Leder: Lynch takker af

Illustration: Lars Refn

Når nu redaktøren har snuppet min sidste Bagside til andre formål i denne uge, er det kun er rimeligt, at jeg overtager hendes leder­side. Den vil jeg misbruge til et personligt tilbageblik på en periode i medie- og ingeniørverdenen, der har vendt op og ned på begge.

Da jeg for 50 år siden blev ansat på den ene af dette blads forgængere, Ingeniørens Ugeblad, var der ikke sket ret meget med trykketeknikken siden opfindelsen af linotype- sættemaskinen og højtryks-rotationspressen engang i 1800-tallet.

Ja, jeg er fra blyets tid – så at sige fra informationsteknologiens stenalder. Dengang alle vidste, hvad en avis var. Og hvad en ingeniør var. Avisen blev produceret med blysats og zinkklicheer. Alt var manuelt, selv alle redaktionens skrivemaskiner. Når aftryk af artikler og billeder kom tilbage fra sætteri og klicheanstalt, blev de klistret op på ombrydningsark og endte efter en lang, omstændelig arbejdsgang som støbte trykcylindre, der blev spændt på i rotationspressens valser. En fredagsavis havde deadline om tirsdagen.

Både avisproduktionen og ingeniørfagene stod dengang over for store teknologiske og organisatoriske forandringer. Næsten som et symptom herpå enedes de daværende to ingeniørforeninger i 1975 om at slå deres ugeblade sammen til det nuværende Ingeniøren. Samtidig fik den fusionerede redaktion elektriske skrivemaskiner – med slettetast!

Illustration: Lars Refn

Men vi befandt os stadig i blyets tid, og først da typograferne så at sige havde prissat sig selv ud af markedet igennem de store Berlingske-konflikter i 1970’erne, var blyets tid omsider forbi. Ved årsskiftet 1976/1977 gik vi over til offsetrotation, og trykkeribranchen blev heldigvis aldrig den samme igen.

Allerede i slutningen af 1950’erne blev de første danske ‘regnemaskiner’, DASK og GIER, bygget, og i 1964 installerede IBM en stor computer hos DTU. Gennem en soldaterkammerat, der også var indkaldt under særordningen for ingeniører, havde jeg i 1965 fornøjelsen af at lære at programmere i Fortran4 og se hulkortene suse gennem læseren, mens matrixprinteren larmede. Øjenåbnende frontlinjeteknologi for en M’er, der havde lært at regne på nitteforbindelser i dampkedler!

Læs også: Bagsiden: Portræt af Lyngsø aka Lynch efter 50 år på Ingeniøren

Vi kan nu se, at hverken ingeniørverdenen eller resten af samfundet nogensinde blev det samme igen. Der går en lige linje fra dengang til vore dages internet og de sociale medier, som i den grad har taget fusen på store dele af den etablerede medieverden både redaktionelt og økonomisk. Småkorrupte ‘influencere’ og lakoniske meddelelser på Twitter styrer opinionen. Nu ved vi snart ikke længere, hvad en rigtig avis er.

Vores mediehus blev part i internetudviklingen, da vi etablerede os som nyhedsmedie på nettet allerede i december 1994. Bob Dylans tekst: »You better start swimmin’/ or you’ll sink like a stone« var allerede 30 år gammel, men ramte os først rigtigt alvorligt nu. Nettet gav os især kortere deadline og nye muligheder for samspil med læserne, men også en fod inden for på nye annoncemarkeder.

Mediehuset har således bevæget sig fra bly og zink til bits og bytes i løbet af mine seneste 50 år. Sætteriet springer vi helt over nu, produktion af færdige sider sker direkte på redaktionens skærme, og trykpladerne dukker op på trykkeriet via nettet uberørt af menneskehånd. Fredagsavisen har nu deadline om onsdagen. Da covid-19 lukkede landet ned i marts, flyttede vore medarbejdere hjem, koblede sig op, holdt møder virtuelt og fortsatte arbejdet med at levere et blad og en daglig web-avis.

Vi har i årenes løb transformeret os fra blot at udgive et ugeblad til at være et multimediehus, der stadig udvikler sig både indholdsmæssigt og teknologisk. Vi knopskyder f.eks. nye digitale nichemedier, hvis specialiserede læsere og økonomi er uden for Googles og Facebooks grådige, globale fangarme. Og vi udvikler os glædeligt nok i stadigt større synergi med vores ejerforening, hvor gamle modsætningsforhold, som var mere synlige for 50 år siden, for længst er gemt og glemt.

Økonomien er dog stadig alt for stram og ikke alene konjunkturbestemt, også på grund af ændrede strukturelle betingelser. »For the times, they are a-changin’ …« – men så længe vi stadig svømmer så godt, synker vi i hvert fald ikke.

Lad os ikke glemme, at professionel, troværdig og videnbaseret journalistik er vigtigere end nogensinde i vore dages informationskaos, som informationsteknologien også har ladet sig bruge og misbruge til.

Hermed tak for samarbejdet i alle årene til både mine mange dygtige kolleger, til vore eksterne samarbejdspartnere og til vore mange engagerede læsere, som alt dette i grunden drejer sig om.

/elp alias Lynch

Lynch fortæller videre i denne uges udgave af vores podcast Transformator

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi kommer til at savne din store viden og hjertevarme ingeniør-humor. Men mon ikke du vil benytte dig af, at døren altid er åben...det håber jeg ihvertfald. - Thomas

  • 26
  • 0

Og så en iagtagelse: I blyets tid og efter overgang til ny teknik de følgende årtier: Deadline tirsdag for fredagsavisen - leveret med posten fredag.

Nu: Deadline onsdag for fredagsavisen - leveret med morgenavisen lørdag. Den blev ellers leveret med morgenavisen fredag før Corona. ;-)

  • 2
  • 0

For mange årtiers fantastisk, tænksom og morsom underholdning. Jeg ved ikke med jer andre, men jeg har altid startet med at læse Ingeniøren bagfra, pga Lynch input. You will be sorely missed! Tak, og må du få en god og morsom tid fremover.

  • 8
  • 0

Så vidt jeg har fået fortalt, så er en cliché den valse eller 'malerrulle', hvormed man påfører tryksværten på en stereotype eller en sats (eller på en gravure eller et træsnit). Ordet er et onomatopoietikon - et lydord, efter lyden af, når man smører tryksværte på - i stil med lyden af når man maler en væg med en malerrulle ['klich'].

Det var en gammel historiker med speciale i netop tryk, der fortalte mig det for mange år siden. Men jeg har ikke rigtigt kunne finde belæg for det, fordi det ser ud til at begreberne i dag er blandet godt og grundigt sammen.

Jeg kan huske det, fordi det satte nogle tanker i gang mht. begreberne clichéer og stereotyper, som jo har fået nogle overførte betydninger; - og kom frem til, at stereotypen kommer før clichéen. Eller en cliché er en 'fremkaldelse'/optryk af et stereotypt synspunkt - hvis det giver mening.

  • 3
  • 0

Dette interessante etymologiske problem har jeg såmænd aldrig tænkt overe, for Den danske Ordbogs definition passer fint til min forståelse af den tekniske betydning af ordet kliché (og det lidt gammeldags 'Klichéanstalt'): (Klip:) TYPOGRAFI metalplade med spejlvendt afstøbning af et billede, til brug ved trykning.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten