To personer skal altid være til stede i cockpittet. Det blev flyindustriens lynreaktion på, at galningen Andreas Lubitz sendte 149 mennesker ind i en bjergside i Alperne. For nylig fulgte de danske myndigheder trop med indførelsen af samme regel. Flere fremtrædende analytikere og pilotforeningen bag Air France advarer om, at reglen er hastet igennem uden en grundig risikovurdering. De har en pointe.
Flyselskaber verden over indførte reglen, før ligene overhovedet var bragt ned fra Alperne. Igen og igen blev der henvist til USA, hvor selskaber siden 11. september-angrebet har fløjet med to personer. Men USA indførte slet ikke reglen for at forhindre selvmordsaktioner. Flyselskaberne ville ikke risikere en pilot, der fik et hjerteslag og faldt hen over styrepinden, mens den anden pilot var på toilettet. Fin regel for det scenarie. Men det har intet med selvmordsaktioner at gøre.
Det er ikke gratis at indføre to-personersreglen. Den har konsekvenser i form af nye problematiske scenarier, og kun en samlet risikovurdering viser, om reglen øger sikkerheden. F.eks er det tankevækkende, når redaktører og ingeniører i fremtrædende luftfartsmedier bemærker, at to-personersreglen giver flere adgang til cockpittet og dermed øger risikoen for, at en forstyrret person lægger vejen forbi. Reglen gør også, at døren vil stå længere tid åben, da folk skal ind og ud, og det øger risiko for indtrængen udefra. Adskillige fly er også styrtet ned i selvmordsaktioner, selvom to personer var til stede i cockpittet; et eksempel er styrtet med Egypt Air i 1999, hvor 217 mennesker mistede livet. Her forsøgte kaptajnen forgæves at overmande andenpiloten.
Kompleksiteten af de mange nye regler er også tydelig i tilfældet med den aflåste cockpitdør, der har ført til flere styrt, fordi ingen kunne komme ind. En to-personersregel havde heller ikke forhindret det scenarie, der udspillede sig i en Boeing 737 på vej til Athen i 2005, hvor begge piloter faldt om af iltmangel, og en steward kæmpede med at komme gennem cockpitdøren. 121 døde. Omvendt var den låste dør genial til at holde en kaptajn på en Airbus 320 væk fra styregrejerne, da han blev aggressiv og vanvittig på en flyvning i 2012 over USA.
Der er så mange mulige scenarier, at det er meningsløst at indføre en regel, der kun tager højde for ét. Og med EASA’s tidligere udmelding om, at der er for mange regler, og at nye blot underminerer effekten af de eksisterende, er indførelsen af to-personersreglen mærkværdig. Uden en samlet risikovurdering får vi borgere det indtryk, at myndighederne har reageret i panisk lemmingeffekt på en enkeltstående forbrydelse udført af en gal enspænder.
Det var ellers så modigt, da Carsten Spohr, ejeren af Germanwings, i dagene efter styrtet stod fast på, at han ikke ville indføre nye regler: ‘Vi må ikke fortabe os i kortsigtede tiltag’, lød det. Men efter 24 timers shitstorm på Facebook og andre sociale medier ville Lufthansa pludselig indføre nye regler straks.
Reglen er baseret på frygt og giver falsk tryghed. Det er ikke en ordentlig reaktion på 149 menneskers død. Det er derimod grundigt undersøgte og veldokumenterede regler og tekniske løsninger, der kan indskrænke pilotens muligheder for at foretage livsfarlige manøvrer.
