Leder: Mellem Løkke og Hawking – en bedre verden til vores børn?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen oplister allerede på første side af regeringens helhedsplan rammebetingelserne for at skabe et stærkt Danmark i fremtiden: globalisering, digitalisering og ny teknologi. Sammen med pres fra flygtningestrømme, følger af finanskrisen, terrorrisici og uro internt i Europa udgør det regeringens bagtæppe for at skabe en stærkere nation.

Med udviklingen har der indsneget sig en tvivl og usikkerhed hos mange om, hvorvidt vi voksne endnu en gang kan skabe en rigere og bedre verden for vores børn, som det har været situationen for generation efter generation siden industrialiseringen. Regeringen vil med sin plan genskabe en tro på fremtiden og fortsætte traditionen.

Det er en sympatisk ambition trods det besynderlige paradoks, at regeringen vil forbedre vilkårene for den opvoksende generation, ved at den selv skal finansiere en bedre uddannelsessektor med reduceret økonomisk støtte, der er ringere end den hjælp, den siddende politiske magt selv nød godt af i sin tid, og hvis effekt har en klar social slagside.

Planen kan, afhængig af synspunkt, opfattes som en storslået vision eller et snedigt, valgtaktisk oplæg. Antagelser, virkemidler, finansiering og effekt er naturlige genstande for diskussion i et sammensat politisk landskab.

Ingeniørens anke mod planen skal i stedet findes i dens blinde vinkel – en manglende grundpræmis i analysen af problematiske omverdensbetingelser, der vil spille ind i planens levetid frem mod 2025 og som ingen ansvarlig og oplyst regering længere kan tillade sig at ignorere: klimaændringernes konsekvenser, som ikke er nævnt med et ord.

Temperaturstigninger sætter fortsat rekord hver måned, og da tidens allerstørste videnskabelige superstjerne, Stephen Hawking, på DR i sidste uge blev spurgt om den største trussel mod menneskehedens eksistens, var svaret den globale opvarmning, som skabes af os alle. Altså hverken atomkrig, terror eller selvbevidst kunstig intelligens, men uden tøven sammenbruddet af det stabile klima, der kan ødelægge regnskovene og accelerere frigivelsen af mere CO2 fra verdenshavene i en tilintetgørende ond cirkel.

Netop i disse dage diskuterer verdens geologer, om vi skal sige goddag til epoken Antropocæn, afløseren for Holocæn, som vi har levet med i 11.500 år siden sidste istid. Mennesket har siden 1950 sat sig varige spor på Jorden: Mikro­plast i verdenshavene vil blive fundet af vores efterkommere i fossiler. Kulpartikler ligger nu i permanente lag på de fjerneste gletsjere og i de mest øde ørkener, samtidig med at vi har øget andelen af kultveilte i atmosfæren til over 400 ppm fra 280 ppm før den industrielle revolution.

Selvom Danmark er et lille land, har vi via en pionerrolle i grøn omstilling inspireret mange andre. Vores indflydelse har været stor, og hvis den ikke fortsat prioriteres, sættes den, trods et par symbolske eksportprojekter i planen, over styr.

Statsministeren vil skabe en økonomisk rigere fremtid til vores børn med den fremlagte helhedsplan. Hvis de blev spurgt, ville første prioritet nok være en bedre verden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Klimaforandinger" er ikke et ord borgerlige kan lide at udtale for det bryder med den generelle liberale ideologi:

Vi kan frådse i jordens ressourcer, returnere enhver tenkelig form for affald tilbage i økosystemet og alligevel forvente en ren og velfungerende natur som kan levere alt det vi har brug for i al fremtid.

... Og skulle noget gå lidt skævt kan vi altid fikse det med lidt teknologi. Så slipper vi for at skulle spilde tiden med at tænke os om!

Liberal politik og tænkning handler generelt om hurtig handling, hurtig fortjeneste og så må andre rydde op på et senere tidspunkt.

  • 9
  • 4

Frihed til at forurene er den største frihed. Intet er vigtigere for den enkeltes frihed - at give fanden i andre.

Tak for en god leder

  • 14
  • 1

Problemet er jo de folk vi vælger til folketinget.

Når man mener, at visioner og langsigtede planer basalt består af at småjustere lidt på forskellige procent satser frem og tilbage, og så ellers smække en god portion marketing oven på. Og så ellers prøve at flytte fokus væk fra det man gør, ved at råbe op om 'at det er deres skyld' dem.. de der:

i bedste småfacistiske stil.. og så ellers gnave videre på de 'ben' man har tildelt en selv. Så.. .ja.. kommer vi ikke så langt.

Og man kan sagtens være liberal og gå ind for ting som borgerløn og at man skal behandle flygtninge ordentligt.

Det hedder social liberal.

// Jesper

  • 8
  • 3

Sidebemærkning: Ja er også selv lidt ærgerlig over den massive begrebsforvirring omkring netop ordet "liberal". Liberal har vel at gøre med nogle bestemte værdier, mens det problem vi ofte egentligt ønsker at diskutere og udfordre handler om "profit-drevne beslutninger (kortsigtede, ofte kun for de få) vs. omtanke, faglighed, løsningsorientering, fælles bedste, bæredygtighed, m.m." Ved at bruge ordet "liberal" så lemfældigt mister det sin mening og skaber signalforvirring og diskussionerne mister ofte deres fokus.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten