Leder: Mens vi venter på Storebælt 2

Leder: Mens vi venter på Storebælt 2

Det blæste ualmindeligt meget sidste år. Selv om vindmølleparkerne Anholt og Horns Rev 2 var ude af drift i samlet tre måneder, satte produktionen rekord. Landets vindmøller dækkede dobbelt så meget af elforbruget som i 2009 – 42,1 procent nåede andelen op på. I takt med den besluttede udbygning af vindmølleparker må vi forvente, at andelen i de kommende år vil fortsætte op i en fortsat grøn omstilling.

Et skelsættende døgn var 2. september 2015, da vindmøllerne for første gang nogensinde gav os så meget strøm, at vi ikke behøvede centrale elkraftværker som supplement. Det vil vi se mere af.

De store kraftværker vil kort og godt blive lukket ned i perioder, hvor møllerne snurrer for fuld kraft, og kun decentrale kraftvarmeværker og handel med udlandet vil i en vis udstrækning være en del af nationens rygrad til strømproduktion. At turde trække de stærkt CO2-forurenende værker ud af forsyningslinjen vidner om den grundlæggende forvandling, vores el-infrastruktur gennemgår i disse år.

Rigtig sexet i den brede offentlighed opfattes det vel næppe, men mageløs er den udvikling, der kan rumme det øgede bidrag fra omstillingen til sol og vind, mens stabiliteten fastholdes uden de gamle kraftværker, der om føje årtier vil stå som antikvariske mindesmærker fra en svunden tid. De har tjent landet godt, men industrialiseringens tidsalder er for længst forbi og udløbsdatoen velkommen.

Regeringsskiftet har ført en mere afventende grøn energipolitik med sig, men alligevel er momentet i tidligere beslutninger om nye vindmølleparker heldigvis stærkt. Sammenholdt med voldsomme prisfald på solceller, der efterhånden er konkurrencedygtige uden statslige subsidier, skifter fokus naturligt til håndtering af strømmen fra varierende, grønne strømkilder og sammenhængen til vores naboer.

Videreudvikling af VSC-teknologi til strømstyring er med til at mindske afhængigheden af de gamle værker. Voltage Source Conversion kan i dag arbejde ved stor effekt og højspænding og virker som en slags virtuelle kraftværker, der kan bringe balance i elnettet. Milliardprojektet Skagerrak 4, der blev færdigt sidste år, forbinder Jylland med de norske vandkraftværker, og kabelforbindelsen over Storebælt er udstyret med teknologien.

På mange måder er vi derfor godt på vej. Folketingets mål om, at vindenergi skal udgøre halvdelen af vores elforbrug om fire år, bliver nået. Og mange meldinger om, at de gamle, svinende kraftværker ikke kan undværes, er principielt gjort til skamme. Så spørgsmålet er, om man ikke turde tillade sig større ambitioner? Det gælder i forhold til hastigheden ved grøn omstilling, men også sikkerhed for forsyning.

Mens orkanen Allan rasede for godt to år siden, var Sjælland tæt på blackout. Et ekstra strømkabel over Storebælt er en beregning værd. Så får hele nationen gavn af de mange milliarder kroner, vi som samfund har investeret i vind. Og sandsynligheden for, at lyset går ud, når den næste voldsomme orkan hærger, bliver diminutiv. Måske betyder klimaforandringerne, at det usædvanligt vindomsuste 2015 viser sig ikke at være så usædvanligt endda.

Korrektion: Efter redaktionens slutning - med lederen på plads i avisen - har energinet.dk gjort os bekendt med, at et enkelt kraftværk alligevel kørte det pågældende døgn:
I det Vestdanske elnet leverede centrale kraftværker rigtigt nok ingen effekt (strøm), men i Østdanmark var et centralt kraftværk inde og leverede en lille smule. Derfor var det en fejl at skrive hele landet.
Hvad vi ikke nævnte i den første version, men som vi nu har uddybet, er, at i Vestdanmark blev de ’systembærende egenskaber’ – det der er med til at sikre et driftssikkert net - imidlertid også leveret uafhængigt af energiproduktionen på centrale værker, hvilket for fagfolk er lige så opsigtsvækkende ,som at strømmen kom uafhængigt af centrale værker.

Som energinet.dk nu selv skriver på deres hjemmeside, var det således kun Vestdanmark der kørte helt uden centrale værker den pågældende dag. Det er nok en detalje i det store regnestykke: At denne dag viste en vigtig og rigtig kurs i energiproduktionen herhjemme.

Præcisering: Kabelforbindelsen over Storebælt er baseret på den ældre HVDC teknik, der ikke har alle de muligheder VSC teknologien tilbyder.

Kommentarer (15)

Ja, det ville især være godt for os på Sjælland hvis der kom en stærkere forbindelse over Storebælt da strømmen ofte er billigere i Vestdanmark. Et springende punkt er om EU kommissionen vil tillade det. De skal tilsyneladende blande sig i hvilken stabilitet vi har i vores elnet.

  • 4
  • 3

Efter åbningen mente Energinet at en 2er ikke kunne betale sig. http://energinet.dk/DA/El/Nyheder/Sider/Ny...
Hvilke forudsætninger skal ændre sig hvor meget for at det kan?

Siden da er 400MW Anholt kommet til, og 400MW Horns Rev 3 åbner i 2019. Dertil kommer 700MW Cobra kabel til Holland. I 2021 åbner Kriegers Flak med 600MW møller og 600MW kabel til Tyskland. Mon ikke Sjælland klarer sig med disse samlede ressourcer.

  • 1
  • 1