At børn får de bedst mulige vilkår for at klare sig i en stadigt mere videnkrævende verden, er ikke bare et stærkt ønske, man kan have som forældre. Sunde, kvikke børn er helt nødvendige for vores konkurrenceevne og udviklingen af vores velfærdssamfund, og det at vokse op i sunde omgivelser er en basal menneskeret.
Derfor er det ikke bare endnu en trist kemihistorie, men en egentlig katastrofe, at der trods et over ti år gammelt forbud netop er fundet phthalater i hvert femte stykke legetøj ifølge en ny undersøgelse fra Det Europæiske Kemikalieagentur.
Phthalater er stærkt mistænkt for med deres hormonforstyrrende effekter at påvirke hjernens udvikling og have betydning for udvikling af eksempelvis diabetes og fedme. Og ifølge Det Økologiske Råd kan det også skade evnen til at få børn, eksempelvis i form af nedsat sædkvalitet, samt skade udviklingen af fostre under graviditeten.
Det tog otte års kamp at få phthalater forbudt i legetøj i EU – en kamp, som Danmark stod i spidsen for, ligesom Danmark i dag fortsat kæmper for at få et generelt forbud mod phthalater.
Netop fordi beviserne for de skadelige virkninger efterhånden er så mange, er det uansvarligt at lukke øjnene for det. At der ti år efter et forbud så stadig er phthalater i hvert femte stykke legetøj viser, at der desværre er alt for mange, der ikke har forstået alvoren. Intet kan være vigtigere end at beskytte børn mod varige skader som følge af påvirkning fra farlige kemiske stoffer.
Højst bemærkelsesværdigt er det, at hvis en legetøjsforretning sjusker med følsomme persondata om børn i en kundedatabase, så kan der falde store bøder. (Det følger af EU’s nye lovgivning – persondataforordningen – på området.) Men hvis samme legetøjsforretning er med til at skade børnenes helbred ved at sælge varer med ulovlig og helbredsskadelig kemi, så er risikoen for en sanktion ikke stor. Det hænger overhovedet ikke sammen.
Danmark er heldigvis gået forrest i kampen om at få phthalaterne væk fra børnenes omgivelser med forbuddet i legetøj, men der har desværre også været tendens til at sætte industriens pengepung over børnenes sundhed. Således udsatte daværende miljøminister Connie Hedegaard i 2007 indførelsen af det nye hårdt tilkæmpede EU-forbud mod skadelige koncentrationer af kemien i legetøj i fire måneder, så branchen kunne nå at få solgt det allerede producerede legetøj til danske børn.
Men nu må hensynet til industri og forhandlere, der skruppelløst skaber en forretning ved at producere eller importere farligt legetøj på vores børns bekostning, stoppe. En laissez faire-politik er ikke bare farlig for børnene, men også urimelig over for den regelrette industri, som bruger enorme summer på at dokumentere produktsikkerhed, og som sikrer, at de tusindvis af råvarer lever op til kravene.
En tilsvarende indsats for produktsikkerhed kan synes tung og dyr for virksomheder, der køber eller får produceret deres produkter i eksempelvis Asien. Men en sådan udfordring kan aldrig vægte større end vores børns – og dermed befolkningens – sundhed.
Den danske miljøminister og de danske EU-parlamentsmedlemmer må rejse et krav i EU om, at der skal indføres hårde sanktioner over for legetøj, der skader vores børns fremtid. Og heldigvis har de skrappe sanktioner på persondataområdet vist, at EU godt kan slå hårdt ned på adfærd eller produkter, som man finder uønskede.
