestrøm til Norge, Sverige og Tyskland (måske også England). Men han ved ikke, at alle disse lande også bygger vindmøller, og at det blæser nogenlunde samtidigt i de fire lande. I gamle dage kaldte vi dette for "Ebberød bank" - eller "dødens pølse". - Vælg selv!!

  • 2
  • 1

Fire mennesker blev ifølge japanske medier såret ved kollapset, og radioaktiviteten er 20 gange højere end normalt på stedet. En japansk regeringstalsmand siger, at der er tale om en meget alvorlig situation. Ingen er døde ved ulykken, men nogle medarbejdere blev forbrændt og indlagt.[5]

https://da.wikipedia.org/wiki/Fukushima_I-...

Men selve Sendai Tzunamien i 2011 dræbte henved 19.000 mennesker , 130.000 bygninger blev smadret, og foruden Fukoshima, blev tre andre værker skadet.

Så ja John tzunamier er farlige.......men Akraftværker....come on....får du også nervechok når naboen starter traktoren?

  • 2
  • 3

Holger Skjerning

Måske har andre gjort opmærksom på, at især afvisningen af en CO2-afgift er ubegavet! Dan Jørgensen afviser den med den begrundelse, at coronakrisen belaster vore virksomheder økonomisk, så vi kan ikke samtidig pålægge dem afgifter!!!

Dan Jørgensen begrundelsen er så meget mere tosset fordi nummer et og to af de største virksomheder i Danmark (Novo og Ørsted)er massivt for CO2 afgift og nummer 3 Coloplast næppe har nogen holdning, da energi udgør en meget lille del af deres omkostninger.

Nummer 11 og 12 er Maersk A og B, og vel de eneste i top 20 som ville have problemer med en CO2-afgift.

Maersk A og B er 55% mindre værdifuld end Ørsted som nok vil være minimum tre gange mere værd end Maersk med årets udgang.

Danmark mest værdifulde transport virksomhed DSV Panalpino står til en enorm gevinst når de får lavere energipriser med eldrevne transport systemer, så skal vi ikke bare konstatere at de næppe vil ryste på hånden, hvis de fik tilbuddet om at en afgift skulle indføres.

Set fra Dansk Industris side, så vil en CO2-afgift og gerne ensidigt i Danmark, men helst globalt være fænemonalt.

Vestas er stadigt verdens største producent af elproduktionsudstyr (større end hele den globale kernekraft industri tilsammen) og vindindustrien ville med en $40/ton CO2 afgift globalt udkonkurrere naturgas til hydrogen produktion og langt det meste olie produktion til flydende brændstoffer.

Alene det globale hydrogen marked ville kræve ligeså stor vindkapacitet som pt. installeret, og sådan en udbygning vil drive prisen ned - ikke fordi vindindustrien ikke allerede har dokumenteret fremragende evner til at drive prisen ned.

I de sidste 10 år er prisen per MW turbine faldet 9% årligt samtidigt med at kvaliteten og størrelsen på turbiner er vokset.

Vi har så en snothamrende arrogant "Klimaminister", der påstår at den afgift, der vil sænke fossil energi er noget vi ikke har råd til. Gad vist om Mette ved hvad Dan render rundt og tænker?

  • 2
  • 3

Peder Stoholm "I det fornuftige, bæredygtige og heldigvis typiske tilfælde, hvor kun en meget beskeden del af - f.eks. et lands samlede skovområde fældes og fornys et givent år, er det forkert at se bort fra det fortsatte kulstofoptag i den store del af skovområdet, der samme år lades urørt. Hvor er dette kulstofoptag forsvundet hen i din betragtning."

Der er ikke nogen markedsbaseret fremtid i nye termiske kraftværker.

Solcelleprojekter ude i verden er under 10øre per kWh og det kommer til Danmark om få år.

Vindenergi har været det i nogen år.

Der er nogen affaldstrømme som skal håndteres og forudsætningen må være at dem som leverer affaldet betaler tilstrækkeligt for at levere det til at det kan ske økologisk forsvarligt.

Ingen skovejere hverken i Danmark eller udenrigs er villige til at betale for at bortskaffe affald.

Leverandører af affald er derimod sitting ducks (folk i boliger og industrien), der må acceptere de afgifter, der nu en engang pålægges, så det er dit marked for din teknologi.

I det omfang der skal drives skove i dette land med offentlig støtte, så vil vi skatteydere have noget at skulle have sagt og vi vil have natur og miljø for støttekronerne - ikke energiskove.

Man føler sig lidt som Tintin og Kaptajn Haddock i deres bestræbelser på at afvise tilbud fra Prof. Tournesol - men seriøst, så er biomasse ikke interessant som en del af løsningen og ikke noget, der skal spildes offentlige kroner på.

  • 3
  • 1

Udmærket med en minister der kan se svaghederne ved alskens "eksperter" der altid har et ret ensidigt syn på tingene. Politik omfatter mere end det. Helheden skal jo bestå - også bagefter. Og en CO2-afgift med kompensation for "konkurrenceudsatte" er jo det rene galematias for ethvert regneark i ministeriet. Hvem skulle i så falt vurdere dette "konkurrenceudsat" ? ? ?

  • 3
  • 3

@ Jens Østergaard

Dit ovenstående svar til mig, og herunder påstanden, at ”der ikke er nogen markedsbaseret fremtid i nye termiske kraftværker”, er baseret på en række misforståelser:

""” Solcelleprojekter ude i verden er under 10øre per kWh og det kommer til Danmark om få år. Vindenergi har været det i nogen år.”""

Hvad så når det er mørkt/overskyet/vindstille og vil solen stå højere på DKs himmel om få år? Solcelleprojekter er da vist allerede kommet til DK, og der må gerne komme flere, så biokraftvarmeværkerne bedre kan få tid til revision og holde en god lang sommerferie, når der kun i mindre grad er brug for restvarmen. Bio-kraftvarmeværkerne skal selvfølgelig primært køre når et (overordnet set fornuftigt!) omfang af ”vind og sol” ikke rækker. Da er el fra biokraftvarme i stedet i konkurrence med el-import og/eller langt dyrere ødselt dimensioneret og ”LAGRET!” "vind sol".

""” Der er nogen affaldsstrømme som skal håndteres og forudsætningen må være at dem som leverer affaldet betaler tilstrækkeligt for at levere det til at det kan ske økologisk forsvarligt.”""

Ja, men - ud over den evt. betaling - skal "håndteringen" jo ligesom også finde sted, og det gør vel ikke noget, hvis der - effektivt backup-ydende - kan produceres el, varme, termisk oprensede næringsstoffer og biokoks på – i det mindste forholdsvis rene men ellers CH4-emitterende - organiske restprodukter som: træaffald, halm, biogasrestfibre, spildevandsslam og div. andre forekommende kommunale og industrielle organiske restprodukter? Og hvis kraftvarmeværkerne kan betale for leverancerne, kan du vel også leve med det?

""” Ingen skovejere hverken i Danmark eller udenrigs er villige til at betale for at bortskaffe affald.”""

Det har du nok ret I, men hvorfor skulle de også det, når markedsprisen er 50 - 100 kr/GJ?

""” Leverandører af affald er derimod sitting ducks (folk i boliger og industrien), der må acceptere de afgifter, der nu en engang pålægges, så det er dit marked for din teknologi.""”

Bortset fra evt. forholdvis rene/kildesorterede organiske fraktioner, og evt. genbrugeligt indhold bør dette - som hidtil - i stedet tilføres dertil bedre indrettede affaldsforbrændingsanlæg, som også kan producere noget el og varme, hvilket der ikke bør kimses af, selvom effektiviteten og regulerbarheden er ringere end for "mine" ovennævnte brændselsfleksible centrale bio-kraftvarmeværker.

""” I det omfang der skal drives skove i dette land med offentlig støtte, så vil vi skatteydere have noget at skulle have sagt og vi vil have natur og miljø for støttekronerne - ikke energiskove.”""

Jeg er ikke bekendt med offentlig støtte til alm. skovdrift og til de større skove har vi alle adgang alligevel. Hovedproduktet kan fortsat være gavntræ og urørte skove bør fortsat kun være en beskeden del, for ellers kan emissionen af CO2+CH4 fra rådnende materiale ende med at belaste klimaet mere end dobbelt så meget som klimaaflastningen som følge af det fortsatte men med tiden aftagende CO2-optag.

For resten mener jeg, at der kan være god fornuft i f.eks. dyrkning af energipil på noget af den fugtige landbrugsjord, der pt tænkes ”udtaget”. Det er mere sådan noget, jeg forstår ved ”energiskov”.

""” Man føler sig lidt som Tintin og Kaptajn Haddock i deres bestræbelser på at afvise tilbud fra Prof. Tournesol - men seriøst, så er biomasse ikke interessant som en del af løsningen og ikke noget, der skal spildes offentlige kroner på.”""

Så må biomassen jo bare fyldes på gastætte vindmølletårne og du kan glæde dig over, at (hav- + land-)vind modtager langt den største del af den offentlige støtte. Søg evt. på strengen ”støttefremskrivning.pdf 2019” og se tabel 1, der er forudsat ”frozen policy”, dvs. kun inkl. da besluttet kapacitet, så se derfor evt. blot kolonnen for 2019.

Fra et tidligere ”ministersvar” for et af de foregående år, mener jeg at huske, at støtten opgjort pr produceret kWh el var 2 - 3 gange højere til vind end til termisk bio-kraftvarme.

Hvis du er overrasket, kan det skyldes, at bl.a. både Klimarådet, TV2 og Ingeniørens redaktion har misinformeret i noget nær modsat retning. Hvis du er hoppet på limpinden og helst bevarer dine meget skråsikre og nedladende holdninger, er det nok bedst, at du holder dig til Tintin.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten