Leder: En march gør ingen forskel – viser forskning
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: En march gør ingen forskel – viser forskning

I morgen, lørdag, går forskere i godt 500 byer verden over i et unikt optog. ‘March for Science’, som udsprang af Trumps foragt for videnskaber, der karambolerer med hans eget verdenssyn, finder herhjemme sted i både København og Aarhus.

Desværre står det ikke særlig klart, hvad forskerne marcherer for. Protestmarchen har således udviklet sig til ‘a celebration of science’, som arrangørerne skriver. Da Trumps barbariske opgør med bl.a. klimaforskere rullede i vinter, og sympatitilkendegivelserne væltede ind, fik arrangørerne travlt med at favne så bredt, at de klare budskaber blev tabt på vejen. Nu er det primære formål med marchen at hylde videnskaben – og dermed forskerne selv. Det kan der være god grund til, men det gavner næppe forskernes støtte i befolkningen, når de, som tilhører samfundets elite, går i procession for at lovsynge, hvor fantastiske de selv er.

Ingen tvivl om, at forskningen er presset. Det gælder ikke kun i USA. Herhjemme skal stadigt flere midler hentes i konkurrence, og for at vinde gehør skal forskerne være gode til at fortælle den historie, bevillingshaverne vil høre. Det betyder, at de er nødt til at koncentrere indsatsen om de områder, som er populære hos dem, der sidder på pengene.

Med en voksende hærskare af spindoktorer i ryggen råber universiteterne højere og højere for at få del i den offentlige opmærksomhed og dermed måske sikre næste bevilling. Deres resultater forenkles i stadigt højere grad til det ukendelige, og de væsentligste resultater risikerer at blive gemt væk, fordi de giver for få likes på Facebook.

Politikere ignorerer desuden oftere, hvad der ifølge forskningen er mest effektive løsninger. Tænk bare bilafgifter, som hverken fremmer miljø eller sikker trafik, eller solceller, som bliver installeret alle andre steder end i Danmark. Helt galt gik det med den politiske manipulation, da Eva Kjer Hansen justerede på forskernes grundlag for at beregne Landbrugspakkens udvaskning af kvælstof. Det endte med at koste hende posten som minister.

Det er prisværdigt, når ‘March for Science’ har som budskab, at politik bør bygge på et solidt og veldokumenteret forskningsgrundlag, at forskningen skal være fri af politiske interesser, og at den skal tjene offentligheden. Der er derfor intet til hinder for, at du som forsker går march i morgen. Men regn ikke med den helt store effekt. Vi ved nemlig – fra forskningen – at protestmarcher og demonstrationer i den størrelsesorden kun yderst sjældent ændrer noget som helst.

Tværtimod er der en risiko for, at forskerne bliver endnu mere isoleret fra den befolkning, de forsøger at skabe forståelse hos. Selv hvis tusindvis råber i kor, risikerer de blot at øge størrelsen af ekkokammeret, som en amerikansk kritiker har sagt.

Langt vigtigere er det, at forskerne går i dialog med os andre og forklarer, hvorfor deres arbejde er vigtigt, også når det ikke giver mange opadgående Facebook-­tommeltotter. At de fortæller naboen, børnene, vennerne i sportsklubben og alle andre, der gider at lytte, hvilken forskel de gør, og hvorfor det er afgørende, at de får lov til at arbejde frit og uafhængigt.

De får chancen allerede i næste uge, når landets uddannelsesinstitutioner igen inviterer indenfor til Forskningens Døgn. Men den vigtige kamp for forskningen og forskernes frihed er hverken overstået med en enkelt march eller et tilfældigt forårsdøgn.

Foto: MI Grafik

handler bl.a. om det samfund, som vi lever i.

Der er tale om kvalificeret viden, når det fremføres, at politisk, økonomisk, social og individuel rationalitet (hensigtsmæssighed) ikke bygger op om en højere rationalitet.

De formål, som politikere forfølger og fremmer, er ikke nødvendigvis til almenhedens bedste (hvad der er godt for Trump, det er ikke nødvendigvis godt for hverken USA, rustbæltet (dem, der stemte på ham) eller resten af verden.

Det, der er godt for de virksomheder, som sidder på de ledende organer i de danske universiteter, er ikke nødvendigvis det bedste eller godt for resten af samfundet. (Novo Nordisk, Mærsk, Oticon o.a. vil sig selv og sine, men det kan være noget skidt for resten af samfundet.)

Det, der er godt for de kommercielle medier, som bl.a. lever af at opfordre til forbrug, er ild under den dynamik, økonomi, som truer sine egne forudsætninger.

Den økonomiske videnskab er overtaget af nogle ideologiske grupperinger, som samtidigt fremmer produktionen af markedsendogent skabte penge i hænderne på sig selv og sine, helt uden om den realøkonomiske produktion, helt og aldeles afslørende for den totale mangel på forpligtende social selvforståelse i de ledende kredse, som orienterer sig efter disse økonomers anbefalinger, vor tids orakler.

Kampen mod populisme er selv populisme, en trussel mod den fri debat i de nye sociale medier. Regeringer i flere europæiske lande slår på deres ret til arbitrært at forbyde visse former for ytringer, i ytringsfrihedens hellige navn.

De problemer, som det moderne samfund har skabt for sig selv, er nu så store, læs ødelæggelse af klima, miljø, biodiversitet, at de ikke kan løses inden for den sociale ramme af selvforståelse, som styrrer udviklingen.

Forudsætningen for, at det moderne samfund træder ud af sin selvforskyldte umyndighed, er, at det indrømmer, at det ikke adlyder den form for videnskabeligt kvalificeret viden, der handler om dets selvnegerende adfærd. Der er ikke stemmer eller økonomi i den videnskabeligt kvalificerede viden om samfundets dysfunktionelle adfærd. Det er problemet.

Det er for let at kritisere videnskabsfolkene for, at deres demonstration ikke virker.

Det er hele samfundet, Bredsdorfs medie fx, der er problemet.

Det store dyr i åbenbaringen er samfundet selv. Men det taler vi ikke neger om, det er ikke pænt, det bare alt for uhyggeligt du der!

  • 11
  • 2

...spørger Magnus Bredsdorff og efterlyser et klarere mål med marchen i morgen. Han antager også, at den udspringer af anti-Trump stemning blandt videnskabsfolk, som derfor vil hylde og tilgodese sig selv. Intet er mindre korrekt. Vi er oprigtig bekymret for videnskabens status i et postfaktuelt samfund. Videnskab som grundlæggende samfundsstøtte - ikke forskning og undervisning som metier. Programmet for marchen i Aarhus har fx. regionsformand Bent Hansen, radiojournalist Carsten Ortmann og Novo Nordisk vice president Hanne Rasmussen som hovedtalerne. De vil gerne bruge et par timer en lørdag eftermiddag på at dele deres syn på vigtigheden af, at videnskab, videnskabelig metode og videnskabelige data tages alvorligt.
Jeg personligt er bekymret over antivaccinebevægelser, politisk sortering og omfortolkning af videnskabelige data, og de dogmer og skjulte dagsordener med afsæt i religiøse og politiske trossæt, som tegner større og større dagsordener i vore samfundsdiskussioner, og som risikerer at presse vores demokratiske system mod dårlige og endog farlige beslutninger.
- men marchen er en græsrodsbegivenhed, så en specifik dagsorden findes ikke for, hvorfor vi marcherer i morgen. Jeg kan kun love, at vi ikke marcherer i takt.

  • 10
  • 0