Leder: Lyt til vismænd og forskere – vi skal ikke brænde mere træ af
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Lyt til vismænd og forskere – vi skal ikke brænde mere træ af

Dong har høstet store roser for sin nylige annoncering af et stop for kul i danske kraftværksovne fra 2023. Fremtiden byder på træ, træ og mere træ. Landets største kraftværksselskab er dermed gået forrest i en omstilling af den danske kraftvarmesektor fra fossile brændstoffer til biomasse. Langt hovedparten i form af træ importeret fra Østeuropa og Nordamerika. Mange fjernvarmeselskaber overvejer nu, hvordan de kan komme med på træbølgen.

Den altoverskyggende årsag er afgift, eller rettere fraværet af den. Mens de fleste energikilder ud over sol og vind bidrager til statskassens indtægter, så går biomasse fri.

Afgiftsfritagelsen er ulogisk, for det er ikke CO2-neutralt at brænde træ af, selv om det bliver regnet sådan i EU's kvotesystem. Skænderiet om, hvor meget afbrænding af træ bidrager til den globale opvarmning, raser stadig. De danske kraftværker med Dong i spidsen har indført en række biomassekriterier, der i sidste uge kom under beskydning fra den britiske tænketank Chatham House. Storbritannien er Europas største importør af træ efterfulgt af Danmark, og tænketanken mener ikke, at afbrændingen er bæredygtig.

Herhjemme har professorer fra Aalborg Universitet, som forsker i smart og CO2-besparende indretning af energiforsyningen, i årevis advaret mod at bygge flere biomasse­ovne. De spærrer for et fleksibelt energisystem, der udnytter strøm fra sol og vind, lyder kritikken, der også påpeger, at import-træet får en konkurrencefordel, fordi det undgår skat. Derfor er der stort set ingen store varmepumper i fjernvarmen, og træpillefyr er mere udbredte end varmepumper til centralvarmeanlæg i villaer.

I denne uge sluttede de økonomiske vismænd sig til koret: Også biobrændsler bør omfattes af en ny og harmoniseret energiafgift, siger de. Det vil sikre en samfundsøkonomisk gevinst, hvis størrelse vismændene dog desværre ikke beregner. Et milliardbeløb kunne ellers have været den gulerod, som fik politikerne til at holde op med at skynde sig langsomt. Det har de gjort, siden daværende skatteminister Morten Østergaard (R) for snart tre år siden droppede skatten på biomasse. Den faldt med begrundelsen, at det var besværligt at undtage hegnspæle og flis til heste fra afgift, da begge dele i princippet kan brændes af.

Dengang blev der sat gang i en række analyser af, hvordan de danske energiafgifter kan indrettes smartere, som beskæmmende nok endnu ikke er afsluttet. I mellem­tiden fyrer vi stadigt mere træ af. Kun fremsynede politikere i Aalborg, som har købt Nordjyllandsværket, har bestilt deres egen analyse for at sikre en mere fremtidssikret energi­forsyning end import-træet. Nu mangler vi, at budskabet siver ind på Christiansborg, og at dårlige undskyldninger om hesteflis og hegnspæle skubbes til side, så vi igen ser det store billede: Vi skal have mere sol, vind og måske geotermi.

Det vil tage år at indfase en afgift på biomasse, som ikke ruinerer både energiselskaber og private, der nu investerer i forventning om skatte­frit brændsel. Derfor haster det med at skrue afgiften sammen, så vi vedbliver at være et grønt foregangsland og ikke låst til en voksende flåde af fragtskibe fyldt med træ, hvis bæredygtighed kan diskuteres.

Illustration: MI Grafik
Emner : Biomasse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Afgifter på biobrændsel alene vil nok virke på de store forbrændingsanlæg. Men mange af de mindre anlæg benytter eget træ og sanketræ og evt. træ af 'ubestemmelig' oprindelse.

Kan afgifter på biobrændsel alene ikke medføre et stort, sort tag-selv brændselsmarked, inkl. tyveri fra skovene blandt individuelle brændeovns-brugere?

Derfor også afgifter på de små anlæg i sig selv.

  • 8
  • 37

Afgifter på biomasse til små anlæg, mener jeg er en risikabel vej at gå.

Det vil skabe et race mod at finde mere eller mindre lødige brændsler, som ikke er pålagt afgift.
Brugte hegnspæle, gamle bildæk. You name it.
Og faktisk øge forureningen fra ovnene fremfor at mindske den.

En rationel tilgang kunne være:
- udfase alle brændeovne, hvor der er kollektiv forsyning som gas eller fjernvarme. Alternativ at stille meget skrappe krav til udledninger fra ovne I disse områder.
- udenfor kollektivt forsynede områder at overveje den simple løsning med en fast afgift pr skorsten.

  • 11
  • 22

Det er i orden at lytte til nogle selvbestaltede vismænd, så længe vi alle er vise på hvem der betaler deres konklusioner. For er deres ærinde jo ikke at eliminere konkurrenter?
Hvorfor er det ingeniørens rolle at styrke evt. monopoler i DK? Er det ikke mere legitimt at værre mere kritisk, og se på hvad der styrker foretagsomheden for ingeniører i DK?
Alt imens har staten svært ved at holde på de penge der opkræves, er det omsonst at foreslå bøvlede afgifter. Når det ser ud til at spanden har et stort hul, så må vi overveje om det er fornuftigt at blive ved med at malke.

  • 26
  • 9

Vær forsigtig med konklusionerne i rapporten fra Chatham House. Der indgår bl.a både forkerte data om skovareal og carbon stock, samt forkert analyse/forståelse af hvordan skove vokser. Bottom line -brugt med omtanke, som det i udpræget grad sker, er træ/biomasse godt til en hurtig udfasning af fossile brændsler. På sigt vil behovet falde, når der (forhåbentlig) sker en udbygning af vind/sol og elnettet.
Iøvrigt helt enig i at der er behov for at ændre afgiftssystemet.

  • 28
  • 3

Det må vel være bæredygtigt af sanke sit eget træ til brændeovnen, selvom Danmarks BNP nok var bedre tjent med at man arbejdede lidt mere. Det er ikke så meget bæredygtigheden, men forureningen ved de små anlæg, der er i fokus. De bør forbydes helt i boligområderne på lige fod med anden passiv rygning. En luft-luft varmepumpe koster det samme som en brændeovn, men kræver hverken skorsten eller skorstensfejer. Ingeniøren har et helt tema om brændeovne på https://ing.dk/fokus/braendeovne

  • 8
  • 20

Lone:

Kan afgifter på biobrændsel alene ikke medføre et stort, sort tag-selv brændselsmarked, inkl. tyveri fra skovene blandt individuelle brændeovns-brugere?

Din brændeovnshetz bliver alt mere og mere skinger Lone - og mere og mere utroværdig - suk

Har afgifter på olie medført udredt tyveri fra olielagrene? Registreringsafgift medført, at mange kører uden nummerplader? - Du kan godt selv se det - ikke?

mvh Flemming

  • 33
  • 2

Men afskaffelse af afgifter:

Fjern nu de EL afgifter når sol og vind producerer gerne via fjernplaceret nettomåler ordning.

Derved vil fossil og brænde helt automatisk blive udkonkurreret af billig vedvarende energi.

Sol og Vind kan dække ca 50% af vores behov ved direkte produktion.
Varmemæssige kan vi ret nemt komme over 75% (100% er muligt men dyrt i lager opbygning)

De voldsomme udsving i elprisen på over 150 øre/kwh vil tilskynde fleksibelt elforbrug og energilagring.

Jeg synes er sørgeligt at redaktionen konstant fortsat, følger i fodsporene på DØR og bakker op om flere middelalderlige afgiftsystemer. (Der oven i købet er socialt uansvarlige)

  • 36
  • 5

@Mads Aarup
Så en luft-luft varmepumpe der kan varme 160m2 op til 22-23 grader kan fåes for 4500kr? og har en max drift udgift på 500-1000kr om året? det vil være kravet for at din påstand holder.
Varmepumper kan være ganske fine men er på ingen måde et vidundermiddel der kan erstatte brændeovene.
Nå ja så er der lige problemet når strømmen går en blæsende december dag, så er det jo godt at man kan holde "varmen" ved tanken om hvor miljø korrekt man er med sin varmepumpe.

  • 11
  • 7

Giver det mening, at tvinge parcelhuse med på naturgas (i de kollektive forsyningsområder), hvis ejeren af parcelhuset hellere ville have investeret i en varmepumpe?

Altså tvinge folk til fossilt brændsel, når man kunne have fået mere elektrificering.

  • 8
  • 3

Flemming Ulbjerg:

"Afgifter på biomasse...Brugte hegnspæle, gamle bildæk...øge forureningen fra ovnene fremfor at mindske den...En rationel tilgang kunne være:- udfase alle brændeovne, hvor der er kollektiv forsyning.."

Jeg er meget enig, men det forudsætter et Miljøministerium, der tør og vil dette. Så Miljøstyrelsens embedsmænd skulle pege meget tydeligt på denne mulighed. Men i ca. 15 år har miljøstyrelsen peget på udskiftning af brændeovne med andre brændeovne, som så senere kan udskiftes med andre brændeovne - sært nok. De har flere gange brugt udlodning af brændeovne som præmie i deres årlige "fyr-fornuftig-kampagner"...

  • 8
  • 8

Fiaskoen for den tidligere planlagte biomasseafgift skyldes, at den var udtænkt i Finans- og Skatteministeriet og hvor al slags brændbart skulle omfattes og afgiften udmøntes med sindrige bureaukratiske metoder.
Enhedslisten har gentagne gange foreslået en afgift på biomasse, der benyttes til at producere fjernvarme. Fred være med biomasse til små individuelle anlæg udenfor den kollektive varmeforsyning. Det er det massive storforbrug på landets kraftværker og varmeværker der er problemet, og som vi ganske som lederen skriver, skal have stoppet og afviklet, fordi det på ingen måde er CO2-neutralt.
Danmark bidrog allerede for nogle år siden med over 15 mio. tons CO2 årligt til atmosfæren fra biomassen. Tallet er nok noget højere i dag og stiger yderligere kraftigt. Det svarer stort set til den CO2-reduktion vi formelt har reduceret med siden 1990. Der bør ligeledes laves vurderinger af, hvor meget der rent faktisk genopbygges som biomasse, så vi er ærlige om den nettoudledning, som biomassen medfører.
Enhedslisten har også foreslået, at denne "skjulte" CO2-mængde synliggøres i de officielle danske CO2-tal og ikke kun som i dag indberettes til FN og EU godt gemt væk i store rapporter.
Vores fjernvarme skal produceres med geotermisk energi, varmepumper og solvarme - det er vejen frem.

Karl Vogt-Nielsen
Grøn rådgiver i Enhedslisten

  • 22
  • 4

Jeg synes at ovenstående diskussion viser, at det er en god ide at regulere forholdene for kraftværkerne uden at blande private brændeovne ind i debatten. Det må være muligt at indføre et mere retvisende afgiftssystem på det niveau, uden at skulle spilde tiden med at diskutere gamle hegnspæle.

  • 22
  • 0

Giver det mening, at tvinge parcelhuse med på naturgas (i de kollektive forsyningsområder), hvis ejeren af parcelhuset hellere ville have investeret i en varmepumpe?
Altså tvinge folk til fossilt brændsel, når man kunne have fået mere elektrificering.

Det står den enkelte frit for at vælge en varmepumpe istedet.

Nu er en varmepumpe jo heller ikke CO2 neutral, idet elproduktion jo medfører en vis udledning af CO2.

Grunden til jeg nævner kollektivt forsynede områder, så er det fordi de er veldefinerede I varmeplaner mv. og at der kan anvises et fornuftigt alternativ til brændeovne.
Det er vanskeligere udenfor kollektivt forsynede områder, hvor brændeovne heller ikke er til så stor gene.

  • 2
  • 10

fordi det på ingen måde er CO2-neutralt.

Det kommer jo an på hvilken tidshorisont I lægger ned over betragtningen.

En meget lang tidshorisont viser at det er neutral (bortset fra udledning fra håndtering mv.)
En meget kort tidbetragtning giver en øget udledning, hvis der sammenlignes med gas.

Det vil være som at tisse I bukserne at fortsætte fossil afbrænding, alene begrundet I den tekniske set rigtige betragtning at biomasse udleder mere CO2.
Vi får på sigt blot et endnu større problem, hvis vi ikke skifter over til biomasse nu, som et overgangsbrændsel til det du helt rigtigt peger på, som den langsigtede løsning, nemligt sol, vind, geotermi, overksudsvarme etc. etc.

  • 10
  • 1

Så er vi ved det igen.
Atom energi er C02 neutralt og forurener ikke.
Selvfølgelig er brugt brændsel deponi et problem.
Mon ikke vi laver en aftale med svenskerne om at dele om udgifterne til anlæg af et slut depot i bjergene. :)

  • 3
  • 18

Flemming Rasmussen:

*

Har afgifter på olie medført udredt tyveri fra olielagrene? Registreringsafgift medført, at mange kører uden nummerplader?

*

Det første - ja!: Oliepriserne medfører tyveri af olie fra tankstationer/private oplag. Kommunerne opgiver ikke sjældent at give påbud om fjernelse af jordforurening fra olieudslip ved tankanlæg, fordi påbudsreglerne ikke gælder ved tyveri, og tyvene sløser med brændstoffet (der er jo ingen afgift for dem :-) Præcist hvor stort omfanget er, ved jeg ikke - spørg kommuner og oliebranchen. Ligesom ulovlige affaldsdeponeringer fortsat finder sted. Det er grundejere, forsikringer eller skatteyderne, der betaler for indsatsen over for disse forureninger.

Nej folk kører ikke uden nummerplader, fordi politiet nok hurtigt reagerer på - udtagen os, der har fået stjålet pladerne. Men er der ikke nogle, der har købt biler i udlandet for at omgå registreringsafgiften, og afbrændes der ikke biler i ny og næ for at undgå skrotafgiften? Eller bruger nye taxa-koncepter herligt fri for krav, afgifter og skat? osv. Brændeovnsejerne er måske ikke værre end andre, sådan gennemsnitligt, men de er vel næppe bedre heller.

(Mht. din øvrige formulering: prøv at gå efter bolden...)

  • 2
  • 18

Humlen i problemet er at kunne energilagre el fra sol og vind.

Der arbejdes på problemet, men kun sporadisk, i det vi fortsat mangler Statens interesse, og den kommer nok ikke så længe Staten høster store afgifter på energiforbrug af olie og gas.

Vi venter derfor allesammen på den opfindelse der kan give os det teknologispring, men Staten har ikke forberedt sig, og vil derfor skrige op om underskud i Statskassen.

Det vil alligevel komme, men det tager længere tid og Staten forbereder sig fortsat ikke. Derfor blandt andet manglende salg af el-drevne biler.

Jeg er sikker på at dagen vil komme, og i mellemtiden vil vort olieforbrug fortsat sponsere terror mod nabostater, anderledes tænkende og civiliserede europæiske lande.

Lad dem beholde deres olie og gem elektriciteten til brug "i morgen, i overmorgen osv."

  • 13
  • 0

En oplagt måde at få beskattet brug af biobrændsel er, at sætte en temperaturmåler i skorstenen på alle ovne til fyring med fast brændsel. 100% fair? Næppe, men vi slipper for at folk omgår afgiften ved at brænde dæk eller imprægneret affaldstræ af. Samtidigt kunne man så sætte en højere afgift i byzonen, så vi kan slippe for partikelforureningen i byen.

  • 4
  • 20

Lone:

(Mht. din øvrige formulering: prøv at gå efter bolden...)

Men Lone - der er jo ingen bold - kun dit sludder - der er absolut intet af substans kommet fra dig i hele brndeovnsdebatten kun vage udokumenterede påstande, samt krav om omvendt bevisførelse. Hvis du virkelig ønsker gehør for et brændeovnsforbud, må du altså op med noget meget mere teknisk substantielt - du er trods alt på et site for tekniske begavede folk.

At bruge et argument om tyveri fra olielagre (og dine øvrige eksempler) er helt ude af proportioner - hvis tyveri af brænde fra skove skulle vokse til samme "svimlende højder", er vi da helt på den - eller noget???

mvh Flemming

  • 18
  • 3

Så en luft-luft varmepumpe der kan varme 160m2 op til 22-23 grader kan fåes for 4500kr? og har en max drift udgift på 500-1000kr om året?

Udgiften må da være langt højere end 500-1000 kr/år, når man skal bruge tid på at skaffe træ, have plads til og passe på sit træ (tør opbevaring).

Gør man det hele selv og bruger tid, plads og maskineri på det, så bliver en luft-luft varmepumpe pludselig noget billigere end brændeovnen over tid.

Ang. strømsvigt, ja, det kan jo ske. Du kan også få stjålet eller beskadiget dit brændsel.

  • 3
  • 2

"Staten" er os allesammen, både dig, mig og dem der sørger for at du har en vej at køre på og et sygehus der kan helbrede dig (gratis)

Korrekt, men energiafgifter (og i særdeleshed på VE) er demotiverende og vender den socialt tunge ende nedad.

Så hvis vi skal tage en skattediskussion, så skal vi til at se på skattesystemet i helhed, herunder hvordan vi får omlagt skattesystemet til fremtiden, så vi får dæmmet op for den uhørte kapitalakkumulering der er sket de sidste 30 år, og som forsætter uhæmmet, samt vi skal tilrettelægge skattesystemet til en fremtid hvor meget arbejde overtages af robotter.

Problemet med de danske "miljøskatter" (og fartbøder) er at det har udviklet sig til fiskale instrumenter til at fylde den slunkne statskasse, og det nogen gange virker som om at man faktisk ikke ønsker at folk ændrer adfærd, for det vil betyde færre penge i kassen.

Og så lige en anden ting - staten er også hele fedtlaget af bureaukrater og regnearksdrenge som ikke har nogen positiv indvirken på vores velfærd, nok nærmere tværtom.

  • 8
  • 2

Hvis store maengder biomasseaffald fra oparbejdning af landbrugsprodukter og skovbrug efterlades i store bunker faar vi en masse CH4, hvis vi braender det af faar vi "kun" CO2. Saa miljoepaavirkningen maa da vaere klart bedre hvis vi bruger biomassen til energiformaal fremfor at vi lader biomassen ligge og raadne!?

  • 12
  • 1

Den bør vi tage i en anden tråd jeg er altid frisk på en diskussion, selvom jeg ikke fornemmer den store uoverensstemmelse.....

Det var mere "Staten" - det store onde og urimelige der faldt mig for brystet.

"Staten" er et produkt af vores stemmer og eksisterer til almenvældets gavn. Er man utilfreds, må man jo stemme anderledes eller gå ind i politik.

  • 7
  • 0

Du siger: Ønsket om neutralitet I 2050 er næppe I modstrid med brugen af biomasse.

Men: Hvem har check på, hvilken biomasse der fyres med og at det ikke er stamtræ, hvis årsringe kan fortælle, hvor mange års CO2 der fyres af instantly? Tæller Du dette eller nogen der fyrer med træet? Nej,da. Derfor er risikoen stor, at den CO2-gæld, er stiftes hhv. øges i afbrændingstidspunktet, ikke er indløst igen inden 2050.

  • 1
  • 2

Men: Hvem har check på, hvilken biomasse der fyres med og at det ikke er stamtræ, hvis årsringe kan fortælle, hvor mange års CO2 der fyres af instantly? Tæller Du dette eller nogen der fyrer med træet? Nej,da. Derfor er risikoen stor, at den CO2-gæld, er stiftes hhv. øges i afbrændingstidspunktet, ikke er indløst igen inden 2050.

Rolf.

Hvem siger at verden ikke eksisterer efter 2050 ?

Jeg savner nogle bud på hvad vi ellers kan gøre her og nu.?

At fortsætte med afbrænding af fossil energi, vil kun gøre problemet værre på den lange bane, når vi skal I gang med at binde kulstof I naturen, byggematerialer etc.

  • 2
  • 0

Den bør vi tage i en anden tråd jeg er altid frisk på en diskussion, selvom jeg ikke fornemmer den store uoverensstemmelse.....

Jeg tror også kun at uoverensstemmelsen vil gå på detaljen

Det var mere "Staten" - det store onde og urimelige der faldt mig for brystet.

Det er jo ikke "Staten" i sig selv der er problemet, men den måde som forvalterne misbruger deres magt, så borgerene begynder at føle afstand til staten, og føle at de er brikker uden rettigheder.

Det er selvfølgelig ikke "Staten" som sås skyld, men for den menige borger medfører denne afstand og magtesløshed en holdning om forskelligt mål og sigte.

Det er jo meget godt eksemplificeret af hvad der just er sket i USA, fordi mange vælgere i frustration har taget afstand til det de anser for eliten, og fulgt en mand der talte et mere simpelt sprog, og .... (nå nu er det vist på vej ud ad en tangent)

"Staten" er et produkt af vores stemmer og eksisterer til almenvældets gavn. Er man utilfreds, må man jo stemme anderledes eller gå ind i politik.

Det er teoretisk set korrekt, men kan være meget anderledes i praksis - og problematisk når vi så ovenikøbet har politikere (Pape) som decideret ikke vil overholde loven, hvilket bliver ekstra problematisk al den stund vi ikke har en forfatningsdomstol.

Så jo vi er alle en del af "Staten", men vi må altså ikke ignorere den stadig stigende fremmedgørelse som mange borgere føler i forhold til eliten som er ved at opbygge en firewall ud mod borgerene, bla. ved man ikke kan komme i direkte kontakt med myndighederne, men kun kan kommunikere elektronisk udelukkende på den ene parts præmisser.

Desværre ser vi en snigende tendens til at borgeren er til for staten, og ikke som det ideelt burde være, nemlig at staten var til for borgeren.

  • 6
  • 0

Energiplanlægningen kan kun gennemføres, hvis markedsmekanismerne indskrænkes. Lad være med en forkert energipolitik. Det kræver 'kun' en anden regeringspolitik.
Mon ikke det stadigvæk var en god idé at planlægge således at højtemperaturfbrænding af ting og sager kan undgås til fordel for lavtemperaturløsninger, herunder varmepumper. Både adminsitrative og økonomiske styringsmidler må indsættes hurtigst muligt for denne omlægning til mere 'Carnot-effektivitet' (2.hovedsætning). Klaus Illum har stået for denne tilgang, men fejlstyrede ministerier er gået udenom det ingeniørmæssigt optimale.
Jeg støtter Karl Vogts indlæg ovenfor. Pelsen kan ikke vaskes uden at man bliver våd...

  • 1
  • 2

Jeg savner nogle bud på hvad vi ellers kan gøre her og nu.?


@Flemming.
Fritage vindmølle og solcelle strøm for afgifter, gerne via fjernplaceret nettomålere

75 øre i stikkontakten og fortrængt forbrug:
Vil med en simpel el-patron udkonkurrere olie og gas.
En varmepumpe vil udkonkurrere træpiller og købt brænde.

Dette forslag er stillet mange gange, så det er ikke fordi der MANGLER et brugbart løsningsforslag.
Et forslag der endda vil gøre "folket" glade hvis det blev til noget!

Kan du komme med forslag der gør flere glade og samtidigt gavner miljøet på samme eller bedre niveau?

Eller vil du kun acceptere forslag der stædigt holder fast i middelalderens tankegang om en flad jord?

  • 7
  • 2

Når diskussionen om biomasse svinger helt der over, hvor fortsat brug af fossil energi gøres 'stuerent' sammenlignet med forsvarlig brug af biomasse, så er der noget galt.

Det, jeg især undrer mig over ved denne debat, er, at kritikerne ignorerer, at brug af fossil energi tilfører ekstra kulstof til kulstofkredsløbet. Det gør brug af biomasse ikke. Når oceanerne forsurer, skyldes det den ekstra kulstofmængde, der er blevet og bliver pumpet ud fra den fossile afbrænding.

Atmosfæren rummer 750-800 Gt kulstof. Den fossile afbrænding (+ cement produktion og land use change) sender årligt omkring + 9 Gt op i atmosfæren. Af disse bliver netto 3 Gt optaget i biosfæren, mens 2 Gt netto optages i oceanerne, således at koncentrationen i atmosfæren vokser med omkring 4 Gt pr. år.

Kulstofcirkulationen mellem atmosfæren, biosfæren og oceanerne er betydelig. Via fotosyntesen konverterer biosfæren årligt ca. 125 Gt kulstof som CO2 til glucose m.m. Cirka halvdelen gendannes igen som CO2 og udsendes til atmosfæren via planternes respiration. Den anden halvdel på ca. 60 Gt pr. år er den nettoprimærproduktion alle 'vi andre' på kloden lever af. Oceanerne optager ca. 90 Gt pr. år og frigiver den sammen mængde pr. år (bortset fra 2 Gt fra den fossile udledning, som oceanerne netto fjerner).

Samlet betyder det, at cirkulationstiden for CO2'en i atmosfæren over biosfæren og oceanerne og tilbage igen i gennemsnit er cirka 4 år.

Når man et givent år høster mindre end tilvæksten, betyder det, at biosfæren har optaget mere, end den gjorde sidste år. Hvis man ingenting høstede, ville den have optaget endnu mere. Det er dette 'endnu mere', skeptikerne fokuserer på. Det minder om den gamle talemåde, om at man ikke skal lade det bedste være det godes fjende. Det er mig bekendt et af bæredygtighedskriterierne for brug af biomasse i kraftværkerne, at tilvæksten i høstområderne er større end hugsten.

Ville man så få ’det bedste’, hvis man undlod at bruge energitræ? Ikke nødvendigvis. Skovbruget kan kun investere i øget tilvækst via øget brug af hjælpetræer, hvis der er en sikkerhed for, at tyndingstræet ad åre kan sælges som flis.

At der (stadig) foregår en uforsvarlig skovrydning i troperne er ikke et argument for at dæmonisere forsvarlig brug at biomasse på den nordlige halvkugle.

  • 12
  • 1

Skovbruget kan kun investere i øget tilvækst via øget brug af hjælpetræer, hvis der er en sikkerhed for, at tyndingstræet ad åre kan sælges som flis.


Både det og f.eks. energipil er pr. definition CO2 neutralt, fordi træerne er plantet for at blive brændt af.
Det er lidt noget andet med gammel skov, der fældes for der her frigives bundet CO2, som ikke her og nu optages af nye træer.

Der er selvfølgelig en masse "hvis'er" i ovenstående

  • 4
  • 1

Tråden her handler om omstilling fra kul til biomasse på de centrale kraftvarmeværker.
Det tror jeg ikke dit forslag vil gøre ret meget positivt ved.

Det tror jeg, af to årsager:

  1. Kraftvarmeværkerne får i sagens også adgang til afgiftsfri VE strøm, hvorfor forbruget af biomasse/fossiler vil blive sænket, potentielt kan disse kører under halvdelen af tiden.

  2. Fleksibelt el-forbrug vil sænke el-forbruget når vinden ikke blæser, hvorfor kraftvarmeværkerne skal lave mindre strøm som backup.

Den største udfordring i den centrale del af el-energiforsyningen er at kraftvarmen er for "sløve" når det kommer til at regulere op og ned: 0-100% ydelse er et meget stort spænd.

Det er her, jeg mener fokus skal sættes: Systemer der kan regulere fra 0-100% på kort tid.

Det være sig enten produktionsenheder eller forbrugsenheder.

Og hvis vi skal lave en "HER & NU" løsning på Co2 Udledning.
Så er fleksibelt forbrug samt energilagring via fortrængt forbrug af fossiler og biomasse absolut den nemmeste knap at trykke på!

Kraftvarmens evne til hurtig regulering kan sagtens komme haltende efter.
Hvilket er det den gør for nuværende hvor vi benytter Nordisk hydro(og andre lande) som mellemregulator.

Fleksibelt elforbrug og fortrængt forbrug kan/vil ske allerede fra få minutter efter der gives los for afgiftsfrihed på strøm fra sol/vind!

  • 6
  • 3

Mon ikke vi laver en aftale med svenskerne om at dele om udgifterne til anlæg af et slut depot i bjergene. :)

Angående svenskerne, så er en endnu bedre ide at vi lader dem fortsætte med at formulere deres elforsyningsstrategi, hvilket de har gjort bemærkelsesværdigt godt i nu 70 år, og så bare sørger for en god el-samhandel med dem.

Det bliver i længden billigere, særligt når danskerne så istedet kan fokusere på deres kompetence indenfor vindmøller.

Hvem bliver den næste til at sælge en havvindmøllepark i USA?

  • 2
  • 1

Forbruget af fast biomasse til fjernvarme OG el skulle have været på knap 58 PJ i 2014 og brændeforbruget til brændeovne ca. 23 PJ i 2015. Ifølge disse to kilder:

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/energist...-
_og_klimafremskrivning_2015.pdf

Kunne det ikke tale for, at man indtænker brændeovnene i evt. nyt afgiftssystem, hvis målet er
biomassebevarelse? Ok til lempeligere vilkår ved spredt bebyggelse på landet

  • 3
  • 5

Flemming Rasmussen:

Lone:
(Mht. din øvrige formulering: prøv at gå efter bolden...)

Men Lone - der er jo ingen bold - kun dit sludder - der er absolut intet af substans kommet fra dig i hele brndeovnsdebatten kun vage udokumenterede påstande, samt krav om omvendt bevisførelse. Hvis du virkelig ønsker gehør for et brændeovnsforbud, må du altså op med noget meget mere teknisk substantielt - du er trods alt på et site for tekniske begavede folk.

Ad biomasse: årringene i dit indlæg peger på anno 1817 (+-50år). Som sagt, prøv nu at gå efter bolden...

Hvis de 'tekniske begavede folk' kunne løse miljøopgaverne mutters alene, ville vi hverken have stået i vand til knæene i kældrene eller have anledning til debat om brænderøg i byerne. Læserne, inkl. FR, må nok forvente, at skidesprællere, hundehoveder, amatører, socialdemokrater og kvinder fortsat vil blande sig efter forgodtbefindende i debatten, også på denne kanal.

Er det i øvrigt ikke rimeligt nok at kræve af en industri, der 2004-05 havde ca. 630 ansatte og en omsætning på 720 mio., at den selv fremlægger og finansierer dokumentationen for sine produkters miljøpræstationer og det efter aktuel viden. (Tallene er fra Miljøprojekt nr. 1203, 2007). Dertil kommer besparelserne, brændeovnsbrugerne har haft over tid. Hvis der er knap 800.000-1 mio. biomasseovne (alle typer), og disse sparer 2.000-5.000 kr år. Er der nogen, der kender aktuelle tal for denne industris omsætning og mandskab mv?

Det er i øvrigt for mig helt ok, at staten indledningsvist giver lidt kikstart til fx miljøforskningen i en industri - men derefter bør industrien vel selv tage over og resultatet skal også indfinde sig inden for et rimeligt tidsrum? Debatten om røggener fra brændeovnene har jeg fulgt fra omkring årtusindeskiftet, og den er ikke klinget af i 2017. Det er røgen, der er årsag til meget af debatten, om end ikke det hele.

  • 3
  • 14

En meget lang tidshorisont viser at det er neutral (bortset fra udledning fra håndtering mv.)
En meget kort tidbetragtning giver en øget udledning, hvis der sammenlignes med gas.

Ok - hvor lange tidsperioder drejer det sig om og har vi tid til at vente? Man kan også spørge: hvor meget co2 undgår vi at sende op i atmosfæren hvis vi undlader at bruge biomasse i stedet for vind, sol og geotermisk varme mens resttræet komposterer naturligt.

Sagen er jo at ved at bruge biomasse til forbrænding dræner vi et kulstofdepot i form af død biomasse og deponerer i stedet kulstoffet i atmosfæren. Uanset der er fuld kulstofbalance for den levende skov vil afbrænding af biomasse øge atmosfærens co2 indhold i forhold til ikke at brænde den af - naturligvis under forudsætning af af biomassebrændslet ikke erstattes af kul men af VE.

Under alle omstændigheder bekræfter du at brug af biomasse som brændsel netto vil øge co2 udledningen - altså indtil balancen på lang sigt indtræder. Igen, er det en attraktiv løsning på et akut problem?

  • 3
  • 5

Under alle omstændigheder bekræfter du at brug af biomasse som brændsel netto vil øge co2 udledningen - altså indtil balancen på lang sigt indtræder. Igen, er det en attraktiv løsning på et akut problem?

@Søren
Det er kun delvist rigtigt. I danske skove sker der udtynding.
http://landskab.hededanmark.dk/Plej-din-sk...
En udtynding der, hvis den ikke anvendes til flis, ellers for en stor dels vedkommende ville blive liggende og forrådne i skovbunden og dermed også bidrage til drivhuseffekten.

  • 5
  • 0

Under alle omstændigheder bekræfter du at brug af biomasse som brændsel netto vil øge co2 udledningen - altså indtil balancen på lang sigt indtræder. Igen, er det en attraktiv løsning på et akut problem

Søren.

Går ud fra vi er nogenlunde enige om at vi skal stoppe brug af fossilt brændsel hurtigst muligt. ?
Ved at stoppe brug af fossilt brændsel stoppes også tilførslen af yderligere mængde kulstof til kredsløbet.
Her og nu kommer vi ikke udenom biomasse, som et effektivt middel til dette.
Som jeg også har skrevet før. Biomasse er et overgangsbrændsel til vi kan forsyne det meste med sol, vind, geotermi, overskudsvarme etc.

Nok er det et akut problem, på grund af en politisk målsætning. Det skal imidlertid ikke foranledige os til at forsøge dette løst med større negative konsekvenser på langt sigt end nødvendigt, hvilket vi ville se, hvis vi fortsatte med fossil energi fremfor biomasse.

  • 2
  • 0

At ca. 40% af de træer der fældes, efterlades i skovbunden i form af blade, kviste og træstubbe med rødder. Det ser ud som om man helt ser bort fra dette, i de beregninger der foretages.

  • 1
  • 1

Det kunne da være fornuftigt at bruge mindre energi.

Nøjes med at varme et enkelt rum op, i stedet for hele huset.

Hav kun en lampe tændt, i stedet for 5 - 10 stykker.

Hav tænd sluk timer, så kommer du ikke til at glemme at slukke.

Og så det vigtigste. TAG MERE TØJ PÅ.

  • 2
  • 7

En udtynding der, hvis den ikke anvendes til flis, ellers for en stor dels vedkommende ville blive liggende og forrådne i skovbunden og dermed også bidrage til drivhuseffekten.

Du glemmer tidsfaktoren. Sålænge det ligger og forrådner repræsenterer det et organisk kulstofdepot. For et system i balance vil depotet forblive konstant med lige dele tilførsel og afløb.

Jeg ved ikke hvad det betyder kvantitativt men kvalitativt er det vel klart nok.

  • 0
  • 2

Det er lettest at lave et-rums opvarmning, hvis man bor alene, men det er bestemt en løsning, som jeg selv bruger.

Som en anden observation, så er det faktisk lige så billigt, hvis ikke billigere at varme rummene med almindelige elektriske varmeblæsere og kun i de tidsrum, hvor man skal bruge dem.

  • 1
  • 0

Du glemmer tidsfaktoren. Sålænge det ligger og forrådner repræsenterer det et organisk kulstofdepot. For et system i balance vil depotet forblive konstant med lige dele tilførsel og afløb.

Jeg ved ikke hvad det betyder kvantitativt men kvalitativt er det vel klart nok.

@Søren

Du har netop selv anvendt tidsfaktoren

Ok - hvor lange tidsperioder drejer det sig om og har vi tid til at vente? Man kan også spørge: hvor meget co2 undgår vi at sende op i atmosfæren hvis vi undlader at bruge biomasse i stedet for vind, sol og geotermisk varme mens resttræet komposterer naturligt.

For et system i balance vil det samme gøre sig gældende for CO2

  • 1
  • 0

Hvis vi begynder at brænde biomassen af i stedet for at lade den ligge er systemet undervejs til en ny balance som indtræder engang i fremtiden. Ondtil den nye balance indtræder pumper vi kulstof fra biomassedepot over i et atmosfæredepot. Ligesom når vi flytter kulstof fra depoter i undergrunden til atmosfæren ved at brænde fossiler af.

@Søren
Biomasse har en kulstof cyklus fra få måneder til flere årtier. Det meste biomasse vi bruger i Danmark har en kulstof cyklus på under 10 år. Netop fordi det er halm eller flis fra udtydning, fraskæring, topender m.m.
De fossile brændsler har en kulstof cyklus på mange tusinde år. Anvendelsen af biomasse er derfor et skridt i den rigtige retning. Men jeg betragter det stadig som et midlertidigt skridt i en overgangsperiode.

  • 6
  • 0

Ondtil den nye balance indtræder pumper vi kulstof fra biomassedepot over i et atmosfæredepot. Ligesom når vi flytter kulstof fra depoter i undergrunden til atmosfæren ved at brænde fossiler af.


Det er jo blot en leg med ord.

Når du hiver kulstof op fra undergrunden og brænder det, fører du nyt kulstof ind i naturens kredsløb. Denne øgning af kulstofmængden i naturens kredsløb varer for evigt (eller i hvert fald nogle millioner år).

Ved afbrænding af biomasse, fører du ikke nyt kulstof ind i naturens kredsløb. Du flytter blot kortvarigt rundt på noget af det kulstof, der allerede er der.

Hvordan voksne mennesker i fuldt alvor kan få sig selv til at betragte de to situationer som værende ens, er over min forstand.

  • 12
  • 1

"De fossile brændsler har en kulstof cyklus på mange tusinde år. Anvendelsen af biomasse er derfor et skridt i den rigtige retning".

"Ved afbrænding af biomasse, fører du ikke nyt kulstof ind i naturens kredsløb. Du flytter blot kortvarigt rundt på noget af det kulstof, der allerede er der".

... og så er vi endelig efter mange og lange omveje omsider ved sagens kerne.

  • 8
  • 0

Der er mere end eet kredsløb i skoven, den rådnende biomasse i skovbunden er ikke kun et kulstofkredsløb, men der frigives også gødning til næste generation skov. Hvis der ryddes helt op får man ikke den tilvækst, og dermed CO2-binding, som man regner med.

  • 1
  • 1

Naturligvis Bent, men Magnus Bredsdorff fokuserer i sin leder på CO2 udledningen.

Ønsker du fyldestgørende svar på skovenes kredsløb, anbefales det at læse hvad bl.a. Claus Felby har publiceret.

Claus Felby er professor i skov, natur og biomasse.

  • 5
  • 0

Det er lidt noget andet med gammel skov, der fældes for der her frigives bundet CO2, som ikke her og nu optages af nye træer.

En gammel skov er i balance!
Den optager intet nyt CO2 fra atmosfæren.
Gamle træer dør og nedbrydes af mikroorganismer. Processen udleder bl.a. metan og kuldioxid. Nye træer vokser op, og optager atter CO2, og vedligeholder balancen.
En nyplantet skov optager ekstra CO2 fra atmosfæren, indtil den, efter en årrække, også opnår balance.

  • 4
  • 0

Biomasse har en kulstof cyklus fra få måneder til flere årtier.

Jeg påstår jo ikke at biomasse has samme tiddscyklus som fossiler. Men jeg siger blot at afbrænding af biomasse ikke er kulstofneutralt i overgangsperioden mellem de to balancepunkter. Og perioden ved kraftværkspiller er formentlig årtier gætter jeg på. For slet ikke at tale om birke og bøgebrænde til hyggen i de små hjem.

Jeg synes ikke det kan ignoreres i en situation hvor Danmark og formentlig store dele af verden vender sig mod biomasse som afløser for kul. I hvert fald vil jeg gerne se en analyse - gerne global - af bidraget til atmosfærens CO2 pulje hvis kul bliver erstattet med biomasse - altså bæredygtig biomasse, hvorved jeg forstår at der ikke reduceres i den samlede mængde levende biomasse.

Det kan jo ikke altsammen være affaldstræ. Og selv om det var ville det jo ikke fjerne problemet. Dertil kommer at f.eks. regnskove som bekendt primært vokser på sit eget affald og det gør vores skove vel også - naturligt. Så fjerner vi affaldet skaber vi et andet problem.

"Skovdriftens største påvirkning af dyrkningsgrundlaget sker når man fjerner træ og de indeholdte næringsstoffer fra skoven."

http://www.trae.dk/leksikon/danske-skove-o...

Hvordan rimer det med begrebet "bæredygtige træpiller"

Er jeg helt i skoven? :-) Jeg vil gerne belæres

  • 3
  • 4

Er jeg helt i skoven? :-) Jeg vil gerne belæres

På et ocean er der et vandniveau. Bølgetop og bølgedal er blot mindre afvigelser. Ebbe og flod.
På samme måde er det med overgang mellem balancepunkter. Det er blot bølger i et ocean, vandniveauet ændres ikke. Det er kulstofbindingen på tidsligt forskudte cyklusser, der skal fokuseres på.
Dannelsen af kul, olie og gas kan ikke sammenlignes.

Næringsstoffer holdes der øje med ved jordprøver, også i skove. Særligt ved nyplantning. Jorden fjernes jo ikke.

  • 4
  • 3

Dette argument bør gentages igen og igen.

Klaus: Du har jo ret - men det er bare ikke sagens kerne. Afbrænding af biomasse ændrer på kulstofkredsløbet selv om den samlede kulstof mængde er uændret. Det flyttes rundt på kulstof mellem forskellige depoter og afbrænding betyder alt andet lige mere CO2 i atmosfæren og mindre i kulstofdepotet med bioaffald.

Hvor meget det betyder kvantitativt for atmosfærens co2 koncentration er jeg ikke klar over men det er da kvalitativt uafviseligt at det forholder sig sådan.

Jeg ser kun en måde at eliminere problemet - ved at forøge de samlede skovarealer dvs mængden af levende biomasse som kompensation for reduktionen i affaldsdepotet. Sker det - og hvorfra kommer næringsstofferne? Aske fra kraftværker?

Måske har DONG en mening om det?

  • 0
  • 3

Dannelsen af kul, olie og gas kan ikke sammenlignes.

Hold nu op med de stråmænd. Jeg sidestiller ikke forbrænding af biomasse med forbrænding af fossiler - undtsgen i det principielle at man i begge tilfælde netto flytter kulstof op i atmosfæren. Og det bekræfter du jo med din bølgesnak. Altså, du bekræfter - som andre her - at biomasseforbrænding øger atmosfærens CO2 indhold. Hvor meget ved jeg ikke, det er for min part blot en kvalitativ betragtning. Hvis problemet er kvantitativt bagatelagtigt vil jeg gerne have det dokumenteret. Findes der en sådan dokumentation?

Du skriver at næringsstoffer holdes der øje med. Og hvad så? Det er da en underlig kommentar. Er du uenig i at næringsstoffer fjernes fra skovene og at det påvirker efterfølgende vækst. Jordens indhold af næringsstoffer er vel ikke uendelig selv om nogen tror det.

  • 0
  • 3

Altså, du bekræfter - som andre her - at biomasseforbrænding øger atmosfærens CO2 indhold. Hvor meget ved jeg ikke, det er for min part blot en kvalitativ betragtning. Hvis problemet er kvantitativt bagatelagtigt vil jeg gerne have det dokumenteret. Findes der en sådan dokumentation?

Du skriver at næringsstoffer holdes der øje med. Og hvad så? Det er da en underlig kommentar. Er du uenig i at næringsstoffer fjernes fra skovene og at det påvirker efterfølgende vækst. Jordens indhold af næringsstoffer er vel ikke uendelig selv om nogen tror det.

Kulstofkredsløbet:
Tidsligt er skovens alder en bagatel i forhold til det fossile der pumpes op. Det er vi vel enige om!
En voksende skov har en større ved-tilvækst, og dermed en større kulstofbinding end en gammel skov.
Dokumentation findes sikkert på fag-biblioteker på Universiteterne. Specielt på Frederiksberg

Næringsstoffer:
En stor del næringsstoffer findes stadig i jorden, deposition fra atmosfæren mens andre optages fra mineraler der til stadighed forvitres, godt hjulpet af rødder, mykoriza, vand mm.
Hvis analyser viser enkelte mangler, kan det afhjælpes. Med opgødskning/startgødskning. Nogle steder er det kalk, aske, slam mv.
Om næringsstoffer er i uendelige mænger? Nej jordens masse vokser kun ubetydeligt. Forvitring og mineralisering er derimod fortløbende processer. Vi taler jo ikke om skovning, hvor jordbunden forsvinder!

  • 2
  • 1

men hvis ønsket er:

1 - hurtigt at minimere co2-udslippet.
2 - på længere sigt at opnå balance

så kan man:

1 - arbejde for at maksimere vind, sol og andre vedvarende energiformer med intet eller meget lille co2-fodspor.
2 - arbejde for at maksimere bæredygtig produktion af biomasse i form af skov, udtynding, alger, energiafgrøder m.v.
3 - høste denne biomasse og oplagre den under forhold, hvor der ikke sker forrådning, kompostering eller anden nedbrydning - måske i gamle kulminer, tanken er besnærende cirkulær.
4 - i en overgangsperiode bruge det fossile brændsel, som giver mest energi pr. co2-udslip (gas?), som supplement til den vedvarende energi under '1' (for på kort sigt at minimere det årlige co2-udslip).
5 - når det årlige co2-udslip er sænket nok, begynde at bruge af den oplagrede biomasse i stedet for fossile brændsler under '4'. Måske kan oplaget også være en råvare for andet end energiproduktion. Måske kan enzymatiske processer stille og roligt i løbet af 30 år omdanne noget af biomassen til råvarer for plastproduktion - bare et totalt ukyndigt gæt. I sidste ende kan man også vælge at lade biomassen ligge - så er atmosfære-co2 givet tilbage til undergrunden.
6 - dække energibehovet med vedvarende kilder, der ikke baserer sig på forbrænding.

Ja, det er givetvis meget, meget dyrt, meget langsigtet og meget urealistisk.

  • 1
  • 1

Jeg påstår jo ikke at biomasse has samme tiddscyklus som fossiler. Men jeg siger blot at afbrænding af biomasse ikke er kulstofneutralt i overgangsperioden mellem de to balancepunkter. Og perioden ved kraftværkspiller er formentlig årtier gætter jeg på. For slet ikke at tale om birke og bøgebrænde til hyggen i de små hjem.

Jeg synes ikke det kan ignoreres i en situation hvor Danmark og formentlig store dele af verden vender sig mod biomasse som afløser for kul. I hvert fald vil jeg gerne se en analyse - gerne global - af bidraget til atmosfærens CO2 pulje hvis kul bliver erstattet med biomasse - altså bæredygtig biomasse, hvorved jeg forstår at der ikke reduceres i den samlede mængde levende biomasse.

Dit spørgsmål er sagligt og relevant. Problemet er, som jeg forstår det, at der opsættes så mange forskellige forudsætninger (og i øvrigt ofte debatteres så ophedet), at én konsensus-analyse på globalt plan næppe kan opnås foreløbig (nævnt med det forbehold, at IPCC måske har forsøgt sig med en sådan - jeg har bestemt ikke styr på alt, hvad IPCC har lavet).

Københavns Universitet udgav i januar 2014 rapporten ”Muligheder for bæredygtig udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100”, link:
http://ign.ku.dk/formidling/publikationer/...

CO2-neutralitet diskuteres i afsnit 2.3 med start side 24. De nævner (side 29): ”den grundlæggende antagelse, for at brug af træ fra skov til energi kan anses for at være CO2 neutral, [er] normalt, at den blivende vedmasse i skoven er uforandret eller stigende”. Det er den målestok, jeg har henvist til tidligere i denne tråd.

De nævner, at resultaterne bl.a. af livscyklusvurderinger naturligvis afhænger af de grundlæggende antagelser, og de leverer faktisk et noget spydigt hip til CONCITO (side 27). De skriver om CONCITOs analyse: ”Konklusionen på analysen, at den producerede træbiomasse ikke er CO2 neutral indenfor det betragtede tidsperspektiv, kræver her i virkeligheden ikke nogen beregning, da den allerede er indbygget i modelleringsantagelserne.”

Citat fra side 25:
”Den samlede biomasse kan naturligvis variere, og sikrer man ikke at brug af biomasse – og i særdeleshed afbrænding – modsvares af en tilsvarende opbygning/lagring, sker der naturligvis en nettotilførsel af CO2 til atmosfæren, som det f.eks. er velkendt fra skovrydning i troperne – og i et historisk perspektiv fra skovrydning generelt, som har været en af de store kilder til CO2 emission. Den omfattende ødelæggelse af skov i historisk tid indebærer samtidig, at der gennem restaurering og etablering af ny skov er et stort uudnyttet potentiale for kulstofbinding (f.eks. McKinley et al. 2011).”

Potentialet for global CO2-neutral biomasse til energiforsyningen afhænger bl.a. af det omfang af skovrejsning, der lykkes. The New York Declaration on Forests fra 2014 er et spændende initiativ.
Jeg har dog ikke nogen opdateret status på, hvordan det går med at efterleve det i praksis.

KU-forskerne beskæftiger sig især med den forudsætning, at man har en dyrket skov. Her afhænger regnestykket også af, hvorvidt eller i hvilket omfang skovdyrkerne reagerer på øget salg af energitræ med indsats for øget tilvækst af netop energitræ i beplantningerne.

Ea Energianalyse leverede i 2014 et bud på et svar f.s.v.a. kraftværkernes overgang fra kul til biomasse, link: http://www.ea-energianalyse.dk/reports/CO2.... De formulerer sig på følgende måde: ”Resultatet af analyserne er, at der slet ikke opstår CO2 gæld når kul fortrænges af træflis. Når kul fortrænges af træpiller, så opstår der en lille gæld, som dog er tilbagebetalt allerede efter 2 år. Når der anvendes træflis, er biomassen et CO2 neutralt brændsel efter 10 års drift. Ved anvendelse af træpiller går der 11 år med anvendelse af standardforudsætningerne.”

Dette er så et forsøg på input til debatten fra min side. Endelig afklaring giver det åbenlyst ikke.

Mvh Søren

  • 8
  • 0

Ja, det er givetvis meget, meget dyrt, meget langsigtet og meget urealistisk.

Det afspejler snarere den realistiske forudsætning at vi har travlt og skal tænke os grundigt om. Biofuel som majs og palmeolie oma har været særdeles og katastrofalt kontraproduktivt men sålænge det er drevet af voldsomme tilskudsregler og subsidier - også ustoppeligt. Træpilleindusyrien er i Danmark drevet af økonomiske fordele som ikke gives til konkurrerende teknologier. Er det klogt?

  • 1
  • 2

Træpilleindusyrien er i Danmark drevet af økonomiske fordele som ikke gives til konkurrerende teknologier. Er det klogt?

Kan man skrive det "samme" bare sådan her?

Træpille industrien holdes kunstigt i live fordi konkurrende og renere teknologier som Vind+Sol+Hydro, er skambelagt med afgifter.

Det at vi ikke selv har Hydro som back-up burde alt andet lige motivere os til at forske i og bygge backup systemer, der kan regulere 0-100% på kort tid.

Om end det tog vist nok allerede er kørt?
Batterier integreres i større og større stil flere og flere steder og kun med stigende effekter og til konstant faldende priser.

Indtil da, kommer vi nok længst og hurtigst afsted med lagring via fortrængt forbrug.

  • 1
  • 0

Fjern nu de EL afgifter når sol og vind producerer gerne via fjernplaceret nettomåler ordning.

Ja, muligheden er der allerede, da vi allerede har fjernaflæste målere, hvor man kan se forbruget time for time. En app til mobiltelefonen kan vise den aktuelle pris. Afgifterne skal også følge med op og ned, ellers batter det ikke noget, og vil ikke ændre folks vaner. Derfra kan man så selv vælge at installere intelligente gruppeafbrydere m.v., hvis man har lyst til det.

  • 1
  • 0

Skal Kina ikke også med i ordningen ? Er det ikke vigtigt at også Kina og Indien og ........ kommer med i ordningen ?

Nej sandheden er nok nærmere, at vi har nogle samfundssystemer og grupperinger der har deres helt egen dagsorden.
Mere og mere kontrol. De kan simpelthen ikke lade være, for det giver jo beskæftigelse til sig og sine.
Men det vil vi dø af.

  • 1
  • 0

Ja, det er givetvis meget, meget dyrt, meget langsigtet og meget urealistisk.


Nej, det er hamrende kortsigtet. På langt sigt er den helt gal.

Du undgår måske på kort sigt at få noget kulstof op i atmosfæren, men det ændrer jo ikke på, at du med dit forslag netto tilfører mere fossilt kulstof til naturens kredsløb, end hvis vi hurtigere standsede med at afbrænde fossilt kulstof.

Og det siger sig selv, at den langsigtede konsekvens vil være, at vi i de næste millioner af år må kæmpe med mere kulstof i naturens kredsløb. Blot fordi nogle genier i 2017 besluttede sig til, at det var bedre at tisse i bukserne for at holde kulden.

  • 2
  • 0

2 - arbejde for at maksimere bæredygtig produktion af biomasse i form af skov, udtynding, alger, energiafgrøder m.v.
3 - høste denne biomasse og oplagre den under forhold, hvor der ikke sker forrådning, kompostering eller anden nedbrydning - måske i gamle kulminer, tanken er besnærende cirkulær.
4 - i en overgangsperiode bruge det fossile brændsel, som giver mest energi pr. co2-udslip (gas?), som supplement til den vedvarende energi under '1' (for på kort sigt at minimere det årlige co2-udslip).

Hej Jan,

Jeg synes ikke, dine punkter generelt er særlig urealistiske, ej heller økonomisk. Det er oplagt vigtigt at øge nettoprimærproduktionen via genopretning af områder, som ligger mere eller mindre øde p.g.a. tidligere tiders rovdrift. Ved skovrejsning m.m. Der er vist en del, der går i den rigtige retning her, men det kunne givetvis speedes op (og gerne med øget dansk indsats).

Der skal helt klart satses på vind og sol - priserne er raslet ned. Det sker også på globalt plan. End ikke Trump kan standse det. Danmark burde satse mere på at blive verdensmester til at indpasse mest muligt fluktuerende el. Det har vi en åbenlys erhvervsmæssig interesse i. Der kommer meget snart et kæmpe globalt marked for de bedste løsninger her.

Dit forslag, om at lagre biomasse og samtidig fortsætte brug af fossil energi (også selvom det er naturgas), forekommer mig ulogisk. Punkt et må være at få udfaset den fossile energi. Om vi sidenhen ligefrem skal lagre biomasse i de gamle kulminer... det er jeg nok skeptisk overfor. Hvis vi endelig skal den vej, bliver det nok lagring i undergrunden af CO2 fra biomasseforbrænding. Vi har nogle år foran os til at finde ud af, om det bliver nødvendigt at gå så langt.

Mvh Søren

  • 1
  • 0

En gammel skov er i balance!
Den optager intet nyt CO2 fra atmosfæren.
Gamle træer dør og nedbrydes af mikroorganismer. Processen udleder bl.a. metan og kuldioxid. Nye træer vokser op, og optager atter CO2, og vedligeholder balancen.
En nyplantet skov optager ekstra CO2 fra atmosfæren, indtil den, efter en årrække, også opnår balance.

Hej John

Det er ikke helt rigtigt:

Oregon State University (2008, September 10). Old Growth Forests Are Valuable Carbon Sinks. ScienceDaily:
Citat: "... unmanaged primary forests with large amounts of old growth, and that rather than being irrelevant to the Earth's carbon budget, they may account for as much as 10 percent of the global net uptake of carbon dioxide... The current data now makes it clear that carbon accumulation can continue in forests that are centuries old..."

McGill University. (2011, February 23). Bacteria living on old-growth trees. ScienceDaily:
Citat: "...
"These large old trees are doing something: they're providing habitat for something that provides habitat for something else that's fertilizing the forest. It's like a domino effect; it's indirect but without the first step, without the trees, none of it could happen."

There are three players in this story:

1) large, old trees;

2) mosses that grow along their branches; and

3) a group of bacteria called cyanobacteria associated with the mosses.

The cyanobacteria take nitrogen from the atmosphere and make it available to plants-a process called "nitrogen fixation" that very few organisms can do.
...
Moss is the crucial element. The amount of nitrogen coming from the canopy depends on trees having mosses.
...
"Many trees don't start to accumulate mosses until they're more than 100 years old.
..."

dog:

18 August 2013, European forests near 'carbon saturation point':
Citat: "...
"These forests have now reached 70-80 years old and are starting a phase in the life of a tree where the growth rate starts to come down," he explained.
..."

University of Washington (2013, May 20). Amazon River exhales virtually all carbon taken up by rainforest. ScienceDaily:
Citat: "...
Until recently, people believed much of the rainforest's carbon floated down the Amazon River and ended up deep in the ocean.
...
"Rivers were once thought of as passive pipes," said co-author Jeffrey Richey, a UW professor of oceanography. "This shows they're more like metabolic hotspots."
...
Based on the results, the authors estimate that about 45 percent of the Amazon's lignin breaks down in soils, 55 percent breaks down in the river system, and 5 percent reaches the ocean, where it may break down or sink to the ocean floor.
..."

NASA/Jet Propulsion Laboratory. (2014, March 18). Amazon inhales more carbon than it emits, NASA finds. ScienceDaily:
Citat: "...
A new NASA-led study seven years in the making has confirmed that natural forests in the Amazon remove more carbon dioxide from the atmosphere than they emit, therefore reducing global warming. This finding resolves a long-standing debate about a key component of the overall carbon balance of the Amazon basin.
..."

  • 0
  • 2

Dit forslag, om at lagre biomasse og samtidig fortsætte brug af fossil energi (også selvom det er naturgas), forekommer mig ulogisk. Punkt et må være at få udfaset den fossile energi.

Jeg mener, at punkt 1 må være at får nedbragt co2-udledningen til atmosfæren. Der udledes mindre co2 ved på en gang at fyre med naturgas og oplagre biomasse, end ved at fyre med den samme mængde biomasse. Hvis du oplagrer biomassen uden at den nedbrydes, fjerner du derfor mere co2 fra kredsløbet end ved at brænde biomassen af - naturligvis under forudsætning af, at biomassen ikke forrådner. Logisk set giver det faktisk en nettogevinst på den samlede co2-mængde i atmosfæren. Man kan også sige det sådan, at du fylder kulminerne op med 'kul' igen.

  • 1
  • 1

naturligvis under forudsætning af, at biomassen ikke forrådner. Logisk set giver det faktisk en nettogevinst på den samlede co2-mængde i atmosfæren. Man kan også sige det sådan, at du fylder kulminerne op med 'kul' igen.

Smartere var det jo så nok, ikke at brænde naturgassen og så brænde biomassen og bruge CCS (carbon capture and storage) og så sende co2-en ned i olie- eller naturgasbrønde. NU skal naturgassen ikke brændes og udlede co2, og co2 fra afbrænding af biomassen ender nu ikke i atmosfæren.

  • 1
  • 2

Du undgår måske på kort sigt at få noget kulstof op i atmosfæren, men det ændrer jo ikke på, at du med dit forslag netto tilfører mere fossilt kulstof til naturens kredsløb, end hvis vi hurtigere standsede med at afbrænde fossilt kulstof.

Du har ikke forstået ideen, og du tager fejl.

Hvis biomassen oplagres 'for ever', så den netop ikke frigiver sin co2, bliver der rent faktisk tilført mindre co2 til kredsløbet ved at afbrænde naturgas end ved at afbrænde den samme biomasse - også på langt sigt.

Biomassen afgiver ved forbrænding en vis mængde co2, som planterne optager igen. Ved at oplagre biomassen, fjerner du derfor den samme mængde co2 fra kredsløbet, som planterne optager igen. Den manglende energiproduktion skaffer du med naturgas, som giver et mindre co2-bidrag end det, det, som er bundet i biomassen.

Mit forslag fjerner derfor netto co2 fra naturens kredsløb - og betyder i princippet, at vi fylder fossile brændsler tilbage i minerne.

  • 1
  • 1

CCS (carbon capture and storage)

Smartere var det jo så nok, ikke at brænde naturgassen og så brænde biomassen og bruge CCS (carbon capture and storage) og så sende co2-en ned i olie- eller naturgasbrønde.


Ja, hvis den teknologi er billigere end at smide træstammer ned i en gammel kulmine, hvor biomassen på at eller andet tidspunkt igen kan blive et aktiv, hvad co2 næppe bliver.

  • 0
  • 0

Ja, hvis den teknologi er billigere end at smide træstammer ned i en gammel kulmine

Jeg ved det ikke. Men hvis man på et kulværk skal fange co2-en så hver gang man fangede 2 co2 enheder fra afbrænding af kul så skulle der bruges energi fra 1 enhed til at drive processen, så ud af 3 enheder får man kun 2 brugbare el-enheder fordi der medgår en til at drive processen. Så skal der installeres udstyret på kraftværket og endelig skal der lægges rør ud til olie- eller gasbrønde som for Danmark vil sige Nordsøen. Det må være ret bekostelig.

  • 0
  • 0

Men kan der være økonomi idet.
Jeg mener, at du skal bruge penge til at hente gassen op af undergrunden, men samtidig skal du have en skovejer til at fælde sin skov og transportere træet til en mine hvor det skal deponeres, og han skal vel have samme betaling for det, som hvis han solgte det direkte til et flisværk.
Så må det være billigere at bygge flere vindmøller og seriøst forske i el-lagringsteknologier.
Problemet idag er at det ikke koster alverden at forurene med CO2, og med vores beliggenhed tæt på norske vandmagasiner, bliver el-lagring i DK aldrig rentabel, sålænge vi kan regne med Norge.

  • 1
  • 0

Ja, hvis den teknologi er billigere end at smide træstammer ned i en gammel kulmine, hvor biomassen på at eller andet tidspunkt igen kan blive et aktiv, hvad co2 næppe bliver.


Hvorfor smide træstammer ned. Du får begravet meget mere kulstof ved at smide kullene direkte ned i de gamle miner.
CCS er jo ikke 100% og kun få værker har det, så hvis vi blot købte 30% mere kul end nødvendigt, og hældte det ned i gamle miner, så kunne vi vel påstå at vi nu har opnået 30 procent CCS og høste en masse goodwill. Det har også den fordel at ingen CO2 risikerer at undslippe, og skulle du få brug for kullene, så kan de hentes op igen. Jeg skal lige finpudse forslaget, men en Nobelpris må være nær ved.

  • 4
  • 6

Du får begravet meget mere kulstof ved at smide kullene direkte ned i de gamle miner.


Det er muligt at forkulle biomassen, bruge af gasningen til elproduktion.
Hvorefter man står med en masse trækul, pres det lidt sammen og smid det i mineskakterne.

Rent faktisk kan man allerede i dag købe CCS klumper og dumpe dem i jorden.
Det er bare ned i det næremeste supermarked og købe noget der er sælges under betegnelsen:
"bio-grill-briketter/kul" men husk det skal være fra bæredygtigt ophav.

  • 2
  • 1

"Staten" er et produkt af vores stemmer og eksisterer til almenvældets gavn. Er man utilfreds, må man jo stemme anderledes [...]

Det gjorde jeg også sidste gang - det skete der ikke noget ved...!

En anden ting er, at det efterhånden er ligefedt hvem man stemmer på, alle partierne vil ændre lidt forskelligt, men ellers fortsætte det bulede og ramponerede tog ud ad den samme elendige strækning.

Jeg kunne selvfølgelig godt gå ind i politik, men hvordan skulle jeg kunne skaffe stemmer nok? Jeg har ikke 15.000 facebook-venner, jeg har ikke været 'politisk aktiv' og kender en masse inde på borgen, jeg har aldrig deltaget i nogle TV-shows. Kort sagt: ingen ved hvem jeg er.

Så hvordan får man gjort noget, når de to eneste muligheder ikke fungerer?

  • 2
  • 0

Henter du fossilt kulstof op og brænder det af, har du tilført naturens kredsløb kulstof millioner af år ud i tiden.
Oplagrer du biomasse, har du med lidt held holdt det ude af naturens kredsløb i nogle få hundrede eller tusinde år.


Lad os antage, at vi om tusind år (dit eksempel) ikke længere afbrænder noget som helst for at frembringe el og varme. Jeg tvivler også på, at vi stadig holder husdyr. Vi har sikkert også effektive metoder til at fjerne co2 fra atmosfæren baseret på rigelige mængder af non-fossil energi.

Er du så sikker på, at en tilførsel over mange år af co2 fra nedbrudt biomasse til den tid betyder noget for klimaet? Ja, det er du åbenbart.

Det lyder som om, du generelt er imod co2. Det er jeg ikke, jeg er imod co2 i mængder, der hurtigt påvirker klimaet. CO2 som sådan er ikke farligt.

  • 2
  • 0

Hvorfor smide træstammer ned. Du får begravet meget mere kulstof ved at smide kullene direkte ned i de gamle miner


Hvad for nogle kul, fiffige Svend? I mit regnestykke er der biomasse og naturgas.

Og i øvrigt får du produceret mere co2 i forhold til energimængden ved at begrave kul og afbrænde en energimæssigt set tilsvarende mængde biomasse end ved at gøre det omvendte.

Da skovenes optagelse af co2 ikke afhænger af, om biomassen afbrændes eller ej, vil dit forslag føre til mere co2 i atmosfæren fremover - og mit vil føre til mindre...

  • 4
  • 0

Jeg kunne selvfølgelig godt gå ind i politik, men hvordan skulle jeg kunne skaffe stemmer nok? Jeg har ikke 15.000 facebook-venner, jeg har ikke været 'politisk aktiv' og kender en masse inde på borgen, jeg har aldrig deltaget i nogle TV-shows. Kort sagt: ingen ved hvem jeg er.
Så hvordan får man gjort noget, når de to eneste muligheder ikke fungerer?

Hopper op på ølkassen og forsøger at overbevise verden om dine forslags fortræffeligheder. Det er med garanti en stor opgave, men sådan fungerer det repræsentative demokrati. Man kan også melde sig ind i en vælgerforening og arbejde sig op i systemet. Eller man kan kontakte forskellige politikere med forslag og meninger, som de kan brug til noget.

I min ungdom blev jeg via en kollega inviteret til et frokostmøde med en socialdemokratisk politiker, som ville høre for og imod det europæiske patent. En måned senere var mine tanker blevet til socialdemokratisk politik...

  • 0
  • 0

Er du så sikker på, at en tilførsel over mange år af co2 fra nedbrudt biomasse til den tid betyder noget for klimaet? Ja, det er du åbenbart.


Slutresultatet vil være, at den mængde fossilt kulstof, du har hevet op af jorden og afbrændt, vil være permanent del af naturens kredsløb.

Så du har blot udskudt problemerne fra din fossile afbrænding nogle tusinde år. Det er alt.

Med hensyn til faren fra CO2, så mener du åbenbart, at det kun er ændringshastigheden for atmosfærens indhold af CO2, der er farlig, mens slutindholdet af CO2 ikke betyder noget? Det er den eneste måde, hvorpå jeg kan få dit sidste afsnit til at give mening - men det giver stadig ikke mening.

  • 2
  • 0

Med hensyn til faren fra CO2, så mener du åbenbart, at det kun er ændringshastigheden for atmosfærens indhold af CO2, der er farlig, mens slutindholdet af CO2 ikke betyder noget? Det er den eneste måde, hvorpå jeg kan få dit sidste afsnit til at give mening - men det giver stadig ikke mening.


Nej, du vil ikke forstå.

Hvor meget co2 kan vi fjerne fra atmosfæren om tusind år? Hvor meget kulstof indgår til den tid i en lang række bygge- og plastmaterialer? Hvor meget co2 er til den tid optaget i verdenshavene ved en langsom proces, fordi naturen atter er kommet i balance? Hvor meget co2 er fortsat deponeret i biomasse? Hvor få metanproducerende husdyr er der til den tid, og hvor meget co2 kan vi tillade, hvis metanen er væk?

Det er lige nu, vi akut har brug for at nedsætte co2-udledningen så hurtigt som overhovedet muligt, og det modarbejder vi med afbrænding af biomasse. Når der er brug for en katastrofeopbremsning, duer det ikke at tænke på, at en langsommere opbremsning slider mindre på bremserne.

Jeg tror faktisk på, at menneskeheden sagtens kan løse de andre udfordringer bæredygtigt, hvis der er tusind år til det. Så det giver faktisk rigtig god mening at udskyde problemerne i tusind år!

  • 1
  • 1

Jo, jeg forstår skam udmærket: Du vil tisse i bukserne for at holde kulden, og så håber du, at vores efterkommere finder ud af at løse de problemer, du derved har ska


Nej, jeg er bare ikke postfaktuel. Og hvem taler om efterkommere. Jeg mener da bestemt, at vi skal begynder at løse problemerne nu. Vi skal bare lade være med at gøre dem værre end nødvendigt på et følelsesmæssigt grundlag.

  • 1
  • 1

Du vil tisse i bukserne for at holde kulden, og så håber du, at vores efterkommere finder ud af at løse de problemer, du derved har skabt.


Nu er det jo sådan set en ret effektiv strategi at tisse i bukserne, hvis man vil holde kulden i en periode...

Men mit budskab er nu nok nærmere, at hvis vi ikke netop nu gør det, der reducerer co2-udslippet allermest, så er det slet ikke sikkert vi får nogle efterkommere. Eller at vores efterkommere har en nogenlunde fornuftig verden at leve i. Det er lige nu, vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre iskalotterne i at smelte. Jeg synes ikke, det kan vente.

Måske skal man sammenligne med kemoterapi. Det er hamrende ubehageligt og usundt, men man gør det alligevel, hvis det er det eneste, der kan hjælpe patienten til at overleve. Så må man håndtere resten senere.
Det kan man da godt kalde kortsigtet. Men hvis man ikke handler kortsigtet, bliver det langsigtede ofte ligegyldigt...

Jeg er helt enig i, at biomasse er kan vise sig rimeligt bæredygtigt på en længere tidshorisont. Men kan vi tillade os den luksus at tænke i 50 års horisonter i dagens situation? Hvad hvis vi i mellemtiden kommer forbi 'a point of no return', fordi vi i den hellige bæredygtigheds navn tillod et større co2-udslip end teknisk set muligt?

Så er det måske bedre at udskyde bæredygtigheden en smule og sætte ind med den hårde, mere effektive behandling nu.

I øvrigt har jeg en hel del større tiltro til vores efterkommere end du. Jeg er sikker på, at de nok skal kunne håndtere situationen - og at de vil have forståelse for, at vi i en kort årrække katastrofeopbremsede med pedalen i bund, før vi overgik til en elproduktion, der ikke er baseret på forbrænding. Vi gjorde det jo ikke af uvidenhed eller for at tjene penge - men for at redde den verden, vi kender.

  • 1
  • 0

Var det ikke en idé at kræve at kraftværker der importere brænde til fjernvarme og elforsyning skal stille dokumentation for at det importerede træ er bæredygtigt fældet for at opnå afgiftfritagelse?
Fordi hvis det er, så er det CO2 neutralt og skal derfor ikke beskattes. Der er efterhånden så mange vismænd og "forskere" at man ka' fo're grise med dem!
Og det er ikke småting hvad de kommer med af vrøvl.

  • 2
  • 0

Michael - nu skal der jo tilføres noget energi for at udtørre biomassen og varme den op til forgasning. Tvivler på at der bliver nævneværdig gas i overskud til elproduktion


Karsten, hvem siger den energi skal komme fra afbrænding af biomassen?

Biomasse kan tørre fint helt af sig selv.
Bare det ikke er for tæt pakket for så kan vandet ikke fordampe og skidtet rådner

Opvarmning til forgasning kan fint ske med en el-ovn drevet af vindmøller.
Diverse tjærestoffer vil dog sikre fast arbejde til en ovn renser, men vi skal jo sikre at der er arbejde til de folk der før arbejdede med fossiler.

Dyrt JA....Men på det praktiske plan er det ret simpelt.

  • 0
  • 2

Michael - Skal vi ikke bare sige urealistisk dyr? Kun realistisk når man får strømmen foræret, og dermed få timer til at forrente investeringen.


Tror end ikke den er indenfor økonomisk realisme, selv med gratis strøm.
(ej heller hvis Co2 kvoterne stiger med faktor 100)

Brug dog den grønne overskudstrøm direkte ....


Gerne, men der er nogle afgifter der står i vejen, fjern afgiften på strøm fra vind og sol.
Så er jeg ganske overbevist om at mange af vores udledninger reduceres ret hurtigt.

  • 1
  • 1

http://www.oekonews.at/?mdoc_id=1112893

https://translate.googleusercontent.com/tr...

Mens at de tyske politikere klapper i deres små hænder, så giver McKinsey en sønderlammende kritik af den tyske udvikling.

Der skal ikke mere biomasse, flere subsidier eller solceller langt mod nord.

https://ing.dk/artikel/tre-lande-gaar-samm...

Det viser bare at tænkningen har antaget helt urealistiske dimensioner. Eller at gemme strøm i varme sten. Er der en ingeniør til stede som kan give mig et overslag over tabet i sådan et system?

Byg fire-seks kernereaktorer fx af koreansk oprindelse til fast pris.
Sælg strøm til 25-27 øre/kWh, som er grøn og co2 fri og ikke handler om at hælde natur i kedlen.
Drop strategien om at vi skal gemme strøm fra sol og vind. Det baserer sig på ønsketænkning og teknologier der ikke er opfundet og vil gøre strømmen alt for dyr og svække konkurrenceevnen.
Stop udbygningen af nettet og udenlandsforbindelserne, som med et slag bliver overflødige.
Varmepumper og elbiler kan stadigvæk være fint.
Reducer udbygning med vind (drop alle andre former for VE) til et niveau hvor at det er nok til at holde Vestas og SWP i landet.
Tiltræk arbejdspladser med en fast lav pris på energi (som man kan regne med i 30 år).
Simplificer reglerne for energi og fyr burokraterne.
Lad os bruge alle det tid og penge vi sparer på noget andet.
Når energibehovet stiger i fremtiden, så bygger vi en reaktor mere.
Giv penge til udvikling af næste generation af kernekraft, som thorium og smeltet salt reaktorer.

Det ville klæde Ingeniørens redaktion at stoppe med Atomkraft-Nej-Tak attituden og begynde at se lidt objektivt på tingene.

Uheldet i Fukushima burde drive pointen hjem: på trods af det ene og det andet og tre nedsmeltninger, et gammelt værk der er udsat for noget det slet ikke var designet til, og brudt containment vessel, så er der nul døde og nul syge. Kernekraft er en sikker energiform.
Oprydningen kommer til at koste, men det er til dels fordi at det er sådan en gammelt værk. Lægger man det ud over at kernekraft har genereret billig miljøvenlig strøm for Japan i mange årtier, og at de 1000 mia skal betales over fyrre år (25 mia om året for et land med 120 mio indbyggere), så er det ikke så slemt. Herhjemme er der desuden ingen jordskælv og ingen tsunamier at snakke om, og de nye er sikrede mod at det samme kan ske samt bygget til at blive dekomissioneret. Så hvad venter vi på?

/Troels

  • 0
  • 2

Der findes jo allerede et glimrende energilager for solenergi - Træ ! Og man kan se solen og mærke dens livgivende varme, når træet brændes af i brændeovnen. Det bliver ikke meget bedre :)

  • 2
  • 1

Det er netop dilemmaet. Kul og olie er solenergi lagret i træer og planter og på 20 millioner år, under påvirkning af tryk og temperatur omdannet til kul og olie. Brænde er solenergi lagret i træ og gendannes på 20-40 år. Hvilken gendannelsestid tror du netto øger CO2 udledningen mest ?

  • 1
  • 1

Eller at gemme strøm i varme sten. Er der en ingeniør til stede som kan give mig et overslag over tabet i sådan et system?

Du kan jo starte her: https://ing.dk/blog/energilagring-det-er-b...

og her

https://ing.dk/blog/lidt-om-priser-paa-ene...

Eller du ved måske allerede nok?

Engang var du meget aktiv med at bortforklare CAGW her i debatten. Er din nuværende kampagne for koreanske akraftværker et resultat af en ændret opfattelse fra din side mht til at stoppe CO2 udledningerne? Eller skulle jeg hellere spørge: Hvad er der i vejen med kul?

Se f.eks. debatten her: https://ing.dk/blog/klima-ideologi-vs-real...

hvor du bl.a. giver udtryk for at kineserne er (var) helt uinteresserede i emner som VE og CAGW

  • 2
  • 0