Leder: Lønkampen i det offentlige savner enhver nuance
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Leder: Lønkampen i det offentlige savner enhver nuance

De igangværende overenskomstforhandlinger afslører en himmelråbende mangel på forståelse blandt de offentlige arbejdsgivere for, at de bedste fagfolk er et af de vigtigste værn mod urimelig borgerbetjening, skyhøje ekstraregninger eller slet og ret store tab. Man ignorerer, at det koster at have kvalitetskompetencer, der kan dæmme op for skandalerne. I stedet er der opstået et enøjet fokus på, at det er ‘helt uholdbart, når lønnen i det offentlige er højere end i den private sektor’. Et udsagn, som savner enhver nuancering.

Denne avis forholder sig ikke til løndannelse for læger, lærere og sosu­-assistenter, men inden for ingeniørområdet dokumenterer statistik, at offentligt ansatte ingeniører med 15 års anciennitet har en gennemsnitlig bruttoløn på 47.998 kroner pr. måned – 11.045 kroner mindre end tilsvarende privatansatte. En lønforskel på langt over 20 procent beviser, at de offentlige arbejdsgivere har sejret ad helvede til. Konsekvenserne kan ikke dokumenteres, men de kan nemt sandsynliggøres.

Banedanmark er endt med et stærkt forsinket og fordyret signalprogram. Men i stedet for at se på, om man har haft de rette folk på nøgleposterne, var den politiske forargelse stor, da det sidste år kom frem, at direktøren, Jan Schneider-­Tilli, fik en bonus på 100.000 kroner. Faktum er, at Jan Schneider-­Tilli kom til for at rydde op efter sine forgængeres fejlslagne projektledelse, og uden ham ville projektet være langt værre stedt.

Samme manglende blik for, hvor afgørende de rette kompetencer er, ses i de offentlige it-projekter. EFI i Skat gik galt, fordi man forsøgte at udvikle et monster, hvor alene de skattefaglige krav til systemet var 240.000 regler, der skulle sættes strøm til. En håbløs digitaliseringsopgave, som kløgtige og stærke projektledere kunne have standset. Men det skete ikke, for der stod ingen faglige stjerner bag EFI.

En tilsvarende problematik ses med den stærkt udskældte sundhedsplatform. Her er et af kerneproblemerne, at man har ignoreret advarsler om, at der går år med turbulens og sænket produktion, når man indfører et nyt stort fagsystem. Igen var projektcheferne enten ikke skarpe nok til at se udfordringen – eller også var de ikke stærke nok over for politikere og regionsbosser.

Også her har det vakt forargelse. at programdirektøren for platformen fik en bonus på 100.000 kroner. Muligvis har bonussen ikke den rigtige størrelse, men det projektfaglige vakuum er et langt større problem, der bl.a. har betydet, at hospitalerne i Region H sidste år producerede undersøgelser og behandling for over en milliard kroner under budget.

Skal det offentlige få succes med de teknisk komplicerede projekter, der skal til for at udvikle Danmark til gavn for både borgere og det private erhvervsliv, skal der investeres i dygtige fagfolk. Moderniserings­styrelsen har som strategisk pejlemærke at ‘gøre løn- og arbejdstid i det offentlige til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken’, men glemmer at indregne de afledte udgifter af dårlig personalepleje med faglig dræning til følge.

Absurditeten når topmålet, når skandalesagerne ender med gigantiske træk på de offentlige kasser ad bagvejen. Til private konsulenter, som hentes ind til timehonorarer på 1.500-2.000 kroner for at redde stumperne på de fejlslagne projekter. De får langt over 100.000 kroner – i månedsløn vel at mærke plus tilhørende bonusordninger.

Emner : Løn
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Danmark er et af de lykkeligste lande i verden.
Grunden hertil er den danske model, som gav os en god løn, barsel, ferie osv.

"Moderniseringsstyrelsen" har til opgave at afvikle den danske model.
Formålet er at følge med i verdens udvikling mod større ulighed.

  • 33
  • 6

Observationerne i artiklen er skarpe nok, men antagelsen om at vi har samme mål er måske forkert; Det er ikke alle der ønsker at den offentlige service skal fungerer bedst muligt. Der lader til at være en ideologisk drevet strategi, der kan skæres ned til:

1 Forring kvaliteten ved at sære ned. Alle skal jo sparer og gerne med henvisning til et fiktivt privat erhvervsliv.
2 Vent et par år og kritiser så, at kvalitet altså også er for lav og at det private nok kan gøre det bedre.
3 Sælg, outsource, reducer eller nedlæg. (eller flyt til Jylland :)

Efter sådan en behandling, går der lang tid inden noget fungerer godt igen, hvis overhovedet. (SKAT, SSI... liste en meget lang. DR bliver nok næste store offer)

På den måde kan man eftervise ideologiens påstand om at det offentlige ikke kan gøre nogen rigtigt.

Problemet her er at der ikke tages stilling til ideologien. Det er et snigløb på dem der ikke tror.

  • 27
  • 5

Tidligere havde vi politikere som tog ansvar og som man kunne møde. Der var faktisk engang, hvor man i radioavisen kunne høre hvilke ministre, som ikke tog imod om torsdagen - som vistnok var den "officielle" ministerbesøgsdag.
Det forsvandt engang i 70'erne.
Siden er dørene lukket hermetisk til regeringen, som nu kun ønsker at møde dem der mener det samme som de selv gør.
Det gør også al ting meget lettere.
Læg dertil et embedsværk som består af "Jubii"drenge med cand-scient. pol. og økonomi uddannelser uden erhvervserfaring og med kun et ønske om at komme til tops.

De har nok lært om økonomi og Excelregneark - men evner ikke at gennemskue om slutresultatet på bundlinien nu kan passe.
Havde de lært at bruge en regnestok, ville de givet være i stand til at se at tallet nederst på Excelarket ikke kunne passe.

De dygtige faglige medarbejdere som har været rundt omkring på hospitaler, DSB, Skattevæsnet etc. - ja de er blevet erstattet af nogle folk som nok har en faglig baggrund men primært har en "leder"-uddannelse og som ofte mangler respekt blandt deres underordnede kollegaer.
Men de er gode til at råbe i kor med de andre "DJØF'ere" og synes at vide at de kan og ikke mindst ved alt.

Tilbage i 60'erne havde vi visionære amtsrådspolitikere, som gik i gang med at centralisere de små sygehuse til større centralsygehuse.
Det kom faktisk til at fungere fint i 50 år.
Næste omgang - hvor nu ambulancer / veje / etc. var blevet forbedret - ja så er visionerne ikke længere så stærke blandt politikerne og slet ikke blandt embedsværket.

  • 20
  • 1

Nok en gang vil jeg stilfærdigt gøre opmærksom på at den offentlige sektor er for stor, til at man kan opkræve nok penge i skat til at drive den forsvarligt. Som der er nu bruger det offentlige hver anden krone, hvilket betyder at der skal være et skattetryk på omkring 50%.
Det kan blot ikke lade sig gøre at opkræve et så højt skattetryk uden at det koster.

Alle disse funktioner skal privatiseres, så der er en bedre sikring af finansieringen.

Jeg ved godt at nu får jeg en masse minusser, og så glemmer vi alt om det.
Så kan mine børn om 30 år skrive nøjagtigt det samme i gammelsure kommentarspor, for der kommer ikke til at ske nogen ændring, sålænge alle vil have alt "gratis" fra staten!

  • 10
  • 14

Nok en gang vil jeg stilfærdigt gøre opmærksom på at den offentlige sektor er for stor, til at man kan opkræve nok penge i skat til at drive den forsvarligt. Som der er nu bruger det offentlige hver anden krone, hvilket betyder at der skal være et skattetryk på omkring 50%.
Det kan blot ikke lade sig gøre at opkræve et så højt skattetryk uden at det koster.

Og du har stadig ikke rigtig forstået, at det ikke er medarbejderne i bunden af systemet, som er dem der spares væk, der dræner kassen.

Alle disse funktioner skal privatiseres, så der er en bedre sikring af finansieringen.

Ja for det er jo klart for enhver, at en privat sygeplejeske er meget billigere end en offentlig, når der også samtidig skal erlægges penge til direktion, bestyrelse, og den udenlandske kapitalfond.

Og vores spildevand bliver meget billigere at komme af med, når det ikke er nogle få medarbejdere i teknisk forvaltning der står for det, men det i stedet er lagt ud i et pseudoprivat selskab, som liiiige skal ansætte en direktion, og som liiiige skal have en bestyrelse, hvori kommunalpolitikere og andet godtfolk kan gnave ben.

Måske vi hellere skulle lade være med at købe krigsfly for 30 milliarder, eller pøse halvanden milliard i krigsministeriets Center for CyberUsikkerhed, eller, eller, eller.

Og skulle man endelig spare nogle offentligt ansatte væk, så kunne man jo starte med at nedlægge "moderniserings"styrelsen og digitaliseringsforstyrrelsen - besparelsen rent lønmæssigt ville være en ting, men at få afværget alle deres ulykker ville i den grad batte.

Så kan mine børn om 30 år skrive nøjagtigt det samme i gammelsure kommentarspor, for der kommer ikke til at ske nogen ændring, sålænge alle vil have alt "gratis" fra staten!

Bortset fra at med mindre dine børn er meget heldige, så kommer til at tilhøre de 99% af befolkningen der er dybt forarmede, fordi man solgte ud af samfundet, så en procenterne kunne rage endnu mere til sig.

  • 24
  • 0

@Kjeld Flarup Christensen
Ingen minus herfra :)
Det du lægger op til er den ærlige debat.

den offentlige sektor er for stor, til at man kan opkræve nok penge i skat til at drive den forsvarligt

Ja det hører vi ofte. Men er du sikker på at det også er helt rigtigt?

Meget af det erhverv vi ønsker at leve af, kræver et meget højt civilisationsniveau. Infra- og samfundsstrukturer skal være på plads, for at skabe et miljø der kan udvikle højere værdiskabelse. Det går bare ikke i et U-land. Men det kræver mere omfordeling.

Alternativt skal vi konkurrer på et lavere kreativt og teknologisk niveau. Vi skal så vende os til en levestandard, der er på linje med de lande, der har samme niveau. Er det den vej du vil gå?

  • 17
  • 0

Meget af det erhverv vi ønsker at leve af, kræver et meget højt civilisationsniveau. Infra- og samfundsstrukturer skal være på plads, for at skabe et miljø der kan udvikle højere værdiskabelse. Det går bare ikke i et U-land.

Ja, det er jo derfor at Gørgle, Fjæsbog, og Ævle er så forhippede på at lægge datacentre i lille Danmark - bare de ikke stilles over for fuldstændig urimelige krav om selv at være med til at finansiere gildet.

  • 8
  • 0

Hvis man afskaffede afgifter, ville statsadministrationen skulle mindskes fordi den del af systemet ville der ikke være brug for.
Hvis man så også fjernede momsen så ville den del af administrationsudgifterne også forsvinde, hvad sort arbejde til dels også ville, men skatte svindel skulle medføre fængsel ikke bare bøder og i grovere tilfælde også udvisning efter bøder og fængsel.

Hvis man så satte skatten til generelt at være måske 30% uden fradrag ville den også være lettere for alle at udregne den sande skat,
Hvis denne skatteprocent var for lav til at dække landets statslige udgifter så måtte politikerne til fadet for at finde ud af de var for ødsle eller der reelt var brug for flere penge.

Den sidste øvelse vil enhver politiker undgå for enhver pris og derfor lusker de skatteforhøjelser igennem med afgifter.

At tro at privatiseringer giver bedre og billigere løsninger skyldes kun at man reelt ikke har forstået at staten skal tage sig af opgaver der ikke kan løses af private, fordi det vil blive fordyrt slet og ret.

Hvis man har været i nærheden af hospitalsregninger i USA og Frankrig er man lykkelig for det danske offentlige sygehusvæsen.
En af mine venner faldt og brækkede hoften i Singapore. Der blev ikke tildelt ham adgang til hospitalet, før end de var sikre på at der var penge til at betale for operationen.....der forøvrigt måtte laves om da han kom hjem.

Der er da masse af specialist hospitaler, der kan forkorte ventelister når staten hjælper til, men totalt set er de ikke billiger.

Ligeledes er skoler heller ikke gratis i store dele af verden og universiteter er nærmest ubetalelige . Stanford i Californien koster ca, 20000$......120000+kr

http://www.dtu.dk/Uddannelse/Bachelor/Medi...

  • 12
  • 2

Dagens leder er interessant, for det er et stort efterslæb. Andetsteds i dagens Ingeniøren står at kvinder i IDA er 4.3 % fra ligestilling. Men det bliver jeg da ikke klogere af, for vel vidende at kvinder ofte foretrækker offentlig ansættelse, så kan forklaringen sagtens være gemt i de 20 %.
Kan man få det afklaret mere præcist ? Hvis man ved, hvor mange % af kvinder i IDA, der er offentlig ansatte, så kan man selv regne lidt på det.

  • 9
  • 0

I hvert fald, hvis man får en bedre og/eller billigere service.
Nu har vi set en del privatiseringer, hvor resultatet er blevet dyrere.


En privatisering, som ikke gjorde det billigere var syning af biler.
Men servicen overfor kunderne steg!

For mig er privatiseringer ikke en spareøvelse, men en finansieringsøvelse.
At nogle offentlige ydelser er så "billige" kan jo f.eks. aflæses af lederen, når man ikke vil betale en ordentlig løn.

Vi ser jo allerede med skoler, sundhed o.s.v. at folk er villige til at hive pengepungen op for at få noget der er bedre. Det er bare de færreste der har råd til at gøre det på alle områder, og geografisk så er det kun i de store byer tilbudene reelt er der.

Vil man give sit barn en bedre skole, skal man arbejde ekstra, betale topskat for derefter at betale for det man gerne vil have. Fjerner vi skatten som mellemled, så vil der være flere som vil omsætte ekstra arbejde til flere penge til bedre services.

  • 4
  • 11

Christian dog :) Du hører til dem der fejllæser alting.
Nej jeg mener ALLE, der gentagne gange bevist har snydt i skat og gentagne gange er dømt for forseelsen, skal udvises, uanset om man er hvid gul , kristen eller muslim

  • 2
  • 9

Læs hvad Henning Mølsted skriver: Afstanden mellem fagfolk og administration er stigende, hvor misforståelser og manglende indsigt har kronede dage.

  • 11
  • 0

Kjeld, jeg må antage at du ikke har personlig erfaring med den offentlige sektor?

Den offentlige sektor er for dyr, men ikke for stor. Og den er for dyr - netop som artiklen her beskriver - fordi der ikke er ansat de rette fagfolk på de helt centrale stillinger. Dermed spildes der milliarder på kuldsejlede projekter. Milliarder man forsøger at dække ind igen ved at reducere headcount.

Den offentlige sektor har i stedet behov for at ansætte de allerdygtigste folk indenfor hver branche, da netop de offentlige projekter typisk er allermest komplekse pga størrelse. Forestil dig hvis projektgruppen på det offentliges side havde været skarpere end leverandørens, på hvert af de milliardunderskydende projekter der har været over de seneste mange år?

Tænk hvis man for hver gang man ansatte de 20 dygtigste indenfor et givent felt, så sparede en milliard og blev 10 år før færdig med et serviceforbedrende IT-system? En sådan besparelse ville kunne holde et stort antal medarbejdere fortsat ansat i det offentlige (ansatte man har betalt store summer for at specialuddanne). Og en 10 år tidligere idriftsættelse ville samtidig holde på de dygtige medarbejdere der ellers forlader det offentlige i frustration over dårlige arbejdsforhold, og det ville også forbedre servicen overfor borgerne.

Den offentlige sektor er ved at aflive sig selv i nedskæringer af hænder. Jeg er gift med en dygtig sygeplejerske, og du drømmer ikke om de komplet irrationelle forhold den dybt uprofessionelle ledelse byder dem. Forhold der gør at 25% af staben ligger syge, og resten er på vej væk - enten helt bogstaveligt, ellers blot mentalt for dem der vælger at blive. Og imens galer Nationen blot op om forkælede offentlige ansatte der har betalt spisepause. Hvilken pause siger jeg bare?

Det offentlige er den ringest ledede butik i det land her. Enhver beslutning truffet i dén biks er kritisabel. Uden undtagelse. Hire talent siger jeg bare. Det giver hundredefold igen.

  • 23
  • 1

Vrøvl - danske statsborgere kan ikke udvises - Vi kan ikke mere erklære nogen for fredløse. I øvrigt er der store problemer med at udvise folk, når man ikke har en chance for at komme af med dem. Det er ikke pædagogisk at træffe afgørelser, der ikke kan føres ud i livet. Så kan folk kun stå mellem grænsebommene - det hedder vist tålt ophold.
Så kunne Tyskland udvise nazister til Dk. for de er "ulovlige" i Tyskland, men ikke i Danmark.

  • 8
  • 0

Jeg er gift med en dygtig sygeplejerske, og du drømmer ikke om de komplet irrationelle forhold den dybt uprofessionelle ledelse byder dem.

Jeg har selv gennem 30 år oplevet præcis det samme som Steen.

Forholdene er desværre langt værre. De selv samme ledere der har kørt skuden i sænk, har ændret sygeplejerskeuddannelsen fra en praktisk uddannelse til en akademisk. Resultatet er nyuddannede sygeplejersker uden nødvendig praktisk erfaring som efterfølgende nødvendiggør lang oplæring i specialet.

Situationen er særlig kritisk på de højintensive afdelinger, og der er desværre ingen udsigt til forbedringer så længe det akademiske fedtlag lægger uforholdsmæssigt stort beslag på resurserne.

Det ses tydeligst hvor erfarne intensivsygeplejersker fra hospitalssektoren i en alder af +60 med årelang praktisk erfaring foretrækkes i den primære sundhedspleje frem for teoretikerne.

Hospitalernes erfarne sygeplejersker siver til den primære sundhedspleje hvor den akademiske ledelses inkompetence har spillet fallit. Lige nu foregår en omlægning af hele den primære sundhedspleje hvor fagligheden forsøges styrket. Der er lang vej igen, men flere og flere vitale ledelsesfunktioner overgår til praktikerne til stor frustration og modstand fra akademikerne.

  • 13
  • 0

De angivne oplysninger i lederen omkring lønninger i det offentlige og det private stemmer bestemt ikke overens med de lønninger jeg er bekendt med i det private.
Det er forkasteligt at lederen promoverer sig på oplysninger der ikke har hold i virkeligheden.
Det er ikke passende at lederen udelukkende fokuserer på de offentlig ansatte.
Det virker som Ida er en virkelig rød fagforening.
Dette er bestemt ikke i tråd med det jeg forventer af Ida.
Som privatansat, uden overenskomst, betragter jeg Ida som en interesse forening, en fagteknisk forening.
Ud fra ovenstående vil jeg tage mit medlemskab til seriøs overvejelse.
Jeg ønsker ikke økonomisk at støtte at støtte de offentlige ansatte.
I øvrigt mener jeg at de offentlige ansatte langt hen af vejen er forkælede, og bare “piver”.
Der er behov for en generel oprydning i det offentlige, og der skal indsættes en professionel ledelse.

  • 5
  • 17

Ja, hvis man køber præmissen, om at bare man betaler nok penge, så får man meadarbejdere der er så dygtige at de gør et fantastisk arbejde. Desværre er det jo noget totalt sludder. Martin Winterkorn fik millioner af Euro for at lede VW, alligevel opstod der en kultur af snyd, der burde have kostet firmaet livet. BP og Exxon, der vel har noget af den bedst betalte ledelse i verden, har lavet enorme ulykker som Deepwater Horizon og Exxon Valdez, men menneskeliv og enorme miljø konsekvenser til følge. Der er medicin der kunstigt gøres ekstremt dyr, så folk ikke har råd til den, af utroligt højt betalte executives. Og jeg kunne blive ved.
Desuden er der masser af pyskologiske undersøgelser der viser at kreativitet og engagement falder med bonusser og aktieoptioner.
Problemet er snarere en nulfejlskultur, hvor ingen selv tør tage en fornuftig beslutning. Giv medarbejderne den nødvendige autonomitet, og befri dem for alle mulige åndsvage KPI'er og andet skidt, der ikke kan bruges til noget som helst, og lad dem selv vælge det værktøj der løser deres problem bedst. Lægerne ville TYDELIGVIS ikke have have valgt "sundhedsplatformen" og man kunne elegant have løst det problem med en veldefineret interface, som sundhedsprogrammer skal udveksle data efter, og så lade hver region, hospital eller whatever selv vælge leverandøren af systemet. Det samme er tilfældet med en masse andre systemer.

  • 18
  • 1

"De offentligt ansatte piver" samtidig med du mener "der er behov for oprydning og professionel ledelse"? Nu har jeg haft offentlige arbejdspladser helt helt tæt på livet i mange år, imens jeg selv er privat virksomhedsejer. Dine betragtninger, udover at lyde modstridende i mine ører, matcher ikke den virkelighed jeg kender. Eller rettere, jeg er enig i at der mangler ansvar og professionalisme i den offentlige ledelse. Men ikke at de offentligt ansatte piver.

Jeg er ikke 100% afklaret med om der reelt er et offentligt lønefterslæb. Løn er i mine øjne mange ting udover det beløb der står nederst på lønsedlen, bl.a. jobsikkerhed, udfordringer, positive stordriftsforhold, pension- og forsikringsforhold mm. Men jeg er til gengæld 100% overbevist om at det problem foreningerne burde bruge deres muskler til at forbedre først i det offentlige, det er ledelse og andre kompetenceforhold. Langt før lønnen.

  • 13
  • 0

Frokostpausen.

Hvorfor tror offentligt ansatte de skal have samme løn for 35 timers arbejde som privatansatte får for 37,5?


1: Det har været kutyme / gensidigt anerkendt i rigtig mange år. Så for min skyld kan man godt droppe den betalte frokostpause. Men så må man blot betale den ansatte for de 2.5 times længere arbejdsdag som det medfører.
2: Konsekvensen bliver dog for Politifolk, brandmænd, læger og sygeplejersker og SOSA at de pågældende selv bestemmer hvad de laver i deres frokostpause. Med andre ord så indstilles biljagter på bankrøveren når betjentene skal holde frokost. Brandfolkene slukker for hanerne ude på brandstedet og kirurgen forlader operationsstuen. Får en patient det dårligt eller måske får hjertestop - ja så bør pågældende undgå det sker i frokostpausen.

Så det har nogle konsekvenser du ikke oplever på det private område.

Og så mange penge er der ikke i det forslag.
Du glemmer dertil at der også er en lønforskel på f.eks. en afdelingssygeplejerske med 10- 15 års erfaring og 20-30 ansatte under sig ( månedsløn inkl. Pension på ca. 45.000) og f.eks. en afdelingsleder i et pengeinstitut med samme antal ansatte under sig.
Deres uddannelse er nogenlunde lige lang, de har begge en studentereksamen. Men lederen i pengeinstitutet får givet mere end 60.000 kr pr måned.

  • 16
  • 4

Tja, mine ansatte mener de skal have samme løn som mig for 30 timers effektivt arbejde imod mine måske 90 timer. Go figure.

Men lad os tage frokostpausen: Min kone (sygeplejerske) har på papiret betalt frokost. Hvad sker der når patienterne har brug for én? Bliver man siddende i frokoststuen og spiser sin mad? Næh, man stormer rundt og passer sit arbejde. Der er også betalt frokost nogen steder i det private. Tjenere har typisk det forhold, inkl sjældent rent faktisk at kunne nå at spise. Er tjenere forkælede ift arbejdsforhold?

Min kone laver eksempelvis også arbejdsplan for sin afdeling. Det er ofte arbejde hun laver færdigt i sin fritid om aftenen og i weekenden, da der konstant er ændringer fra ledelsens side. I går tog hun til møde inden hun skulle møde på aftenvagt. Efter mødet, da hun skulle klæde om, beder hendes leder hende bare tage hjem og afspadsere i stedet. Jeg var taget tidligt hjem fra arbejde, og vores fredag aften var planlagt ud fra at hun skulle arbejde, så den form for afspadsering giver stadig en stor ulempe for rådighed over vores privatliv.

  • 16
  • 2

Det er ikke min tanke at 100% af mer-økonomien skulle gå til højere løn til fagspecialister. Noget af det ganske sikkert, men lige så sikkert er det at opretningen på forretningssiden ("den daglige drift og medarbejderstruktur") også koster mange penge - men er en rentabel og nødvendig investering.

  • 3
  • 0

Enig i at løn ikke er det vigtigste incitament. Men hvis du følger moderne ledelse lidt ved du også at incitamentsprogrammer er under hårdt pres for tiden. Data viser at der ikke er deterministisk korrelation imellem de klassiske incitamentsprogrammer og medarbejdertilfredshed/effektivitet. Men det viser alt sammen blot at der kontinuert skal holdes investering i at have samfundsfølgende ledelse. Det er ikke gjort ved at læse "bogen", og så implementere den i 10 år. Ændringer foregår løbende, og det koster løbende penge. Men er helt sikkert god forretning.

  • 4
  • 0

Vrøvl, privatansatte kan sagtens finde ud af at skyde frokostpausen hvis der er noget arbejde som presser sig på, så hvorfor skulle offentligt ansatte så ikke?


Næppe hvis det er en begivenhed som sker stort set hver dag. Sådan er det ihvertfakd for mange sygeplejersker, politifolk og lærere.
Men har man en masse frynsegoder som mange privatansatte med billige lån (pengeverdenen) varer som må løbes 10-30% under udsalgspris (forretningsverdenen) eller må benytte værktøj og køretøjer (håndværkere) Ja så lever man nok med en gang imellem at udskyde sin frokost.
Tilsvarende goder har offentlige ansatte ikke.
Men du mangler at påvise hvor du vil spare en masse på de offentlige udgifter.

  • 9
  • 3

Frokostpausen.

Hvorfor tror offentligt ansatte de skal have samme løn for 35 timers arbejde som privatansatte får for 37,5?


Det er - med al respekt - så utrolig dumt

I enhver snak om løn, der snakker vi naturligvis løn pr. times arbejde. På samme måde, som at vi naturligvis også skal indregne pension på samme måde på begge sider af ligningen.

Jeg - som offentlig ansat - "forlanger" sådan set bare den løn, som jeg blev lovet, da jeg skrev under på min ansættelseskontrakt. Jeg gik en del (12%) ned i bruttoløn, da jeg skiftede fra en privat virksomhed til SKAT. Og der regnede jeg naturligvis straks den halve times mindre arbejde pr. dag med, og dermed var min reelle lønnedgang kun 6%.

Dvs. det jo indgik som en del af mine overvejelser. Og dermed vil en fjernelse af min betalte frokostpause jo bare svare til, at man sænkede min løn med 6%

Jeg er personligt i SKAT i dag, fordi jeg synes jeg laver nogle teknisk voldsomt seje ting og i øvrigt bliver mere motiveret af at arbejde for fællesskabet end for end bank (hvor jeg var tidligere). Derfor betyder det faktisk ikke noget for mig personligt, at jeg i dag kunne gå ud i det private, og (ifølge IDAs lønstatistik) få 25% mere i løn. Men jeg kan jo se den påvirkning det har. Jeg arbejder med machine learning i SKAT, og vi har brug for de samme eksperter som det private. Og der må vi erkende, at lønnen er kraftigt imod os, når vi forsøger at rekruttere.

Og i øvrigt,.. hvis min løn bliver sænket med 6% ud af det blå, så er det så respektløst, at jeg af princip vil føle mig tvunget til at sige op - og mit gæt er, at mange vil have det på samme måde. Og det koster altså en del for os alle sammen, når det offentlige ikke fungerer ordentligt. Det kan vi tale ret godt med om inde hos os i SKAT.

  • 19
  • 0

Og i øvrigt,.. hvis min løn bliver sænket med 6% ud af det blå, så er det så respektløst, at jeg af princip vil føle mig tvunget til at sige op - og mit gæt er, at mange vil have det på samme måde.

Og spørgsmålet er helt seriøst om det ikke var det "nyliberalisterne" i virkeligheden sigtede efter:

En kortvarig stor besparelse på de offentlige lønbudgetter som kunne bruges til at tilbagebetale det skålpund hjertekød man har stillet i pant for at låne LAs stemmer af pengeudlåneren ?

  • 10
  • 9

Offentlige og halvoffentlige selskaber mangler måder at anspore deres ansatte til at give deres kunder (skatteyderne bl. a.) den bedst mulige service, samt at styrke ansvarligheden, måske især hos ledere. 12 milliarder fejludbetalte kr. til udenlandske påståede investorer er et eksempel på at virkeligheden overgår fantasien. DSB`s problemer med trækaksler, som mindst hundrede danske maskinfabrikker kan fremstille, vidner om manglende ansvarlighed og evner, sansynligvis også en del nepotisme.
Hvad angår skat, så er manglende kompetencer ingen undskyldning. Nogen har taget et job, som de så åbenbart ikke har kunnet (eller gidet) udfylde. Det er hvad det er, vi søger alle lykken, men går det galt skal der betales (straf), og sker det ikke er det fuldstændigt risikofrit at agere uansvarligt, også ligegyldigt at en eller anden advokatundersøgelse fastslår, at ingen kan stilles til ansvar. Det er dog mærkeligt, at en lastbilfører sagtens kan stilles til ansvar, men en højere uddannelse åbenbart frigør fra ansvar.
Der bør indføres den regel, at 5%, (måske 10%), afskediges hvert år. På den måde kan offentlige ledere slippe af med ansatte, der ikke yder tilstrækkeligt eller på anden måder fungerer dårligt i pågældende stillig. Private virksomheder har opgangs- og nedgangstider, der tvinger ledere til at vurdere hvem der bedst kan undværes, det mangles i offentlige og halvoffentlig virksomheder. Og det står jo alle frit for efterfølgende at søge genbesættelse.

  • 3
  • 5

For 117 gang, jeg vil ikke spare men bruge flere penge.

På hvad og hvordan?

Den nuværende kassetænkning er for dyr og for ineffektiv. Først og fremmest starter nedturen med politikerne. De burde omgive sig med fagfolk men foretrækker spindoktorer.

Ministerrokader hjælper ikke på fagligheden. Spindoktorer rekrutteres stadig uden for kredsen af fagfolk, men det ser selvfølgelig mere lækkert ud på Facebook.

Licitationsreglerne tilgodeser det juridiske aspekt på bekostning af det faglige. Politikerne beklager og slår ud med hånden, og begrunder situationen med fælles EU-regler. Det er de selv samme politikere der har vedtaget de fælles regler underlagt juridisk bistand.

Det fulde omfang af total privatisering er ikke erkendt af politikerne. Nogle områder som el, vand og kloak er der ikke reelle alternativer til fælles løsninger. Der er stadig kun én stikledning til husstandene. Privatiseringen består udelukkende i private firmaers slagsmål om at stikke snablen i den fælles kasse.

Forklar mig venligst hvorfor et privat vandværk skal sælges til et andet privat foretagende, efter det undervejs er påtvunget offentlig styring og kontrol. Privatiseringen består i dette tilfælde i legalt pirateri.

Privathospitalerne kan i visse situationer tage presset på ventelisterne, men er ikke underlagt samme forpligtelser til uddannelse af personalet som også skal indregnes i driftsomkostningerne. Det er også det offentlige sundhedsvæsen der skal rydde op efter privathospitalerne når disse fejler. Det regnestykker mangle når fordele og ulemper skal gøres op, og er et klassisk eksempel på kassetænkning.

Offentlige institutioner kan med fordel købe ekspertise hvor det giver mening. Der er ingen grund til at kommuner ansætter biologer, agronomer eller kommunikationsdirektører. På de tekniske områder hvor driftforstyrrelser erfaringsmæssigt er sjældent, kunne man sparer hovedparten af det administrative personale, og i stedet aftale en vagtordning med private firmaer. Det kan kun lade sig gøre i frikommuner. Resten er underlagt rigide regler formuleret fra samme gruppe som de rekrutteres.

Sundhed er ikke et frit valg for alle. Nogle områder løses kun i fællesskab hvis vi skal gøre os håb om at leve i et liberalt samfund, da fundamentet skal være i orden for at kunne træffe frie valg. Frit valg for få udvalgte er udtryk for at nogle forveksler liberalisme med egoisme.

Ingen mennesker går gennem livet uden at komme i berøring med offentlige institutioners kærneområder - sundhed og uddannelse. Desværre kommer de også i stigende grad i berøring med forhindringer som jurister og biologer der sagsbehandler i byggesager, kommunikationsdirektører der udstikker arbejdsgange i hjemmeplejen og socialrådgivere der fagligt vurderer lægeerklæringer ud fra økonomiske retningslinjer.

Det er ikke en kritik af faggrupper, men kritik af udviklingen som ikke stopper med nuværende praksis. Jeg ser stadig ikke noget alternativ til minimalstaten hvis vi fortsat skal have et velfærdssamfund.

  • 7
  • 4

Ovenstående er jeg helt enig i.

Fagligheden er stort set væk i det politiske- administrative system fraset kandidater indenfor økonomi og jura.
Når ministre så også i stigende grad kommer fra samme rækker eller uden at have færdiggjort en uddannelse - er det ikke så sært at det går galt.

Måske skulle vi have krav om at man min. burde være 40 år og have 10 års erhvervserfaring FØR man kunne besætte en post i regeringen. Nogle af posterne burde måske også kun kunne besættes med folk med en relevant uddannelse indenfor ressortområdet.

  • 8
  • 0

Men de lønninger, som nævnes her (og de fleste andre steder) er jo månedslønninger!?!

Det står dig frit for at omregne til timeløn:

Taget fra moderniseringsstyrelsen:
http://pav.perst.dk/Publikation/Arbejdstid...

Normperiode: 1 måned (april 2012)
Kalenderdage: 30
Fridage (lørdage og søndage/fridage efter § 15): 9
Søgnehelligdage (skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag): 3
Arbejdsdage: 30 – 12 (periodens fridage + 3 søgnehelligdage) = 18
Fuldtid: 18 x 7,4 timer = 133,2 timer.

Men i de 2 eksempler som jeg har angivet tidl. i denne tråd med h.h. en afdelingssygeplejersker og en afdelingschef i et pengeinstitut vil timelønnen ligge på 338 k. for afdelingssygeplejersken og 450 kr.for afdelingschefen i pengeinstituttet.

  • 2
  • 0

Jeg er ikke offentligt ansat, og har ikke rigtigt nogen fornemmelse af timelønnen i det offentlige. Hvor stor er en typisk ingeniør løn egentligt i det offentlige?

Det er korrekt at konsulenter ofte koster fra 800 - 2000 kr. i timen afhængigt af området. Ingeniører koster normalt fra 750 - 900 kr. i timen i det private, og er ikke blandt de højst lønnede konsulenter. Mens jurister starter ved 1500 kr. - 2000 kr.

Selvom timelønnen er lavere, er det vores erfaring som en mindre virksomhed, at det ofte betaler sig at bruge konsulenter. Der er mindre spildtid, og man behøver kun at betale dem, i det antal timer som det tager. Jeg kan ikke udelukke, at det samme gør sig gældende i det offentlige.

Måske betaler det sig, at fyre en masse offentlige ansatte, og bruge konsulenter eller hyre private virksomheder, til at løse opgaverne?

  • 0
  • 2

@Peter Pedersen. Tak for din kommentar til Lederen. Løntallene har vi fra IDAs lønstatistik, så der er tale om gennemsnitstal, hvorfor det ikke nødvendigvis stemmer overens med den virkelighed, du kender på din egen arbejdsplads.
Ingeniørens leder er ikke udtryk for IDAs politik, men er et udtryk for Ingeniørens holdning. Mediehuset Ingeniøren er et selvstændigt aktieselskab, som godt nok har IDA som hovedaktionær, men som ikke styres af IDA.
Hvorvidt en holdning om, at lønfastsættelsen har en indflydelse på, om man kan tiltrække dygtige fagfolk, og at det er nødvendige med dygtige folk til at drive statens og andre offentlige projekter, hvis man vil undgå dyre ekstraregning, er rød politik eller ej, må du selvfølgelig mene om hvad du vil. Men vi betragter os hverken som røde, hvide eller blå her på Ingeniøren.

Mvh. Trine Reitz Bjerregaard, chefredaktør

  • 7
  • 0

Hvorfor tror offentligt ansatte de skal have samme løn for 7,4 timers arbejde inklusiv frokostpause som privatansatte får for 7,9 timers arbejde inklusiv frokostpause?


Det tror offentlige ansatte heller ikke! Men den offentlige arbejdsgiver regner med at de i de ugentlige 37 timer udfører det arbejde som er nødvendigt (herunder også i de 29 min som frokostpausen er sat til ) såfremt arbejdet tilsiger dette!

Men hvis du mener at man skal arbejde 37 timer + være til rådighed for arbejdsgiveren i yderligere 2½ time - ja så er der noget du har misforstået.

Men ja - på nogle offentlige arbejdspladser er det muligt at "holde fri" i frokostpausen og gå ned i en kantine.

Men betaler den ansatte selv sin frokost - ja så bestemmer den ansatte selv over denne tid! Heri er vi vel enig?

Og vi kan vel også være enig i - at det reglen og ikke undtagelsen at tidspunktet for frokosten så overholdes af arbejdsgiveren?

  • 5
  • 0

Og vi kan vel også være enig i - at det reglen og ikke undtagelsen at tidspunktet for frokosten så overholdes af arbejdsgiveren?


Jeg (og min kone) har aldrig oplevet en arbejdsplads hvor arbejdsgiveres har blandet sig i tidspunktet for frokosten.
Min kone der er læge er nogen gange kommet hjem uden at have fået frokost. Som overlæge er hun nu i den kategori, der går hjem når arbejdet er færdigt (nok), ligesom med ingeniører.

  • 2
  • 2

Et par eksempler.
Vi har 20 ingeniører: 10 mænd (m) + 10 kvinder (q)
Privatansatte tjener: 5, offentlige tjener 4, så er forskellen 20 % i lønnen.
Fordeling 1: 70% m private, 30 % q private
m tjener: 7 x 5 + 3 x 4 = 47
q tjener: 7 x 4 + 3 x 5 = 43
Kvinder er 8,5 % fra lige løn.
Fordeling 2: 60% m private, 40% q private
m tjener: 6 x 5 + 4 x 4 = 46
q tjener: 6 x 4 + 4 x 5 = 44
Kvinder er 4,4 % fra lige løn. Fordeling 2 rammer næsten 4,3 %.

  • 0
  • 1

Moderniseringsstyrelsen har - bevidst - valgt 1. kvartal i 2008 som udgangspunkt for at de offentlige ansatte nu er kommet foran de private.
Men man glemmer at der er tale om gennemsnitslønninger når de laver deres beregninger.
Sammensætningen af den offentlige arbejdsstyrke har forrykket si gen del med færre ansatte med ingen eller beskeden uddannelse til rigtig mange flere akademikere.
Tager mad derfor hensyn til denne ændrede sammensætning af arbejdsstyrken - ja så er lønforskellen mellem offentlige og private nærmest ikke eksisterende.

Men det er jo ikke så interessant!

  • 1
  • 1

@John Jensen
Mon ikke mange privat ansatte ingeniører har en lang række gode som fri kantine, betale fitness ordning, firmabil, computer, telefonordning, avisabonnement etc.
Noget som de offentlige ansatte ingeniører og alle andre i det offentlige bestemt ikke har.

Læg dertil en månedsløn som er mellem 10 % til 20 % under de private ingeniører lønninger.

  • 5
  • 2

Måske skulle vi have krav om at man min. burde være 40 år og have 10 års erhvervserfaring FØR man kunne besætte en post i regeringen. Nogle af posterne burde måske også kun kunne besættes med folk med en relevant uddannelse indenfor ressortområdet.

Det lyder umiddelbart fristende, men samfundet er for alle og vi risikere yderligere opdeling af et A og B hold, men spindoktorer er et misfoster der bør udskiftes med fagfolk.

Derimod kunne forudsætningen for folkevalgte være, at de forinden har erhvervserfaring som gør dem selvforsørgende uanset alder. Nuværende praksis med politikeres karriereplan hvor resultatet er nyfortolkning af feudalsamfundet er ikke hensigtsmæssigt.

Så ville vi undgå eksempler som Hækkerup d. 7. Auken d. 4., eller Helvig-Petersen d. 3. De har først og fremmest lært at sno sig i det politiske system.

  • 1
  • 1

Det lyder umiddelbart fristende, men samfundet er for alle...
Derimod kunne forudsætningen for folkevalgte være, at de forinden har erhvervserfaring som gør dem selvforsørgende uanset alder.


Mit ønske går ikke på at begrænse alderen eller muligheden for som 18 årig at blive valgt til folketing eller kommunalbestyrelse. Alene at man FØR man kan blive minister har erhvervserfaring af en vis længde og / eller som minimum gennemført en uddannelse.

Jeg har ikke noget mod "spindoktorer" - men savner at sådanne personer får en mere præcis beskrivelse af arbejdsopgaver og de kan gøres ansvarlige for deres handlinger. Sker det og i lyste af hvordan især medieverden er i dag - ja så er det forståeligt med en person som kan være en minister behjælpelig med at holde journaler på en passende afstand samt hjælpe med at ministeren ikke optræder helt ubehjælpelig.

  • 0
  • 0

Jeg er enig i påstanden om, at debatten mangler nuancerering. Der er mere på spil end blot løn, frokostpause, m.m.

Arbejdesforholdene i det offentlige er mange steder kritisabelt, ja nærmest horribelt. Dels på grund af dårlig ledelse, og dels som følge af utilstrækkelige ressourcer.

Jeg har selv arbejdet i både det private og det offentlige. Sidst som gymnasielærer i 8 år, og nu igen som privatansat IT-udvikler. Jeg er skiftet tilbage ikke så meget på grund af selve lønnen, men mere på grund af de bedre arbejdsforhold i det private, bl.a. mindre stress. Så min egen personlige oplevelse af skiftet fra offentlig til privat er, at jeg nu arbejder mindre, og samtidig tjener mere.

Det virker som om, mange privatansatte er misundelige på de offentligt ansatte, men denne misundelse er helt ude af trit med virkeligheden. Der er mange myter om offentlige arbejdspladser, som trænger til at blive nuanceret.

Og så er det helt igennem uklædeligt af ministeren at begå karaktermord på samtlige offentligt ansatte, ved at anklage dem for ikke at tage ansvar.

  • 5
  • 0

Mon ikke mange privat ansatte ingeniører har en lang række gode som fri kantine, betale fitness ordning, firmabil, computer, telefonordning, avisabonnement etc.

Dine fordomme om privat ansatte ingeniørers ansættelsesforhold kan vist ikke holde til et kig i tabel 18 i IDAs lønstatistik: https://ida.dk/content/loenstatistik

Jeg afviser på ingen måde at offenligt ansatte ingeniører generelt får for lidt i løn, men sammenligningen bør ske på grundlag af fakta. Det giver ingen mening at sammenligne månedsløn for væsentlig forskellig arbejdstid.

  • 2
  • 1

Jeg afviser på ingen måde at offenligt ansatte ingeniører generelt får for lidt i løn,


Fint. Så er vi enige! Læg dertil diverse frynsegoder. Så har du samtidig noget af forklaringen på hvorfor offentlige projekter gang på gang ender med at koste en formue!

Men hvorfor overhoved sammenlign mellem private og offentlige lønninger?
I bund og grund handler det om udbud og efterspørgsel! Vil vi have et effektiv og godt offentligt system - ja så må man betale prisen for de bedste!

  • 0
  • 0

Men hvorfor overhoved sammenlign mellem private og offentlige lønninger?
I bund og grund handler det om udbud og efterspørgsel! Vil vi have et effektiv og godt offentligt system - ja så må man betale prisen for de bedste!

Det betyder ikke at samtlige faggrupper der findes i det private regi skal dubleres i det offentlige.

Folketinget udstikker kursen og embedsværket fører beslutningerne ud i livet, så alle de specialiserede faggrupper der skal drive butikken kan udføre opgaven.

Man kan ikke umiddelbart sammenligne lønninger i samme faggruppe, da arbejdsopgaverne er forskellige for de private og offentliges ansvarsområde.

Groft sagt kan man sige at de private udvikler, og det offentlige driver butikken. Nuværende praksis betyder, at det er det offentlige der udvikler, og private der driver butikken.

Det er hul i hovedet.

  • 0
  • 1