Leder: Lukning af FM-radio er et teknisk tilbageslag

I et halvt århundrede har danskerne kunnet modtage FM-radio i hifi-kvalitet. Men det skal være slut, senest i 2021, hvis regeringens medieudspil vedtages. FM-kanalerne skal lukkes ned »for at fremskynde overgangen til digital radio (DAB) og skabe grundlag for, at borgerne får et større radioudbud med nyskabende indhold, formater og tjenester«, som det lyder i udspillet.

Ordlyden er usand – eller i hvert fald udtryk for en urimelig stramning. Der skabes nemlig intet nyt teknisk grundlag ved at lukke FM. De frigivne kanaler må ikke udnyttes til andre formål. Men man tvinger FM-lytterne over på DAB, hvor kanaludbuddet er større. En gevinst, som imidlertid er ude af proportion med den vej, brolagt med forhindringer, man sender lytterne ud på.

Først og fremmest er DAB-dækningen i Danmark mangelfuld og meget varierende. Hvor nærmest enhver kælder kan modtage FM, oplever brugerne store huller i dækningen med DAB – og i hvert fald i en meget varierende kvalitet. Det kræver nemlig op til seks DAB-sendere at erstatte én FM-sender, hvis man vil have samme dækning. En DAB-udbygning til samme niveau som FM (99 procent) har hidtil alene optrådt som løsrevne løfter i den politiske æter.

Regeringen har en vis pointe i, at lydformatet med DAB er ‘nyskabende’ – fortegnet er bare ofte omvendt af det, som regeringen signalerer. På papiret evner det nye DAB+-­system en fin og god lydkvalitet. I praksis ser verden anderledes ud. Især i de større byer er udbuddet af radiokanaler nemlig stort, og der bliver derfor skruet på bit-raten, hvilket går ud over den hørbare kvalitet. ‘Det nyskabende’ for borgerne bliver altså deltagelsen i et lotterispil om den oplevede lydkvalitet, hvor vinderchancerne afhænger af, hvor i landet man bor. Variationen betyder helt konkret, at mange vil opleve radiolyden via DAB som mere metallisk og skarp sammenlignet med FM, som giver en mere rund og blød lyd.

Får alle radiolytterne så adgang til et større radioudbud? Det er tvivlsomt med udspillets sociale slagside. Tusindvis af FM-radioer står stadig og synger hos mange mindre håndværkere, frisører og i kiosker – en gruppe af selvstændige, som ofte ikke har de store midler at rutte med. Når FM-båndet nedlægges, pålægger man erhvervsdrivende at bruge 3-500 kroner på en ny radio.

Mere alvorligt er det for bilejerne, som skal montere DAB-radio til en pris, der nemt løber op i et par tusind – ifølge FDM er gennemsnitsudgiften 5.000 kroner, og nogle løsninger er altså langt dyrere. Der findes billigere løsninger, men de kræver ekstra-udstyr i kabinen som plug i cigarettænder og antenne i forruden og er derfor ikke særligt reelle alternativer. For en besparelse på 32 mio. kr. årligt hos DR og kommercielle udbydere sendes en langt større regning til forbrugerne.

En fornuftig FM-afløser kunne på sigt være streaming af radio over nettet. Det kræver også, at bilejere og andre forbrugere køber ny radio og opkobling til nettet. Men net­opkoblingen har mange allerede, og internetradioerne er billigere end deres DAB-fætre. Og i modsætning til DAB-nettet er der udsigt til en stadig forbedring af mobildækningen, ligesom udbuddet af netbaserede radiokanaler er næsten uendeligt.

Tvangsflytning af danskerne over på DAB er uklædelig. DAB er historien om 25 års gammeldags og fejlslagen teknologi. Vil regeringen fremskynde overgangen til digital radio, kunne den i stedet fjerne momsen på de mere fremtidssikre internetradioer – så vil transformationen fremmes helt af sig selv, og i takt med at mobildækningen forhåbentlig også bliver mere tæt.