Leder: Lønkampen i det offentlige savner enhver nuance
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Lønkampen i det offentlige savner enhver nuance

De igangværende overenskomstforhandlinger afslører en himmelråbende mangel på forståelse blandt de offentlige arbejdsgivere for, at de bedste fagfolk er et af de vigtigste værn mod urimelig borgerbetjening, skyhøje ekstraregninger eller slet og ret store tab. Man ignorerer, at det koster at have kvalitetskompetencer, der kan dæmme op for skandalerne. I stedet er der opstået et enøjet fokus på, at det er ‘helt uholdbart, når lønnen i det offentlige er højere end i den private sektor’. Et udsagn, som savner enhver nuancering.

Denne avis forholder sig ikke til løndannelse for læger, lærere og sosu­-assistenter, men inden for ingeniørområdet dokumenterer statistik, at offentligt ansatte ingeniører med 15 års anciennitet har en gennemsnitlig bruttoløn på 47.998 kroner pr. måned – 11.045 kroner mindre end tilsvarende privatansatte. En lønforskel på langt over 20 procent beviser, at de offentlige arbejdsgivere har sejret ad helvede til. Konsekvenserne kan ikke dokumenteres, men de kan nemt sandsynliggøres.

Banedanmark er endt med et stærkt forsinket og fordyret signalprogram. Men i stedet for at se på, om man har haft de rette folk på nøgleposterne, var den politiske forargelse stor, da det sidste år kom frem, at direktøren, Jan Schneider-­Tilli, fik en bonus på 100.000 kroner. Faktum er, at Jan Schneider-­Tilli kom til for at rydde op efter sine forgængeres fejlslagne projektledelse, og uden ham ville projektet være langt værre stedt.

Samme manglende blik for, hvor afgørende de rette kompetencer er, ses i de offentlige it-projekter. EFI i Skat gik galt, fordi man forsøgte at udvikle et monster, hvor alene de skattefaglige krav til systemet var 240.000 regler, der skulle sættes strøm til. En håbløs digitaliseringsopgave, som kløgtige og stærke projektledere kunne have standset. Men det skete ikke, for der stod ingen faglige stjerner bag EFI.

En tilsvarende problematik ses med den stærkt udskældte sundhedsplatform. Her er et af kerneproblemerne, at man har ignoreret advarsler om, at der går år med turbulens og sænket produktion, når man indfører et nyt stort fagsystem. Igen var projektcheferne enten ikke skarpe nok til at se udfordringen – eller også var de ikke stærke nok over for politikere og regionsbosser.

Også her har det vakt forargelse. at programdirektøren for platformen fik en bonus på 100.000 kroner. Muligvis har bonussen ikke den rigtige størrelse, men det projektfaglige vakuum er et langt større problem, der bl.a. har betydet, at hospitalerne i Region H sidste år producerede undersøgelser og behandling for over en milliard kroner under budget.

Skal det offentlige få succes med de teknisk komplicerede projekter, der skal til for at udvikle Danmark til gavn for både borgere og det private erhvervsliv, skal der investeres i dygtige fagfolk. Moderniserings­styrelsen har som strategisk pejlemærke at ‘gøre løn- og arbejdstid i det offentlige til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken’, men glemmer at indregne de afledte udgifter af dårlig personalepleje med faglig dræning til følge.

Absurditeten når topmålet, når skandalesagerne ender med gigantiske træk på de offentlige kasser ad bagvejen. Til private konsulenter, som hentes ind til timehonorarer på 1.500-2.000 kroner for at redde stumperne på de fejlslagne projekter. De får langt over 100.000 kroner – i månedsløn vel at mærke plus tilhørende bonusordninger.

Danmark er et af de lykkeligste lande i verden.
Grunden hertil er den danske model, som gav os en god løn, barsel, ferie osv.

"Moderniseringsstyrelsen" har til opgave at afvikle den danske model.
Formålet er at følge med i verdens udvikling mod større ulighed.

  • 33
  • 6

Observationerne i artiklen er skarpe nok, men antagelsen om at vi har samme mål er måske forkert; Det er ikke alle der ønsker at den offentlige service skal fungerer bedst muligt. Der lader til at være en ideologisk drevet strategi, der kan skæres ned til:

1 Forring kvaliteten ved at sære ned. Alle skal jo sparer og gerne med henvisning til et fiktivt privat erhvervsliv.
2 Vent et par år og kritiser så, at kvalitet altså også er for lav og at det private nok kan gøre det bedre.
3 Sælg, outsource, reducer eller nedlæg. (eller flyt til Jylland :)

Efter sådan en behandling, går der lang tid inden noget fungerer godt igen, hvis overhovedet. (SKAT, SSI... liste en meget lang. DR bliver nok næste store offer)

På den måde kan man eftervise ideologiens påstand om at det offentlige ikke kan gøre nogen rigtigt.

Problemet her er at der ikke tages stilling til ideologien. Det er et snigløb på dem der ikke tror.

  • 27
  • 5