Leder: Miljøet lider under hastværk ved prestigeprojekter

Illustration: Ingeniøren

Man må forstå det sådan på transport­minister Benny Engelbrecht, at han sover roligt om natten til trods for dyb og faglig bekymring i Sverige for, om Danmarks storsti­lede projekt Lynetteholm skader havmiljøet.

Hinsidan frygter man, at de flere millioner ton havneslam, der skal graves fra havnebunden under anlægget af holmen, spredes til svenske farvande. Hertil kommer selve den kunstige ø Lynetteholms mulige blokering af frisk vand og salt til det iltfattige Østersøen. Beregninger, som danske DHI har udarbejdet til VVM’en, er på svensk forlangende ved at blive efterset af hollandske Deltares. Men mens en stolt Benny Engelbrecht under stor mediebevågenhed tager første spadestik, affejer ministeren for åben skærm miljøspørgsmål og kritik med, at ‘sådan var det også med Øresundsforbindelsen i sin tid’ – og påpegede umiddelbart herefter, at alle miljøundersøgelser holdt dengang.

At disputser af den karakter landene imellem kan tages så nonchalant, giver en ny beretning fra Rigsrevisionen ikke indtryk af. Kun en halv time efter spadestikket i Københavns Havn udkom landets vigtigste revisionsenhed med en skarp kritik af, at Transportministeriet på et andet stort anlægsprojekt, Femernforbindelsen, tog »unødige økonomiske risici«, da ministeriet og Femern A/S udbød store milliardkontrakter, mens tusindvis af ubehandlede klager og flere retssager ventede på behandling. Ligesom der var mange år til en godkendelse fra de tyske myndigheder. Kritikken centrerer sig i høj grad om miljøvurderinger, der ikke var på plads rettidigt i forhold til beslutningsprocessen.

Desværre er det langtfra en enlig svale, at Transportministeriet buldrer frem med projektudførelsen, før en ordentlig og tidssvarende miljøvurdering – som kan få betydning for den endelige udformning eller for fornuften i overhovedet at gennemføre projektet – er på plads.

I det store projekt med elektrificering af jernbanen, har miljøet måtte vige for at sikre projektets fremdrift. Med en ny lov vil Banedanmark sætte egne støjgrænser og således kunne slippe uden om de kommunalt fastsatte til ulempe for borgerne, der således vil kunne blive ramt af støjende banearbejde om natten, i weekender og på helligdage.

Ingeniøren har også afdækket mangler ved 3. Limfjordsforbindelse via øen Egholm ved Aalborg – en af de største ikke-brugerfinansierede faste forbindelser i Danmarkshistorien til over 7 mia. kroner, der blev endeligt vedtaget og fundet finansiering til af Folketinget i juni. Det har imidlertid vist sig, at man har overset et deponi for asbestholdige materialer i VVM-undersøgelsen, der blev afsluttet for knap et år siden. Selvom det i en VVM skal belyses, hvordan miljøet kan påvirkes, også når man f.eks. anlægger en vej på et deponi med forventelig asbest. En nyvurdering heraf kan ikke vente til senere, er den klare melding fra Danmarks førende VVM-ekspert. Men Vejdirektoratet afviser en supplerende miljøundersøgelse og henviser til, at det vil blive løst senere i forbindelse med detailprojekteringen.

Og ikke nok med det. Blandt andre DTU-­professor Otto Anker anfægter lige nu, at ministeriet i VVM’en har forsømt at gennemføre en ordentlig miljøskadevurdering – bl.a. forudses udbredt trafikstøj og belastning af uberørte naturområder. Og nok så væsentligt: selvom Egholm-linjen i opdaterede vurderinger har vist sig ringere rent samfundsøkonomisk, har man undladt at vurdere alternative linjeføringer seriøst – alternativer, som potentielt både kunne koste mindre at anlægge, skade miljøet mindre og give en bedre samfundsøkonomi.

Det er galt, at man på denne vis forholder politikerne muligheden for at få fuldt kendskab til miljøkonsekvenser og alternativer ved beslutning af veje, tunnel og broer, fordi processen mod endelig beslutning og finansiering forceres igen og igen. Og samtidig i værste fald lader borgerne betale en unødigt høj pris i form af støjproblemer eller ødelagte lokale naturværdier. Særligt bemærkelsesværdigt er det i lyset af det grønne mandat, som den nuværende regering blev valgt på.

Diskuteres bør det også, om vi i et fremtidigt forhåbentligt mere bæredygtigt og transparent samfund bør stramme op på kravene til de forundersøgelser, der agerer væsentlige beslutningsgrundlag for politi­kerne, når vi har med de helt store og milliarddyre anlægsprojekter at gøre. Så der er langt mere indsigt ikke bare om konsekvenser for miljø, natur og økonomi, men også geoteknik og arkæologi, inden en endelig beslutning træffes. For naturligvis kommer der nye og også væsentlige oplysninger frem i disse vigtige delprocesser.

Det er tåkrummende at se til, mens anlægsverdenen overtager unoderne fra it-verdenen, hvor projekter næsten pr. natur­lov bliver dyrere og mere problematiske end aftalt. Der må findes en bedre balance mellem rimelig fremdrift og at tilgodese de interesser, som offentligheden må have, inden et projekt er uafvendeligt. Og så må man leve med, at det kan betyde, at en anden minister kommer til at klippe snoren.

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lederen skriver om mangler ved 3. Limfjordsforbindelse via Egholm med reference til DTU-professor Otto Anker Nielsen at VVM’en har forsømt at gennemføre en ordentlig miljøskadevurdering – bl.a. forudses udbredt trafikstøj og belastning af uberørte naturområder. Og nok så væsentligt: selvom Egholm-linjen i opdaterede vurderinger har vist sig ringere rent samfundsøkonomisk, har man undladt at vurdere alternative linjeføringer seriøst – alternativer, som potentielt både kunne koste mindre at anlægge, skade miljøet mindre og give en bedre samfundsøkonomi. Til det er der at sige: Den 3. Limfjordsforbindelse er uden sammenligningen det mest undersøgte og gennemarbejdede anlægsprojekt i Danmarkshistorien. Talrige linjeføringer er undersøgt igennem de sidste 40 år, omfattende samfundsøkonomiske beregninger og miljøundersøgelser er gennemført, og borgerne er blevet hørt igennem et utal af offentlighedsdebatter. Man kan vist uden overdrivelse sige at enhver sten er vendt omkring dette projekt, og på den baggrund har vore valgte politikerne besluttet, at forbindelsen skal gå vest om Aalborg og over øen Egholm. Hvad lederen overser er, at der, som det ofte sker, når ved store infrastrukturprojekter skal gennemføres, opstår lokale borgergrupper mod projektet. Det er også sket i dette tilfælde, og når man ikke kan vinde det politiske sejr – Egholmlinjen blev fastlagt ved et politisk forlig tilbage i 2014 - så prøver kan med alle mulige andre midler – fx kan der jo tegnes et utal af alternative linjeføringer, som man kan påstå, er bedre end den vedtagne linjeføring, og som man derfor bør undersøge. Det er selvfølgelig helt legitimt, at modstanderne på denne måde fortsætter deres kamp, men casen kan ikke bruges til at underbygge lederen udsagn om, at miljøet lider under hastværk ved prestigeprojekter

  • 5
  • 4

Lederen lider ikke af noget imponerende lokalkendskab, når det hævdes at den 3. Limfjordsforbindelse via Egholm indebærer " belastning af uberørte naturområder". Hvorfra ved man at der for forbindelsen "forudses udbredt trafikstøj" i forhold til undersøgte og foreslåede alternativer. Og hvilken dokumentation har man for at hævde i lederen at alternativer vil "give en bedre samfundsøkonomi". Forhåbentlig har lederskribenterne sat sig bedre ind i forholdene omkring projekt Lynetteholm.

  • 5
  • 3

Lederen er heller ikke i stand til at skelne tud fra røv. Havneslam opgraves vel fra en havn, men det gravearbejde, som foretages i øjeblikket foregår i Øresund. Men så lyder det jo mere forurenet og passer ind i lederkollegiets dagsorden.

Køges borgmester, Maria Stærke, er iøvrigt stærkt bekymret, men det ville være interessant at vide, hvorvidt hun deler samme bekymring vedrørende den klappe tilladelse, som den kommunalt ejede Køge Havn anvender. Og ja, her er der faktisk tale om havneslam.

At det skulle være en specielt dansk diciplin, at have et nonchalant forhold til nabolande er også en absurd påstand. For få dage siden var det således en overraskelse for Frederikshavn Kommune, at svenskerne planlægger en vindmøllepark som vil blive synlig fra Skagen. Frederikshavn Kommune har anmodet om at vlive inddraget. https://nordjyske.dk/nyheder/frederikshavn...

Er glæden over at DHIs undersøgelser dobbelttjekkes iøvrigt et udtryk for en generel mistillid til danske ingeniører fra lederkollegiets side?? Jeg spørger fordi, jeg ikke har kunnet finde frem til et tilsvarende krav fra lederkollegiets side, da Malmø Havn for få år siden blev udvidet. Af den årsag tillader jeg mig at at gå udfra, at lederkollegiet har tillid til svenske ingeniører, men ikke danske.

  • 4
  • 3

Man har ’undladt at vurdere alternative linjeføringer seriøst’ skriver Ingeniøren. Mon Ingeniøren har undersøgt om der er belæg for den påstand?

Da Byggeudvalget i slutningen af 60’erne forberedte anlægget af Limfjordstunnelen ærgrede man sig over at man ikke havde forberedt linjeføringen i god tid, så man kunne have undgået at skære igennem eksisterende byområder. Det måtte ikke ske igen! Derfor nedsatte man en arbejdsgruppe som skulle forberede den næste forbindelse. Jeg var den ene halvdel af den arbejdsgruppe. I begyndelsen af 70’erne fastlagde man den såkaldte Lindholm-linje og man begyndte opkøb af de ejendomme som ville blive berørt.

Lindholm-løsningen var trafikalt set den bedste løsning, men dens støj-problemer udløste borger-protester. I 80’erne vendte byrådet derfor tommelfingeren nedad. I de følgende 25 år undersøgte by, amt og Vejdirektoratet i et uskønt forløb alle tænkelige linjeføringer. Nogle linjer kunne afvises som oplagt håbløse. Andre blev grundigt undersøgt. Der blev skrevet et utal af rapporter og holdt tilsvarende borgermøder. Lindholm var stadig trafikalt den bedste men valget faldt alligevel på Egholm-løsningen længere mod vest. En ny tunnel, parallelt med den gamle, var med i opløbet, men var langt dårligere forrentet.

Der er nu, et minut i tolv, kommet yderligere tre forslag. Det ene er oplagt håbløst dyrt. De to andre er meget problematiske på grund af forrentning, bundforhold og meget komplicerede adgangsforhold. Om disse problemer skal belyses med skitseprojekter må være op til Folketinget. I så fald ville det være et brud med sædvanlig praksis. Men behandlingen af anlægsloven bør ikke forsinkes. Forbindelsen på tværs af Limfjorden er livsvigtig for Aalborg og Vendsyssel. En ny forsinkelse vil være fatal. Alle nye trafikanlæg vil give ulemper for nogen. Der har i løbet af de sidste mere end 50 år været rig lejlighed til at diskutere alternativer og afveje de mange hensyn som skal tages i en sådan sag. Det er vore valgte politikeres opgave at skære igennem. Det har de langt om længe gjort i dette tilfælde. Og der er flertal for Egholm i alle nordjyske byråd, Regionsrådet og Folketinget.

Ingeniøren kalder hidtidig praksis i ’anlægsverdenen’ for ’tåkrummende’. Jeg kan ikke lade være at sige: ’Det er I selv’. Ikke blot påstanden om manglende grundighed. Men også den afsluttende bemærkning om at det skulle have nogen betydning for processen, at ministeren ønsker ’at klippe snoren’. Der er her tale om projekter af en sådan varighed, at der sandsynligvis kommer fem nye ministre inden snoren kan klippes.

  • 6
  • 2

"Selvom det i en VVM skal belyses, hvordan miljøet kan påvirkes, også når man f.eks. anlægger en vej på et deponi med forventelig asbest."

Engang havde vi ingeniører som fandt på tekniske løsninger. I dag har vi Ingeniøren som får det til at lyde somom at gammelt affaldsdepot gør det fuldstændigt umuligt at anlægge en tunnel, og hele projektet må derfor straks opgives. Eller i det mindste er beslutningen hastet igennem og nu står man overfor en uoverkommelig opgave.

Kære Ingeniøren, vi klarer det. Hvis vi stikker nogle af landets bedste hjerner sammen så finder vi en teknisk løsning på at flytte noget affald, også selvom det er asbest. Derefter graver vi et hul i sandet, lægger nogle betonklodser ned og dækker hullet til igen, uden at smadre klimaet for alle fremtidige generationer. Vi kan klare det. Vi kan godt. Tag en kop økologisk te og fald ned fra klimahysteritræet ;-)

  • 2
  • 1

At det skulle være en specielt dansk diciplin, at have et nonchalant forhold til nabolande er også en absurd påstand. For få dage siden var det således en overraskelse for Frederikshavn Kommune, at svenskerne planlægger en vindmøllepark som vil blive synlig fra Skagen. Frederikshavn Kommune har anmodet om at vlive inddraget. https://nordjyske.dk/nyheder/frederikshavn...

Man kan så overveje om ikke Frederikshavns Kommune har sovet gevaldigt i timen, for Miljøstyrelsen udsendte varsel om Espoo meddelelse den 14. juni 2021 på deres høringsportal. Beskrivelsen af Sverige som aggressor er dog nok ikke helt ved siden af. I Espoo meddelelsen om Poseidon Nord og Syd, fremgår at de vil bygge udenfor deres territorialfarvandsgrænse, klods op mod natura2000 område, 40km fra Göteborg og 25km fra Danmark på dybder omkring 200m. På tegningsmaterialet kan man se, at det måske primært er for at undgå at bygge i svensk område med forsvarsinteresse. Nimby?

https://mst.dk/service/annoncering/annonce...

  • 0
  • 0

Hvordan kan det være, at Ingeniøren, det organ alle IDA-medlemmer tvangsbetaler til, kan gå imod decentralisering i form af modstanden mod udflytningen af uddannelsespladser, og så samtidigt brokke sig over Lynetteholmen, som indlysende nok, skal laves fordi folk, frivilligt eller ej, skal bo i København?

Ingeniøren og IDA er uansvarlige, idet de ikke tager ansvar for deres egne politiske forslag.

Der findes årsagssamenhæng, og en voksen tilgang til tingene, indebærer at betale sine egne regninger - at have en konsistent politik.

Vi kan jo kalde det modsatte for gratisme.

  • 3
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten